Menu

Abstinenser i hverdagen

Læs om symptomer og abstinensbehandling

Hos AlfaRehab tilbyder vi en bred vifte af behandlingstilbud, og abstinensbehandling er en naturlig del af vores behandlingstilbud.

Desuden tilbyder vi også effektiv støtte til dig der er pårørende.

Kontakt os hele døgnet på: telefon 35 35 35 81

Landsdækkende behandlinger

Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Hvad er abstinenser, og hvordan føles abstinenser?

Abstinenser er de psykiske og fysiske symptomer, der kommer som følge af, at man ikke længere har det stimulerende middel, som kroppen er vant til.

Dette ses i forbindelse med afvænning fra forskellige afhængigheder såsom stofmisbrug eller alkoholisme. Abstinenser er altså en fællesbetegnelse for både de psykiske og fysiske symptomer.

Abstinenser føles forskellige, alt efter hvilken type rusmiddel der er tale om. Her på siden vil vi gennemgå forskellige rusmidler ét efter ét, så du kan blive klogere på, hvordan abstinenserne opleves, alt efter om der for eksempel er tale om alkohol, hash eller medicin.

Ofte stillede spørgsmål om abstinenser:

Kan man dø af abstinenser?

For nogle rusmidler kan abstinenser være farlige, og du kan i værste tilfælde risikere at dø af dine abstinenser.

Derfor er det afgørende, at din afrusning sker medicinsk, og at du får den rette behandling. Ellers kan dine abstinenser udvikle sig til delirium.

Delirium er en meget alvorlig forvirringstilstand, hvor man har meget svært ved at orientere sig ordentligt og er fuldstændig ude af sig selv.

Det kan også hænde, at dine abstinenser resulterer i, at kroppens kredsløb bryder sammen, og det er i den forbindelse, at du kan risikere at dø af det.

Abstinensbehandling

Søger du professionel abstinensbehandling?

Der er flere behandlingscentre rundt omkring i Danmark, der tilbyder den rette behandling af abstinenser.

Ønsker du at blive klogere på, hvor alvorlige dine abstinenser er, kan du måle din abstinensscore i eksemplerne længere nede på siden.

I den forbindelse gælder det, at jo højere en abstinensscore, jo større er der akut brug for medicinsk behandling, der indebærer medicin mod abstinenser.

AlfaRehab tilbyder professionel misbrugsbehandling, herunder behandling af stof abstinenser, ligesom du her kan få hjælp som pårørende.

Lad os hjælpe

Har du brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller en afhængighed?

Måske du har brug for hjælp til en pårørende?

Kontakt os helt uforpligtende og hør mere om vores tilbud for hjælp og behandling.

Abstinenser

Alkoholabstinenser

Symptomer på alkoholabstinenser kan både være fysiske og psykiske.

De mest gængse fysiske symptomer på alkoholabstinenser er:

  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Opkast eller kvalme
  • Rastløshed
  • Hovedpine
  • Rystende ben og arme
  • Abstinenskramper.

De mest gængse psykiske abstinenssymptomer er:

  • Indre uro
  • Nervøsitet og angst
  • Tristhed
  • Søvnbesvær
  • Synshallucinationer.

Det er ikke muligt at give et entydigt svar på spørgsmålet om, hvor længe alkoholabstinenser varer. Dette afhænger af forskellige faktorer, såsom hvordan dit alkoholmisbrug har været, og hvor lang tid du har drukket. Dog varer alkoholabstinenser som regel mellem et og tre døgn.

Alkohol abstinenser bliver behandlet gennem abstinens medicin, der lindrer symptomerne. Medicin mod abstinenser kan for eksempel være Risolid.

Risolid abstinensbehandling går ind og påvirker hjernen på præcis de samme steder som alkohol. På den måde dæmper Risolid hjernens ubehagelige reaktioner i forbindelse med, at den ikke får alkohol.

Har du et alkoholmisbrug, eller er du pårørende til en med et misbrug?

Læs mere: Professionel alkoholbehandling

Læs også: Få alkoholbehandling akut

Hashabstinenser

Symptomer på hashabstinenser kan være:

  • Søvnproblemer
  • Nattesved
  • Mareridt
  • Hovedpine
  • Muskelsmerter
  • Nedsat appetit
  • Humørsvingninger.

 

Men hvor længe varer hash abstinenser?

Normalvis vil abstinenserne være særligt slemme cirka 10 dage efter, man sidst har røget. Dog vil de allerede blive markant bedre efter to uger, og efter en måned vil abstinenserne som regel være overstået.

