Landsdækkende behandlinger
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Hvad er morfin?
Morfin er et stærkt smertestillende lægemiddel, som kommer fra opiumsvalmuen.
Det bruges især til at lindre moderate til kraftige smerter, for eksempel efter alvorlige skader, ved kræft eller efter operationer. Morfin kan også bruges mod kroniske smerter, ofte som tabletter.
Morfin hører til en gruppe stoffer, der kaldes opioider. I samme gruppe finder du også:
Disse lægemidler bruges ofte mod stærke smerter og findes både som tabletter og injektioner.
De er meget effektive mod smerter, men kan også hurtigt føre til afhængighed og medicinmisbrug.
Hvordan virker morfin?
Morfin dæmper de smertesignaler, der sendes til hjernen. Det betyder, at smerterne føles mindre, og mange oplever samtidig en følelse af ro i kroppen.
Samtidig kan man blive træt, tung i hovedet eller lidt sløv. Morfin påvirker også hjernens belønningssystem, så nogle får en behagelig følelse af velvære.
Netop derfor kan morfin være stærkt vanedannende. Hvis man stopper brat efter længere tids brug, kan der komme abstinenser. Derfor bør morfin altid bruges i tæt samarbejde med en læge og under nøje kontrol.
Hvor længe virker morfin?
Halveringstiden af morfin kan variere meget afhængigt af, hvilket præparat man indtager. Hurtigtvirkende tabletter har typisk en halveringstid på 2 timer, hvorimod depottabletter har en halveringstid på 7–8 timer.
Stoffet kan dog forblive i kroppen og spores i flere dage efter indtagelse gennem blod-, urin- eller spytprøver.
Desuden kan en hårprøve afsløre morfinindtag i op til tre måneder efter brug.
Er der bivirkninger ved morfin?
Ja, morfin kan give bivirkninger. Nogle mærker kun lidt, andre mere – især i starten af behandlingen.
De mest almindelige bivirkninger
Forstoppelse
Det er meget almindeligt. Mange har brug for at ændre kost, drikke mere væske eller tage afføringsmiddel, mens de er i behandling.
Kvalme og opkast
Særligt i begyndelsen kan man føle kvalme. Det bliver ofte bedre med tiden og kan lindres med kvalmestillende medicin eller ved at tage morfin sammen med mad.
Svimmelhed og døsighed
Du kan føle dig rundtosset eller træt. Det kan hjælpe at rejse sig langsomt fra seng eller stol for at undgå fald.
Sådan mindsker du ubehag og risiko for afhængighed
Morfin kan være en vigtig del af smertebehandling – men det kræver omtanke.
Tal åbent med din læge
Fortæl, hvis du oplever bivirkninger. Ofte kan små justeringer gøre en stor forskel.
Tag medicinen præcis som aftalt
Følg lægens anvisninger nøje. Det giver den bedste effekt og mindsker risikoen for problemer.
Justér aldrig dosis selv
Har du brug for mere eller mindre, så tal med lægen først. Det beskytter dig mod både overdosering og afhængighed.
Vær opmærksom på tegn på afhængighed
Hvis du begynder at få trang til at tage mere end aftalt, eller føler at du ikke kan undvære medicinen, er det vigtigt at reagere. Læs mere om medicinmisbrug her og søg hjælp i tide.
Det vigtigste er, at du ikke står alene med det. Jo tidligere du taler om det, jo lettere er det at gøre noget ved.
Få hjælp allerede i dag
Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Tegn på morfinpåvirkning
Det kan være svært at afgøre, om nogen er påvirket af morfin, men der er visse tegn, du kan holde øje med.
Vær opmærksom på, at disse symptomer også kan skyldes andre sløvende stoffer som hash eller GHB. Det er derfor vigtigt at tage hele situationen i betragtning, når du vurderer, om nogen er påvirket.
- Koncentrationsbesvær: Det kan være tydeligt, hvis personen har svært ved at følge med i samtaler eller holde fokus på opgaver.
- Hukommelsesproblemer: Personen kan have problemer med at huske ting, der lige er sket.
- Omtågethed: En generel træthed eller forvirring kan præge adfærden.
- Ændringer i humør og personlighed: Pludselige humørsvingninger eller usædvanlig opførsel kan forekomme.
Behandling for morfinmisbrug
Hvis du eller en, du holder af, kæmper med morfinmisbrug uden recept, er der hjælp og støtte at finde.
Der findes forskellige ambulante behandlingsmuligheder, som tilpasses den enkeltes behov og livssituation, så du får den rette behandling.
Et erfarent team af specialister samarbejder med dig om at udarbejde en personlig behandlingsplan, der har fokus på at hjælpe dig med at genvinde kontrollen over dit liv.
