Tilbagefaldet og den forebyggende terapi

– af Seth Marvin Andersen

Hvordan kan det egentlig være, at alkoholikere ikke forbliver ædru?

Hvorfor er der så mange, der får et tilbagefald, efter de har været i behandling og befinder sig i helbredesprocessen?

Det spørgsmål stillede den amerikanske psykologi Terence Gorski sig selv, og på baggrund af sine svar udviklede han det man i dag kalder tilbagefaldsforebyggende terapi.

Formålet med denne terapi er, at hjælpe folk til at undgå eller håndtere tilbagefald ved at identificere, hvornår og hvordan man er særligt udsat og påvirkelig.

Det gør man blandt andet ved at identificere såkaldte advarselstegn og højrisikosituationer, som varierer fra person til person.

Terapien bygger på en forståelse af, at det sådan set er nemt nok at blive clean og ædru – i hvert fald for en kort stund.

Det svære er, at forblive clean og ædru over længere tid.

Tilbagefaldet – en almindelig del af et misbrugsforløb

For rigtig mange mennesker er et eller flere tilbagefald nemlig en almindelig del af behandlingsforløbet.

Forskning har foreslået, at ca. 60 % af de tidligere misbrugere forbliver ædru og stoffri i mindst 3 måneder efter behandlingen er afsluttet.

Men allerede et år senere er dette tal nede på ca. 40 %. Kigger man to år frem, er tallet nede på 30 % der stadig er ædru eller stoffri, og 10 år senere er vi helt nede på 20-25 %.

Disse tal er selvfølgelig behæftet med nogle statistiske usikkerhed, og det er omdiskuteret, hvordan man helt nøjagtigt definerer det at være ædru og stoffri.

Men tallene understreger, at tilbagefald er en almindelig del af et misbrugsforløb.

Og at den store udfordring for rigtig mange mennesker ikke er at blive clean på kortsigt, men at forblive clean over længere tid.

Advarselstegn og højrisikosituationer

Og det er her den tilbagefaldsforebyggende terapi kommer ind i billedet.

En af de certificerede behandlere der i dag arbejder med terapien, er den 61-årige Sólvá Blákolla Gásdal fra AlfaRehab. Hun fortæller, at hun bruger terapien på to forskellige måder i sit arbejde.

For det første sammen med folk som er i behandling for første gang, og som ikke har særlig meget viden om afhængighed.

Her arbejder hun sammen med klienterne om at identificere såkaldte advarselstegn og højrisikosituationer:

”Det kan være nogle personer, ting eller lyde som på en eller anden måde aktiverer en trang hos dem, efter de er blevet clean. Det trykker på nogle impulsknapper, og pludselig er de tilbage i et eller andet i kroppen og får en trang,” fortæller hun.

Denne behandling handler altså om at finde ud af, om der er nogle særlige scenarier, hvor man skal være ekstra opmærksom på, at der kan udløses en trang til igen at indtage et rusmiddel.

Måske du er interesseret i: Er du pårørende til en alkoholiker?

Typiske tankemønstre før et tilbagefald

Højrisikosituationer kan også identificeres i form af nogle bestemte tankemønstre, som ofte går igen hos folk, forklarer Sólvá.

Det kan for eksempel være, at man tænker, at man blev tvunget eller presset til at stoppe sit misbrug.

Og derfor lader man en dør stå åben for, hvor og hvornår det kunne være okay at beruse sig igen.

Mange folk oplever også, at de pludselig begynder at romantisere rusen, og tænker: “Det var jo ikke så slemt!”.

Et andet udbredt eksempel er den såkaldte magiske tænkning, hvor man fortæller sig selv, at man bare lige kan taget noget, kun lige denne ene gang, bare lige indtil presset i livet igen har lagt sig.

For er jeg overhovedet en ægte misbruger, og kan jeg egentlig ikke bare stoppe når jeg selv vil?

Det er også almindeligt, at folk spørger sig selv, om livet som ædru og clean overhovedet er noget for mig?

Læs også: Alt du skal vide om tilbagefald

Kig indad og find roden til mistrivsel

Men Sólvá, som også har en professionel baggrund fra psykiatrien og instruktør kurser i mindfuldness, arbejder også med tilbagefaldsforebyggende terapi i en anden, mere dybedgående form.

Her arbejder hun med folk, der har haft et tilbagefald, flere år efter de er blevet clean.

Det er folk, som måske på overfladen ser ud til at leve et almindeligt liv med bolig og job, men som har oplevet, at det at blive clean eller ædru, ikke har været nok til at skabe varig glæde og mening i livet.

