Stoffer i Danmark: Læs 10 myter

Hvad er stoffer?

Begrebet “stoffer” betyder flere ting, men begrebet bruges oftest som en henvisning til rusmidler eller euforiserende stoffer.

Generelt virker euforiserende stoffer ved at påvirke hjernens receptorer og signalstoffer, såsom serotonin og dopamin. Det medfører en følelse af eufori, glæde og lykke.

Typisk dækker ordet “stoffer” over illegale stoffer, men det kan også sagtens henvise til visse former for medicin, hvis disse benyttes for at opnå en rus på samme vis som illegale stoffer.

Stoffer anvendes primært til rekreative formål – f.eks. til ravefester for at få den euforiske rus.

Når man indtager stoffer, vil man opleve en række forskellige effekter, afhængigt af hvilket stof der indtages og i hvilken dosis.

I nogle tilfælde kan dette have en positiv effekt på personens humør eller psykiske tilstand, mens det i andre tilfælde kan have en negativ effekt.

Læs også: 17 forskellige euforiserende stoffer

Hvilke stoffer i Danmark findes der?

Rusmidler opdeles i legale og illegale kategorier. Fælles for dem er, at de påvirker din psykiske tilstand eller regulerer adfærd ved at skabe ubalance i signalstoffer i hjernen.

Legale rusmidler inkluderer visse lægemidler som antihistaminer samt nydelsesmidler som alkohol og nikotin. Euforiserende stoffer findes i mange varianter og former, hvilket påvirker både indtagelsesmetoden og stoffets virkning.

Euforiserende stoffer inddeles i tre overordnede kategorier:

1. Stimulerende: Stimulerer centralnervesystemet, så man bliver gladere og mere energisk.
2. Sløvende: Sløver centralnervesystemet, så man bliver beroliget og afslappet.
3. Hallucinogene: Påvirker sanseindtryk uden ydre påvirkning, så man ser og hører ting, der ikke eksisterer.

Har du brug for hjælp til afhængighed? Eller sidder du med spørgsmål og ønsker at tale med en misbrugsrådgiver så tøv ikke. Ring (45) 35 35 35 81 allerede i dag.

Nogle af de mest almindelige stoffer er:

• Cannabis: Dette er det mest udbredte illegale stof i Danmark. Det bruges ofte rekreativt for dets beroligende effekt og mild eufori.
• Kokain: Et kraftigt stimulerende middel, der ofte forbindes med følelser af øget energi og velvære, men med en høj risiko for afhængighed.
• Heroin: Et meget vanedannende stof, såsom morfin, der tilhører opiatfamilien og dermed er en type opioider. Det har en stærkt sløvende effekt på brugeren.
• Amfetamin: Et stimulerende rusmiddel, der kan give brugeren en følelse af øget energi og koncentration.
• Ecstasy (MDMA): Kendt for sin brug i klubbmiljøer, hvilket kan give brugeren en følelse af fællesskab og eufori, men har også risiko for dehydrering og hjertestop.

Det stigende problem med misbrug af medicin i Danmark

I Danmark ser vi desværre en stigende tendens til misbrug af medicin, især blandt unge.

Denne udvikling er alarmerende, da medicin ofte opfattes som mere harmløs end illegale stoffer, selvom konsekvenserne af misbrug kan være lige så alvorlige.

De 5 mest misbrugte medicintyper i Danmark

1. Benzodiazepiner: Disse anvendes som angstdæmpende midler eller sovepiller, men kan ved misbrug føre til alvorlig afhængighed og nedsat kognitiv funktion.
2. Opiater/opioider: Ofte ordineret som smertestillende, men risikerer at skabe en stærk fysisk afhængighed og har potentielt dødelige konsekvenser ved overdosering.
3. ADHD-medikamenter: Midler som Ritalin anvendes ofte til at øge koncentration og studiepræstation, men misbrug kan resultere i forhøjet blodtryk og hjertesvigt.
4. Hoste- og koldmedicin: Disse indeholder iblandt stoffer, der ved høje doser kan føre til hallucinationer og afhængighed.
5. Sovemedicin: Ligeledes brugt til at lette søvnbesvær, men ved misbrug kan det forværre søvnproblemer og føre til afhængighed.