Ud over selve behandlingen er der også mulighed for anonym rådgivning, både for den, der har et misbrug, og for pårørende. Dette er en del af en helhedsorienteret indsats.
Målet er at skabe et trygt og støttende miljø, hvor du kan få den nødvendige vejledning og motivation til at komme ud af et morfinmisbrug.
Vores behandlingstyper
Du kan starte med en fortrolig afklaring og få et forløb, der passer til dit liv, ikke omvendt, og du kan vælge mellem flere muligheder, alt efter hvor meget støtte du har brug for:
- Ambulant misbrugsbehandling: Samtaler og struktur, mens du passer arbejde og familie og bor hjemme i eget hjem.
- Dagbehandling: Et mere intensivt forløb på 3 eller 5 dage, men hvor du stadig sover hjemme og kan passe dine forpligtelser.
- Udkørende behandling: Hvis du føler dig mere tryg fx. hjemme, eller har udfordringer ved at møde op på et behandlingscenter.
- Digital behandling: Få din hjælp online eller via. telefon - en meget fleksibel løsning og til dig som ikke har behov for intensiv behandling.
Risiko for overdosis
Hvor meget morfin en person kan tåle uden at risikere en dødelig dosis, varierer.
Det afhænger af indtagelsesmetoden, personens tolerance, alder, vægt og om morfin kombineres med andre stoffer som alkohol eller benzodiazepiner.
Overdoser kan være uforudsigelige, især ved blandingsmisbrug.
Morfin overdosis symptomer
Symptomer på en morfinoverdosis inkluderer:
- Små pupiller
- Blå læber eller negle
- Feber og koldsved
- Slappe lemmer
- Langsom eller uregelmæssig vejrtrækning
- Bevidstløshed.
Er du pårørende til en der misbruger morfin?
Det kan føles overvældende at være pårørende til en, der kæmper med misbrug af morfin eller andre opioider.
Hos os kan du få støtte og vejledning, så du ikke står alene med dine bekymringer.
Her får du mulighed for at tale med nogen, der forstår din situation, og som kan hjælpe dig med at finde den bedste måde at støtte din kære på – uden at glemme dig selv undervejs.
Ønsker du behandling derhjemme?
Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?
Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.
Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.
Opioider hvad er det?
Opioider er en samlet betegnelse for en række smertestillende stoffer, som kan være naturlige, halvsyntetiske eller fuldstændig syntetiske.
De bruges især til at behandle smerter, men de kan også hurtigt føre til afhængighed og har et stort misbrugspotentiale.
- Naturlige opioider: Eksempler er morfin og kodein, som udvindes direkte fra opiumsvalmuen.
- Halvsyntetiske opioider: Her finder du stoffer som heroin og oxycodon, der er fremstillet ved at ændre naturlige opioider kemisk.
- Syntetiske opioider: Det gælder blandt andet fentanyl og metadon, som udelukkende bliver lavet i laboratorier.
Ofte stillede spørgsmål om morfin og andre opiater:
Hvad gør morfin?
Morfin ændrer den måde, du oplever smerte på. Når det bruges rigtigt, kan det være en stor hjælp til smertelindring, men det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for afhængighed.
Kan man sove på morfin?
Ja, morfin kan gøre dig træt og hjælpe dig med at falde i søvn. Det er dog vigtigt, at det kun bruges efter aftale med en læge, da der er risiko for afhængighed og andre bivirkninger.
Hvad er det stærkeste smertestillende man kan få?
Fentanyl regnes for at være et af de stærkeste smertestillende midler, der findes. Det er endnu kraftigere end morfin og må kun bruges under nøje medicinsk overvågning.
Hvor hurtigt virker morfin?
Morfin begynder typisk at virke inden for 15 til 60 minutter, alt efter hvordan det gives. Effekten varer som regel mellem 3 og 6 timer. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger nøje.
Hvad er morfin sad?
“Morfin sad” dækker over smertestillende medicin, der virker over længere tid. Her frigives stoffet langsomt, så du får en jævn smertelindring. Også her er det vigtigt med tæt lægekontrol.
Hvad gør morfin ved hjernen?
Morfin påvirker hjernen ved at aktivere bestemte receptorer, som dæmper smertefornemmelsen. Samtidig kan det give en følelse af velvære, men det kan også føre til afhængighed.
Må gravide bruge morfin?
Gravide og ammende bør kun bruge morfin, hvis det er absolut nødvendigt og altid i samråd med en læge. Morfin kan nemlig påvirke både barnet under graviditeten og gennem modermælken.
Hvad er opioider?
Opioider er stærke smertestillende stoffer, der påvirker nervesystemet. De bruges til at lindre svære smerter, men skal håndteres med forsigtighed for at undgå afhængighed.
Få hjælp allerede i dag
Står du, som pårørende, over for udfordringer med medafhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.