Vælg en side

Rusmidler: Misbrug og afhængighed

Rusmidler er stoffer, der kan ændre den måde, du tænker og oplever verden på.

De påvirker både din krop og dit sind, og i nogle tilfælde kan de føre til afhængighed og alvorlige helbredsproblemer.

Ønsker du at tale med en ekspert? Kontakt os både fortroligt og uforpligtende (45) 35 35 35 81

Hvad er rusmidler

Landsdækkende behandlinger

Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Hvad er rusmidler?

Rusmidler er en bred betegnelse for stoffer, der påvirker din psykiske tilstand eller på anden måde regulerer din adfærd.

De fleste rusmidler virker ved at påvirke hjernens receptorer og signalstoffer som serotonin og dopamin, hvilket kan ændre både humør og adfærd.

Rusmidler findes i mange former, og måden de indtages på varierer.

Det kan for eksempel være:

  • Nydelsesmidler som alkohol og nikotin
  • Lægemidler som antihistaminer og morfin
  • Hallucinogener som cannabis og psykedeliske svampe
  • Organiske opløsningsmidler, der bruges ved snifning

Fælles for disse stoffer er, at de kan skabe afhængighed i større eller mindre grad.

Det sker ofte, fordi kroppen vænner sig til stoffet, og man kan opleve abstinenser, hvis man pludselig stopper med at bruge det.

Du bør også være opmærksom på, at lovgivningen omkring rusmidler varierer fra land til land. Nogle stoffer er lovlige visse steder, mens de er forbudte andre steder.

Se også: Liste over rusmidler

Hvad er rusmiddel afhængighed?

Rusmiddelafhængighed er en tilstand, hvor du oplever en ukontrollerbar trang til at bruge et stof, til trods for de negative konsekvenser det medfører.

Det involverer ofte en kombination af psykisk og fysisk afhængighed. At forstå disse mekanismer er første skridt mod at genvinde kontrollen og forbedre din livskvalitet.

Der er risiko for at udvikle et misbrug og en afhængighed af alle typer rusmidler.

De fleste rusmidler indeholder et stof, der kan være direkte vanedannende, og som kan føre til afhængighed ved vedvarende brug.

Nogle typer er til gengæld mere vanedannende end andre, og derfor er risikoen for afhængighed øget. Det gælder bl.a.. opioider som morfin eller heroin.

Dertil kan man også udvikle afhængighed af rusmidlets virkning, hvilket betyder, at man behøver dem for at kunne fungere normalt.

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Hvad er et rusmiddel?

Hvert stof har sine egne egenskaber, risici og potentiale for afhængighed, som det er værd at være opmærksom på. Vær desuden opmærksom på renheden af de rusmidler som sælges.

Her får du et overblik over 10 af de mest kendte rusmidler:

  1. Alkohol: Et lovligt nydelsesmiddel, der ofte indgår i sociale sammenhænge. Selvom det er accepteret i samfundet, kan alkohol føre til både fysisk og psykisk afhængighed.
  2. Nikotin: Findes i tobaksprodukter og er stærkt vanedannende. Rygning og andre former for tobaksforbrug udgør en stor sundhedsrisiko.
  3. Cannabis: Også kendt som hash eller marihuana. Det er et af de mest brugte illegale stoffer og er især kendt for sin psykoaktive og euforiserende effekt.
  4. Kokain: Et stimulerende stof, der giver en kortvarig følelse af energi og opstemthed, men som også kan føre til alvorlige helbredsproblemer og afhængighed.
  5. Heroin: Et meget afhængighedsskabende opioid, der kan indtages på flere måder. Brug af heroin har store sundhedsmæssige konsekvenser.
  6. Amfetaminer: Stimulerende stoffer, der i nogle tilfælde bruges medicinsk, men som også misbruges for deres energigivende og euforiserende virkning.
  7. MDMA (Ecstasy): Ofte brugt i festmiljøer for sin evne til at øge følelsen af samhørighed og empati. Stoffet indebærer dog betydelige risici for både krop og psyke.
  8. LSD: Et kraftigt hallucinogen, der kan ændre sanseindtryk og give stærke hallucinationer. LSD kan have langvarige psykiske eftervirkninger.
  9. Benzodiazepiner: Medicin, der typisk ordineres mod angst eller søvnproblemer, men som også kan misbruges og føre til afhængighed.
  10. Opiater: Dækker både naturlige og syntetiske stoffer som morfin, kodein og fentanyl. De bruges til smertelindring, men er også kendt for deres høje afhængighedspotentiale.