Hashabstinenser bliver behandlet efter forskellige metoder, alt efter hvad det er for et kommunalt eller privat behandlingstilbud, man benytter sig af.

Visse tilbud bruger psykologiske terapiformer. Det kan være løsningsorienteret terapi, kognitiv terapi eller narrativ terapi, mens andre bruger det såkaldte 12-trinsprogram. Sommetider kan behandlingen også involvere præparater såsom melatonin, hydroxizin, chlorprothixen eller quetiapin.

Læs også: Hvad er hash?

Morfinabstinenser

De mest normale symptomer på morfin abstinenser er:

  • Gåsehud
  • Let udvidede pupiller
  • Åndenød
  • Sved
  • Rindende næse
  • Tristhed
  • Hovedpine
  • Uro.

Er der tale om mere alvorlige morfinabstinenser, kan man opleve, at man har problemer med at sove, eller at man har smerter i maven og kvalme.

Der er også nogen, der oplever at få høj puls, feber og kulderystelser, mens andre døjer med smerter i kroppe og store pupiller. Endelig kan morfinabstinenser også udvikle sig til en egentlig psykose.

De fysiske morfinabstinenser er som regel overstået efter tre til syv dage. Dog ser man, at de psykiske abstinenser varer i længere tid. Derfor er det vigtigt, at man afleder sine tanker gennem et meningsfuldt job, en sport, et socialt liv eller en hobby, så man ikke får et tilbagefald.

Morfinabstinenser bliver behandlet ved hjælp af morfinlignende stoffer såsom metadon og buprenorphin. Disse er desuden i stand til at forebygge eventuelle tilbagefald.

Læs også: Derfor er morfin og alkohol en farlig blanding

Er du pårørende?

Er du pårørende til en person med abstinenser, og har du brug for hjælp og støtte til at håndtere hverdagen?

Kontakt os helt uforpligtende og hør mere om vores tilbud til pårørende.

Abstinenser og pårørende

Medicinabstinenser

Når man udvikler en afhængighed af medicin og ikke får tilstrækkeligt af den pågældende medicin, får man abstinenser. De fysiske symptomer på medicinabstinenser kan være:

  • Manglende appetit
  • Koldsved
  • Kvalme og mavebesvær
  • Svimmelhed
  • Stikken og prikken i huden
  • Indre dirren
  • Ledsmerter.

De psykiske symptomer på medicinabstinenser er oftest mareridt, humørsvingninger og svækkelse af kognitive funktioner.

Medicinsk afrusning og behandling er den rette måde at behandle medicinabstinenser på. I behandlingen af medicinabstinenser bruger man blandt andet benzodiazepiner.

Disse virker både effektivt og hurtigt, ligesom de har relativt få bivirkninger.

Har du over en længere periode indtaget afhængighedsskabende medicin, vil cellerne i hjernen vænne sig til det pågældende stof, hvilket medfører stof abstinenser.

Det betyder, at det tager længere tid at få medicinen helt ud af kroppen sammenlignet med alkohol, og derfor er afrusningen eller afgiftningen også af længere varighed.

Benzodiazepin-abstinenser

De mest normale symptomer i forbindelse med benzodiazepin-abstinenser er:

  • Dårlig hukommelse og koncentration
  • Angst
  • Rastløshed
  • Søvnbesvær
  • Irritabilitet
  • Agitation
  • Øget muskeltension
  • Depression.

Men hvor længe varer benzodiazepin abstinenser?

Symptomerne på benzodiazepiner abstinenser kommer som regel efter to til syv dage, og de kan vare helt op til to uger.

Benzodiazepin-abstinenser bliver behandlet med formålet at afhjælpe samtlige symptomer, forebygge kramper samt bringe den enkelte til ro og sikre et bedre søvnmønster.

Dette gør man gennem en medicinsk behandling, hvor man typisk bruger et af følgende tre midler: diazepam, phenobarbital eller carbamazepin.

Dolol-abstinenser

Symptomer på dolol-abstinenser er typisk:

  • Utilpashed
  • Tåreflåd
  • Gaben
  • Nysen
  • Snue
  • Gåsehud
  • Svedudbrud
  • Diarré
  • Rystende ben og arme
  • Hovedpine
  • Krampe.

Varigheden og omfanget af dolol abstinenser afhænger af, hvor stor en dosis man har været vant til at indtage.

Har man for eksempel indtaget en tablet om dagen, kan man regne med, at abstinenserne er ovre i løbet af nogle dage eller en uge. Har man omvendt været vant til at tage en større dosis end det, skal man regne med, at det vil tage noget længere tid.

