Vælg en side

Kodein afhængighed – Tegn, abstinenser og behandling

Kodein kan virke uskyldigt, fordi det ofte kommer som “almindelig medicin” mod smerter eller hoste. Alligevel kan stoffet hurtigt få en større plads i din hverdag, end du havde tænkt.

Når kodein går fra at være en kortvarig hjælp til noget, du begynder at tænke på og planlægge din dag efter, er det et tegn på, at du bør stoppe op og tage det alvorligt.

Ønsker du hjælp? Kontakt os fortroligt: (45) 35 35 35 81

Kodein og kodeinafhængighed

Anonym rådgivning og behandling

Mulighed for betaling via din Sundhedsforsikring

Erfarne behandlere med specialviden

Kort fortalt om kodein

  • Kodein er et opioid, der ofte bruges til at lindre smerter og nogle gange også mod hoste.
  • Når du tager kodein, omdanner kroppen en del af det til morfin, som står for den smertestillende effekt.
  • Mange oplever bivirkninger som træthed, svimmelhed, kvalme eller forstoppelse, når de bruger kodein.
  • Hvis du bruger kodein over længere tid, kan kroppen vænne sig til det, så du har brug for mere for at opnå samme virkning – det kaldes tolerance, og det kan føre til afhængighed.
  • Hvis du pludselig stopper efter længere tids brug, kan du opleve ubehagelige abstinenser, som gør det svært at undvære stoffet.
  • Kodeinafhængighed kan behandles med professionel hjælp og eventuelt en planlagt nedtrapning.

Hvad er Kodein?

Kodein (metylmorfin) er et opioid. Det betyder, at det tilhører samme stofgruppe som morfin, og at det kan give både smertelindring, sløvhed og i nogle tilfælde en rus.

Du støder på kodein i receptpligtig medicin, både som “rent” kodein og i kombination med andre stoffer. Mange kender for eksempel Kodimagnyl.

En vigtig pointe er, at kodein kan være langt mere uforudsigeligt, end de fleste forestiller sig. Nogle mærker næsten ingen effekt, mens andre oplever en tydelig virkning, selv ved små doser.

Det handler blandt andet om, hvordan din krop omdanner kodein og hvor hurtigt det virker. Det er meget forskelligt fra person til person.

Hvilken medicin indeholder kodein?

Kodein findes i flere typer receptpligtig medicin. Mange kender blandt andet Kodimagnyl, men kodein indgår også i andre smertestillende præparater og hostemedicin.

Fælles for dem er, at det aktive stof kan føre til tolerance, afhængighed og abstinenser.

Hvad bruges kodein til?

Kodein bliver ofte udskrevet som smertestillende når du har moderate smerter – for eksempel efter en operation, en skade eller hvis du har haft ondt i længere tid.

Nogle præparater indeholder kun kodein, mens andre kombinerer det med stoffer som paracetamol eller acetylsalicylsyre.

Det kan føles som en lettelse at få noget der hjælper på smerterne. Mange følger lægens anbefalinger og bruger kodein fordi det virker.

Men kodein er et opioid og kan påvirke hjernen og kroppen på nøjagtig samme måde som andre opioider.

Når kroppen vænner sig til kodein, kan virkningen aftage. Det betyder, at nogle oplever behov for højere doser for at opnå den samme effekt.

Det er sådan, tolerance og afhængighed kan komme snigende – ofte uden at du faktisk lægger mærke til det. For de fleste starter et problematisk forbrug ikke med ønsket om at blive påvirket.

Det begynder ofte med et behov for smertelindring, som langsomt udvikler sig til et behov for at tage medicinen oftere eller i større doser.

Hvordan virker kodein?

Når du tager kodein, omdanner din lever en del af det til morfin, som står for den kraftigste virkning. Resten bliver til andre stoffer, der har en mildere effekt.

Kodein bruges ofte som smertelindring, fordi det kan give ro i kroppen, dulme smerterne og gøre dig søvnig.

Men det kan også påvirke din vejrtrækning hvis du tager høje doser eller kombinerer det med andre sløvende midler.

Netop følelsen af ro og smertefri, er for nogle, den primære årsag til at man får lyst til at tage mere og oftere. Dette kan meget hurtigt udvikle sig til det man kalder et medicinmisbrug.

Der er stor forskel på, hvordan folk reagerer på kodein.

  • Nogle personer omdanner det hurtigt og mærker en kraftig virkning.
  • Andre omdanner kodein langsommere og skal tage en større dosis, for at opnå samme virkning.

 

Kan man blive afhængig af kodein?

Kodein kan hurtigt blive noget, kroppen og hjernen vænner sig til.

På den ene side tilpasser kroppen sig, så du skal bruge mere for at mærke samme virkning – det kaldes tolerance. På den anden side begynder hjernen at forbinde kodein med ro og pause fra smerter og uro.

Når du tager opioider ændrer kroppen sig

Du kan opleve at du får brug for en højere dosis for at opnå samme virkning, og hvis du pludselig stopper eller skærer ned, reagerer kroppen med abstinenssymptomer. Det er tegn på fysisk afhængighed.

