Et øjebliksbillede af narkotikasituationen i Europa – Del 2/2

En ny rapport fra EU’s narkotikaagentur (EUDA) gør status på den nuværende situation for illegale stoffer i Europa.

Den viser, at der er en høj tilgængelighed af de fleste psykoaktive stoffer på det europæiske marked, og at nye syntetiske stoffer bliver mere populære.

Dette er den anden ud af to artikler. Her stilles der skarpt på de mest udbredte stoffer i dag, de nye stoffer som er kommet til, og udviklingen i forbrugsmønstre.

Læs Del 1 her.

Nye syntetiske cannabisprodukter vækker bekymring

I nogle tilfælde er cannabisprodukter blevet opspædet med stærke syntetiske cannabinoider, hvilket har ført til indlæggelser på hospitalernes akutmodtagelse.

De går sommetider under navnet spice, og er altså et kunstigt fremstillet rusmiddel, der i effekt og udsende ligner hash og cannabis.

De syntetiske cannabinoider kan være uforudsigelige, fordi de varierer i styrke. Prøver har vist, at de generelt er mere potente, og at rusen varer i længere tid.

Siden 2022 er der også begyndt at dukke nye semisyntetiske cannabinoider op på markedet, f.eks. hexahydrocannabinol (HHC), og ifølge rapporten har de bredt sig hurtigt.

Semisyntetiske cannabinoider bliver typisk markedsført som lovlige alternativer til cannabis, og oprindeligt blev de importeret fra USA, men i dag er der også set eksempler på europæiske produktion.

Handelen foregår typisk over internettet, og de forekommer oftest som spiselige produkter med aromaer, f.eks. som geléer. De findes også i vapes, og i cannabis med et lavt THC-indhold, som er blevet sprayet eller blandet med disse semisyntetiske cannabinoider.

Generelt ved man ikke særligt meget om hvilke virkninger de har på mennesker, fordi der mangler forskning på området. Hos EUDA ser man derfor bekymrende på denne udvikling, fordi produkterne varierer i styrke og uforudsigeligheden kan udgøre en potentiel forgiftningsrisiko.

Man frygter også at de kan ende i hænderne på børn og unge, som tror det er lovligt. Sidste år kriminaliserede danske myndigheder fem nye semisyntetiske cannabinoider, der kunne købes på danske hjemmesider.

Forbruget af kokain og crack vokser

Efter cannabis er kokain det mest anvendte stof i Europa. I en rundspørge svarede 2,7 mio. unge voksne (2,7 % af de 15-34 årige) at de har brugt kokain inden for det sidste år.

For klienter der søger misbrugsbehandling for første gang, er kokain nu det 2. mest almindelige stof, og fra 2018 til 2023 er antallet af klienter i behandling for kokainmisbrug steget med hele 31 %.

Det kan også mærkes på hospitalernes akutmodtagelse, hvor kokain nu er det stof der rapporteres oftest ved akut stoftoksicitet. Også i statikken over dødsfald ligger stoffet højst på listen. En fjerdedel af de overdosis relaterede dødsfalds involverer i dag kokain – oftest sammen med opioider.

Der er også sket en stigning i brugen af crack (rygekokain), og blandt visse marginaliserede befolkningsgrupper er både rygning og injektion af kokain blevet mere udbredt. Det afspejles også på de europæiske behandlingssteder, hvor antallet af klienter der søger førstegangsbehandling for et crack misbrug er steget med 35 %.

Mangfoldigheden af syntetiske stimulanser stiger

Syntetiske stimulanser er lettilgængelige i Europa i dag, og de findes i større mangfoldighed.

MDMA og ecstasy er fortsat populære stimulanser i Europa, men i de senere år er indholdet af MDMA i ecstasytabletter steget markant. I 2011 indeholdt en ecstasytablet ca. 84 milligram MDMA.

I dag ligger dette tal et sted mellem 138 og 158 milligram, og man har endda fundet tabletter der indeholder helt op til 350 milligram MDMA.

Ifølge EUDA er det bekymrende, fordi det øger chancen for overdosis og forgiftning, især når stoffet blandes med andre rusmidler – en tendens, der i høj grad gør sig gældende.

Et andet stof der findes i store mængder i Europa, er såkaldte syntetiske cathinoner. Cathinon findes naturligt i khat-planten, der primært dyrkes på den arabiske halvø og i Nordøstafrika. Ved at tygge khat-planten, kan man opnå en amfetamin lignende rus.

Det er altså dette stof man producerer syntetisk, og rapporten peger på at forbruget stiger, i takt med at flere køber det som et billigere alternativ til klassiske stimulanser som amfetamin og MDMA.