 

Hvad bruger man rusmidler til?

Rusmidler har gennem tiden spillet en rolle i mange kulturer, både i religiøse ritualer, mytiske fortællinger og som en del af medicinsk behandling.

I dag er nogle rusmidler, som alkohol og cigaretter, blevet en naturlig del af hverdagen for mange unge og voksne.

Andre typer bruges til at behandle eller forebygge sygdomme og symptomer – for eksempel antihistaminer eller smertestillende medicin.

Der findes også rusmidler, som primært bruges for nydelsens skyld. Mange søger en euforisk følelse for at gøre hverdagen eller særlige lejligheder mere festlige.

Nogle eksperimenterer med rusmidler for at opnå spirituelle oplevelser eller blot for at prøve noget nyt.

Desværre er der også mennesker, der udvikler afhængighed og bruger rusmidler for at opnå eller fastholde en bestemt tilstand i kroppen eller sindet.

Når rusen aftager, kan den efterlade en følelse af tomhed eller nedtrykthed, hvilket ofte fører til, at man tager stoffet igen for at slippe for de ubehagelige følelser.

Ønsker du behandling derhjemme?

Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?

Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.

Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.

Tegn på misbrug af rusmidler

Det vigtigste tegn på, at du er ved at udvikle et misbrug, er, at du har brug for at indtage rusmidlet for at få din hverdag til at hænge sammen.

F.eks. at du ikke føler, at du kan udføre dit job uden midlet, eller at du har brug for midlet, når du indgår i sociale relationer.

Andre tegn på misbrug af rusmidler kan være:

  • Du overskrider den anviste dosis medicin
  • Du har ikke kontrol over dit forbrug
  • Du oplever helbredsproblemer eller problemer i din mentale sundhed

Ved vedvarende brug af rusmidler vil du opleve, at du opbygger en højere tolerance overfor midlet, hvor kroppen vænner sig til mængden, der skal nedbrydes.

Det betyder, at der på sigt skal indtages en større og større mængde for at opnå samme effekt som tidligere.

Et andet tegn på misbrug og afhængighed er, at du får abstinenser, når du stopper med at indtage midlet.

Disse abstinenser kan komme sig af, at kroppen mangler den effekt, som stoffet giver, og du vil derfor opleve ubehagelige symptomer som f.eks. muskelsmerter, kvalme, angst og diarré.

Bivirkninger ved misbrug af rusmidler

Misbrug af rusmidler kan føre til en lang række alvorlige bivirkninger, alt efter hvilket stof der er tale om.

Et langvarigt misbrug slider hårdt på kroppen og kan blandt andet føre til:

  • Sygdomme i tænder og mund
  • Risiko for overdosis
  • Kræft
  • Uregelmæssig hjerterytme eller hjertestop
  • Leverbetændelse eller leversvigt

Hvis du genbruger eller deler kanyler, øger du risikoen for at få eller sprede sygdomme, der smitter gennem blodet, og du kan også risikere blodforgiftning.

Derudover kan stoffer nogle gange være blandet op med farlige materialer, som for eksempel knust glas, der kan gøre stor skade på dine organer.

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Ofte stillede spørgsmål om rusmidler

Hvad er rusmidler?

Rusmidler dækker over mange forskellige stoffer, der påvirker din psykiske tilstand eller ændrer din adfærd.

Hvilke typer rusmidler findes der?

Der findes otte hovedtyper: alkohol, nikotin, cannabis, opiater, beroligende midler, stimulanser, hallucinogener og inhalationsmidler. Disse varierer i risiko og effekt.

Hvordan ved jeg, om jeg misbruger et rusmiddel?

Misbrug er gentagen og ukontrolleret brug, der påvirker din hverdag, dit helbred, arbejde eller dine relationer negativt.

Er alkohol et rusmiddel?

Ja, alkohol er et rusmiddel, der kan føre til fysisk og psykisk afhængighed ved overforbrug.