Stoffer i Danmark: Få styr på 10 myter og fakta her
Få hjælp i dag
Hvad er stoffer?
Begrebet “stoffer” betyder flere ting, men begrebet bruges oftest som en henvisning til rusmidler eller euforiserende stoffer.
Generelt virker euforiserende stoffer ved at påvirke hjernens receptorer og signalstoffer, såsom serotonin og dopamin. Det medfører en følelse af eufori, glæde og lykke.
Typisk dækker ordet “stoffer” over illegale stoffer, men det kan også sagtens henvise til visse former for medicin, hvis disse benyttes for at opnå en rus på samme vis som illegale stoffer.
Stoffer anvendes primært til rekreative formål – f.eks. til ravefester for at få den euforiske rus.
Når man indtager stoffer, vil man opleve en række forskellige effekter, afhængigt af hvilket stof der indtages og i hvilken dosis.
I nogle tilfælde kan dette have en positiv effekt på personens humør eller psykiske tilstand, mens det i andre tilfælde kan have en negativ effekt.
Lad os hjælpe
Har du brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller overforbrug af stoffer?
Måske du har brug for hjælp til en pårørende?
Kontakt os helt uforpligtende og hør mere om vores tilbud for hjælp og behandling.
Hvilke stoffer findes der?
Der skelnes generelt mellem legale og illegale rusmidler og stoffer. Fælles for rusmidler er, at de påvirker brugerens psykiske tilstand eller på anden vis er adfærdsregulerende gennem en ubalance i signalstoffer.
Legale rusmidler er visse lægemidler såsom antihistaminer eller nydelsesmidler som alkohol eller nikotin.
Der findes rigtig mange forskellige typer euforiserende stoffer, og det kan komme i mange former. Det betyder bl.a. noget for, hvordan man indtager stoffet, og hvilken virkning det har.
Euforiserende stoffer inddeles i tre overordnede kategorier:
- Stimulerende: Stimulerer centralnervesystemet, så man bliver gladere og mere energisk.
- Sløvende: Sløver centralnervesystemet, så man bliver beroliget og afslappet.
- Hallucinogene: Påvirker sanseindtryk uden ydre påvirkning, så man ser og hører ting, der ikke eksisterer.
Nogle af de mest almindelige stoffer er:
Hvor mange prøver stoffer?
Der er mange historier om et højt stofmisbrug i Danmark, og der er mange myter om unges forbrug. Derfor er det også nemt at tro, at der er et større og mere hyppigt forbrug, end hvad der i virkeligheden er.
Til gengæld er det langt fra alle, der prøver stoffer. Mange unge prøver kun euforiserende stoffer en enkelt gang eller to, men langt de fleste undgår stoffer alt i alt. Det er altså kun en lille del af unge, der har et regelmæssigt forbrug af stoffer.
- Hash er det mest anvendte stof blandt unge. 41 procent af de unge mellem 16-24 år har prøvet hash.
- Blandt de 16-20-årige, der har prøvet hash, har 20 procent også prøvet andre euforiserende stoffer. Af de unge, der aldrig har prøvet hash, har mindre end 1 procent prøvet andre stoffer.
- Efter hash er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stoffer blandt unge. Blandt de 16-24-årige har 11 procent prøvet andre stoffer end hash.
- De fleste afprøver og eksperimenterer med stoffer, inden de fylder 20 år. Der er flest i aldersgruppen 16-19 år, som eksperimenterer med euforiserende stoffer. Størstedelen af dem, der eksperimenterer, fortsætter ikke med at bruge stoffer.
Læs også: Hvad gør stoffer ved kroppen?
Hvad siger narkotikaloven?
Euforiserende stoffer er ulovlige i Danmark. Loven om euforiserende stoffer gør det forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde stoffer.
Brug af euforiserende stoffer kan medføre pletter på straffeattesten enten gennem bødestraf eller fængselsdomme.
Er stoffer farlige?
