Anonym rådgivning og behandling
Mulighed for betaling via din Sundhedsforsikring
Erfarne behandlere med specialviden
Kort fortalt
- Abstinenser kan give både fysiske og psykiske symptomer.
- Symptomer og varighed afhænger blandt andet af stoffet, forbruget og den enkelte.
- Abstinenser efter blandt andet alkohol og benzodiazepiner kan være alvorlige.
- Det er ikke altid sikkert at stoppe brat på egen hånd.
- Ved opioidafhængighed kan substitutionsbehandling være en del af behandlingen.
- AlfaRehab tilbyder også substitutionsbehandling som en del af udkørende behandling.
Hvad er abstinenser?
Abstinenser er kroppens og hjernens reaktion på, at tilførslen af et stof bliver reduceret eller stopper efter regelmæssig brug.
Når alkohol, stoffer eller bestemte typer medicin bruges gennem længere tid, kan kroppen tilpasse sig stoffets tilstedeværelse. Hvis mængden bliver mindre, eller man stopper helt, skal kroppen tilpasse sig igen. Det er i denne periode, abstinenserne kan opstå.
Abstinenser er derfor mere end almindelig trang. De kan vise sig som både fysiske og psykiske reaktioner og variere meget i styrke.
Vi møder både mennesker, som tydeligt ved, at de oplever abstinenser, og mennesker, som først opdager problemet, når de forsøger at stoppe og oplever, at de får det markant dårligere.
Hvordan føles abstinenser?
Det er meget forskelligt, hvordan abstinenser føles. Det afhænger blandt andet af stoffet, hvor meget og hvor længe det har været brugt, og hvordan kroppen reagerer.
Nogle oplever især fysisk uro, sved, rystelser, kvalme eller hjertebanken. Hos andre fylder angst, irritabilitet, søvnproblemer, nedtrykthed eller en stærk trang til at tage stoffet igen mere.
Dem, vi taler med, beskriver ofte, at det kan være svært at finde ro. Søvnen bliver påvirket, tankerne kredser om stoffet, og selv almindelige ting i hverdagen kan kræve meget energi.
Det er samtidig vigtigt ikke kun at vurdere alvoren ud fra, hvor ubehageligt det føles. Nogle former for abstinenser kan medføre komplikationer og kræver en sundhedsfaglig vurdering.
Typiske symptomer på abstinenser
Abstinenssymptomer kan være både fysiske og psykiske og viser sig ikke nødvendigvis på samme måde fra person til person.
Fysisk kan man blandt andet opleve rystelser, sved, hjertebanken, hovedpine, kvalme, maveproblemer, muskel- og ledsmerter samt rastløshed.
Psykiske abstinenser kan vise sig som indre uro, angst, nervøsitet, irritabilitet, humørsvingninger, nedtrykthed, koncentrationsbesvær og stærk trang til alkohol, stoffer eller medicin.
Søvnproblemer er også almindelige ved flere former for abstinenser. Dårlig søvn kan samtidig forstærke uro, irritabilitet og trang og dermed gøre den første periode efter et stop vanskeligere.
Ved svære abstinenser kan der forekomme mere alvorlige symptomer som kramper, hallucinationer, kraftig forvirring eller påvirket bevidsthed.
Hvor længe varer abstinenser?
Der findes ikke ét svar på, hvor længe abstinenser varer. Det afhænger både af stoffet, forbruget og den enkelte person.
Nogle symptomer begynder kort tid efter sidste indtag, mens andre først viser sig senere. De fysiske symptomer kan også være aftaget, selvom søvnproblemer, psykisk uro eller trang fortsætter.
Alkoholabstinenser viser sig ofte inden for det første døgn og er typisk mest udtalte de første dage. Ved hash kan blandt andet søvnproblemer og uro fortsætte i flere uger.
Opioidabstinenser kan begynde inden for det første døgn, men tidspunkt og varighed afhænger blandt andet af, hvilket opioid der er tale om.
Benzodiazepinabstinenser kan komme senere og vare længere, mens abstinenser efter kokain og amfetamin ofte er præget af psykiske symptomer som træthed, nedtrykthed, søvnforstyrrelser og trang.
Vi taler også med mennesker, som forventede at være tilbage til normalen efter få dage, men som bliver overraskede over, at eksempelvis søvnproblemer, træthed eller trang fortsætter længere.
Derfor giver det sjældent mening at sætte ét bestemt antal dage på abstinenser. I afsnittene nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer.
Kan abstinenser være farlige?
Ja. Nogle abstinenser kan være alvorlige.
