Vælg en side

Sovepiller og sovemedicin

Sovepiller og sovemedicin bliver ofte en løsning, når stress, uro eller søvnproblemer gør det svært at finde ro om aftenen.

For mange starter det som en hjælp til at få søvnen tilbage, men det kan hurtigt komme til at fylde mere i hverdagen, end man havde forestillet sig.

Hvis du går med spørgsmål om bivirkninger, afhængighed eller bare er i tvivl om, hvilke muligheder du har, kan du altid ringe fortroligt til os på (45) 35 35 35 81 eller sende en anonym besked.

kvinde i sengen uden søvn med sovepiller

Landsdækkende behandlinger

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Kort fortalt om sovepiller og sovemedicin

  • Sovemedicin tages ofte, når søvn eller uro bliver et problem om natten.
  • Allerede efter kort tid kan nogle sovepiller gøre dig afhængig, så du får svært ved at undvære dem.
  • Mange vågner op og føler sig trætte, har svært ved at samle tankerne eller oplever at være tung i hovedet dagen efter.
  • Det kan hurtigt blive en vane, hvor du får sværere og sværere ved at falde i søvn uden medicinen.
  • Sovemedicin kan også gå ud over dit humør, din energi og din hukommelse.
  • Hvis du mærker, at sovemedicin fylder for meget i din hverdag, findes der hjælp og mulighed for behandling.

Sovemedicin, sovepiller eller sovemidler?

Mange bruger betegnelser som sovemedicin, sovepiller og sovemidler om det samme, nemlig medicin der hjælper dig med at falde til ro og sove bedre.

Du kan også støde på ord som hypnotika eller beroligende medicin, især når det handler om receptpligtige præparater.

Selvom der findes forskellige navne, virker de fleste typer sovemedicin på lignende måde – de dæmper nervesystemet og gør det lettere for kroppen at slappe af og finde ro til at sove.

Hvad er sovepiller?

Når du har svært ved at falde i søvn, ligger vågen med tankemylder eller mærker uro i kroppen, kan de søvnløse nætter hurtigt komme til at fylde meget i hverdagen.

Mange fortæller, at de første gang fik sovemedicin fra lægen i en periode med stress, uro eller længerevarende søvnproblemer – også kaldet insomnia.

For de fleste føles det som en lettelse i starten – endelig er der noget, der hjælper, så kroppen kan slappe af, og søvnen vender tilbage.

Nogle typer sovemedicin bliver også omtalt som beroligende medicin, fordi de dæmper aktiviteten i nervesystemet, så du lettere kan finde ro.

Det kan gøre det nemmere at slippe uro og tankemylder, så natten ikke føles så lang og frustrerende.

Men nogle typer sovemedicin kan gøre det svært at sove uden, hvis du har brugt dem i noget tid. Mange opdager først sin afhængighed, når de prøver at undvære medicinen igen.

Hvornår bliver sovepiller et problem?

Mange begynder at tage sovepiller som en løsning i en periode med stress, uro eller længerevarende søvnproblemer. I starten kan det føles som en lettelse, når kroppen endelig får ro, og søvnen vender tilbage.

Men nogle oplever efter brug af sovemidler, at de ikke længere kan falde i søvn uden medicinen, eller at de har brug for en højere dosis for at opnå samme effekt.

Det kan også ske, at tankerne om søvn og medicin fylder mere og mere, og bekymringen for endnu en nat uden søvn gør det svært at undvære pillerne.

Samtidig kan bivirkninger som træthed, koncentrationsbesvær, glemsomhed og en følelse af at være “tung i hovedet” begynde at påvirke både arbejdsliv, familien og generelt energien.

For nogle bliver det en udfordring at stoppe med sovemedicin, fordi kroppen vænner sig til den, og det kan kræve støtte og vejledning at komme ud af det der nu er en afhængighed.

Fylder sovepiller mere, end du ønsker?

Mange lægger først mærke til problemet, når det bliver svært at sove uden medicinen, eller når bivirkninger begynder at påvirke hverdagen.

