Landsdækkende behandlinger
Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Hvad er misbrugsbehandling?
Misbrugsbehandling handler om at få hjælp, når afhængighed af for eksempel stoffer, medicin eller alkohol har taget overhånd.
Det er en støtte til dig, der ønsker at bryde ud af et mønster, som måske føles umuligt at komme fri af alene.
Behandlingen er meget mere end bare at stoppe med at bruge et stof. Du får støtte til både de fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der følger med et misbrug.
Det kan være samtaler med professionelle, medicinsk hjælp eller at blive en del af et fællesskab, hvor du ikke står alene.
Målet er at give dig redskaberne til at skabe et liv med mere overskud, bedre trivsel og stærkere relationer.
Du bliver mødt af mennesker, der forstår, hvor svært det kan være – og som tror på, at forandring er mulig, uanset hvor du står i dag.
Bruger du rusmidler – og ønsker du hjælp til at stoppe?
Føler du, at rusmidler fylder for meget i din hverdag, og har du svært ved at slippe ud af det på egen hånd? Så er du ikke alene – og hjælpen er tættere på, end du tror.
Hos AlfaRehab tilbyder vi professionel misbrugsbehandling og vores erfarne behandlere står klar til at støtte dig, uanset hvor du er i dit forløb.
Vi har mange års erfaring med at hjælpe mennesker ud af misbrug, og vi ved, hvor stor en forskel det kan gøre at få den rette støtte.
Du kan trygt regne med vores faglighed og omsorg – vi har allerede hjulpet mange videre, og vi kan også hjælpe dig.
Du kan få hjælp helt anonymt, og der er også mulighed for gratis behandling.
Hvordan foregår misbrugsbehandling?
Når du vælger at tage imod afvænning og misbrugsbehandling, starter forløbet med en grundig samtale om din livssituation og de udfordringer, du står med.
Her bliver der lyttet til dig, så der kan laves en behandlingsplan, der tager udgangspunkt i dine behov og ønsker.
Behandlingen kan bestå af individuelle samtaler, hvor du får mulighed for at sætte ord på dine tanker og følelser, og gruppeterapi, hvor du møder andre, der står i samme situation som dig.
Mange oplever, at det giver styrke og håb at dele erfaringer og støtte hinanden. I nogle tilfælde kan medicinsk hjælp også indgå, så det bliver lettere at håndtere abstinenser og mindske risikoen for tilbagefald.
Du bliver mødt med forståelse og respekt, og der er fokus på hele dig – både de fysiske, psykiske og sociale sider af dit liv. Forløbet tilpasses løbende, så du får den støtte, du har brug for undervejs.
Hvis du overvejer, om misbrugsbehandling er noget for dig, så tøv ikke med at tage kontakt. Det første skridt kan føles svært, men du er ikke alene, og der er hjælp at hente.
Få hjælp allerede i dag
Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Forberedelse til behandling – Hvad gør jeg?
At forberede sig på misbrugsbehandling er et vigtigt skridt mod varig forandring. Det handler om at være klar – både mentalt, fysisk og følelsesmæssigt.
Første skridt er at erkende, at du har brug for hjælp, og derefter finde det behandlingscenter eller misbrugscenter, der passer bedst til dig.
Det betyder meget at have støtte fra familie, venner eller måske en støttegruppe. De kan hjælpe dig igennem de svære perioder og give dig mod til at fortsætte.
Det er også en god idé at tænke over, hvad der udløser dit misbrug i hverdagen, så behandlingen kan tilpasses netop dine behov.
Selve misbrugsbehandlingen
Misbrugsbehandling foregår ofte i flere faser, så du får støtte hele vejen. Eksempelvis:
- Medicinsk afrusning: Her får kroppen hjælp til at slippe afhængigheden under trygge og sikre forhold med lægelig overvågning.
- Terapeutisk fase: Du deltager i samtaler – både alene og i grupper – hvor du arbejder med dine tanker, følelser og vaner.
- Mental og følelsesmæssig sundhed: Aktiviteter som mindfulness og motion hjælper dig med at få det bedre både mentalt og fysisk.