Den psykiske afhængighed opstår ofte uden at du lægger mærke til det. Kodein kan føles som en løsning, når alt er svært eller når smerterne er voldsomme, specielt hvis du lider af kroniske smerter.

Hjernen lærer lynhurtigt at forbinde kodein med belønning og lettelse.

Derfor kan du opleve en stærk trang, craving, som ikke handler om at du gerne vil være påvirket, men om hjernens egne belønningssystemer.

Kodein bivirkninger

Kodein kan give både fysiske og psykiske bivirkninger.

Det er helt almindeligt at opleve træthed, svimmelhed, kvalme eller forstoppelse, når du tager kodein. Nogle mærker også, at det bliver sværere at koncentrere sig og at huden klør.

Jo længere tid du tager kodein, eller jo større doser du tager – desto større er risikoen for kraftigere bivirkninger.

For mange bliver bivirkningerne en del af hverdagen, og det kan gøre det svært at opdage hvor meget kodein egentlig har påvirket dig.

Få hjælp og rådgivning om kodein

Er du i tvivl om dit eget forbrug af smertestillende medicin– eller bekymret for en, du holder af?

Hos AlfaRehab kan du få anonym og uforpligtende rådgivning. Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Kodein og alkohol

At blande kodein og alkohol kan være farligt. Begge dele dæmper centralnervesystemet, og når de bruges sammen, forstærker de hinandens virkning.

Du kan hurtigt føle dig mere træt, svimmel og have sværere ved reaktionsevne og koncentration. I værste fald kan din vejrtrækning blive påvirket, og det kan føre til forgiftning.

Risikoen er stor, hvis du allerede bruger meget kodein eller andre opioider. Mange tænker ikke over, hvor farlig kombinationen kan være, fordi kodein er medicin, men sammen med alkohol kan det være lige så risikabelt som andre rusmidler.

Hvis du ofte tager kodein samtidig med at drikker – og har svært ved at lade være, er det et tydeligt tegn på, at forbruget er ved at tage over.

Symptomer på misbrug

Misbrug af kodein ligner sjældent det billede man har af en misbruger. For de fleste begynder det stille og roligt, og ofte med en følelse af at man har styr på det.

Du kan begynde at ane et problem, når kodein får en større rolle i din hverdag. Måske begynder du at planlægge hvornår du kan være sammen med andre, alt efter om du har kodein nok.

Det kan blive sværere at sove uden, eller du oplever, at det påvirker din evne til at passe arbejde og andre forpligtelser.

Hvis du bruger meget tid og energi på at sikre dig næste dosis, er det et tydeligt tegn på, at forbruget er ved at tage over.

Tegn på misbrug kan være:

  • Du mister kontrollen og tager mere kodein, eller oftere, end du egentlig havde tænkt dig.
  • Du skjuler dit forbrug, hvor meget du tager, eller undgår at svare på spørgsmål om medicin.
  • Du bruger meget energi på på kodein – hvordan du får fat i det, eller gemmer på det så du er sikker på ikke at løbe tør.
  • Du kan føle dig sløv og omtåget, og dine pupiller bliver meget små.
  • Du oplever måske forstoppelse, kvalme, kløe eller manglende appetit.
  • Du kan også blive irritabel og nærmest angst eller urolig, især hvis der går for lang tid mellem dine doser.

 

Medicinabstinenser

Abstinenser fra kodein kan føles som en blanding af influenza, uro og søvnmangel.

Selvom abstinenssymptomerne sjældent er direkte farlige, kan de føles så voldsomme, at du får lyst til at tage kodein igen bare for at få ro – og så bliver det en ond cirkel.

Fordi kodein ikke virker så længe ad gangen, kan abstinenserne komme hurtigt, ofte allerede inden for det første døgn.

De er som regel værst efter et par dage og aftager derefter, men hvor længe de varer afhænger af hvor meget og hvor længe du har taget kodein, og hvordan din krop reagerer.

Hvis du samtidig drikker alkohol eller tager andre sløvende stoffer, stiger risikoen for alvorlige problemer ret meget.

Hvis du eller en du er sammen med bliver meget sløv, svær at vække eller får langsom vejrtrækning, kan det være tegn på forgiftning – så skal du ringe 112 med det samme.

Typiske abstinenssymptomer og bivirkninger kan være:

  • Du kan få svedeture, gåsehud, kulderystelser og mærke, at hjertet banker hurtigere.
  • Mavekramper, diarré, kvalme og smerter i kroppen.
  • Søvnen forsvinder, du bliver rastløs, trist og får en voldsom trang efter kodein.
  • Øjnene kan løbe i vand, næsen løber, og pupillerne bliver store.
  • Du kan følelsen af, at du næsten ikke kan holde ud at være i din egen krop.

 

Behandling for afhængighed af lægemidler

Når du vælger at få behandling for et medicinmisbrug, handler det ikke kun om at stoppe, men også om at få styr på de vaner og mønstre, der har sneget sig ind i hverdagen.