Euforiserende stoffer er generelt meget farlige. De fleste stoffer er farlige, fordi der ikke findes nogen sikre doser. Det vil sige, at man aldrig ved, hvordan et stof vil virke på en person.
Derudover kan det være svært at kende ingredienserne og renheden i et stof og dermed også farerne ved at indtage det. Dette gælder især for illegale stoffer, men også for noget medicin.
Så det er altså farligt at bruge euforiserende stoffer, fordi de kan have alvorlige konsekvenser for din psykiske og fysiske sundhed. De fleste stoffer fungerer som en gift, der påvirker brugerens mentale eller fysiske sundhed, og dette er ofte irreversibelt.
Stoffer slider voldsomt på din krop og dine organer, og det kan bl.a. resultere i:
- Tand- og mundsygdomme
- Ujævn hjerterytme eller hjertestop
- Leverbetændelse eller leversvigt
- Overdosis og dødsfald
Derudover er stoffer i varierende grad vanedannede og kan medføre både fysisk og psykisk afhængighed. Det kan bl.a. ske gennem tilvænning eller abstinenssymptomer ved ophør af indtaget.
Hvordan bliver man afhængig af stoffer?
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er afhængighed af rusmidler defineret som: ”Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser.”
Et misbrug viser sig altså typisk ved, at misbruget har negative konsekvenser for brugerens liv – enten socialt, helbredsmæssigt eller i forbindelse med skole eller arbejde.
Tegn på, at man har eller er ved at udvikle et misbrug og en afhængighed:
- Stærk trang til at indtage stoffet
- Mistet kontrol over forbruget – f.eks. at du ikke er i stand til at stoppe eller nedsætte forbruget
- Fortsat brug på trods af psykiske, fysiske eller sociale problemer
- Toleransudvikling, så du har brug for en fortsat øget mængde for at opnå samme virkning som tidligere
- Fysiske eller psykiske abstinenssymptomer, hvis du stopper med at indtage stoffet, eller du tager stoffet for at undgå symptomerne
- Det euforiserende stof får en dominerende rolle i dit liv, og andre aktiviteter bliver mindre vigtige – f.eks. at du ikke kan passe dit arbejde eller mister kontakt til venner
- Adfærdsændring eller ny personlighed – det kan bl.a. skyldes nye relationer eller nye vaner som omhandler stoffet
De fleste euforiserende stoffer er vanedannende, fordi de påvirker udskillelsen af dopamin, så man bliver glad. Denne stimulering af belønningscentret gør, at det på sigt bliver sværere at udskille dopamin selv, og man kan derfor føle et større behov for at indtage stoffet, så man kan føle sig glad og euforisk.
Når rusen begynder at aftage, vil mange opleve en nedtur, hvor de bliver triste, i dårligt humør eller deprimerede. Det sker pga. ubalancen af hjernens signalstoffer. Mange kan derfor have lyst til at indtage stoffet på ny for at modvirke de negative følelser, som nedturen medfører.
Abstinenser
Brug af stoffer er altså en ond spiral, som kan føre til en fysisk eller psykisk afhængighed, fordi man på et tidspunkt vil have behov for at indtage stofferne for at undgå negative følelser eller abstinenssymptomer.
Abstinenser er et symptom på, at kroppen mangler den virkning, som stoffet giver og derfor “skriger” efter stoffet. Det opstår typisk, når man pludseligt stopper med at indtage stoffet. Det kan også ske for narkomaner og stofmisbrugere, hvis de ikke får deres “fix” ofte nok. I nogle tilfælde kan det desværre betyde, at misbrugeren udøver kriminalitet eller vold for at få stillet deres trang – f.eks. begå røveri for at få penge til at betale deres pusher.
Hvis man nedtrapper sit forbrug, vil man typisk ikke opleve abstinenser. Nogle af symptomerne kan være ubehag, kvalme, opkast eller diarré, og i nogle tilfælde vil abstinenserne ligefrem vise sig som rysten eller angst.
