Hvad gør stoffer ved kroppen?

Hvad er stoffer?

Når man taler om “stoffer” kan der refereres til mange ting, men oftest forstås det som et udtryk for rusmidler eller euforiserende stoffer.

Et euforiserende stof påvirker hjernens receptorer og signalstoffer, såsom serotonin og dopamin, på en måde, der giver personen en følelse af eufori, glæde og lykke.

Begrebet bruges typisk til illegale stoffer, men det kan også sagtens henvise til visse former for medicin, hvis disse benyttes for at opnå en rus på samme vis som illegale stoffer.

Hvad gør stoffer ved kroppen?

Efter indtag af et euforiserende stof vil der typisk være en overstimulering af de pågældende receptorer og signalstoffer, hvilket kan give en række forskellige effekter.

Disse kan variere fra person til person og afhænger i høj grad af, hvilket stof der indtages, og i hvilken dosis det indtages.

I nogle tilfælde kan stoffernes virkning være positiv for personens humør eller sindstilstand. I andre tilfælde kan stoffernes virkning være negativ, og personen kan opleve en række negative bivirkninger.

Personer, der bruger stoffer, anvender dem primært til rekreative formål – f.eks. eksperimentering med stoffer eller som fast brug til bl.a. ravefester for at få den euforiske rus.

Hvorfor bliver man afhængig af stoffer?

Fælles for rusmidler er det, at de har en indvirkning på hjernens receptorer og transmitterstoffer. Således brugeren vil opleve en påvirkning af deres normale psykiske tilstand eller en adfærdsregulering på anden vis.

Kroppen ikke er skabt til at optage og forbrænde euforiserende stoffer, og derfor fungerer alle rusmidler som en gift for kroppen ved vedvarende forbrug.

Dette gør, at der kan være en række konsekvenser for helbredet eller den mentale sundhed, når man indtager et euforiserende stof.

Stoffer og afhængighed

Stoffer er i varierende grad afhængighedsskabende, og derfor kan det blive svært at stoppe med at bruge stoffer igen, hvis man først er begyndt.

Der er risiko for at udvikle både fysisk og psykisk afhængighed, og der kan opstå abstinenssymptomer, hvis man stopper med at bruge stoffer.

Det kan føre til stort ubehag i kroppen, hvorfor mange er tilbøjelige til at genoptage eller fortsætte deres forbrug for at modvirke de negative virkninger.

Sådan virker stoffer på hjernen

Euforiserende stoffer påvirker hjernen og centralnervesystemet forskelligt, og derfor vil effekten også variere afhængigt af, hvilken type stof der indtages.

Overordnet set findes der 3 kategorier af narkotika:

Sløvende:

Disse stoffer har en sløvende og bedøvende effekt på centralnervesystemet, og kroppen bliver sat i slowmotion.Derfor vil du føle dig afslappet.

Mange oplever en glæde på grund af den bedøvende virkning, da problemer virker uvigtige. Sløvende stoffer er f.eks.: alkohol, cannabis, hash og opioider som heroin og morfin.

Denne type stof kaldes også “downere”, fordi de får én ned i gear.

Stimulerende:

Disse stoffer stimulerer centralnervesystemet og sætter det på højtryk, så særligt hjerne og hjerte arbejder i et højere gear.

Derfor vil du føle dig fyldt med energi og glad. I nogle tilfælde vil man også blive mere kærlig eller gladere for nærkontakt, fordi man oplever en intens lykkefølelse.

Stimulerende stoffer er f.eks.: metamfetamin, kokain, og medicin som ritalin.

Denne type stof kaldes også “uppere”, fordi de får én op at køre.

Hallucinogene:

Disse stoffer påvirker hjernen på en måde, så man vil opleve sanseindtryk uden ydre påvirkning.

Man oplever simpelthen at høre eller se ting, der ikke eksisterer i virkeligheden. Det kaldes hallucinationer, og typisk vil brugeren føle, at det er en interessant eller sjov oplevelse.

Hallucinogene stoffer er f.eks.: psykedeliske svampe og LSD.

Denne type stof kaldes også “psykedeliske stoffer”, fordi de påvirker ens bevidsthed.

Har du brug for hjælp?

Vores dygtige team af professionelle rusmiddelbehandlere og rådgivere tilbyder en meget bred vifte af hjælp i form af misbrugsbehandling, rådgivning eller sparring til pårørende.

