Vælg en side

Abstinenser efter medicin: Hvordan håndterer man det?

Medicinabstinenser opstår, når du stopper med medicin, som kroppen er blevet afhængig af.

Det kan give ubehagelige symptomer, der kan være svære at håndtere uden hjælp.

Hvis du eller en nær kæmper med afhængighed, er der hjælp at hente. Ring trygt til os på (45) 35 35 35 81 allerede i dag.

abstinenser medicin

Landsdækkende behandlinger

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Hvad er medicin?

Medicin er stoffer, der bruges til at forebygge, behandle eller lindre sygdomme.

De findes både som receptpligtig og håndkøbsmedicin og kan komme som tabletter, væsker, inhalatorer eller injektioner.

Medicin hjælper med at forbedre livskvaliteten og bekæmpe sygdomme.

Typer af vanedannende medicin

Visse typer medicin er særligt nemme at blive afhængig af, når vi taler om medicinmisbrug.

Morfinpræparater bruges ofte som smertestillende medicin, og benzodiazepiner bruges mod søvnproblemer og angst – begge kan skabe afhængighed.

De påvirker hjernens signalstoffer og kan give en rus, der minder om alkohol. Alle kan udvikle både fysisk og psykisk afhængighed, hvis man tager store mængder medicin over tid.

Samtidig kan belastende livssituationer, psykiske problemer og stofmisbrug øge risikoen for medicinmisbrug.

Risikoen for afhængighed

Risikoen for at blive afhængig afhænger af, hvilken medicin du tager, hvor meget og hvor længe du bruger den, samt dine egne biologiske og psykiske forhold.

Det er vigtigt at følge lægens råd og holde øje med, hvordan kroppen reagerer. Afhængighed kan snige sig ind over tid, så vær opmærksom på de første tegn.

Læs også: Hjælp jeg vil ud af mit misbrug af medicin!

Symptomer på medicinmisbrug

Det er vigtigt at være opmærksom på tegnene på misbrug, som kan omfatte:

  • Ændringer i adfærd som fx hemmelighedsfuldhed
  • Øget tolerance, hvor der kræves større doser for at opnå effekt
  • Stigende trang til at tage medicinen, selv når det ikke er nødvendigt
  • Social tilbagetrækning
  • Stigende optagethed af at skaffe og bruge stoffet.
  • Abstinenser, når medicinen ikke tages, kan inkludere symptomer som hovedpine

 

Har du abstinenser fra medicin?

Du behøver ikke klare det alene. Vi vurderer din situation og hjælper dig med en tryg og professionel plan for nedtrapning – helt uforpligtende.

Ring og få gratis, fortrolig rådgivning i dag eller send os en besked her.

Hvordan stopper man sikkert med medicin?

Hvis du skal stoppe med vanedannende medicin, er det vigtigt at gøre det langsomt og under kontrol på grund af de risikofaktorer ved medicin, der findes.

Den sikreste måde er ofte at trappe ned lidt ad gangen, så kroppen kan vænne sig til mindre medicin og undgå voldsomme abstinenser.

Du bør altid have en læge eller specialist med på sidelinjen, som kan følge dig og give støtte undervejs.

Hvad er abstinenser efter medicin?

Abstinenser efter medicin er de fysiske og psykiske reaktioner, du kan opleve, når du stopper eller skærer ned på vanedannende medicin.

Nogle gange kan der også komme mere alvorlige symptomer som kramper eller hallucinationer. Symptomerne afhænger af, hvilken medicin der er tale om.

Men kan for eksempel være:

  • Angst
  • Uro eller irritabilitet
  • Problemer med at sove
  • Svedeture
  • Kvalme

 

Hvordan håndterer man medicinabstinenser?

For at komme godt igennem medicinabstinenser kan du have brug for både medicinsk hjælp med substitutionsbehandling, støtte fra andre og sunde vaner i hverdagen.

Det kan være en stor hjælp at tale med en terapeut eller deltage i en støttegruppe, hvor du kan få støtte og lære nye måder at håndtere abstinenser på.

Derudover kan en sund kost, motion og god søvn gøre det lettere at komme igennem forløbet og styrke din krop.

Ønsker du behandling derhjemme?

Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?

Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.

Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.

Er du pårørende til én med medicinmisbrug?

Du behøver ikke stå alene. Misbrug rammer hele familien – især partner og børn – og slider hårdt på hverdagen. Derfor tilbyder vi gratis hjælp til pårørende og såkaldte medafhængige, med familiesamtaler, pårørendegrupper og individuel støtte.

Når familien bliver inddraget, virker behandlingen bedre. Faktisk starter over 60 % i behandling med støtte fra en pårørende.

Vi er her også for dig.

Forebyggelse af misbrug

Du forebygger medicinmisbrug ved at bruge medicin ansvarligt og være godt informeret.

Følg altid lægens anvisninger, del aldrig din medicin med andre, og vær opmærksom på risikoen ved at bruge medicin over længere tid.

Regelmæssige samtaler med din læge kan også hjælpe med at opdage symptomer på afhængighed og tage hånd om afhængighed i tide.

Ofte stillede spørgsmål om medicinabstinenser

Er medicinabstinenser farlige?

Ja – de kan være farlige. Især ved pludseligt stop på fx benzodiazepiner eller opioider kan der opstå kramper, voldsom uro og hjertebanken. Derfor bør man aldrig stoppe uden en planlagt nedtrapning.

Hvor længe varer medicinabstinenser egentlig?

Det afhænger af medicinen og forbruget. De værste symptomer topper ofte efter få dage, men ved længerevarende brug kan gener vare i uger eller måneder uden korrekt behandling af medicinmisbrug.

Hvor hurtigt får man abstinenser efter stop?

Ofte begynder symptomer inden for 6–48 timer. Korttidsvirkende medicin giver hurtigere reaktion, mens andre typer først mærkes efter flere dage.

Hvad er de mest almindelige symptomer?

De mest typiske er søvnløshed, angst, indre uro, svedeture, kvalme og muskel- eller ledsmerter. Mange oplever også koncentrationsbesvær og humørsvingninger.

Kan man komme sikkert gennem medicinabstinenser?

Ja – med professionel nedtrapning og støtte kan abstinenser håndteres sikkert. Den rette plan reducerer både ubehag og risiko for tilbagefald markant.

Få hjælp allerede i dag - Stop ikke alene

En professionel vurdering kan gøre forskellen mellem unødigt ubehag og en sikker proces. Vi hjælper dig med at trappe roligt ned og minimere risikoen for alvorlige abstinenser og tilbagefald.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.