Når man oplever abstinenser efter medicin, er det afgørende, at man får den rette hjælp. Det omfatter blandt andet afrusning og medicinsk behandling.

Læs også: Hvad er dolol?

Oxapax-abstinenser

Oxapax abstinenser er blandt andet hovedpine, ligesom man oplever smerter i musklerne og anspændthed.

For nogle udvikler det sig også til en voldsom angst, mens andre oplever irritabel adfærd, rastløshed eller forvirring.

Er der tale om meget alvorlige tilfælde, kan oxapax-abstinenser udvikle sig til:

  • Krampeanfald
  • Hallucinationer
  • Bevidsthedsnedsættelse
  • Øget følsomhed over for støj, lyd, lys og fysisk kontakt.

Oxapax hører til gruppen af benzodiazepiner, hvorfor symptomer på oxapax-symptomer også som regel indtræder efter to til syv dage og kan vare i to uger. Behandlingen af oxapax-abstinenser sker medicinsk.

Metadon-abstinenser

Symptomer på abstinenser i forbindelse med metadonindtag er som regel:

  • Udvidede pupiller
  • Tåreflåd
  • Gaben
  • Næseflåd
  • Let feber
  • Søvnbesvær
  • Blodtryksstigning
  • Hjertebanken.

Metadon abstinens varer som regel i længere tid end abstinenser i forbindelse med alkoholindtag. Det skyldes, at cellerne i hjernen vænner sig til den afhængighedsskabende medicin.

Af den grund vil afgiftningen eller afrusningen normalvis også tage længere tid at behandle sammenlignet med alkoholabstinenser. I behandlingen af metadon-abstinenser er medicinsk afrusning og behandling afgørende.

I den forbindelse bruger man som regel benzodiazepiner.

Kokain-abstinenser

De mest normale symptomer på kokain abstinenser er:

  • Psykiske udfordringer såsom depression
  • Voldsom og dyb trang til kokain
  • Irritabilitet
  • Utilpas og træthed
  • Mareridt
  • Stofpsykose – hallucinationer og vrangforestillinger.

Det er forskelligt fra person til person, hvor lang tid en kokainafrusning varer.

Dog siger man, at tilstanden med kokainabstinenser vil nå et maksimum to til fire dage efter, at man er stoppet med at indtage kokain, og herefter vil symptomerne aftage gradvist.

Lider man af søvnbesvær, bliver det kortvarigt behandlet via benzodiazepiner, mens man forsøger at behandle de mere depressive symptomer ved hjælp af SSRI-præparater.

Lad os hjælpe

Har du brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller en afhængighed?

Måske du har brug for hjælp til en pårørende?

Kontakt os helt uforpligtende og hør mere om vores tilbud for hjælp og behandling.

Abstinenser

Heroin-abstinenser

De mest typiske heroin abstinenser er uro i kroppen og en følelse af tristhed.

Der er ligeledes mange, der oplever, at de får hovedpine og åndenød, ligesom nogen sveder meget og har problemer med en rindende næse, let udvidede pupiller samt gåsehud.

Er der tale om mere alvorlige tilfælde, vil man som regel opleve, at man ikke er i stand til at sove, at man har smerter i hele kroppen, eller at man har tendens til feber og kulderystelser.

Der er også flere, der beretter om mavesmerter, høj puls og store pupiller. Endelig kan heroin-abstinenser også resultere i en egentlig psykose.

Heroin-abstinenser bliver behandlet ved hjælp af medicin og afrusning. Nogle gange er der behov for indlæggelse i døgnbehandling, mens afrusningen andre gange kan klares gennem ambulant behandling.

De mest normale heroin-abstinenser ses allerede efter en til to dage, og de aftager normalvis efter tre dage.

Abstinenserne bliver blandt andet behandlet ved hjælp af buprenorphin eller metadon.

Oxycontin-abstinenser

Symptomer på oxycontin abstinenser kan føles meget forskelligt fra person til person. I nogle tilfælde føles den som en virkelig slem influenza, men der er også andre symptomer. Disse er blandt andet:

  • Øget produktion af tårevæske og sved
  • Utilpashed
  • Nysen
  • Snue
  • Hovedpine
  • Kramper
  • Rystende arme og ben
  • Gåsehud
  • Diarré.

Abstinenserne varer én til to uger. Der eksisterer flere behandlingsmetoder i forbindelse med oxycontin-abstinenser, herunder dagsbehandling og ambulant behandling.

