Unge og opioider
Antallet af unge i Danmark der benytter sig af illegale opioider, såsom Morfin, Tramadol og Oxycontin, er ifølge politikere og eksperter en bekymrende tendens.
En ny forskningsrapport fra Center for Rusmiddelforskning kaster nyt lys over hvem disse unge er og hvad der kan føre til et opioidmisbrug.
Kontakt os hvis du ønsker hjælp på: 35 35 35 81

Landsdækkende behandlinger
Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Unges stigende opioidforbrug – en bekymrende tendens
Flere og flere unge i Danmark benytter sig af ulovlige opioider. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen, som har vakt bekymring blandt politikere og eksperter.
I en rundspørge blandt 1.000 danske unge i alderen 18-25 år svarede 2,7 % at de har prøvet opioider. Halvdelen (1,4 %) svarede, at de har brugt opioider indenfor det seneste år.
I en undersøgelse blandt unge i alderen 15-17 år svarede 2 % at de har taget opioider uden lægeordineret recept. Heraf svarede næsten 60 %, at de var under 15 år, da de første gang prøvede opioider.
Ungdom uden opioider
Regeringen kalder det en ”alarmerende tendens”, og frygter at vi endnu ikke kender til dets fulde omfang.
Derfor annoncerede regeringen i oktober 2024 en række nye tiltag der skal adressere det stigende opioid forbrug blandt unge i Danmark.
Tiltagene består af hårdere straffe for ulovligt salg og besiddelse af opioider, styrket toldkontrol, samt et større fokus på forebyggelse, bedre behandling og tættere overvågning.
Sådan lyder det i udspillet under navnet Ungdom uden opioider.
Hvad er opioider?
Opioider er betegnelsen for en gruppe af smertestillende lægemidler der udvindes fra opiumsvalmuen. Læger udskriver opioider på recept til behandling af smerter.
De mest almindelige opioider er Morfin, Kodein, Tramadol, Oxycontin, Oxycodon, Fentanyl og Dolol.
Anvendt som rusmiddel minder effekten om opium og heroin, der også udvindes fra valmueplanten.
Ligeledes kan det være stærkt fysisk og psykisk vanedannende og afhængighedsskabende, og et stop kan medføre alvorlige abstinenser.
Opioider medfører høj risiko for forgiftning og dødsfald
De fleste har os har sikkert set skræmmebillederne fra opioidkrisen i USA, hvor myndighederne anslår at 727.000 mennesker har mistet livet mellem 1999 og 2022.
Alene fra 2021 til 2022 resulterede den amerikanske opioidkrise i mere end 100.000 dødelige overdoser.
I Danmark taler eksperter endnu ikke om en egentlig opioidkrise, men kalder det stigende forbrug blandt landets unge for bekymrende.
Herhjemme er opioiderne nemlig også det illegale rusmiddel der slår flest mennesker ihjel. Af de 256 personer der mistede livet til stoffer i 2020, stod opioider for 120 af dødsfaldene. Det fortæller overlæge og psykiater Henrik Rindom til DR.
Opioider er også forbundet med en høj risiko for forgiftning og livsfarlige overdoseringer.
Regeringen skriver i sit udspil, at antallet af opioidforgiftninger blandt 16-20 årige er steget med 200 % fra 2018 til 2023, hvor der blev registreret 141 forgiftninger.
I regeringens nye udspil lyder det derfor, at den forebyggende indsats skal skærpes. Men effektiv forebyggelse kræver en bedre forståelse for hvad det er for nogle unge der bruger opioider, og hvorfor det netop er opioiderne de vælger.
Disse spørgsmål og flere kan man blive klogere på i en ny forskningsrapport fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.
Læs også: Antidote, næsespray som redder liv!
Har du brug for hjælp?
Har du selv et misbrug og ønsker hjælp og støtte?
Hos AlfaRehab er du altid velkommen, uanset hvem du er, og hvilket problem du kæmper med.
Det starter altid ved, at du blot rækker ud til os – fortroligt, trygt og uforpligtende!