Hos AlfaRehab kan du få fortrolig og uforpligtende støtte, hvis du har udfordringer med sovepiller eller sovemedicin.

Kontakt os med en anonym besked, eller ring og tal med en rådgiver.

Tegn på afhængighed af sovepiller

Når afhængighed af sovemedicin begynder, er der flere tegn, du kan lægge mærke til:

Du kan for eksempel opleve, at det bliver sværere og sværere at falde i søvn uden at tage din medicin først.

Du lægger måske mærke til, at du har brug for en højere dosis, fordi den tidligere ikke længere har samme effekt, og du begynder at tænke mere over, hvornår du kan tage din næste pille.

Det kan også være, at du føler dig urolig eller utilpas, hvis du prøver at springe en dosis over, og at du hurtigt bliver bekymret for, om du nu kan få sovet ordentligt.

Mange beskriver, at søvnproblemerne vender tilbage med fuld styrke, hvis de forsøger at stoppe, og at kroppen reagerer med rastløshed, uro eller ubehag.

Det er ofte i de situationer, man opdager, hvor meget sovemedicinen egentlig fylder, og hvor svært det kan være at undvære den i hverdagen.

Bivirkninger ved sovepiller

Sovepiller kan give forskellige bivirkninger, som hurtigt kan mærkes i hverdagen.

Mange vi taler med, oplever svimmelhed, problemer med hukommelsen og svært ved at koncentrere sig, hvilket kan gøre det svært at klare dagens opgaver.

Det er også almindeligt at føle sig træt eller “tåget” dagen efter, og især ældre kan opleve dårligere balance eller blive mere klodsede.

Dit humør kan også blive påvirket – du kan blive mere irritabel eller føle dig ugidelig uden energi.

Når du har brugt sovepiller i et stykke tid, vænner kroppen sig til medicinen og du vil ikke længere mærke den samme effekt – og samtidig er det svært helt at undvære dem.

For nogle kan søvnproblemerne endda vende tilbage og føles endnu værre, når de forsøger at stoppe med medicinen.

Hvorfor kan det være svært at stoppe med sovepiller?

Vi oplever ofte, at mange bliver overraskede over, hvor svært det faktisk kan være at stoppe med sovepiller.

For dem vi møder, handler det ikke kun om selve medicinen, men også om usikkerheden ved at skulle sove uden den.

Når man har brugt sovemedicin i noget tid, vænner kroppen sig gradvist til den, og vi ser, at flere oplever uro, dårlig søvn eller rastløshed, hvis de forsøger at stoppe for hurtigt.

For mange bliver sovepillerne også en slags tryghed – noget, der giver ro, når tankemylder, stress eller søvnproblemer fylder om aftenen.

Vi møder ofte mennesker, der fortæller, hvordan søvnløse nætter hurtigt kan gå ud over både energi, humør og overskud i hverdagen. Derfor fortsætter mange med medicinen, selvom de egentlig gerne vil stoppe.

Hvis du oplever, at sovepiller fylder mere, end du ønsker, er der heldigvis hjælp at få, og der findes gode muligheder for behandling.

Abstinenser fra sovepiller

Mange mennesker, der har brugt sovepiller i længere tid oplever abstinenser, hvis de stopper for hurtigt eller fra den ene dag til den anden.

Mange fortæller, at de først mærker uro i kroppen, dårlig søvn eller at tankemylderet vender tilbage endnu stærkere end før. Nogle beskriver også rastløshed, angst, irritabilitet eller hjertebanken.

Det kan være meget frustrerende fordi søvnen ofte bliver dårligere i en periode, selvom man virkelig ønsker at stoppe med at tage sovemedicin.

Vi ser, at flere derfor ender med at tage sovepiller igen for at få ro og kunne sove.

Hvor kraftige abstinenserne bliver, afhænger af typen af sovemedicin, hvor stor en dosis man har taget, og hvor længe man har brugt medicinen.

Vores erfaring er, at det for mange er nemmere at trappe langsomt ned med støtte og en plan, fremfor at forsøge at stoppe brat alene.

Få støtte til at trappe ud af sovepiller

Det kan være udfordrende at stoppe med sovepiller, især hvis søvnproblemerne dukker op igen undervejs.