Hjælpen tilbydes som helt skræddersyede forløb, hvor du kan modtage din hjælp ambulant i dagtimerne, hjemme i dine trygge omgivelser eller online.

Ring helt ufprpligtende og få en snak hvor dine muligheder drøftes. Ring på (45) 35 35 35 81.

Stoffer er afhængighedsskabende

Pga. stoffers stimulerende indvirkning på udskillelsen af glædeshormoner i hjernen kan du udvikle en fysisk eller psykisk afhængighed, fordi det bliver sværere for hjernen at udskille dopamin naturligt.

Derfor vil mange føle et behov for at indtage stoffet igen for at få opleve følelsen af glæde.

Da der er risiko for at udvikle afhængighed, er der også stor sandsynlighed for, at en misbruger vil opleve abstinenssymptomer, som er med til at fastholde dem i misbruget.

Abstinenser opstår oftest, når indtaget pludseligt ophører. Man kan opleve, at kroppen “skriger” efter et “fix”, og symptomerne vil typisk være kvalme, diarré, rysten og angst.

I nogle tilfælde kan det desværre betyde, at misbrugeren udøver kriminalitet eller vold for at få deres “fix” og dermed stillet deres trang efter stoffet.

F.eks. ved at begå røveri på et apotek for at få fat i lægemidler, der kan erstatte rusmislet.

Sådan påvirker stoffer kroppen:

Stofmisbrug er en alvorlig tilstand, hvor man har mistet kontrollen over sit forbrug, og man indtager en større mængde stof, end man har lyst til, fordi man har trang til det eller behov for det.

Stofmisbrug medfører til gengæld en øget risiko for visse alvorlige følgesygdomme, fordi euforiserende stoffer fungerer ligesom gift, der langsomt nedbryder organer.

Oftest vil følgesygdommene være alvorlige og kræve medicinsk behandling og professionel hjælp.

Her er 10 de hyppigste og farligste følgesygdomme ved stofmisbrug:

1: Afhængighed og abstinenser:

Et overforbrug eller et misbrug af stoffer kan medføre både fysisk og psykisk afhængighed. Det er tilstande, som ofte kræver medicinsk behandling og professionel hjælp for at blive clean.

Afhængighed betyder, at man har mistet kontrollen over sit forbrug, og man indtager en større mængde, end man egentlig har lyst til. Det kan føre til livstruende overdosis.

Abstinenser er de symptomer, som man oplever, når man stopper med at bruge et afhængighedsskabende stof. Symptomerne kan f.eks. være kvalme, diarré, rysten og angst. I værste tilfælde kan kroppen gå i livstruende chok.

2: Ætsning af næseskillevæggen eller ødelagte vener:

Når du indtager euforiserende stoffer ved snifning, kan det forårsage betændelse i din næseskillevæg, som i sidste ende kan føre til ætsning af næsevæggen, så du kun har ét næsebor. Det kaldes også “kokainnæse”.

Det starter typisk som sår i næsen og næseblod, men kan i sidste ende betyde, at du får brug for en rekonstruktion af næsen.

Hvis du bruger kanyler til at sprøjte stofferne direkte ind i blodbanen, kan det føre til ødelagte blodårer og vener. Det er en meget farlig metode, da der er risiko for blodforgiftning og infektioner, som kan medføre dødsfald.

3: Psykose:

Alle rusmidler påvirker hjernen. Men i nogle tilfælde kan stofferne forårsage en midlertidig psykose, som er en alvorlig, men kortvarig tilstand, hvor man har mistet forbindelsen til virkeligheden.

Det kan føre til hallucinationer, vrangforestillinger og alvorlige psykiske symptomer, som kan resultere i, at den psykotiske person udfører skade på sig selv eller andre, fordi deres virkelighedssans er forstyrret.

Der findes flere dokumenterede ulykker, hvor psykotiske personer har pådraget sig alvorlige skader eller dødsfald, fordi de f.eks. springer ud fra høje bygninger, tror de kan flyve eller har en vrangforestilling om, at de er forfulgt osv.

I nogle tilfælde kan psykosen endda vare i flere dage eller ligefrem uger, og det kan have alvorlige konsekvenser for helbred samt sociale og arbejdsmæssige relationer.

4: Depression eller angst:

Der er en række psykiske sygdomme, der er forbundet med et stofmisbrug, fordi rusmidler ikke kun påvirker kroppen men også psyken.