10 myter omkring stoffer:

1) Hash kan føre til brug af andre stoffer

Sandt og falsk. I nogle tilfælde vil hash føre til brug af andre stoffer, fordi man søger en anden eller mere intens virkning. Men det er ikke sandt, at alle, der prøver hash, også ender med at prøve andre stoffer.

2) Organiske stoffer er mindre farlige

Falsk. Naturlige stoffer eller stoffer lavet af planter er ikke nødvendigvis mindre farlige end syntetiske stoffer. Stoffer fungerer som en gift i kroppen, der kan have alvorlige konsekvenser for din sundhed.

3) Man kan altid tage en kold tyrker

Falsk. Det kan være rigtig svært at stoppe sit forbrug af stoffer, selv om man gerne vil, fordi de fleste euforiserende stoffer er stærkt vanedannende. Derudover vil man i nogle tilfælde opleve abstinenssymptomer ved ophør af brugen, og det kan være meget ubehageligt. Derfor bør man søge professionel hjælp til at komme ud af sit misbrug af stoffer.

4) Du bliver deprimeret dagen efter

Sandt. De fleste oplever en dyb depressiv tilstand dagen efter at have taget stoffer. Dette kaldes også for “nedtur”. Depressionen kan vare i flere dage eller uger, afhængig af hvilket stof, der er blevet brugt.

Tilstanden skyldes, at stofferne påvirker det centrale nervesystem og ændrer balancen af neurotransmittere i hjernen. Kroppen vil naturligt prøve at regulere denne balance, og derfor vil man ofte opleve at blive trist eller deprimeret, når rusen er aftaget.

5) Man skal kun prøve stoffer sammen med en ædru person

Sandt. Det er altid bedst at prøve stoffer sammen med en ædru person, der kan tage sig af dig, hvis noget går galt.

6) Lægeordineret medicin er ikke farligt

Falsk. Al medicin har en bivirkning, og nogle lægemidler kan være farlige i store doser. Det er derfor altid vigtigt at følge lægens ordination og ikke tage mere end det anbefalede.

7) Rene stoffer er ikke farlige

Falsk. Stoffer er farlige uanset renhed og kvalitet. De fleste stoffer er svære at dosere, og man kan derfor ikke være sikker på, hvordan man reagerer på den indtagne dosis. Derudover er der altid en risiko for, at et stof kan være forurenet med andre stoffer, og dette kan have alvorlige konsekvenser.

8) Man må ikke blande stoffer

Sandt. Det er aldrig en god idé at blande stoffer – heller ikke med andre rusmidler. Dette øger risikoen for, at man kan få alvorlige bivirkninger eller endda overdosis.

9) Psykedeliske stoffer giver gode oplevelser

Sandt og falsk. Psykedeliske stoffer kan give både positive og negative oplevelser. De fleste vil opleve en forøget følsomhed overfor lys, lyde og farver, hvilket kan føles interessant eller sjovt.

Men psykedeliske stoffer kan til gengæld også udløse eller forværre latente eller eksisterende psykiske lidelser, som kan medføre depression, angst eller paranoia.

10) Det er ikke farligt at tage stoffer en gang imellem

Falsk. Selv om man kun tager stoffer en gang imellem, kan det have alvorlige konsekvenser for ens sundhed. Dette skyldes, at stoffer påvirker alle dele af kroppen og kan skade både organer og nervesystemer. Derudover er nogle stoffer vanedannende, og derfor kan det være svært at stoppe sit forbrug.

Hvor mange prøver stoffer?

Der er mange historier om højt stofmisbrug i Danmark, hvilket skaber myter om unges forbrug.