Vi hjælper dig med at finde en måde at trappe ud på, der tager hensyn til dine behov og din hverdag.

Kontakt os med en anonym besked, eller ring og tal med en rådgiver.

Typer af sovepiller og sovemedicin

Vi ser ofte, at det kan gøre en forskel at vide, hvordan de forskellige typer virker, og hvilke fordele og ulemper der kan være.

Her får du et overblik over tre af de mest almindelige former for sovemedicin, som påvirker søvnen på lidt forskellige måder.

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner som nitrazepam, diazepam og lorazepam bliver ofte brugt, når man har angst eller svært ved at sove.

Benzodiazepiner virker ved at dæmpe hjernens aktivitet, så både kroppen og tankerne kan falde til ro, og det bliver nemmere at slappe af og få søvn.

For mange kan benzodiazepiner være en hjælp i en periode, hvor det hele er svært. Men vi ser også, at de kan give problemer, fordi kroppen vænner sig til dem, og der kan opstå afhængighed.

Zolpidem og zopiclon (z-hypnotika)

Zolpidem findes blandt andet under navne som Stilnoct og Ambien, mens zopiclon blandt andet findes som Imovane og Zopiclone.

Z-hypnotika blev udviklet som et alternativ til de klassiske benzodiazepiner, blandt andet for at give færre bivirkninger.

De virker hurtigt og hjælper dig med at falde i søvn, og de forsvinder som regel hurtigt ud af kroppen igen. Derfor vælger mange dem, hvis de kun har brug for sovemedicin i en kort periode.

Men selvom mange oplever, at de er lidt mildere, er der stadig en risiko for at blive afhængig, hvis man bruger dem i længere tid.

Melatonin og andre sovemidler

Antihistaminer som diphenhydramin kan købes uden recept og bruges af mange , der har svært ved at falde i søvn, fordi de gør dig søvnig.

Vi hører dog fra mange, at de kan give en tung og træt fornemmelse næste dag, og derfor er de ikke velegnede som en fast løsning på søvnproblemer.

Melatonin findes blandt andet som Circadin, Bluefish,Mecastrin og andre lignende præparater, og er et hormon, din krop allerede selv laver for at styre døgnrytmen.

Nogle bruger også antihistaminer som Benadryl eller diphenhydramin som sovemiddel, fordi de virker sløvende.

Sovemedicin og sovepiller uden recept

Nogle former for sovemedicin kan du købe i håndkøb, mens andre kun kan fås på recept fra lægen. Mange vælger for eksempel antihistaminer eller melatonin, når de har problemer med at sove.

Selvom håndkøbsmedicin ofte opfattes som mere mild, kan den stadig give bivirkninger eller skabe udfordringer, hvis den bruges over længere tid.

Sovepiller og alkohol

Det er de færreste, der tænker over det, men at blande sovepiller og alkohol kan være en dårlig ide, da de begge nervesystemet, og når de bruges sammen, kan de forstærke hinandens virkninger.

Vi møder ofte mennesker, der bruger alkohol for at slappe af om aftenen og samtidig tager sovemedicin for at kunne falde i søvn.

Kombinationen kan give træthed, svimmelhed, nedsat koncentration og i værste fald påvirke vejrtrækningen. Risikoen stiger, hvis både sovepiller og alkohol bruges ofte eller i større mængder.

Kan man blive afhængig af sovepiller på recept?

Ja. Det er faktisk muligt at blive afhængig af sovepiller, selvom de er udskrevet af en læge og bruges, som det er aftalt.

Vi ser ofte, at det starter i en periode med stress, uro eller længerevarende søvnproblemer, hvor sovemedicinen i begyndelsen opleves som en stor lettelse, fordi den hjælper med at få ro og søvn tilbage.

Efter noget tid kan kroppen vænne sig til medicinen, og det kan føles nødvendigt at tage den for overhovedet at kunne sove.

Mange opdager først, hvor meget sovepillerne egentlig fylder, når de forsøger at stoppe eller skære ned.