Et vedvarende forbrug af stoffer kan føre til en svær depression, som er en alvorlig psykisk sygdom, der kræver professionel behandling. Depression viser sig typisk som tristhed, udmattelse, tab af interesse for aktiviteter samt ændrede søvn- og spisevaner. I nogle tilfælde kan det desuden føre til selvmordstanker og -forsøg.

Angst er en anden type psykisk lidelse, som ofte rammer stofmisbrugere. Angsten kan være så svær, at man ikke kan fungere ordentligt i hverdagen, og at man derfor har brug for hjælp fra professionelle. Symptomerne kan bl.a. være hjertebanken, hyperventilering, svedeture og kvalme.

Det er også muligt at angsten udvikler sig til paranoia, hvor den syge person er bange for, at andre vil skade dem eller lyver for dem. Det gør professionel behandling mere nødvendigt, men langt sværere, fordi den syge person ikke nødvendigvis er i stand til at skelne mellem virkelighed og fiktion og derfor ikke er villig til at modtage hjælp.

5: Tand- og mundsygdomme:

Ved et overforbrug eller misbrug af euforiserende stoffer er der en risiko for at få skader på tænderne eller i munden.

Årsagen er, at de fleste stoffer øger spytproduktionen og dermed også surheden i munden, hvilket kan medføre caries, tandkødsbetændelse, tandsten og ødelagte tænder.

Derudover kan der ved brug af sprøjter til at indtage stoffer opstå sår i munden eller andre steder på kroppen, som kan give infektioner, som gør en mere overfølsom for sygdomme.

6: Vejrtrækningsbesvær eller lungesygdomme

Nogle euforiserende stoffer, som hash, kan indtages ved rygning, og på sigt kan det føre til vejrtrækningsbesvær, hoste og bronkitis.

I nogle tilfælde kan der endda opstå lungebetændelse eller andre alvorlige lungesygdomme, som kan medføre døden.

Derudover er der øget risiko for vejrtrækningsbesvær eller kvælning, hvis man blander sløvende stoffer. Det medfører nemlig, at den sløvende effekt bliver forstærket til sådan en grad, at det ender med åndedrætsstop.

7: Lever- og nyresygdomme

Et af de første organer, der bliver påvirket af rusmidler, er leveren, selvom man ikke bemærker det, når indtaget påbegyndes. Leveren renser nemlig blodet og fungerer altså som en rensningscentral.

Når leveren nedbryder visse stoffer, bliver det omdannet til energi og fedt. Men overforbruget kan føre til “fedtlever”, hvor man har en øget mængde af fedt i leverens fedtdepoter. Dette kan igen give leverskader eller endda svær leverbetændelse.

Lignende effekt har overforbrug af nogle stoffer på nyrerne, der er ansvarlig for at filtrere blodet og udskille affaldsstoffer. Når stofferne nedbrydes i nyrerne, kan det beskadige nyrerne eller endda medføre svære infektioner. Infektioner der kan føre til nyresvigt.

8: Hjerte-kar-sygdomme

Stofmisbrug kan resultere i åreforkalkning og hjerteanfald. Derudover er der også risiko for, at stoffet medfører et svært forhøjet eller lavt blodtryk, der kan være ekstremt farligt og medføre hjerneblødning eller besvimelse.

Et forbrug af stoffer over tid kan desuden give skader på hjertemusklen, som igen kan føre til kredsløbsproblemer med lavt blodtryk eller svært forhøjet blodtryk.

9: Infektionssygdomme

Misbrugere af euforiserende stoffer har en øget risiko for at blive smittet med eller udvikle forskellige infektionssygdomme, grundet et svækket immunforsvar.

Da der er en nedsat modstandskraft over for sygdomsfremkaldende bakterier og vira, kan selv almindelige forkølelser eller influenza udvikle sig til mere alvorlige sygdomme. Fx. lungebetændelse eller endda hjernebetændelse.

10: Mave- og tarmsygdomme

Euforiserende stoffer og nogle lægemidler indeholder stoffer, der er blodfortyndende og forhindrer blodet i at størkne. Det kan bl.a. medføre mavesår, blødning i mavesækken eller i tarmene, som er en alvorlig tilstand, der kræver behandling.

Stofferne kan desuden også medføre kvalme og opkastninger, som i nogle tilfælde kan være så svære, at man kan finde blod i opkastningerne.