Menu

Ketamin: Misbrug og afhængighed

Bliv klogere på virkning og bivirkninger

Få hjælp i dag

Hvad er Ketamin?

Ketamin er et mindre kendt stof, som er udviklet fra PCP (phencyclidin). For mange år siden var det blandt midler mod stærke smerter, men i dag bliver det primært brugt af dyrlæger som bedøvelsesmiddel. Det bliver især brugt ved større dyr f.eks. som hestebedøvelse ved kirurgiske indgreb.

Med tiden er ketamin mod depression også vundet frem. Ved specialistbehandling ses der positive resultater i behandling af sværere depression med ketamin, da det kan ændre bevidstheden. I de rette mængder og under professionel behandling vel at mærke. Så snart der ikke er kontrol over stoffet, så kan det ende ud i et farligt trip med fatale konsekvenser.

Vil du gerne blive klogere på virkning og bivirkninger ved ketamin? Og vil du gerne vide, om man kan blive afhængig af stoffet og hvilke konsekvenser, det kan medføre? Så skal du læse med i denne artikel, hvor vi kigger nærmere på ketamin.

Ketamin påvirker hjernen

Ketamin er et stof, der påvirker dopaminreceptorerne i hjernen. Det er et af de signalstoffer, som hjernen bruger til at kommunikere med. Ved en overdosis kan stoffet give meget stærke
hallucinationer. Det kan give en følelse af afkobling fra ens fysiske krop,hvor man kan se, føle og høre ting, der er et produkt af ens egen fantasi.

På grund af disse stærke hallucinationer bliver ketamin også brugt som rusmiddel. Det er et af de midler, der ofte bliver fremhævet, når man snakker om unge og misbrug.

 

Lad os hjælpe

Har du brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller har du brug for hjælp til en pårørende, så kontakt os helt anonymt.

Vi ringer tilbage til dig og hjælper dig videre i processen.

ketamin

Ketamin bivirkninger

Ketamin har en stærk virkning med nogle alvorlige bivirkninger. Bivirkninger, som man skal tage alvorligt, før det er for sent!

De hyppigste ketamin-bivirkninger er:

  • Kvalme og opkast
  • Sløret syn, svimmelhed og døsighed
  • Stærke syns-, føle- og hørehallucinationer (primært ved en overdosis).

Kan ketamin skabe afhængighed?

I slutningen af 90’erne blev ketamin introduceret som et rusmiddel. Et rusmiddel med en effekt, der kan være meget farlig. Siden da er der mange, der er endt ud i et misbrug af ketamin. Enten bliver det indsprøjtet som flydende ketamin, men det kan også krystalliseres. Her bliver det til et pulver, som spises, ryges eller sniffes.

En ketamin-rus kan være meget farlig i sig selv, men den kan være endnu farligere, hvis ketamin bliver kombineret med andre stoffer. Et eksempel på et farligt stof kunne f.eks. være amfetamin, som er en meget kraftig stimulans. Amfetamin er et meget stimulerende stof, mens ketamin er et hallucinogent stof. Når ketamin og amfetamin blandes, så kan det ende ud i en farlig forgiftning. En forgiftning, der i værste tilfælde kan ende med døden.

Det er vigtigt, at rusmidler bliver taget alvorligt, da det ellers kan ende ud i en farlig cocktail. Men hvordan kan ketamin skabe afhængighed? Mange bruger det som hjælp til at slappe af og slippe bekymringerne. En ketamin-rus kan resultere i, at man mister kropskontrollen, og man kan få en følelse af at befinde sig i en helt anden verden. En verden uden problemer. Det er en effekt og en følelse, der for mange kan være afhængighedsskabende og svær at give slip på. En afhængighed, der kan ende i en ond cirkel, som man skal kæmpe sig ud af.

Få hjælp til behandling af ketamin

Udover at stoffer kan give en psykisk afhængighed, så kan det også give en fysisk afhængighed. Her har kroppen tilpasset sig det stof, der bliver misbrugt. Så hvis du efter en længere periode stopper med at bruge ketamin, så kan du opleve kraftige abstinenssymptomer som f.eks. kvalme, kulderystelser og angst. Abstinenssymptomerne gør det svært at slippe stoffet igen, da alene tanken om abstinenserne kan være forfærdelig. Så forfærdelig, at mange vælger at blive i misbruget – men der findes heldigvis håb.

Måske tænker du, at en ”kold tyrker” er vejen frem, men det kan være livsfarligt. Det er vigtigt, at der bliver lavet en udførlig nedtrapningsplan, der strækker sig over en længere periode. Ofte skal det tage længere tid, end hvad den misbrugsramte selv fornemmer er det rigtige. Det hele skal foregå med den rette hjælp og professionel rådgivning for at komme så godt som muligt ud på den anden side af afhængigheden.

Hvordan kommer man ud af et pillemisbrug?

Kontakt os helt fortroligt og uforpligtende, hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste er afhængig af ketamin og har brug for behandling.

Vi hjælper med at stoppe afhængigheden med professionel og effektiv behandling.