Lattergas: farlig eller sjov?

Lattergas – harmløs fest gimmick eller sundhedsskadeligt rusmiddel?

Når man hører ordet lattergas, tænker mange sikkert på at sidde i tandlægens stol. Her bruges gassen nemlig som bedøvelse og til smertelindring.

Men i dag er lattergas også blevet et populært rusmiddel, især i blandt landets unge.

Det ses i medierne hvor problemet har fået stor omtale, men også i bybilledet i form af gaspatroner, der ligger spredt i gaderne.

I denne artikel tager vi et kig på lattergas som rusmiddel – herunder hvem der tager det og hvorfor, hvad det gør ved kroppen, og hvilke potentielle bivirkninger det har.

Høj på patroner – en farlig tendens blandt landets unge

Vi ved, at lattergas er et populært rusmiddel i Danmark, men myndigheder og eksperter understreger at vi stadig mangler viden om hvor udbredt det egentlig er.

En rapport fra 2019 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen viser at 17 % af drengene på landets gymnasier og erhvervsskoler i alderen 15-25 år på et tidspunkt har prøvet at indtage lattergas som rusmiddel.

For piger er landet 8 % på gymnasierne og 10 % på erhvervsskolerne.

Region Hovedstaden topper

Undersøgelsen viser desuden, at lattergas er langt mere populært i Region Hovedstaden. Her har fire gange så mange gymnasieelever prøvet lattergas (19 %)

Selvom lattergas for mange unge blot er en gimmick de måske prøver et par gange til en fest. Så er indtagelsen af lattergas som rusmiddel også forbundet med en række sundhedsmæssige risici.

Og i de senere år har vi også set en stigende tendens hvor folk udvikler et skadeligt overforbrug, der i værste tilfælde kan føre til nerveskader.

Hvad er lattergas?

Lattergas er en bestemt type simpel gas, der i kemisk fagterminologi går under betegnelsen dinitrogenoxid – eller beskrevet med den kemiske formel ”N2O”.

Denne gasart kan købes i små doser i patronform, der primært er produceret til industrielle trykformål – fx i forbindelse med fødevareproduktion, hvor du måske kender den såkaldte ”dåseflødeskum” på trykbaserede sifonflasker.

Det er vigtigt at understrege, at lattergas som rusmiddel i form af gaspatroner ikke indeholder den samme type gas, som man eksempelvis anvender hos tandlægen eller jordemoderen.

Til industrielt brug vil lattergassen i gaspatroner typisk forekomme i sin rene og ublandede form, hvorimod gasarten som lægemiddel oftest bliver blandet med ilt.

Hvordan tager man lattergas?

Lattergas indtages via gaspatroner, enten ved at inhalere gassen direkte fra patronen, eller ved brug af en ballon eller sifon.

Selvom sundhedsmyndigheder fraråder brugen af lattergas som rusmiddel, så understreger eksperter fra Center for Rusmiddelforskning, at den mest sikre og mindst skadelige måde at indtage stoffet på er ved brug af en såkaldt ”cracker”.

Med denne kan man åbne patronen og overfører indholdet til en ballon.

Hvis man suger lattergassen direkte fra patronen eller en sifon, kan gassen være helt ned til minus 50 grader, skriver eksperterne. Dette medfører risiko for frostskader.

Fordi lattergas medfører en høj risiko for blackouts, anbefales det desuden at man sætter sig ned når man tager lattergas for at reducere risikoen for faldskader.

Hvad gør lattergas ved kroppen?

Lattergassen virker ved at gå ind og hæmme selve centralnervesystemet. Som rusmiddel giver lattergas en kort og intens rus der kan minde om at gå fra at være ædru til at blive fuld på et øjeblik.

Man oplever en susende og kildende fornemmelse i kroppen, og en følelse af at være let og svimmel.

Mange begynder at smile og endda grine, hvorfor gassen også har fået tilnavnet lattergas.
I dag bruges lattergas typisk i forbindelse med indtag af andre rusmidler, især alkohol.

Er lattergas farligt?

Fordi lattergas har en sløvende effekt, fortæller Dorte Palmqvist fra Giftlinjen, at det er farligt at blande lattergas med andre sløvende rusmidler, eksempelvis alkohol, opioider og benzodiazepiner.

Det skyldes, at disse stoffer gør hjernen dårligere til at reagere på iltmangel.

Lattergas medfører risiko for iltmangel. Jo flere sløvende stoffer du blander, jo større risiko er der for at du simpelthen ikke trækker vejret godt nok.

Dødsfald ved indtag af lattergas er heldigvis ikke hyppige.

Ifølge Dansk tidsskrift for Akutmedicin er der til dagsdato registeret 4 dødsfald på grund af iltmangel – også kaldet hypoksi – i forbindelse med indtag af lattergas.

Men selvom dødstallet endnu er lavt, så har vi set en stigende tendens hvor folk kommer til skade ved indtag af gassen. I 2023 modtog Giftlinjen 101 opkald om lattergas, skriver DR.

Lattergas medfører risiko for akutte og permanente skader

De fleste der henvender sig til Giftlinjen ringer ind med akutte forfrysningsskader. Folk oplever forfrysninger i mund, svælg og ned i luftvejene fordi gassen kan være helt ned til minus 50 grader. Det fortæller Dorte Palmqvist, som er overlæge ved Giftlinjen.

For at minimere risikoen for akutte forfrysningsskader, anbefaler eksperter at man bruger en cracker til at overføre gassen til en ballon, fremfor at suge gassen direkte fra en patron eller en sifon.

