Medicinabstinenser – når kroppen har vænnet sig til medicinen

Hvilke symptomer giver medicinabstinenser?

Abstinenser efter medicin kan mærkes både fysisk og psykisk. Symptomerne afhænger i høj grad af, hvilken medicin du har taget.

Du kan blandt andet opleve:

• Uro og rastløshed
• Angst eller irritabilitet
• Søvnproblemer
• Sved og rystelser
• Hovedpine eller svimmelhed
• Kvalme og problemer med maven
• Muskelømhed eller spændinger
• Hjertebanken
• Koncentrationsbesvær
• Nedtrykthed eller humørsvingninger

Nogle oplever også, at de symptomer, medicinen oprindeligt blev brugt imod, vender tilbage. Det kan for eksempel være angst, uro, smerter eller søvnproblemer.

Det kan derfor være udfordrende at afgøre, om de symptomer du oplever skyldes abstinenser eller blot er en tilbagevenden af den oprindelige tilstand – og denne usikkerhed har betydning for, hvordan du bedst håndterer næste skridt.

Psykiske abstinenser kan fylde meget

Abstinenser handler ikke kun om fysiske symptomer.

Uro, angst og irritabilitet kan fylde meget, og for nogle er trangen til at tage medicinen igen det sværeste ved at stoppe.

Vi møder mennesker, der egentlig gerne vil ud af deres medicinforbrug, men som begynder at tage medicinen igen, fordi de får det markant dårligere uden den.

Det er et tegn på, at der kan være brug for mere end viljestyrke alene.

Hvilken medicin kan give abstinenser?

Ikke al medicin giver de samme abstinenser, og derfor giver det heller ikke mening at tale om ét bestemt forløb.

Hvornår begynder medicinabstinenser?

Der findes ikke ét tidspunkt, hvor medicinabstinenser begynder.

Det afhænger blandt andet af, hvor hurtigt medicinen forlader kroppen, hvor stor dosis du har taget, hvor længe du har brugt den, og hvor hurtigt dosis bliver reduceret.

Ved nogle præparater kan symptomerne begynde forholdsvis hurtigt efter sidste dosis. Ved andre kan der gå længere tid.

Derfor kan et abstinensforløb fra ét lægemiddel ikke uden videre sammenlignes med et andet.

Hvor længe varer medicinabstinenser?

Varigheden varierer også meget.

Nogle symptomer kan aftage efter få dage, mens andre kan vare i uger eller længere. Ved længere tids brug kan kroppen have brug for tid til gradvist at tilpasse sig.

Det betyder også, at et bestemt antal dage ikke kan bruges som facit for, hvornår abstinenserne bør være væk.

Hvis symptomerne er kraftige, varer ved eller gør det svært at gennemføre en nedtrapning, bør du tale med den læge, der står for din medicinske behandling.

Kan medicinabstinenser være farlige?

Ja, abstinenser fra visse typer medicin kan i nogle tilfælde være alvorlige.

Det gælder blandt andet benzodiazepiner efter længere tids regelmæssig brug. Derfor bør du ikke på egen hånd stoppe brat med medicin, hvor der kan være risiko for alvorlige abstinenser.

Ved alvorlige eller akut opståede symptomer skal du søge lægehjælp.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem den medicinske håndtering af abstinenser og behandling af en eventuel afhængighed eller sygdom.

AlfaRehab kan hjælpe med afhængigheden, mens den konkrete ændring af receptpligtig medicin skal ske i samarbejde med den relevante læge.

Hvordan foregår nedtrapning af medicin?

Hvis kroppen er blevet fysisk afhængig af medicinen, kan en gradvis nedtrapning være nødvendig.

Hvordan den skal foregå, afhænger af præparatet og din situation. Der findes derfor ikke én nedtrapningsplan, som passer til alle.

En læge kan vurdere blandt andet dosis, behandlingsvarighed, øvrig medicin og tidligere reaktioner på dosisændringer og på den baggrund planlægge et passende forløb.

Det vigtigste er ikke at forsøge at følge en nedtrapningsplan, der er lavet til en anden.

Kan man få medicin mod abstinenser?

I nogle abstinensforløb kan lægemidler indgå i den medicinske behandling, men det afhænger helt af, hvad abstinenserne skyldes.

Behandlingen af abstinenser fra alkohol er eksempelvis ikke den samme som behandlingen af abstinenser fra opioider eller benzodiazepiner.

Derfor bør medicin mod abstinenser altid vurderes ud fra den konkrete situation og ikke bruges som en generel løsning.

Hvornår er medicinabstinenser tegn på afhængighed?

At få abstinenser betyder ikke automatisk, at du har et medicinmisbrug. Kroppen kan blive fysisk afhængig af et lægemiddel, selvom du har taget det som ordineret.

Det bliver mere bekymrende, hvis du samtidig oplever, at du:

• Tager mere medicin end planlagt
• Har svært ved at reducere dit forbrug
• Fortsætter trods problemer i hverdagen
• Tager medicinen for at undgå at få det dårligt
• Oplever, at medicinen begynder at styre dine valg

For mange sker udviklingen løbende. Medicinen kan oprindeligt være blevet ordineret af en god grund, og først senere begynder forholdet til den at ændre sig.

Når det ikke længere kun handler om medicinen

Ved medicinafhængighed er målet ikke bare at komme igennem abstinenserne.

Det er også vigtigt at forstå, hvad medicinen gør for dig. Måske dæmper den angst eller uro. Måske hjælper den dig gennem dagen, får dig til at sove eller er blevet en måde at håndtere svære perioder på.

Hos AlfaRehab arbejder vi derfor med både selve afhængigheden og de mønstre og problemer, der kan være med til at holde forbruget i gang.

Et behandlingsforløb tilpasses din situation og kan blandt andet foregå som ambulant behandling, dagbehandling, online eller som udkørende behandling, alt afhængig af hvilke behandlingsmetoder der passer bedst til dit behov.

Ofte stillede spørgsmål om medicinabstinenser

Læs vores ofte stillede spørgsmål nedenfor, eller kontakt os for personlig rådgivning.