Afhængighed af sovemedicin opstår stille og roligt, og kan ramme helt almindelige mennesker, der bare har ønsket hjælp til at kunne sove bedre.

Nogle mennesker bruger både sovemedicin og antidepressiv medicin som Sertralin eller Citalopram samtidig, særligt i perioder med stress, angst eller depression.

    Hjælp til afhængighed af sovepiller

    Hos AlfaRehab møder vi ofte mennesker, der begyndte med sovemedicin i en periode med stress, uro eller søvnproblemer.

    For mange sker det gradvist, og det kan være svært selv at opdage, hvornår medicinen begynder at tage over.

    Behandling handler ikke kun om at stoppe med sovepillerne, men også om at forstå, hvad der ligger bag søvnproblemerne, og finde nye måder at skabe ro og balance i hverdagen.

    For nogle er en langsom og planlagt nedtrapning den bedste løsning, mens andre har brug for ekstra støtte undervejs.

    Vi tilpasser altid behandlingen til den enkeltes behov, og det kan foregå ambulant på et af vores behandlingscentre eller hjemme hos dig med udkørende behandling.

    Pårørende til en med medicinmisbrug

    Hos AlfaRehab tilbyder vi rådgivning til pårørende, fordi vi ved, hvor vigtigt det er at føle sig klædt på til at støtte en, man holder af, der kæmper med afhængighed af sovemedicin.

    Du lærer, hvad afhængighed egentlig er, og vi hjælper dig med at forstå, hvordan du bedst kan være der for din nærmeste – for eksempel ved at lytte, opmuntre og støtte op.

    Vi lægger også stor vægt på, at du som pårørende husker at passe på dig selv undervejs. Det kan være en svær tid, og det er vigtigt, at du ikke glemmer hvordan du selv har det.

    På den måde kan du både være en god støtte og samtidig bevare roen i dit eget liv.

    Har du brug for sparring og gode råd?

    For mange begynder sovemedicin som en hjælp til at håndtere søvnproblemer, men med tiden kan det blive noget, der er svært at give slip på.

    Hos AlfaRehab møder du mennesker, der har erfaring med både afhængighed og behandling af medicinmisbrug, og som kan støtte dig i processen.

    Kontakt os med en anonym besked, eller ring og tal med en rådgiver.

    Ofte stillede spørgsmål om sovepiller

    Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, mange stiller om sovepiller, sovemedicin, bivirkninger og afhængighed.

    Kan man blive afhængig af sovepiller?

    Ja, nogle typer sovepiller kan både give fysisk og psykisk afhængighed, især hvis de bruges i længere tid. For mange sker det gradvist, uden at man lægger mærke til det i starten.

    Hvad er de mest almindelige bivirkninger ved sovepiller?

    Det er ret almindeligt at opleve træthed, koncentrationsbesvær, svimmelhed eller en følelse af at være tung i hovedet dagen efter. Nogle oplever også problemer med hukommelsen eller uro.

    Hvor hurtigt virker sovepiller?

    Det afhænger af typen, men de fleste sovepiller begynder at virke inden for 15 til 60 minutter efter, du har taget dem.

    Kan man stoppe med sovepiller fra den ene dag til den anden?

    Nogle kan godt, men mange oplever uro, søvnproblemer og rastløshed, hvis de stopper brat. Derfor er det ofte en bedre løsning at trappe langsomt ned.

    Er sovepiller farlige sammen med alkohol?

    Ja, det kan være farligt at kombinere sovepiller og alkohol, fordi begge dele dæmper nervesystemet og kan forstærke hinandens virkning.

    Hvilke sovepiller er mest afhængighedsskabende?

    Benzodiazepiner og z-hypnotika som zopiclon og zolpidem er blandt de typer, der har størst risiko for at skabe afhængighed, hvis de bruges over længere tid.

    Kan man få hjælp til at stoppe med sovepiller?

    Ja, der er mulighed for at få støtte til både nedtrapning og behandling, hvis du ønsker at stoppe med sovepiller. Hos AlfaRehab kan du få fortrolig rådgivning og et forløb, der passer til din situation.