Ny forskning: Opioidmisbrug rammer både udsatte og ressourcestærke unge
Rapporten, “Unge og opioider – Danske unges veje ind i og ud af brug og afhængighed”, er skrevet af Esben Houborg, Maj Nygaard-Christensen og Birgitte Thylstrup, og blev publiceret i november 2024.
Her lyder det, at afhængighed af illegale opioider påvirker unge fra mange forskellige baggrunde. Selvom socialt udsatte unge stadig udgør en målgruppe med øget risiko for opioidforbrug, så kan unge med en ressourcestærk baggrund også være udsatte på flere måde.
Det konkluderer forskerne på baggrund af 27 interviews (19 mænd, 8 kvinder) med unge i alderen 18-32 år som på daværende tidspunkt var indskrevet i rusmiddelbehandling.
Gennem disse interviews identificere rapporten 4 typer af opioidafhængige unge:
Den første gruppe består af socialt udsatte og marginaliserede unge der begyndte at eksperimentere med rusmidler tidligt.
De kan være udsatte ved at have det svært med skole, arbejde eller ved at være kriminalitetstruede.
For dem indgår opioider ofte i et blandingsmisbrug med andre hårde euforiserende stoffer som alkohol, cannabis, kokain, MDMA, amfetamin og benzodiazepiner.
Det er altså den gruppe af unge man bedst kender i behandlingssystemet.
Den anden gruppe består derimod af socialt og baggrundsmæssigt stabile unge med uddannelse og arbejde som har eksperimenteret med opioider som en del af sociale sammenhænge.
Ofte er de blevet en del af en gruppe unge på en ungdomsuddannelse der eksperimenterer med stoffer, og de har tit prøvet at ryge cannabis i en tidlig alder.
Ifølge rapporten beskriver de ofte at opioider har hjulpet dem med at håndtere krav og pres fra deres ungdomsliv, indtil det en dag tog overhånd og blev til et misbrug.
Den tredje gruppe udgøres af unge med betydelig psykisk eller socialbelastning, uden stor tidligere erfaring med illegale stoffer, for hvem opioider blev en løsning på ubehandlede psykiske problemer.
De er typisk blevet introduceret til opioider i deres slut teenageår eller start 20erne. De bruger primært Tramodol som en måde at håndtere sociale og psykiske belastninger.
I nogle tilfælde også fysiske smerter.
Den fjerde gruppe er ressourcestærke unge med et aktivt liv, der bruger opioider til at håndtere pres og stres i hverdagen.
Med opioiderne oplever de, at de bedre kan håndtere arbejdsopgaver eller skolearbejde, som ellers er udfordrende eller kedeligt.
For dem kan opioiderne altså have en præstationsfremmende virkning.
Hvem er det som søger hjælp?
Forskningen har desuden observeret nogle lokale tendenser, hvor mange af de unge der søger hjælp, har en minoritetsetnisk baggrund.
Nogle af dem oplever, at opioider (og andre stoffer) gør det lettere for dem at håndtere de mentale og trivselsmæssige udfordringer ved at være en del af forskellige sociale systemer og kulturer med forskellige forventninger.
Mange af de unge i undersøgelsen (40 %) har en psykisk diagnose, hvor ADHD og angst er mest udbredt. De beskriver psykisk sårbarhed og mistrivsel, og flere har været socialt udsatte i form af problematiske skole- og uddannelsesforløb.
Andre havde været involveret i kriminalitet, fx salg af stoffer for at finansiere sig eget forbrug af rusmidler.
Fordi der er så stor diversitet i de unges baggrunde og sociale forhold, anbefaler rapporten at man udvikler nye forebyggelses- og behandlingsindsatser der er specifikt rettet mod de forskellige målgrupper.
Fællesskabets rolle – adgangen til opioider i ens sociale kontekst
I dag bliver danske unge ofte introduceret til opioider gennem socialt samvær, lyder det i rapporten fra Center for Rusmiddelforskning.
De fleste bliver tilbudt opioider blandt venner i et miljø hvor der allerede findes en åbenhed overfor euforiserende stoffer.
Typisk har de prøvet cannabis, og sommetider andre hårdere stoffer. Det er altså de færreste unge der opsøger opioider som det første.