Det gælder især ved et stort eller længerevarende forbrug af blandt andet alkohol og benzodiazepiner. Her kan et pludseligt stop i visse tilfælde medføre alvorlige komplikationer.
Kramper, hallucinationer, kraftig forvirring eller påvirket bevidsthed skal tages alvorligt og kan kræve akut lægehjælp.
Det betyder ikke, at alle abstinenser er farlige. Men hvis du har haft et stort eller længerevarende forbrug, tidligere har oplevet alvorlige abstinenser eller er usikker på, hvordan du bør stoppe, bør situationen vurderes sundhedsfagligt.
Forskellige stoffer giver forskellige typer abstinenser
Abstinenser er ikke ens. Symptomer, varighed og eventuelle risici afhænger i høj grad af, hvilket stof kroppen har vænnet sig til.
Derfor har vi særskilte sider om flere af de mest almindelige former for abstinenser, hvor du kan læse mere om det enkelte stof.
Alkoholabstinenser
Alkoholabstinenser kan blandt andet give rystelser, sved, uro, hjertebanken, kvalme, angst og søvnproblemer. Ved svære abstinenser kan der opstå kramper, hallucinationer og delirium.
Hvis man har drukket meget eller gennem længere tid, kan det være risikabelt at stoppe pludseligt uden en vurdering af situationen.
Hashabstinenser
Efter regelmæssigt og længerevarende brug af hash kan et stop blandt andet medføre irritabilitet, søvnproblemer, nattesved, ændret appetit, uro og trang.
For mange er det især søvnen og den psykiske uro, der fylder. Det kan gøre det fristende at begynde at ryge igen for at få ro, selvom beslutningen egentlig var at stoppe.
Kokain- og amfetaminabstinenser
Ved kokain og amfetamin kan den psykiske del af abstinenserne fylde meget. Træthed, ændret søvn, irritabilitet, nedtrykthed og en stærk trang til stoffet kan forekomme efter et stop.
I behandlingen møder vi mennesker, hvor det ikke er de fysiske symptomer, der er den største udfordring. Trangen og de situationer, der tidligere har været forbundet med stoffet, kan være mindst lige så afgørende for risikoen for at begynde igen.
Benzodiazepin-abstinenser
Benzodiazepiner kan give både fysiske og psykiske abstinenser. Det kan blandt andet være angst, søvnløshed, uro, irritabilitet og koncentrationsproblemer.
Ved længere tids brug kan et brat stop være forbundet med alvorlige abstinenser. Derfor bør nedtrapning og ophør vurderes sundhedsfagligt.
Opioidabstinenser
Opioider omfatter blandt andet heroin og forskellige stærke smertestillende lægemidler. Ved fysisk afhængighed kan et stop udløse markante abstinenser.
Symptomerne kan blandt andet omfatte uro, sved, løbende næse og øjne, maveproblemer, muskelsmerter, søvnproblemer og en stærk trang til opioider.
For nogle bliver ønsket om at undgå abstinenser efterhånden en væsentlig del af det fortsatte forbrug. Man tager ikke længere kun stoffet for at opnå en rus eller effekt, men også for at undgå at få det dårligt.
Det er en problematik, vi møder i behandlingen. Her kan substitutionsbehandling være en relevant del af et samlet behandlingsforløb.
Er du usikker på, hvad dine symptomer betyder?
Hvis du oplever abstinenser eller har svært ved at stoppe et forbrug, kan vi tale med dig om situationen og hjælpe med at afklare, hvilken hjælp der er relevant.
Kontakt os helt fortroligt for gode råd. Ring til os, eller send en anonym besked her.
Hvorfor får man abstinenser?
Når et rusmiddel eller lægemiddel bruges regelmæssigt over tid, kan hjernen og kroppen begynde at tilpasse sig stoffets tilstedeværelse.
Kroppen forsøger med andre ord at opretholde sin normale balance, selvom den løbende bliver påvirket af stoffet.
Når stoffet derefter fjernes eller reduceres, forsvinder kroppens tilpasning ikke med det samme. Der opstår en periode, hvor kroppen skal finde tilbage til en ny balance, og her kan abstinenserne vise sig.
Det er også derfor, abstinenser kan være et tegn på fysisk afhængighed.
Fysisk og psykisk afhængighed hænger ofte sammen uden at være det samme. Man kan derfor være kommet gennem de mest mærkbare fysiske abstinenser og stadig opleve trang eller have svært ved at ændre de vaner og situationer, der er knyttet til forbruget.
Hvordan behandles abstinenser?
Abstinensbehandling handler om at komme sikkert gennem den periode, hvor kroppen reagerer på, at alkohol, stofmisbrug eller medicin bliver reduceret eller fjernet.