10 myter om stoffer
1) Hash kan føre til brug af andre stoffer
Sandt og falsk. I nogle tilfælde vil hash føre til brug af andre stoffer, fordi man søger en anden eller mere intens virkning. Men det er ikke sandt, at alle, der prøver hash, også ender med at prøve andre stoffer.
2) Organiske stoffer er mindre farlige
Falsk. Naturlige stoffer eller stoffer lavet af planter er ikke nødvendigvis mindre farlige end syntetiske stoffer. Stoffer fungerer som en gift i kroppen, der kan have alvorlige konsekvenser for din sundhed.
3) Man kan altid tage en kold tyrker
Falsk. Det kan være rigtig svært at stoppe sit forbrug af stoffer, selv om man gerne vil, fordi de fleste euforiserende stoffer er stærkt vanedannende. Derudover vil man i nogle tilfælde opleve abstinenssymptomer ved ophør af brugen, og det kan være meget ubehageligt. Derfor bør man søge professionel hjælp til at komme ud af sit misbrug af stoffer.
4) Du bliver deprimeret dagen efter
Sandt. De fleste oplever en dyb depressiv tilstand dagen efter at have taget stoffer. Dette kaldes også for “nedtur”. Depressionen kan vare i flere dage eller uger, afhængig af hvilket stof, der er blevet brugt.
Tilstanden skyldes, at stofferne påvirker det centrale nervesystem og ændrer balancen af neurotransmittere i hjernen. Kroppen vil naturligt prøve at regulere denne balance, og derfor vil man ofte opleve at blive trist eller deprimeret, når rusen er aftaget.
5) Man skal kun prøve stoffer sammen med en ædru person
Sandt. Det er altid bedst at prøve stoffer sammen med en ædru person, der kan tage sig af dig, hvis noget går galt.
6) Lægeordineret medicin er ikke farligt
Falsk. Al medicin har en bivirkning, og nogle lægemidler kan være farlige i store doser. Det er derfor altid vigtigt at følge lægens ordination og ikke tage mere end det anbefalede.
7) Rene stoffer er ikke farlige
Falsk. Stoffer er farlige uanset renhed og kvalitet. De fleste stoffer er svære at dosere, og man kan derfor ikke være sikker på, hvordan man reagerer på den indtagne dosis. Derudover er der altid en risiko for, at et stof kan være forurenet med andre stoffer, og dette kan have alvorlige konsekvenser.
8) Man må ikke blande stoffer
Sandt. Det er aldrig en god idé at blande stoffer – heller ikke med andre rusmidler. Dette øger risikoen for, at man kan få alvorlige bivirkninger eller endda overdosis.
9) Psykedeliske stoffer giver gode oplevelser
Sandt og falsk. Psykedeliske stoffer kan give både positive og negative oplevelser. De fleste vil opleve en forøget følsomhed overfor lys, lyde og farver, hvilket kan føles interessant eller sjovt.
Men psykedeliske stoffer kan til gengæld også udløse eller forværre latente eller eksisterende psykiske lidelser, som kan medføre depression, angst eller paranoia.
10) Det er ikke farligt at tage stoffer en gang imellem
Falsk. Selv om man kun tager stoffer en gang imellem, kan det have alvorlige konsekvenser for ens sundhed. Dette skyldes, at stoffer påvirker alle dele af kroppen og kan skade både organer og nervesystemer. Derudover er nogle stoffer vanedannende, og derfor kan det være svært at stoppe sit forbrug.
Hvis du har brug for yderligere information om stoffer, kan du kontakte din læge eller en anden professionel sundhedsperson.
Har du brug for hjælp?
Udviser du, eller en du kender, et eller flere tegn på misbrug af rusmidler eller medicin, er det vigtigt at søge hjælp og information hos sundhedsfaglige eller et behandlingscenter.
Behandlingen består delvist af udtrapning og afvænning, men der kan også være behov for medicinsk behandling for at modstå abstinenser og samtaleterapi.