Det, at de fleste anskaffer sig opioider gennem venner og bekendte, betyder, at de er lettilgængelige og billige.
Derfor anbefaler forskerne også, at den forebyggende indsats når ud til unge i forskellige sociale miljøer – kreative og ressourcestærke såvel som udsatte miljøer – og at man adresserer fællesskabets rolle.
Det er nemlig vigtigt, skriver de, at man ikke kun fokuserer på opioider, fordi mange unge allerede bruger andre stoffer, og har et mindset hvor de er nysgerrige og åbne overfor at eksperimentere med nye rusmidler.
En forebyggende indsats skal altså adressere unges stofbrug generelt, herunder også alkohol.
Unges brug af opioider kan ikke forstås isoleret fra unges parathed til at bruge andre rusmidler, skriver eksperterne.
Misbrug er let at holde skjult
En anden vigtig årsag til at opioider bliver mere udbredte blandt unge er, at ens forbrug er let at skjule for omgivelserne.
I modsætning til cannabis lugter det ikke, og udover at man får små pupiller, er det nemt at skjule at man er påvirket.
I starten, før man har udviklet afhængighed, er det også meget billigt, og ændrer derfor ikke de unges økonomi.
Unge og opioider – Nem adgang til illegale opioider i Danmark
Det er nemt at købe illegale opioider i Danmark i dag. Flere af de unge som bor i en storby fortæller, at de kan købe opioider i kiosker.
Det kræver dog, at man først bliver introduceret til de rigtige folk, og derfor er det ikke den mest populære metode.
Andre unge kan blot købe de illegale opioider over internettet. Her er hjemmesiden Reddit og apps som Telegram og Wickr populære.
Enkelte benytter sig også af Dark Web. Internettet tilbyder både anonymitet, og diskret og hurtig levering, skriver Center for Rusmiddelforskning.
De gør opmærksomme på, at det at de unge orienterer sig om illegale rusmidler via digitale medier, kan påvirke de unge til at tro at det er ufarligt og helt normalt.
Opioider på recept … ”bare medicin”
Forestilling om at opioider er ufarlige bliver forstærket af, at mange har adgang til dem via recept fra venner, bekendte og familie.
Flere af de unge fortæller, at de havde adgang til opioider fordi en bekendt havde fået recept mod smerter som læger blev ved med at udskrive.
Når stoffet er i omløb i form af et medicinsk præparat uden anvisning fra lægen, betyder det dels at unge ser stoffet som medicin, og ikke som et rusmiddel, men også at de ikke er informeret omkring de mulige skadevirkninger og risici.
De unge mangler især viden om opioidernes store afhængighedspotentiale, store risiko for overdosering, og den hurtige udvikling af tolerans og abstinenser.
Det betyder at nogle unge bliver afhængige og selv prøver at stoppe uden at søge professionel hjælp til at trappe ud.
Her bliver andre illegale stoffer ofte brugt som erstatning, noget der kan være farligt og indebærer alvorlig risiko for skader.
Derfor kommer rapporten med en anbefaling til sundhedsvæsenet om at være ekstra opmærksomme på, at opioider udskrives og bruges til de rette formål.
Ofte stillede spørgsmål om Opioider
Hvad er opioidafhængighed?
Opioidafhængighed er en tilstand, hvor en person bliver fysisk og psykisk afhængig af opioider, hvilket gør det svært at fungere uden dem og kan føre til alvorlige helbredsproblemer.
Hvad skal man være opmærksom på ved opioider?
Bivirkninger, afhængighedspotentiale, risiko for overdosis og abstinenser ved ophør. Søg altid rådgivning fra sundhedsfaglige, og undgå selvmedicinering uden lægens tilladelse.
Hvad gør morfin ved psyken?
Morfin kan påvirke psyken ved at give en følelse af eufori, hvilket kan føre til afhængighed. Det dæmper smerte og kan give en falsk følelse af velvære.
Hvad er antidoten for opioider?
Antidoten for opioider er Naloxon, der hurtigt kan modvirke en overdosis ved at blokere opioidernes virkning i kroppen og genoprette normal vejrtrækning.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.