Vælg en side

Blandingsmisbrug – flere rusmidler samtidig

Blandingsmisbrug betyder, at alkohol, medicin eller andre rusmidler bruges samtidig eller i samme periode.

Hos AlfaRehab behandler vi hele misbruget samlet.

Ring fortroligt på (45) 35 35 35 81, hvis du har brug for hjælp eller rådgivning.

Blandingsmisbrug – flere rusmidler samtidig

Anonym rådgivning og behandling

Mulighed for betaling via din Sundhedsforsikring

Erfarne behandlere med specialviden

Kort fortalt om blandingsmisbrug

  • Blandingsmisbrug betyder, at flere rusmidler eller lægemidler bruges i samme periode.
  • Det kan fx være alkohol og piller, kokain og alkohol eller opioider og benzodiazepiner.
  • Kombinationer kan øge risikoen for forgiftning, overdosis og alvorlige abstinenser.
  • Behandlingen bør tage højde for hele forbruget – ikke kun ét rusmiddel.
  • Flere samtidige misbrugsproblemer indgå i samme behandlingsforløb hos AlfaRehab.

Hvad er blandingsmisbrug?

Blandingsmisbrug bruges om et problematisk forbrug af flere rusmidler eller lægemidler.

Nogle bruger flere rusmidler samtidig. Andre skifter mellem dem. Det kan fx være alkohol og kokain i weekenden eller alkohol kombineret med sovemedicin eller beroligende medicin.

Et blandingsmisbrug kan også opstå, fordi ét stof bruges til at dæmpe virkningen eller eftervirkningen af et andet.

Det ses eksempelvis, når stimulerende stoffer som amfetamin efterfølges af cannabis eller beroligende medicin for at kunne falde til ro.

Når flere stoffer indgår i forbruget, er det vigtigt at se på dem samlet. Virkning, abstinenser og risiko kan være anderledes end ved brug af ét enkelt rusmiddel.

Typiske former for blandingsmisbrug

Der findes mange kombinationer. Nogle af de mest almindelige involverer alkohol, medicin og illegale stoffer.

Alkohol og kokain

Kokain og alkohol bruges ofte sammen, men kombinationen belaster kroppen mere end hvert stof for sig. Når alkohol og kokain indtages samtidig, dannes stoffet cocaethylen i kroppen.

Det kan blandt andet øge belastningen på hjerte og kredsløb.

Alkohol og hash

Både hash og alkohol påvirker blandt andet reaktionsevne, koncentration og dømmekraft. Når de bruges sammen, kan virkningerne blive sværere at forudsige.

Alkohol og benzodiazepiner

Benzodiazepiner er beroligende medicin. Sammen med alkohol kan den sløvende effekt blive kraftigere, fordi begge påvirker centralnervesystemet.

Det kan i alvorlige tilfælde påvirke bevidsthed og vejrtrækning.

Opioider og andre rusmidler

Opioider kan indgå i blandingsmisbrug sammen med fx alkohol, benzodiazepiner eller stimulerende stoffer som amfetamin.

Især kombinationen af flere sløvende stoffer kan være farlig og øge risikoen for overdosis.

Sinnets vej mod klarhed

Alkohol og piller er også blandingsmisbrug

Pillemisbrug bliver ikke altid opfattet på samme måde som misbrug af illegale stoffer. Men receptpligtig medicin kan også udvikle sig til et misbrug eller en afhængighed.

Det gælder blandt andet beroligende medicin, sovemedicin og stærk smertestillende medicin som oxycodon.

Hvis medicinen bruges sammen med alkohol eller andre rusmidler, skal man være særligt opmærksom på både doser, afhængighed og risikoen ved kombinationen.

Kan alkohol- og pillemisbrug behandles samtidig?

Ja. Hvis du både har problemer med alkohol og medicin eller piller, bør behandlingen tage højde for begge dele samtidig.

Hos AlfaRehab tilrettelægges behandlingen ud fra hele dit forbrug og din situation – også når alkohol indgår sammen med fx benzodiazepiner, opioider eller anden medicin.

Det er vigtigt, fordi de forskellige stoffer kan påvirke både abstinenser, risiko og hvilken behandling der er relevant.

Hvorfor er blandingsmisbrug særligt risikabelt?

Når flere rusmidler eller lægemidler bruges sammen, kan virkningerne påvirke hinanden.

Nogle kombinationer forstærker den sløvende effekt, mens andre kan gøre det vanskeligere at mærke, hvor påvirket man faktisk er.

Risikoen afhænger blandt andet af, hvilke stoffer der bruges, mængden, hvor ofte de bruges, og personens fysiske og psykiske tilstand.

Ved mistanke om akut forgiftning eller overdosis skal du søge akut lægehjælp.

Abstinenser ved blandingsmisbrug

Hvis kroppen har vænnet sig til flere stoffer, kan det være svært selv at vurdere, hvad der sker, når forbruget reduceres eller stoppes.

