Anonym rådgivning og behandling
Mulighed for betaling via din Sundhedsforsikring
Erfarne behandlere med specialviden
Kort fortalt om klopoxid
- Klopoxid bruges mod angst, uro og alkoholabstinenser.
- Det virker beroligende og sløvende.
- Medicinen kan føre til afhængighed hvis du tager det i længere tid.
- Træthed, svimmelhed og koncentrationsbesvær er almindelige bivirkninger.
- Stop ikke behandlingen pludseligt uden at tale med din læge.
- Er du bekymret for dit forbrug, kan du få anonym og fortrolig rådgivning.
Hvad er klopoxid?
Klopoxid er en medicin, der tilhører gruppen af benzodiazepiner og bruges ofte som beroligende middel mod angst, uro og de abstinenser, der kan opstå efter alkoholmisbrug.
Medicinen virker ved at påvirke hjernen og nervesystemet, så du får en følelse af ro.
Klopoxid forstærker nemlig virkningen af signalstoffet GABA, som hjælper med at dæmpe de signaler i hjernen, der ellers kan give dig angst eller søvnproblemer.
Derfor kan klopoxid være en hjælp hvis du oplever uro, angst eller har svært ved at finde ro – fx ved stress eller når du er ved at stoppe med at drikke.
Hvordan virker klopoxid?
Når du tager klopoxid, vil du typisk opleve en beroligende effekt, som kan hjælpe dig med at slappe af og dæmpe både uro og angst. Derfor bliver klopoxid også ofte brugt til behandling af angst, uro og problemer med at sove.
Klopoxid kun bør bruges i en kort periode. Kroppen vænner sig hurtigt til medicinen, og der er risiko for at udvikle afhængighed, hvis du tager det i længere tid.
Risikoen for afhængighed
Når du bruger klopoxid, er der en risiko for at udvikle afhængighed.
Kroppen og hjernen kan hurtigt vænne sig til medicinen. Du kan få en følelse af, at du har brug for klopoxid for at fungere normalt.
Risikoen for at blive afhængig stiger, hvis du tager mere end aftalt eller bruger klopoxid i længere tid end anbefalet.
Derfor er det vigtigt, at du altid følger den behandlingsplan og de doser, din læge har anbefalet. På den måde minimerer du risikoen for problemer med afhængighed.
Tegn på misbrug
Det kan være vigtigt at kende tegnene på medicinmisbrug, så du kan reagere, hvis du selv eller en anden begynder at udvikle afhængighed. Vi har stor erfaring inden for misbrugsbehandling, vi ved hvor afgørende det kan være med tidlig hjælp og støtte.
Typiske tegn på misbrug, du bør være opmærksom på:
- Du har brug for mere for samme virkning: Du lægger mærke til, at du skal tage større mængder klopoxid for at opnå den samme ro eller effekt.
- Du oplever abstinenssymptomer: Når du prøver at stoppe eller skære ned får du symptomer som angst, rysten eller søvnproblemer.
- Du mister kontrollen over forbruget: Selvom du har et ønske om at stoppe eller tage mindre, har du svært ved at lade være.
- Du fortsætter trods konsekvenser: Du bliver ved med at tage klopoxid selvom du kan mærke, at det påvirker din hverdag negativt.
Er du bekymret for dit forbrug?
Hvis du kan genkende flere af tegnene, kan det være en god idé at tale med nogen om det.
Hos AlfaRehab tilbyder vi en fortrolig og uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan vurdere din situation og dine muligheder. – vi er klar til at hjælpe.
Ring til os, eller send en anonym besked.
Klopoxid abstinenser – symptomer og forløb
Hvis du har taget klopoxid hver dag i en længere periode, kan din krop vænne sig til medicinen.
Stopper du pludseligt, kan du opleve abstinenser, som kan være både ubehagelige og svære at være i.
De mest almindelige symptomer på abstinenser er uro, angst, problemer med at sove, rysten, svedtendens og hjertebanken.
Nogle oplever også, at de bliver mere irritable, får svært ved at koncentrere sig eller får en stærk trang til at tage medicinen igen.
Hvis du har taget høje doser eller brugt klopoxid i lang tid, kan abstinenserne i sjældne tilfælde blive alvorlige og føre til kramper.
Derfor er det vigtigt, at du aldrig stopper med klopoxid fra den ene dag til den anden, men i stedet trapper langsomt ned sammen med en læge. En kontrolleret nedtrapning mindsker risikoen for abstinenser og gør det lettere at stoppe.
Bivirkninger ved klopoxid
Hvis du tager klopoxid på en anden måde end det din læge har anbefalet, kan det have alvorlige konsekvenser for både din krop og din psyke.
Bivirkningerne kan hurtigt begynde at påvirke din hverdag, dit arbejde og dit sociale liv. Det er ikke kun de fysiske symptomer, du skal være opmærksom på – også din psyke.
Her er nogle af de mest almindelige bivirkninger:
- Du bliver meget træt eller forvirret
- Du mister balancen eller bliver svimmel
- Du får svært ved at huske eller koncentrere dig
- Dit humør svinger meget
Klopoxid og alkohol
Det er en rigtig god idé at undgå alkohol, mens du tager klopoxid.
Begge dele virker sløvende på dit nervesystem, og hvis du blander dem, kan de forstærke hinandens effekt.
Det kan betyde at du bliver mere træt, svimmel og nedsætter din reaktionsevne. I værste fald kan det påvirke din vejrtrækning eller i sjældne tilfælde føre til bevidstløshed og risiko for overdosis.
Risikoen bliver endnu større, hvis du samtidig tager andre sløvende medicintyper som metadon eller andre opioider.