- Efterbehandlingsplan: Når behandlingen er slut, får du en plan, der hjælper dig med at holde fast i de gode vaner og undgå tilbagefald.
Hvordan ved du, om du har brug for misbrugsbehandling?
Det første skridt mod forandring er at erkende, at der er et problem. Her er nogle tegn, du kan holde øje med:
- Ændret adfærd: Du bliver måske mere irritabel, trækker dig fra andre eller mister interessen for ting, du plejede at holde af.
- Fysiske symptomer: Du oplever uforklarligt vægttab, træthed eller ændringer i din personlige hygiejne.
- Sociale problemer: Der opstår konflikter med familie og venner, eller du får problemer på arbejde eller i skolen.
- Økonomiske udfordringer: Du bruger flere penge på stoffer eller alkohol, end du har råd til.
Hvis du kan genkende nogle af disse tegn hos dig selv eller en, du holder af, så tøv ikke med at søge hjælp.
Få hjælp allerede i dag
Kæmper du med afhængighed, behøver du ikke stå alene. Hos AlfaRehab er vi klar til at lytte og hjælpe dig videre, uanset hvor du er i processen.
Du er altid velkommen til at ringe til os for en uforpligtende snak, eller du kan sende en besked – så finder vi sammen den løsning, der passer bedst til dig.
Ønsker du behandling derhjemme?
Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?
Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.
Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.
Typer af misbrugsbehandling
Når du søger hjælp til afhængighed, er der flere forskellige behandlingsmuligheder at vælge imellem. Hvilken type, der passer bedst til dig, afhænger af dine behov og hvor alvorligt dit misbrug er.
Fælles for alle behandlingsformer er, at de har fokus på at give dig balancen og livsglæden tilbage, så du kan skabe en hverdag uden afhængighed og med mere overskud.
Ambulant behandling
Ambulant behandling er for dig, der ønsker hjælp til afhængighed, men stadig vil passe din hverdag.
Du møder typisk op en eller to gange om ugen, så du kan bo hjemme og gå på arbejde. Denne form for behandling passer bedst, hvis du har et stabilt hjem og netværk omkring dig.
Dagbehandling
Dagbehandling minder om døgnbehandling, men du sover hjemme. Her får du intensiv terapi flere dage om ugen, ofte 3-5 dage, og behandlingen varer typisk 1-4 måneder.
Det er en god løsning, hvis du har brug for mere støtte end ambulant behandling, men stadig ønsker at være hjemme i trygge rammer.
Behandling derhjemme
Du kan også få behandling derhjemme, hvis det føles bedst for dig. Det kan foregå i dit eget hjem, på din arbejdsplads eller et andet sted, hvor du føler dig tryg.
Kvaliteten af behandlingen er den samme som på et behandlingscenter.
Substitutionsbehandling
Substitutionsbehandling er til dig, hvis du står over for afhængighed, der involverer fx opioider som heroin.
Denne behandlingsform hjælper med at stabilisere din hverdag ved at erstatte det ulovlige stof med kontrolleret medicin, som kan mindske abstinenser og reducere trang.
Online hjælp og støtte
Med online behandling kan du få støtte og terapi via computer eller telefon. Det giver dig mulighed for at få hjælp, uanset hvor du er, og gør det nemt at passe behandlingen ind i din hverdag.
Anonymitet og betaling ved misbrugsbehandling
Hos os kan du få hjælp til misbrugsbehandling med fuld respekt for din anonymitet. Vi har tavshedspligt, og hvor anonymt dit forløb kan være, afhænger af, hvordan behandlingen bliver betalt.
Forskellige muligheder for finansiering:
- Kommunal visitation efter §101 i Serviceloven: Her kan du få gratis behandling gennem kommunen, men du kan ikke være anonym, da kommunen skal kende din identitet.
- Forsikring: Mange sundhedsforsikringer dækker hele behandlingen, og her kan du ofte forblive anonym.
- Arbejdsgiverbetaling: Din arbejdsplads kan betale for behandlingen, helt eller delvist, og det kan ske anonymt. Samtidig er udgiften fradragsberettiget for virksomheden.
- Selvbetaling: Betaler du selv for behandlingen, kan du være helt anonym gennem hele forløbet.