Det gælder især ved alkohol, benzodiazepiner og visse opioider, hvor abstinenser i nogle situationer kræver lægelig vurdering.

Derfor bør et omfattende blandingsmisbrug vurderes samlet, før man forsøger at stoppe flere stoffer på egen hånd.

Er du i tvivl om, hvordan du skal stoppe?

Hos AlfaRehab kan du få en professionel vurdering af dit forbrug og høre, hvilken hjælp der kan være relevant.

Ring og få en fortrolig samtale, eller skriv anonymt til os.

Behandling af blandingsmisbrug hos AlfaRehab

Behandling af blandingsmisbrug handler ikke kun om at vælge ét af stofferne og ignorere resten.

Hos AlfaRehab tager misbrugsbehandlingen udgangspunkt i det samlede forbrug, hvordan rusmidlerne bruges, og hvilken funktion de har i hverdagen.

Hvis du fx bruger alkohol og benzodiazepiner eller både opioider og stimulerende stoffer, bliver det derfor en del af den samme vurdering og behandlingsplan.

Behandlingen kan blandt andet arbejde med trang, vaner, risikosituationer, tilbagefald og de problemer, der ligger bag eller fastholder forbruget.

Kognitiv terapi kan indgå som en del af behandlingen. Ved opioidafhængighed kan substitutionsbehandling være relevant.

Skal man stoppe med alle rusmidler på én gang?

Ikke nødvendigvis.

Det afhænger af hvilke stoffer eller typer medicin, der bruges, hvor meget og hvor længe forbruget har stået på. For nogle kan et brat stop medføre alvorlige abstinenser.

Derfor er første skridt at få overblik over hele forbruget. Herefter kan der lægges en plan for, hvordan behandlingen og udtrapningen skal foregå.

Behandling uden indlæggelse

Blandingsmisbrug betyder ikke automatisk, at du skal indlægges. AlfaRehab tilbyder behandling uden døgnindlæggelse.

Afhængigt af behov og situation kan behandlingen foregå ambulant, som dagbehandling, online eller som behandling dér, hvor du befinder dig.

Du kan fx læse om udkørende misbrugsbehandling eller online misbrugsbehandling. Hvis der er behov for en anden eller mere intensiv indsats, skal det vurderes konkret.

Når flere problemer hænger sammen

Et blandingsmisbrug kan udvikle sig gradvist. Alkohol kan eksempelvis bruges til at falde ned efter stimulerende stoffer, mens medicin bruges til søvn eller uro.

Derfor er det vigtigt at forstå hvorfor de forskellige stoffer bruges – ikke kun hvilke stoffer der bruges.

Målet med behandlingen er at arbejde med det samlede mønster og skabe løsninger, der også fungerer uden rusmidlerne.

Er du pårørende til en med blandingsmisbrug?

Som pårørende til en misbruger kan det være svært at gennemskue et blandingsmisbrug. Personen kan ændre mellem forskellige rusmidler, og problemerne kan derfor se forskellige ud fra dag til dag.

Du behøver ikke vente på, at personen selv beder om behandling.

Hos AlfaRehab rådgiver vi også pårørende om, hvordan de kan håndtere situationen og tage hul på en samtale om hjælp.

Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere blandingsmisbrug?

Det kan være svært selv at afgøre, hvilket rusmiddel der er det største problem, når flere stoffer eller typer medicin er involveret. Det behøver du heller ikke have afklaret, før du kontakter os.

Hos AlfaRehab ser vi på dit samlede forbrug og hjælper med at vurdere, hvilken behandling der passer til situationen.

Har du brug for hjælp nu?

✓
Kontakt os anonymt og fortroligt

✓
Få en uforpligtende forsamtale

✓
Vi tilpasser forløbet til din hverdag – hjemme, online eller hos os

✓
Du kan få anonym og gratis hjælp

✓
Tag første skridt – vi hjælper dig i gang

Ofte stillede spørgsmål om blandingsmisbrug

Her finder du korte svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte møder om blandingsmisbrug, medicin og behandling.

Hvad er et blandingsmisbrug?

Blandingsmisbrug betyder, at flere rusmidler eller typer medicin indgår i et problematisk forbrug. Det kan fx være alkohol sammen med kokain, benzodiazepiner, opioider eller andre stoffer.

Kan alkohol- og pillemisbrug behandles samtidig?

Ja. Når alkohol og medicin eller piller er en del af samme misbrug, bør behandlingen tage højde for begge dele. Hos AlfaRehab ser vi på det samlede forbrug og tilrettelægger behandlingen ud fra den enkeltes situation.

Er blandingsmisbrug farligere end misbrug af ét stof?

Det kan være det. Flere rusmidler kan påvirke hinandens virkning, og nogle kombinationer øger risikoen for blandt andet forgiftning, overdosis eller alvorlige abstinenser.