I sit arbejde med disse mennesker hjælper Sólvá dem til at gå et niveau længere ned og forsøge at finde roden til de problemer, der får én til at vende tilbage sit misbrug.

Og her viser det sig ofte, at roden til denne fortsatte mistrivsel, selv efter et endt misbrug, skyldes, at folk bærer rundt på nogle ubevidste forsvarsmekanismer, som de har udviklet, fra de var helt små.

Ubevidste forsvarsmekanismer

”Det kan være, at de vokset op under ikke så gunstige forhold, hvor de måske har været utrygge og bange, og så har de opdaget at hvis jeg nu er en sød pige, så går alt sammen.

“Eller hvis jeg spiller klovn og lader som om der ikke er noget galt derhjemme, så sker der ikke noget,” forklarer Sólvá.

”Så det her med at opbygge forsvarsmekanismer i handlinger, så de slipper for at føle ubehag, det er typisk dét der rammer dem, når de bliver ædru og clean. Men de fleste er ikke klar over, hvad de skal arbejde med.”

Misbrug og tilbagefald bliver altså forstået som en reaktion på nogle dybere psykologiske mønstre, som folk har med sig i bagagen.

Man taler om en bio-psyko-social forståelse af afhængighed, hvor man har øje for at såvel biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller ind.

”Man kan sige, at misbrug ofte relaterer til en måde at overleve på. Dem der kommer ind til os er folk hvor 90 % har haft nogle virkelig svære perioder i livet, og mange siden de er blevet født.

Første gang de prøver en form for stof, finder de en befrielse i det, fordi her er der noget, der kan slukke for et ubehag i dem .

Et ubehag, som de i virkeligheden måske ikke ved hvad handler om.”

Opgaven for den tilbagefaldsforebyggende terapi er altså at identificere de ubevidste forsvarsmekanismer, som folk bærer rundt på, og som spænder ben for, at man kan finde glæde og mening i livet.

Terapi i praksis

På baggrund af mange års erfaring og uddannelse i tilbagefaldsforebyggende terapi, har Sólvá udviklet sit eget behandlingsforløb.

Dette beskriver hun som en forenklet og mere lettilgængelig version af Terence Gorskis oprindelige model.

Behandlingen foregår ved, at man møder ind hos Sólvá en gang om ugen og får stillet nogle individuelle opgaver i form af spørgsmål, man skal besvare skriftligt.

De første spørgsmål er lette og handler om, hvad der stresser én i hverdagen, og hvad der skete op til, at man kom i behandling.

Spørgsmålene bliver gradvist mere komplekse, og senere skal man skrive ud fra nogle forskellige episoder i livet. Her går man ind og spørger til, hvordan det har fungeret, og hvor ens styrker og udfordringer lå:

• Om barndommen og skoletiden
• Uddannelse og voksenlivet
• Familie og parforhold.

De skriftlige opgaver

Sólvá fortæller, at man ud fra disse skriftlige opgaver kan spore sig ind på det, man kalder advarselstegn.

Det er typisk noget, hvor man kan starte en sætning med “jeg har brug for at være ekstra opmærksom, når …”

Hos folk, der oplever et tilbagefald efter mange års ædruelighed, og som kæmper med nogle ubevidste forsvarsmekanismer, er der ifølge Sólvá nogle advarselstegn, som går ind:

”Et klassisk tegn er fornægtelse. Man har det skidt, men man holder op med at fortælle andre hvordan man tænker og føler. Man er bekymret, men holder det for sig selv.”

”At man begynder at undgå mennesker, som påpeger problemer, man ikke selv vil vedkende sig.  Så man føler nærmest at de er imod én, når de spørger om du har det godt, eller om der sker noget i dit liv?”

Her observerer Sólvá ofte nogle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, hvor folk gør ting, som ikke gavner dem, og fordi de får det dårligt af det, får de en trang til at isolere sig.

Det kan afføde en følelse af fastlåsthed, håbløshed og depression.

Folk tænker for eksempel:

”Jeg føler mig som et skidt menneske. Jeg er sikker på at de andre synes, at jeg er lidt mærkelig, og jeg kan ikke rigtig lide at sige noget når jeg er sammen med dem.

Så det bedste for mig er bare at gå hjem, og ikke være sammen med nogen.” 

Det er et paradoks hun tit ser, at folk trækker fra sig andre mennesker, netop i det øjeblik, hvor de har alle mest brug for andre, fordi de igennem hele livet har udviklet denne forsvarsmekanisme.