Du får en grundig vurdering og sammen lægger vi en plan for, hvordan du bedst kan trappe ned så du undgår stærke abstinenser.

Nogle gange kan det være en hjælp at bruge substitutionsmedicin som metadon eller buprenorfin. Det kan give dig mere ro og mindske trangen, mens du får mulighed for at opbygge nye rutiner og finde tilbage til dig selv.

Samtaler og terapi er en vigtig del af forløbet, fordi kodein sjældent kun handler om selve medicinen.

Ofte er der også stress, smerter, pres eller svære relationer, der fylder. Her får du støtte til at forstå dine egne mønstre og finde nye måder at håndtere det, der er svært.

100% anonym behandling

Hos os er du anonym, og vi har tavshedspligt. Vi er et privat behandlingstilbud med fysiske afdelinger flere steder i Danmark. Desuden tilbyder vi udkørende behandling, eller behandling online.

  • Ambulant misbrugsbehandling: Samtaler og struktur, mens du passer arbejde og familie og bor hjemme i eget hjem.
  • Dagbehandling: Et mere intensivt forløb på 3 eller 5 dage, men hvor du stadig sover hjemme og kan passe dine forpligtelser.
  • Udkørende behandling: Hvis du føler dig mere tryg fx. hjemme, eller har udfordringer ved at møde op på et behandlingscenter.
  • Substitutionsbehandling: Nogle af vores klienter har også et samtidig opioidmisbrug eller er allerede i substitutionsbehandling. Her hjælper vi med at koordinere indsatsen som en del af det samlede behandlingsforløb.
  • Digital behandling: Få din hjælp online eller via. telefon – en meget fleksibel løsning og til dig som ikke har behov for intensiv behandling.

 

Gratis hjælp til pårørende og medafhængige

Det kan være rigtig hårdt som pårørende, at stå på sidelinjen, når en du holder af kæmper med kodein. Måske føler du dig magtesløs, bekymret eller i tvivl om, hvordan du bedst kan støtte – eller om du overhovedet gør det rigtige.

Hos os kan du som pårørende eller medafhængig få gratis støtte, også selvom den, du holder af, ikke er klar til behandling endnu. Du behøver ikke vente på, at situationen bliver værre, før du rækker ud.

Du kan tage det første skridt og få en fortrolig samtale med nogen der forstår hvad du står i, og som kan give dig konkrete råd til at passe på dig selv.

Du kan altid være anonym, og vi møder dig – uanset hvor du er i processen.

Er du pårørende og har brug for gode råd?

Langt de fleste vi møder i vores behandling, har fået hjælp af en pårørende.

Du skal vide, at netop din hjælp kan gøre en kæmpe forskel. Men du skal også huske at passe på dig selv.

Er du i tvivl om hvad du bør gøre? Skriv til os – så bliver du kontaktet af en behandler, som kan hjælpe dig med at forstå dine muligheder og næste skridt.

Send en besked – det er fortroligt og uforpligtende.

Ofte stillede spørgsmål om kodein

Mange er i tvivl om hvor hurtigt kodein kan føre til afhængighed, hvilke tegn man skal være opmærksom på, og hvad der sker hvis man stopper med at tage medicinen.

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål vi oftest møder fra personer, der selv bruger kodein, eller som er bekymrede for en pårørende.

Er kodein vanedannende – også når det er ordineret af lægen?

Ja. Kodein er et opioid og kan skabe afhængighed, selv ved ordineret brug. Kroppen vænner sig til stoffet, og mange oplever, at de skal tage mere for at opnå samme effekt. Hvis du er i tvivl om dit forbrug, kan du altid ringe anonymt og uforpligtende på (45) 35 35 35 81.

Hvor hurtigt kan man blive afhængig af kodein?

For nogle udvikler afhængigheden sig efter få ugers daglig brug – især ved højere doser. Andre mærker det først senere. Risikoen afhænger af dosis, varighed og personlige faktorer. Oplever du, at du har mistet kontrollen, er det vigtigt at reagere tidligt.

Hvad er tegnene på kodeinmisbrug?

Typiske tegn er, at du tager mere kodein end planlagt. Oplever en stærk trang til medicinen eller får det dårligt, når du forsøger at stoppe. Humørsvingninger, søvnproblemer og at trække sig socialt kan også være tegn på, at forbruget er ved at udvikle sig til et problem.

Hvad sker der hvis man stopper med at tage kodein?

Stopper man brat med at tage kodein kan der opstå abstinenser som uro, kvalme, svedeture, søvnproblemer og smerter i kroppen. Symptomerne er sjældent farlige, men kan være så ubehagelige, at mange begynder at tage kodein igen.

Hvornår bør man søge behandling for kodeinafhængighed?

Hvis du ikke kan trappe ned selv, oplever abstinenser eller føler, at medicinen styrer din hverdag, bør du søge hjælp. Jo tidligere du tager fat i problemet, desto lettere er det at komme ud af det. Du kan kontakte os i dag på (45) 35 35 35 81 og få en fortrolig samtale.