Få hjælp allerede i dag
Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Hvordan kommer jeg i misbrugsbehandling?
Du har allerede taget et vigtigt skridt ved at erkende, at du har brug for misbrugsbehandling. Det kræver mod, og du skal vide, at du ikke er alene.
Brug den støtte, der er omkring dig – både fra professionelle behandlere og fra dem, du holder af. Hos AlfaRehab får du hjælp, der tager udgangspunkt i hele din situation og dine behov.
Her får du mulighed for at genopbygge relationer og finde glæden i hverdagen igen.
Hvis du er klar til at tage næste skridt, er det nemt at komme i kontakt med os. Du kan ringe (45) 35 35 35 81 eller sende en anonym besked, og vi lytter altid – helt uforpligtende.
Sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig videre. Du behøver ikke have alle svarene på forhånd, bare række ud – så tager vi det derfra, i dit tempo.
Sundhedsstyrelsen udtaler:
Dét at prøve illegale stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen ud over ungdomsårene.
Det er en mindre del af unge, der faktisk prøver stoffer, og få, der bruger dem jævnligt.
Illegale stoffer medfører store omkostninger i mange dele af samfundet. Et stofmisbrug kan have store personlige, helbredsmæssige og sociale konsekvenser for den enkelte.
Stofmisbrugsbehandling, behandling af følgesygdomme og bekæmpelse af stofrelateret kriminalitet koster samfundet mange ressourcer hvert år.
Kilde: Sundhedstyrelsen
Er du bekymret for en, du holder af?
Hos AlfaRehab er vi her også for dig, der står på sidelinjen og bekymrer dig om en, du har kær. Vi støtter og rådgiver pårørende, så du ikke skal stå alene med dine tanker og følelser.
Vores erfarne team hjælper dig med at finde de bedste måder at håndtere situationen på, og vi har flere tilbud, der er skræddersyet til pårørende.
Du kan blandt andet få gratis rådgivning og deltage i vores pårørendegrupper, hvor du møder andre, der står i samme situation.
Derudover tilbyder vi gratis familiesamtaler, hvor hele familien kan få talt tingene igennem. Her får du som pårørende større forståelse for, hvad afhængighed betyder – og hvordan I sammen kan komme videre.
Derfor vælger mange misbrugsbehandling hos AlfaRehab
Behandling tilpasset dig
Hos AlfaRehab får du et forløb og behandlingstilbud, der er skræddersyet til dig og dine behov. Vi tror ikke på standardløsninger, men tilpasser løbende behandlingen, så du får den bedst mulige støtte hele vejen.
Erfarne og engagerede behandlere
Du møder et team af dygtige og engagerede behandlere med stor erfaring inden for misbrugsbehandling. Flere af os har selv oplevet afhængighed tæt på, så vi møder dig altid med forståelse og respekt.
En plan, der passer til dig
Vi starter med at lære dig og din situation at kende, så vi kan lave en plan, der matcher dine udfordringer. Behandlingen kan bestå af samtaler, gruppeterapi, medicinsk støtte og andre behandlingsmetoder, der styrker både krop og sind.
Få hjælp allerede i dag
Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Ofte stillede spørgsmål om misbrugsbehandling og afvænning af rusmidler
Kan man få gratis hjælp til stofmisbrug?
Du kan få gratis hjælp til stofmisbrug gennem kommunen via §101 i Serviceloven, men her skal du oplyse din identitet. Har du en sundhedsforsikring, eller vil din arbejdsgiver betale, kan behandlingen ofte ske anonymt. Flere virksomheder tilbyder denne mulighed.
Er afhængigheds terapi og misbrugsbehandling det samme?
Nej, afhængighedsterapi fokuserer mere på de psykologiske aspekter ved afhængighed, mens misbrugsbehandling også inkluderer fysiske og sociale elementer. Begge er vigtige for en helhedsorienteret tilgang til bedring.
Hvor længe varer et typisk behandlingsforløb?
Et typisk behandlingsforløb varer fra nogle få uger til flere måneder, afhængigt af dine individuelle behov og mål. Behandlingen tilpasses løbende for at sikre den bedst mulige progression. Kontakt os for at finde den rette løsning for dig.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.