Hvordan behandlingen foregår, afhænger af stoffet, forbrugets omfang og de symptomer, der opstår.
Nogle har primært brug for støtte og opfølgning. Andre kan have behov for lægelig vurdering, medicinsk behandling eller en kontrolleret nedtrapning.
Det er især vigtigt, når et pludseligt stop kan medføre alvorlige abstinenser.
Ved opioidafhængighed kan substitutionsbehandling være en del af behandlingen.
Medicin mod abstinenser og substitutionsbehandling
Ved abstinensbehandling kan medicin i nogle tilfælde bruges til at dæmpe symptomerne. Ved alkoholabstinenser kan der eksempelvis anvendes Risolid (chlordiazepoxid). Hvilken behandling der er nødvendig, skal vurderes sundhedsfagligt.
Ved opioidafhængighed kan substitutionsbehandling være relevant. Her erstattes det opioid, personen er afhængig af, med et lægemiddel, der kan reducere abstinenser og trang og bidrage til at stabilisere situationen.
Substitution handler derfor ikke kun om at fjerne abstinenserne her og nu. Når forbruget bliver stabiliseret, kan der skabes bedre mulighed for at arbejde med afhængigheden og de forhold, der ligger omkring den.
Det er også noget, vi ser i behandlingen. Når en person ikke længere bruger en stor del af sin hverdag på at undgå abstinenser eller skaffe opioider, bliver der bedre mulighed for at arbejde med eksempelvis struktur, relationer, psykisk trivsel, trang og risikoen for tilbagefald.
Både medicinsk abstinensbehandling og substitutionsbehandling skal tilrettelægges sundhedsfagligt. Valg af præparat og dosis afhænger af den enkelte og skal vurderes lægefagligt.
Substitutionsbehandling som udkørende behandling
Hos AlfaRehab kan substitutionsbehandling indgå som en del af vores udkørende misbrugsbehandling.
Det betyder, at indsatsen kan tilrettelægges tættere på den enkeltes hverdag frem for udelukkende at være bundet til fremmøde på et behandlingssted.
Det kan blandt andet være relevant, når personens situation gør regelmæssigt fremmøde vanskeligt, eller når en mere fleksibel og individuelt tilrettelagt indsats giver bedre mulighed for at fastholde behandlingen.
Vi møder mennesker med meget forskellige livssituationer. For nogle er fleksibiliteten afgørende for overhovedet at kunne passe behandlingen ind og blive i et forløb.
Den udkørende behandling handler samtidig om mere end selve substitutionsmedicinen. Behandlingen kan kombineres med arbejdet omkring afhængighed, trang, tilbagefald, struktur og de sociale eller psykiske forhold, der har betydning for forbruget.
Vil du vide, om substitution kan være relevant?
Hvis du er afhængig af opioider eller allerede modtager substitutionsmedicin og har brug for en mere sammenhængende behandling, kan du kontakte os fortroligt.
Vi hjælper med at afklare situationen og mulighederne for behandling. Ring til os eller send en anonym besked.
Abstinensbehandling er ikke det samme som behandling af afhængighed
At komme gennem abstinenserne betyder ikke nødvendigvis, at afhængigheden er væk.
Det er en vigtig forskel.
I vores arbejde møder vi mennesker, som tidligere er blevet afruset eller selv har været stoppet i en periode, men som senere er begyndt igen. Når de akutte abstinenser er væk, kan trang, vaner, relationer og bestemte situationer stadig udløse et nyt forbrug.
Det samme gælder ved substitutionsbehandling. Medicinen kan være en vigtig del af behandlingen, men den står ikke nødvendigvis alene.
Derfor arbejder vi også med det, der sker omkring forbruget. Hvad udløser trangen? Hvornår er risikoen for tilbagefald størst? Hvilke vaner skal ændres? Og hvad skal der til, for at hverdagen fungerer uden det tidligere forbrug?
Abstinensbehandling eller substitution kan dermed være begyndelsen på et længere behandlingsforløb.
Hvad sker der efter abstinenserne?
Når de akutte abstinenser aftager, begynder en anden del af processen.
Her handler det blandt andet om at forstå, hvad der udløser trang, hvilke situationer der øger risikoen for et nyt forbrug, og hvordan man kan reagere anderledes, når trangen opstår.
For nogle er problemet tæt forbundet med bestemte mennesker eller miljøer. For andre spiller stress, ensomhed, søvnproblemer, konflikter eller psykiske belastninger en stor rolle.
Det er netop sådanne mønstre, vi arbejder videre med i behandlingen hos AlfaRehab.