Det kan få det til at fremstå som om, at forbruget er større og mere udbredt, end det faktisk er.

Langt fra alle unge prøver stoffer. Mange eksperimenterer kun med euforiserende stoffer en enkelt gang eller to, mens de fleste helt undgår dem.

Kun en lille del af de unge har et regelmæssigt forbrug.

• Hash er det mest anvendte stof blandt unge. 41% af de 16-24-årige har prøvet hash.
• Blandt de 16-20-årige, der har prøvet hash, har 20% også prøvet andre euforiserende stoffer. Under 1% af dem, der aldrig har prøvet hash, har prøvet andre stoffer.
• Efter hash er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stoffer blandt unge. 11% af de 16-24-årige har prøvet andre stoffer end hash.
• De fleste eksperimenterer med stoffer inden de fylder 20 år, især i aldersgruppen 16-19 år. Størstedelen af dem, der eksperimenterer, fortsætter ikke med at bruge stoffer.

Læs også: Hvad gør stoffer ved kroppen?

Hvad siger narkotikaloven?

Euforiserende stoffer er ulovlige i Danmark. Loven om euforiserende stoffer gør det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde stoffer.

Brug af euforiserende stoffer kan medføre pletter på straffeattesten enten gennem bødestraf eller fængselsdomme.

Er stoffer farlige?

Euforiserende stoffer er generelt meget farlige og vanedannende, da der ikke findes sikre doser. Du kan aldrig være sikker på, hvordan et stof vil påvirke dig.

Det er ofte svært at kende ingredienserne og renheden af et stof, hvilket øger risikoen ved indtagelse. Dette gælder især for illegale stoffer, men også for visse typer medicin.

Brugen af euforiserende stoffer, herunder opioider, kan have alvorlige konsekvenser for din psyke og fysik, og risikoen for forgiftning er høj.

De fleste stoffer fungerer som gift, der kan forårsage uoprettelige skader, da de slider voldsomt på kroppen og organerne, hvilket kan føre til:

• Tand- og mundsygdomme
• Ujævn hjerterytme eller hjertestop
• Leverbetændelse eller leversvigt
• Overdosis og dødsfald.

Hvordan bliver man afhængig af stoffer?

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) defineres afhængighed af rusmidler som et forbrug, der medfører fysiske, psykologiske eller sociale skader.

Misbrug viser sig ved negative konsekvenser for dit liv, socialt, helbredsmæssigt eller i forbindelse med skole eller arbejde.

Tegn på misbrug og afhængighed:

• Stærk trang til stoffet
• Manglende kontrol over forbruget
• Fortsat brug trods problemer
• Toleransudvikling
• Abstinenssymptomer ved ophør
• Stoffet dominerer dit liv
• Adfærdsændringer

Euforiserende stoffer er vanedannende, da de påvirker dopaminudskillelsen, hvilket kan føre til øget behov for stoffet. Når rusen aftager, kan du opleve tristhed og depression, hvilket kan øge lysten til at tage stoffet igen.

Tag kontakt med os i dag for at lære mere om, hvordan vi kan støtte dig og din familie. Ring fortroligt på (45) 35 35 35 81 og hør mere. Foretrækker du at skrive, kan sende os en anonym besked her.

Abstinenser

Brug af stoffer kan føre til en ond spiral af fysisk eller psykisk afhængighed, hvor du har behov for stofferne for at undgå negative følelser eller abstinenser.

Abstinenser opstår, når kroppen mangler stoffets virkning og kan “skrige” efter det, især ved pludseligt ophør. Dette kan føre til kriminalitet for at skaffe stoffer.

Ved gradvis nedtrapning undgår du typisk abstinenser, som kan omfatte ubehag, kvalme, opkast, diarré, rysten eller angst.

Læs også: Hvad er abstinenser?

Ofte stillede spørgsmål om stoffer i Danmark