Vælg en side

Privat misbrugsbehandling – få hjælp uden om kommunen

Hos AlfaRehab får du privat misbrugsbehandling med hurtig opstart og et forløb tilpasset din hverdag.

Du kan kontakte os direkte uden henvisning og vælge mellem ambulant behandling, dagbehandling, udkørende behandling og online samtaler.

Ring uforpligtende på (45) 35 35 35 81 – vi hjælper dig med at finde den rette behandling.

Privat misbrugsbehandling – få hjælp uden om kommunen

Anonym rådgivning og behandling

Mulighed for betaling via din Sundhedsforsikring

Erfarne behandlere med specialviden

Kort fortalt

  • Du kan kontakte AlfaRehab direkte og få en uforpligtende samtale.
  • Privat behandling kan som regel starte inden for få dage.
  • Behandlingen tilpasses dit behov og din hverdag.
  • Du kan betale selv eller undersøge dækning gennem forsikring eller arbejdsgiver.
  • Du kan vælge et anonymt privatfinansieret behandlingsforløb.
  • AlfaRehab samarbejder også med kommuner om visiteret misbrugsbehandling.

Hvad er privat misbrugsbehandling?

Privat misbrugsbehandling betyder, at du kan henvende dig direkte til et behandlingssted og starte et forløb uden først at skulle visiteres gennem kommunen, når behandlingen betales privat.

Hos AlfaRehab begynder vi med at tale om dit rusmiddelforbrug, din situation og hvad du gerne vil ændre. På den baggrund vurderer vi sammen, hvilken støtte og behandlingsform der er relevant.

Du behøver ikke på forhånd vide, hvilken behandling du har brug for. Det hjælper vi dig med at afklare.

Hvilke former for misbrug behandler AlfaRehab?

Hos AlfaRehab hjælper vi mennesker med forskellige former for stofmisbrug og afhængighed. Det gælder blandt andet:

Har du samtidig problemer med alkohol, tager vi også højde for det i vurderingen af dit behandlingsbehov.

Behandlingen tager udgangspunkt i din situation, hvilke stoffer du bruger, og hvordan afhængigheden påvirker din hverdag.

Har du samtidig problemer med alkohol, tager vi også højde for det i vurderingen af dit behandlingsbehov.

Er du i tvivl om dit alkoholforbrug, kan du tage vores alkoholtest eller læse mere om, hvordan du kommer i alkoholbehandling.

Behandlingen tager udgangspunkt i din situation, hvilke rusmidler du bruger, og hvordan afhængigheden påvirker din hverdag.

Hvad er forskellen på privat og kommunal misbrugsbehandling?

Både privat og kommunal misbrugsbehandling kan hjælpe mennesker med stofmisbrug. Forskellen handler især om adgangen til behandling, finansieringen og rammerne for forløbet.

Kommunal misbrugsbehandling er gratis. Du henvender dig til kommunen, som vurderer dit behandlingsbehov. Ved social stofmisbrugsbehandling skal kommunen som udgangspunkt iværksætte behandlingen senest 14 dage efter din henvendelse.

Du har også mulighed for frit valg mellem tilsvarende godkendte behandlingstilbud inden for de gældende rammer.

Privat misbrugsbehandling giver dig mulighed for selv at kontakte behandlingsstedet uden kommunal visitation, når forløbet finansieres privat. Hos AlfaRehab kan behandlingen som regel starte inden for få dage.

Et privat behandlingssted kan desuden levere kommunalt finansieret behandling. Du kan derfor godt modtage behandling hos AlfaRehab gennem en kommunal bevilling.

Hvilke former for privat misbrugsbehandling tilbyder vi?

Hos AlfaRehab kan du få misbrugsbehandling tilpasset din hverdag, blandt andet med mulighed for samtaler efter normal arbejdstid.

Der er forskel på, hvor meget støtte man har brug for. Derfor tilbyder vi flere behandlingsformer, som kan tilpasses din situation.

Ambulant misbrugsbehandling

Ved ambulant misbrugsbehandling bor du hjemme og møder til samtaler på aftalte tidspunkter. Behandlingen kan tilrettelægges, så du fortsat kan passe arbejde, familie og andre dele af din hverdag.

Dagbehandling

Har du behov for et mere intensivt forløb, kan dagbehandling være relevant. Her får du behandling og støtte i dagtimerne, mens du fortsat bor hjemme.

Udkørende misbrugsbehandling

Vi tilbyder også misbrugsbehandling derhjemme eller et andet aftalt sted. Det kan være relevant, hvis du har svært ved at møde fysisk op på et behandlingscenter, eller hvis behandlingen med fordel kan foregå i dine vante omgivelser.