Behandlingen bliver tilrettelagt efter den enkelte og kan foregå som ambulant behandling, dagbehandling, udkørende behandling eller online behandling.
Målet er ikke kun at komme gennem abstinenserne. Det handler også om at skabe de ændringer, der gør det muligt at fastholde et liv uden det tidligere forbrug.
Abstinenser og risikoen for tilbagefald
Trang kan være særlig stærk under abstinenser. Det kan føre til, at man tager alkohol, stoffer eller medicin igen, fordi man ved, at det kan fjerne ubehaget midlertidigt.
Men risikoen for tilbagefald forsvinder ikke nødvendigvis sammen med de fysiske symptomer.
Dem, vi taler med, fortæller ofte om bestemte tidspunkter eller situationer, hvor trangen vender tilbage. Det kan være efter en konflikt, i weekenden, når man er alene eller sammen med mennesker, man tidligere har taget stoffer med.
Tilbagefaldsforebyggelse handler derfor blandt andet om at lære sine egne risikosituationer at kende og have konkrete strategier klar, før trangen bliver svær at håndtere.
Når du er pårørende til en person med abstinenser
Det kan være svært at stå ved siden af, når en person, du holder af, forsøger at stoppe med alkohol, stoffer eller medicin.
Humøret og adfærden kan ændre sig, personen kan have svært ved at sove og være præget af både fysisk ubehag og psykisk uro. Samtidig kan du være usikker på, hvor meget du skal hjælpe, og hvornår der er brug for professionel hjælp.
Ved alvorlige abstinenssymptomer skal der søges sundhedsfaglig hjælp. Men du behøver ikke vente på en akut situation, før du reagerer på et problematisk forbrug.
Vi taler også med pårørende, som er i tvivl om, hvordan de bedst kan motivere en person til at få hjælp uden selv at overtage ansvaret for forbruget.
Er du bekymret for en, du holder af?
Du kan også kontakte os som pårørende. Vi kan tale med dig om situationen og hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre herfra.
Skriv til os – så bliver du kontaktet af en behandler, som kan hjælpe dig med at forstå dine muligheder og næste skridt.
Send en besked – det er fortroligt og uforpligtende.
Har du flere spørgsmål om abstinenser?
Læs vores ofte stillede spørgsmål nedenfor, eller kontakt os for personlig rådgivning.
Hvad betyder abstinenser?
Abstinenser er fysiske eller psykiske reaktioner, der kan opstå, når man reducerer eller stopper brugen af et stof, kroppen har vænnet sig til.
Hvordan føles abstinenser?
Det kan blandt andet føles som indre uro, angst, rystelser, sved, søvnproblemer, kvalme eller stærk trang. Symptomerne afhænger af stoffet og den enkelte.
Hvor længe varer abstinenser?
Det varierer. Stoffet, forbrugets længde og mængde samt individuelle forhold har betydning. Nogle symptomer forsvinder relativt hurtigt, mens eksempelvis søvnproblemer og trang kan fortsætte længere.
Kan man dø af abstinenser?
Visse abstinenser kan være alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. Det gælder blandt andet svære abstinenser efter alkohol og benzodiazepiner. Ved alvorlige symptomer skal der søges akut lægehjælp.
Hvilke abstinenser er værst?
Det er svært at rangordne abstinenser generelt. Alkohol- og benzodiazepinabstinenser kan medføre alvorlige fysiske komplikationer, mens abstinenser efter andre stoffer kan være meget psykisk belastende.
Hvad er substitutionsbehandling?
Substitutionsbehandling bruges især ved opioidafhængighed. Et opioid erstattes med lægeordineret substitutionsmedicin med henblik på blandt andet at reducere abstinenser og trang og skabe større stabilitet.
Tilbyder AlfaRehab substitutionsbehandling?
Ja. Og substitutionsbehandling kan endda også indgå i AlfaRehabs udkørende behandling og kombineres med behandling af den bagvedliggende afhængighed.
Er abstinensbehandling nok til at stoppe et misbrug?
Ikke nødvendigvis. Abstinensbehandling hjælper gennem den akutte fase, mens behandling af afhængigheden også arbejder med blandt andet trang, vaner, risikosituationer og forebyggelse af tilbagefald.
Har du brug for hjælp nu?
✓
Kontakt os anonymt og fortroligt
✓
Få en uforpligtende forsamtale
✓
Vi tilpasser forløbet til din hverdag – hjemme, online eller hos os
✓
Du kan få anonym og gratis hjælp
✓
Tag første skridt – vi hjælper dig i gang
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.