Hvis du er i tvivl om, hvordan din medicin påvirker dig, så tal altid med din læge, før du drikker alkohol eller kombinerer flere sløvende præparater.
Hvornår bør man søge hjælp?
Det kan være meget svært selv at se hvornår dit brug af klopoxid, ikke længere er for at hjælpe, men er blevet til en afhængighed.
Oplever du, at du har behov for endnu større doser end i starten, føler du, at det er svært at undvære klopoxid, eller får du abstinenser når du ikke tager det – kan du have brug for hjælp.
Hos AlfaRehab har vi stor erfaring med at hjælpe med afhængighed af medicin. Vi tilbyder støtte til både dig der tager medicinen, og til dine pårørende.
Er du klar til at tage det første skridt?
Hos AlfaRehab kan du få en fortrolig og uforpligtende samtale om din situation og dine muligheder. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dig.
Ring til os, eller send en anonym besked.
Kan man blive afhængig af klopoxid?
Det er ikke unormalt at blive afhængig af klopoxid, selvom det aldrig var meningen.
Mange får medicinen ordineret mod angst eller i forbindelse med alkoholabstinenser, og det kan føles som en nødvendig hjælp i en svær periode.
Men hvis du tager klopoxid hver dag i længere tid, vænner kroppen sig til stoffet, og det kan betyde at du får brug for at tage mere, for at mærke nok effekt.
Det er derfor vigtigt hvordan du bruger medicinen, og altid at følge lægens anvisninger.
Behandling af afhængighed
Hvis du oplever at du er blevet afhængig af klopoxid, er der gode muligheder for at få hjælp.
Behandlingen starter som regel med, at du og din behandler sammen lægger en plan for at trappe medicinen langsomt ned. På den måde mindsker du risikoen for abstinenser.
Samtidig kan samtaler og støtte hjælpe dig med at forstå afhængigheden, og give dig redskaber til at fastholde dit stop med medicinen.
Hos AlfaRehab har vi stor erfaring med at hjælpe mennesker, der har mistet kontrollen over deres medicinforbrug.
Hvis du er usikker på hvor alvorligt dit forbrug er, eller hvis du bare har brug for at tale med nogen, kan du altid kontakte os for en fortrolig og uforpligtende snak.
Er du pårørende?
Det kan være rigtig svært at stå på sidelinjen, når en du holder af, bliver afhængig af klopoxid.
Mange pårørende føler sig bekymrede, magtesløse og usikre på, hvordan de bedst kan hjælpe – og det er helt naturligt.
Hos AlfaRehab tilbyder vi rådgivning til pårørende. Her kan du få sparring om din situation, blive klogere på hvad afhængighed egentlig er, og få konkrete råd til, hvordan du bedst kan støtte og samtidig passe på dig selv.
Mange der kommer i behandling hos os, har fået hjælp af en pårørende til det første skridt. Din indsats kan faktisk gøre en kæmpe forskel.
Ofte stillede spørgsmål om klopoxid:
Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål vi ofte får om klopoxid.
Hvis du ikke finder svar her, er du altid velkommen til at kontakte os for en fortrolig samtale. Vi har mange års erfaring med rådgivning og behandling af medicinafhængighed.
Er klopoxid vanedannende?
Ja, klopoxid er et benzodiazepin og kan både give fysisk og psykisk afhængighed. Risikoen for afhængighed stiger, hvis du bruger medicinen dagligt eller over længere tid. Det er derfor vigtigt at følge lægens anvisninger nøje.
Hvad bruges klopoxid til?
Klopoxid bruges typisk til behandling af angst, uro og alkoholabstinenser. Medicinen virker beroligende og dæmper aktiviteten i centralnervesystemet, så du kan få mere ro i kroppen og sindet.
Er Risolid og klopoxid det samme?
Ja, Risolid er et handelsnavn for medicin, hvor det aktive stof er klopoxid (chlordiazepoxid). Virkning, bivirkninger og risiko for afhængighed er de samme – forskellen er handelsnavnet.
Hvad er de mest almindelige bivirkninger ved klopoxid?
De mest almindelige bivirkninger er træthed, døsighed, svimmelhed, muskelsvaghed og problemer med at koncentrere sig. Nogle oplever også nedsat reaktionsevne eller hukommelsesbesvær.
Kan man stoppe med klopoxid fra den ene dag til den anden?
Nej, det anbefales ikke at stoppe brat, hvis du har taget klopoxid gennem længere tid. Det kan give abstinenser som uro, angst, søvnproblemer og rysten. Nedtrapning bør altid ske i samarbejde med din læge, så du undgår ubehagelige eller farlige symptomer.
Hvor lang tid virker klopoxid?
Klopoxid er et langtidsvirkende benzodiazepin. Virkningen kan vare i mange timer, og stoffet bliver i kroppen længere end flere andre midler i samme gruppe. Det er derfor ikke unormalt at opleve træthed eller døsighed dagen efter, du har taget medicinen.
Hvornår bør man søge hjælp?
Du bør overveje at søge hjælp, hvis du har svært ved at undvære klopoxid, oplever abstinenser, når du prøver at trappe ned, eller hvis du føler, at medicinen begynder at styre din hverdag.
Jo tidligere du reagerer, desto lettere er det som regel at få den rette støtte og komme videre.
Har du brug for hjælp nu?
✓
Kontakt os anonymt og fortroligt
✓
Få en uforpligtende forsamtale
✓
Vi tilpasser forløbet til din hverdag – hjemme, online eller hos os
✓
Du kan få anonym og gratis hjælp
✓
Tag første skridt – vi hjælper dig i gang
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.