Uanset hvad er hovedformålet, at man lærer at nedtrappe indtaget af den pågældende medicin, ligesom at det er vigtigt, at man bliver tilbudt efterbehandling. På den måde undgår man lettere tilbagefald.

Amfetamin-abstinenser

Amfetamin abstinenser er som regel træthed, ligesom at mange oplever at blive lettere irritable. Det er også meget normalt at opleve, at man ikke kan være i sin egen krop, og at man generelt bare har en indre uro.

Endelig kan abstinenserne også resultere i en egentlig stofpsykose, der indebærer både vrangforestillinger og hallucinationer, ligesom man kan få en meget alvorlig depression med en overhængende risiko for selvmord.

Man behandler blandt andet amfetamin-abstinenser gennem rådgivning og adfærdsterapi. Behandlingen omfatter også misbrugsbehandling i form af afrusning.

Det er svært at svare på, hvor længe amfetamin-abstinenser varer. Dette kommer man på forskellige faktorer, såsom i hvor lang tid misbruget har varet.

Dog skal man regne med, at der går mere end syv dage.

Bliv stoffri med AlfaRehab

Er du bekymret for dig selv eller en, du holder af? Så står vi klar med professionelle råd og vejledning samt mulighed for fleksibel og anonym misbrugsbehandling. Du skal blot tage det første skridt og række ud.

FAQ omkring abstinenser:

Hvordan føles abstinenser?

Abstinenser kan variere meget fra person til person, men nogle almindelige symptomer er rastløshed, angst og fysiske smerter.

For mange, der gennemgår abstinenser, kan oplevelsen være overvældende og næsten ubærlig. De psykiske og fysiske effekter kan være så stærke, at de føler, at de mister kontrollen over deres egen krop og sind.

Symptomer som svedeture, rystelser og intense cravings kan dominere hverdagen, og det kan føles som om, tiden står stille. Den permanente følelse af ubehag kan gøre selv de simpleste opgaver uoverkommelige.

Nogle beskriver det som en konstant krigen i kroppen, en vedvarende kamp mellem trang efter stoffet og et ønske om at være fri. Denne indre konflikt kan ofte føre til søvnløshed, irritabilitet og depression.

I mange tilfælde kræver håndtering af abstinenser professionel hjælp og støtte fra både medicinsk personale og terapeuter.

Hvilke abstinenser er værst?

Abstinenssymptomer kan variere i intensitet afhængigt af stoffet, personen, og mængden der indtages over tid. De mest alvorlige symptomer ses typisk ved afhængighed af alkohol, opiater og benzodiazepiner.

Alkoholabstinenser kan være særligt farlige og inkluderer symptomer som tremor, svedtendens, kvalme og i alvorlige tilfælde delirium tremens.

Opiatabstinenser er kendt for at forårsage smertefulde fysiske og psykiske symptomer som muskelsmerter, angst og stærk trang til stoffet.

Benzodiazepinabstinenser kan også være ekstremt farlige og inkluderer angst, søvnløshed og i værste tilfælde, krampeanfald.

Cannabisabstinenser betragtes generelt som mindre alvorlige, men kan stadig inkludere irritabilitet, søvnproblemer og cravings.

Stimulantabstinenser, såsom kokain eller methamfetamin, kan føre til depression, udmattelse og intens trang til stoffet, men sjældent livstruende symptomer.

For at håndtere alvorlige abstinenser sikkert, anbefales det stærkt, at behandlingen foregår under lægelig overvågning. Dette sikrer både optimal støtte og minimerer risikoen for komplikationer.

Hvordan behandler man abstinenser?

Abstinenser opstår ved ophør af alkohol- eller stofmisbrug og kan være fysisk og psykisk belastende. Behandlingscenteret skal være opmærksom på patientens individuelle behov og helbred.

Medicinering anvendes ofte til at mindske abstinenssymptomer, såsom angst og kramper.

Lægekonsultation og overvågning er nødvendige for at sikre patientens sikkerhed under afrusning. Det betyder, at sundhedspersonalet skal have fokus på at opretholde vitale tegn og håndtere eventuelle komplikationer.

Psykologisk støtte spiller en væsentlig rolle i abstinensbehandling. Samtaleterapi og kognitive adfærdsterapier hjælper med at håndtere cravings og forebygge tilbagefald. Vigtige elementer inkluderer emotionel støtte, uddannelse om afhængighed og udvikling af sunde mestringsstrategier. Langsigtet opfølgning kan være med til at sikre, at patienten opretholder en stoffri livsstil og reducerer risikoen for tilbagefald.