Andre ringer ind til Giftlinjen fordi de har fået permanente skader efter et længere forbrug.

Hvem misbruger lattergas?

Dette er typisk folk i 20-30-års alderen som har haft et intensivt forbrug over flere måneder og endda år, hvor de har indtaget lattergas regelmæssigt i store doser, sommetider dagligt.

Nogle af dem har fået nerveskader, fordi lattergas går ind og deaktiverer B12-vitamin i kroppen. Disse nerveskader kommer blandt andet til udtryk ved føleforstyrrelse og vanskeligheder ved at gå.

På Giftlinjen har de oplevet, at folk kommer ind på hospitalet med nerveskader fordi de mangler B12-vitamin.

De har føleforstyrrelse, koordination- og balanceproblemer og nerveskader i fødder og hænder. I nogle tilfælde har de hukommelsesbesvær og har latenstid når man taler med dem, fortæller overlæge Palmqvist.

Derfor anbefaler eksperter fra Center for Rusmiddelforskning, at folk der har et overforbrug eller misbrug af lattergas, indtager B12-vitamin for at reducere risikoen for nerveskader.

Halvdelen af opkaldene til Giftlinjen om lattergas fandt sted i den anden halvdel af 2023 – det vil sige efter en ny lov var trådt i kraft som skærpede reglerne for køb og salg af lattergas.

Ny lovgivning har forsøgt at mindske brugen af lattergas blandt unge

Folketinget vedtog i 2023, at man skal være 18 år for at købe lattergas, men det må ikke købes til beruselsesformål.

Butikker må derfor ikke sælge mere end 17 gram lattergas pr. person om dagen, hvilket svarer til to almindelige små lattergaspatroner.

Desuden må lattergas ikke sælges steder hvor der også sælges alkohol, crackere, tobaksvarer og andre rygeprodukter.

Det er i dag også ulovligt at besidde lattergas på offentlige steder, eksempelvis uddannelsessteder, ungdomsklubber og parker.

Men det ser altså ud til, at lovgivningen ikke har haft den ønskede effekt.

Og det mærkes hos Giftlinjen hvor man især har set en stigning i skader efter udbredelsen af en ny type store gaspatroner – de såkaldte Smart Whips – der indeholder 70 gange mere gas end de klassiske små sølvpatroner.

Hvem tager lattergas og hvordan kan det ende i skadeligt overforbrug?

Center for Rusmiddelforskning har forsøgt at blotlægge de unges forbrug af lattergas. Det har de gjort ved at interviewe 45 unge i alderen 18-25 år.

Deres forskning viser, at unge bruger lattergas på flere forskellige måder.

For mange af de unge er lattergas en form for gimmick som de eksperimenterer med til fester i et afgrænset tidsrum af deres liv.

Det er typisk på en ungdomsuddannelse og altid til fester med alkohol. Her er lattergas en form for ekstra pift til festen.

Disse unge er dog altid helt stoppet med at bruge lattergas efter de er færdige med denne uddannelser eller skifter vennegruppe.

Men der findes også en anden gruppe af unge, som ikke kun bruger det til fester, men også sammen med venner.

Her har forskerne interviewet unge der bor på landet og som beretter om at tage det i et skur eller på en parkeringsplads med venner.

Her er der altså ikke tale om at bruge lattergas til en fest, men om at ”sidde og hygge sig”, som en af de unge siger.

Nogle af disse unge bruger lattergassen som en måde at bryde grænser; de eksperimentere med hvor meget lattergas de kan indtage, for at prøve at opnå forskellige sindstilstande.

De beretter om, at man kan opnå hallucinationer ved at indtage mere end 1 patron ad gangen.

De fortæller også, at de har oplevelser med at få blå læbe og at falde om og ligge og ryste på gulvet.

Nogle af de unge beskriver at de har et meget intenst forbrug, hvor de i perioder har festet rigtigt meget og har taget helt op til 200 lattergas patroner på en aften.

Det er netop denne form for intensivt forbrug som sundhedsmyndigheder advarer mod kan føre til permanente skader.

I dag er det stadig omdiskuteret hvorvidt man kan udvikle en decideret afhængighed af medicin eller lattergas.

Men som forskningen har påvist, er der mange der udvikler et skadeligt overforbrug, som er forbundet med risikoen for permanente skader.

Har du spørgsmål vedrørende misbrug af lattergas som rusmiddel?

Oplever du selv problemer med misbrug af lattergas, eller er du som pårørende til dagligt vidne til et større eller mindre lattergasmisbrug, som du ikke ved, hvordan du skal håndtere og komme til livs?

I så fald bør du tage fat i AlfaRehab, der blandt andet tilbyder hjælp til og behandling af misbrug.

Ønsker du hjælp?

Hvis du brænder inde med spørgsmål vedrørende lattergas som rusmiddel og ønsker yderligere viden om emnet samt misbrug af rusmidler generelt set, må du endelig ikke tøve med at henvende dig.

Vi står altid klar til at besvare et hvilket som helst tvivlsspørgsmål og yder personlig hjælp og behandling – uanset hvilke udfordringer med misbrug af lattergas eller stoffer i øvrigt du måtte stå overfor.

Læs også: Alkoholbehandling i hele Danmark

Ring til os allerede i dag

– vi lytter altid. (45) 35 35 35 81.

Ofte stillede spørgsmål om lattergas som rusmiddel