”Til sidst mister man energien i det, og så er det et spørgsmål om tid før man tænker, at den eneste mulighed for mig er at jeg tager noget, fordi ellers kan jeg ikke holde ud at være til,” fortæller Sólvá.

Når man forstår, hvor disse adfærdsmønstre stammer fra, kan man tage fat i problemets rod og skabe varige løsninger.

Omsorg, kærlighed og respekt for sig selv

Derfor går den sidste halvdel af behandlingen ud på, at man går ind og spørger sig selv, hvordan man kunne have tænkt anderledes i en bestemt situation, og hvilke følelser og muligheder det vil give.

”De kommer med forslag til, hvordan de ud fra deres egne advarselstegn, kan ændre tingene, så de viser sig selv mere kærlighed, omsorg og respekt,” siger Sólvá.

Man kan lære at træne sig selv i at være mere deltagende, og at finde nogen man har tillid til, i stedet for at trække sig fra omverdenen.

Og det er ikke nogen let opgave. Som Sólvá fortæller har mange mennesker levet et helt liv med selvdestruktive mekanismer.

Så det tager vilje og tid at få ens system til at tro på, at man faktisk kan få det bedre.

Personer, som tidligere har været igennem Sólvás forløb, fortæller:

• ”Det nok mest givende i min behandling har været tilbagefaldsforebyggende terapi.”
• “Jeg har lært hvordan jeg opdager tegn på tilbagefald, inden de vokser sig store. Det har lært mig at ændre eller opfange negative tankemønstre.”
• “Det er primært opgivelse og flugt, jeg er blevet bedre til at vende. Jeg knækker ikke midt over, når jeg får angst.”

Struktur og ro i hverdagen

En af de store udfordringer, der kan stå i vejen for at nå i mål med denne proces, er stress.

”Når man er igang med at træne sig selv efter et hårdt liv, er der mange der er styret af impulser.

Der er mange som er super stressede, og jo mere stresset man er, jo sværere er det at mærke hvordan man har det, og så går man typisk på automat pilot og gør som man plejer,” forklarer Sólvá.

Derfor bruger man nogle redskaber i behandlingen der kan være med til at give struktur i hverdagen.

Her arbejder man med planlægning af dagen og ugen i form af ’ugeskemaer’, og man øver sig i at have daglig opmærksomhed på ens arbejdspunkter.

Det kan gøres ved at stille sig selv nogle enkle spørgsmål om aften, inden man går i seng.

Det handler altså om at få struktur, så det hele ikke føles så kaotisk, og så man kan få ro på, til at arbejde med sig selv.

Livet som et socialt menneske

”Hvis man i årtier har levet på gaden i Istedgade eller i miljøer med bander, eller er vokset op i en super dysfunktionel familie, har man typisk påtaget sig dysfunktionelle mønstre og forsvarsmekanismer. Det komplicerer forholdet til ens medmennesker.”

Derfor har AlfaRehab også en masse sociale tiltag der tilbyder forskellige former for sammenhold i form af sport som fodbold og badminton, Saunagus, NADA, yoga og mindfuldness.

”Så det vi prøver her er, at få dem til at lave nogle ting sammen med andre, som har erkendt, at de er her for at få det bedre.

Så kan de træne sig i at være sammen med andre stoffri mennesker, og få en oplevelse og følelse af, at være et ok menneske,” siger Sólvá.

Misbrugsbehandling alene er ikke altid løsningen

Det er ikke en misbrugsbehandling der i sig selv kan ”redde det hele”, og mange af de personer, der lider af forskellige traumer eller PTSD, kan også have brug for psykologhjælp eller psykiater ved siden af.

”Men det er en del af en proces i, at lære sig selv at kende som den person, man egentlig er. Ud fra det finder man de ressourcer man besidder, og lærer at bruge dem så man støtter sig selv, i stedet for at destruerer sig selv.”

En person, der tidligere har været i behandling hos Sólvá fortæller:

“Jeg havde aldrig indset, hvor gamle og dybt indgroede mine reaktionsmønstre under pres faktisk var – helt tilbage fra barndommen.

Forløbet gav mig indsigt og en dybere forståelse af mine følelser og handlinger i pressede situationer. Det hjalp mig til at tage ansvar for mine handlinger og styre dem bedre,” 

Kontakt AlfaRehab for gode råd

Har du brug for hjælp til dig selv, eller en som står der nær?

Kontakt os helt uforpligtende og lad os få en fortrolig snak. Telefonen er altid åben og du kan altid skrive anonymt til os her.