Syntetiske cathinoner

I en europæisk undersøgelse fra 2024 svarede 9 % af respondenterne, at de havde brugt syntetiske cathinoner inden for de seneste 12 måneder.

Syntetiske cathinoner findes i mange forskellige former, og i 2022 blev der især beslaglagt store mængder 3-MMC og 3-CMC.

Generelt er det vanskeligt at overvåge udviklingen og forekomsten af disse syntetiske cathinoner, fordi de hele tiden maskeres under nye kemiske formler. Derfor mangler der også forskning om hvilken sundhedsrisici de har på mennesker.

I nogle tilfælde er syntetiske cathinoner blevet solgt forklædt som MDMA/ecstasy. I Spanien, Holland og Østrig har man fundet både piller og pulver som indeholdt 4-CMC (clephedron), 3-MMC, 4-MMC (mephedron) og dipentylon.

Omfanget af dette problem er dog fortsat ukendt.

Opioider tager flere liv end heroin

De fleste forgiftningsdødsfald i Europa skyldes ikke længere heroin, men forskellige former for opioider. Dette billede forværres yderligere af forekomsten af nye højpotente syntetiske opioider som nitazener.

Det bekymrer sundhedsmyndighederne, fordi disse stoffer kan være op til 100 gange så stærke som klassiske opioider. I nogle tilfælde er de blevet solgt forklædt som f.eks. morfin. Det er farligt, fordi der ikke er særlig stor forskel mellem den dosis der skal til for at opnå en rus og en dødelig overdosis.

For at komme den høje dødelighed til livs, har 15 lande nu indført naloxonprogrammer, som skal forebygge dødsfald. Naxolon findes også i Danmark som Antidote, en næsespray der stopper virkningen fra opioider, og kan redde folk fra dødelige overdoser.

Med de nye syntetiske opioider skal man dog være opmærksom på, at der kan være behov for at give flere doser naloxon/antidote, fordi de er stærkere end andre opioider. Derfor, lyder det i rapporten, kan der være behov for at opdatere retningslinjerne for brugen af naloxon.

I Danmark er opioider også det stof der koster flest menneskeliv, og derfor ser myndighederne også med bekymring på det voksende forbrug af opioider, især blandt landets unge.

Flere mennesker har et blandingsmisbrug

Undersøgelser viser, at flere og flere mennesker i dag har et blandingsmisbrug. En af årsagerne til dette er netop at traditionelle rusmidler i højere grad bliver blandet med nye psykoaktive stoffer.

Det kan for eksempel være cannabis der er blandet med nye semisyntetiske cannabinoider, eller stimulanser som amfetamin og MDMA der er blandet med syntetiske cathinoner, eller nye syntetiske opioider der bliver solgt forklædt som heroin eller benzodiazepiner.

Når man indtager flere rusmidler samtidigt, er det endnu mere skadeligt for kroppen, og det øger risikoen for forgiftning.

Hvis man for eksempel blander kokain og alkohol, dannes det meget skadelige cocaethylen i leveren. Blandes kokain med andre syntetiske stimulanser, er der forhøjet risiko for at udvikle stimulansinduceret psykose.

Konsekvenserne af de stigende blandingsmisbrug kan også ses ved, at de fleste overdosis relaterede dødsfald i dag indebærer brugen af mere end ét stof. Alkohol, opioider og kokain er nogle af de stoffer der oftest optræder i kombination med andre stoffer i dødsfald ved overdosis.

Gode nyheder

Der er langt mellem de gode nyheder, når man kigger udover den europæiske narkotikasituation i dag. I Danmark er det f.eks. bekymrende når mange allerede i en ung alder kæmper med et alkoholmisbrug, og når opioider kommer i hænderne på skoleelever.

Men hvis man antager det helt lange perspektiv, så er der faktisk også godt nyt at hente hos den europæiske ungdom.

Brugen af illegale stoffer blandt europæiske skoleelever er nemlig faldene, og andelen af skoleelever som har brugt illegale rusmidler inden for de seneste 30 dage er faldet til 5 % i EU. Brugen af cannabis blandt skoleelever er lige nu på det laveste niveau siden 1995.

For cigaretter gælder der et lignende billede, hvor andelen af unge der har prøvet at ryge, er halveret mellem 1995 og 2024.

Det peger altså på, at der på den lange bane generelt er en nedadgående tendens i de helt unges brug af rusmidler.

Hvis man tager øjebliksbrillerne på, er der selvfølgelig stadig mange årsager til bekymring.

Mange unge debuterer stadig i en meget ung alder, cigaretterne bliver skiftet ud med vapes og andre nikotinprodukter, og binge drinking er stadig et stort problem i de unges omgang med alkohol.