Online misbrugsbehandling

Med online rusmiddelbehandling kan du få professionelle samtaler uden transport. Det giver mulighed for at modtage hjælp, uanset hvor du befinder dig.

Vi tilbyder ikke døgnbehandling eller afrusning under indlæggelse. Hvis du har behov for medicinsk afrusning, hjælper vi med at afklare behovet og koordinere med relevante sundhedsfaglige aktører.

Hvilke behandlingsmetoder bruger AlfaRehab?

Behandlingen tager udgangspunkt i din situation frem for én fast metode til alle.

Vi arbejder blandt andet med motiverende samtaler, kognitiv adfærdsterapi og individuelt tilrettelagte behandlingsforløb. Der kan også indgå støtte til struktur i hverdagen, håndtering af trang og forebyggelse af tilbagefald.

Har du samtidig sociale, psykiske eller helbredsmæssige udfordringer, ser vi på, hvordan behandlingen kan hænge sammen med den øvrige hjælp, du modtager.

Sinnets vej mod klarhed

Kan jeg få anonym privat misbrugsbehandling?

Ja. Hos AlfaRehab kan du vælge et anonymt privatfinansieret behandlingsforløb.

Mulighederne for anonymitet afhænger blandt andet af, hvordan behandlingen betales. Ved kommunalt finansieret behandling skal kommunen kende din identitet og have de nødvendige oplysninger om forløbet.

Hvis din behandling betales gennem en sundhedsforsikring eller arbejdsgiver, hjælper vi dig med at afklare rammerne for anonymitet, inden du beslutter dig.

Hvad koster privat misbrugsbehandling?

Prisen afhænger af behandlingsformen, omfanget og hvor meget støtte du har brug for. Privat behandling betyder ikke nødvendigvis, at du skal betale hele forløbet selv. Der kan være flere muligheder:

  • Egenbetaling: Du betaler selv for dit behandlingsforløb.
  • Sundhedsforsikring: Din forsikring kan muligvis dække hele eller dele af behandlingen.
  • Arbejdsgiver: Din arbejdsplads kan vælge at betale behandlingen helt eller delvist.
  • Kommunal bevilling: AlfaRehab kan også levere behandling gennem en kommunal visitation.

Vi gennemgår altid dine muligheder og prisen med dig, inden behandlingen begynder.

Se vores priser på misbrugsbehandling eller læs mere om finansiering af misbrugsbehandling.

Få en fortrolig samtale om dine muligheder

Er du i tvivl om, hvilken behandling der passer til dig, eller hvordan et privat forløb kan finansieres?

Du er velkommen til at kontakte os, også selvom du endnu ikke har besluttet dig for at begynde i behandling. Vi hjælper dig med at få overblik over mulighederne.

Send en anonym besked, eller ring helt uforpligtende.

Hvordan foregår behandlingen hos AlfaRehab?

Et behandlingsforløb begynder med en samtale, hvor vi taler om dit forbrug, din hverdag og de udfordringer, du oplever.

Herefter tilrettelægger vi behandlingen ud fra dine behov. For nogle er ambulante samtaler tilstrækkelige, mens andre har brug for et mere intensivt forløb eller støtte i hjemmet.

Undervejs arbejder vi blandt andet med at forstå afhængigheden, håndtere situationer med risiko for tilbagefald og skabe forandringer, der kan fungere i hverdagen.

Behandlingen kan justeres, hvis dine behov ændrer sig.

Mød et team af erfarne behandlere

Hos AlfaRehab møder du behandlere med faglig viden og erfaring inden for misbrug og afhængighed. Flere har desuden personlige erfaringer med afhængighed, enten selv eller som pårørende.

Vi lægger vægt på, at du bliver mødt med respekt, forståelse og uden fordømmelse. Du bliver inddraget i din behandling, og vi tilrettelægger forløbet med udgangspunkt i din situation og dine behov.

Hjælp til pårørende

Et misbrug påvirker ofte også familie, partner og andre nære relationer.

Hos AlfaRehab hjælper vi derfor ikke kun den, der har et misbrug. Som pårørende kan du få rådgivning om din situation, og hvordan du bedst kan hjælpe uden at tilsidesætte dine egne behov.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er bekymret for en person, som endnu ikke selv ønsker behandling.

Har du brug for hjælp nu?

✓
Kontakt os anonymt og fortroligt

✓
Få en uforpligtende forsamtale

✓
Vi tilpasser forløbet til din hverdag – hjemme, online eller hos os

✓
Du kan få anonym og gratis hjælp

✓
Tag første skridt – vi hjælper dig i gang