Landsdækkende behandlinger
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Hvad er Kodein?
Kodein (metylmorfin) er et opioid. Det betyder, at det tilhører samme stofgruppe som morfin, og at det kan give både smertelindring, sløvhed og i nogle tilfælde en rus.
Du støder på kodein i receptpligtig medicin, både som “rent” kodein og i kombination med andre stoffer. Mange kender for eksempel Kodimagnyl.
En vigtig pointe er, at kodein kan være langt mere uforudsigeligt, end de fleste forestiller sig. Nogle mærker næsten ingen effekt, mens andre oplever en tydelig virkning, selv ved små doser.
Det handler blandt andet om, hvordan din krop omdanner kodein og hvor hurtigt det virker. Det er meget forskelligt fra person til person.
Hvordan virker det?
Når du tager kodein, omdanner din lever noget af det til morfin, som giver den stærkeste virkning. Resten bliver til andre stoffer med mildere effekt.
Kodein fungerer som et smertestillende middel, der både dæmper smerte, giver ro og kan gøre dig søvnig, men det kan også påvirke din vejrtrækning.
Nogle omdanner kodein hurtigt og får en kraftigere effekt, hvilket øger risikoen for at udvikle et problematisk forbrug – endda et medicinmisbrug.
Andre omdanner det langsomt og har brug for mere for at mærke effekten, hvilket også kan føre til øget forbrug.
Hvorfor kan man blive afhængig af Kodein??
Kodein kan blive vanedannende af to grunde på samme tid: Kroppen vænner sig til det, og hjernen begynder at forbinde det med en form for lettelse.
Når du tager opioider gentagne gange, tilpasser kroppen sig. Du kan opleve tolerance, hvor du skal bruge mere for at få samme virkning.
Og du kan opleve fysisk afhængighed, hvor kroppen reagerer, når niveauet falder.
Den psykiske del kan komme snigende. Kodein kan føles som en genvej til at kunne holde ud: Mindre smerte, mindre uro, mindre tankemylder.
Hjernen lærer hurtigt, og efter noget tid kan du opleve en stærk trang til kodein – en craving, der ikke handler om viljestyrke, men om indlærte vaner og hjernens belønningssystem (Dopamin).
Få hjælp allerede i dag
Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Symptomer på misbrug
Misbrug ser sjældent ud, som du måske forestiller dig fra film. For mange starter det som noget, der virker helt under kontrol.
Du kan genkende problematisk brug, når kodein begynder at styre dine valg:
Hvornår du kan være sammen med andre, om du kan sove, om du kan passe dit arbejde, og hvor meget tid og energi du bruger på at sikre dig den næste dosis.
Tegn kan være:
- Du mister kontrollen og ender med at tage mere kodein, eller oftere, end du egentlig havde tænkt dig.
- Du skjuler dit forbrug, nedtoner hvor meget du tager, eller undgår at svare på spørgsmål om medicin.
- Du bruger meget tid og energi på at tænke på kodein – hvordan du får fat i det, doserer, gemmer eller sørger for, at du ikke løber tør.
- Du kan føle dig sløv, have “tåge” i hovedet og bemærke, at dine pupiller bliver små.
- Du oplever måske forstoppelse, kvalme, kløe eller manglende appetit.
- Du kan også blive irritabel eller urolig, især hvis der går for lang tid mellem dine doser.
Medicinabstinenser
Abstinenser fra kodein kan føles som en blanding af influenza, uro og søvnmangel.
De er sjældent farlige, men så ubehagelige, at du kan få lyst til at tage kodein igen bare for at få fred – og så fortsætter det.
Fordi kodein virker kort tid, kan abstinenser komme hurtigt, ofte inden for et døgn.
De topper typisk efter et par dage og aftager derefter, men hvor længe det varer, afhænger af hvor meget og hvor længe du har taget kodein, samt hvilke bivirkninger du oplever.
Hvis du også bruger alkohol eller andre sløvende stoffer, bliver det mere risikabelt. Bliver du eller en anden meget sløv, svær at vække eller trækker vejret langsomt, kan det være tegn på forgiftning – ring 112.
Typiske abstinenssymptomer og bivirkninger kan være:
- Du kan få svedeture, gåsehud, kulderystelser og mærke, at hjertet banker hurtigere.
- Mavekramper, diarré, kvalme og smerter i kroppen kan gøre det svært at finde ro.
- Søvnen forsvinder, du bliver rastløs, trist og får en voldsom trang efter kodein.
- Øjnene kan løbe i vand, næsen snøfter, og pupillerne bliver store.
- Du kan få en følelse af, at du næsten ikke kan holde ud at være i din egen krop.
Ønsker du behandling derhjemme?
Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?
Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.
Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.
Behandling for afhængighed af lægemidler
I behandling af medicinmisbrug arbejder du typisk med både kroppen og vanerne. Det kan indebære lægelig vurdering og en styret nedtrapning, så du ikke står alene med abstinenser.
I nogle tilfælde giver det mening med substitutionsmedicin (metadon eller buprenorfin), fordi det kan stabilisere dig og dæmpe craving, mens du bygger nye rutiner.
Samtidig har samtaler og terapi en stor rolle, fordi kodein sjældent kun handler om “stof”, men også om stress, smerter, pres, relationer og grænser.
100% anonym behandling
Hos os er du anonym, og vi har tavshedspligt. Vi er et privat behandlingstilbud med fysiske afdelinger flere steder i Danmark. Desuden tilbyder vi udkørende behandling, eller behandling online.
Vores behandlingstyper
Du kan starte med en fortrolig afklaring og få et forløb, der passer til dit liv, ikke omvendt, og du kan vælge mellem flere muligheder, alt efter hvor meget støtte du har brug for:
- Ambulant misbrugsbehandling: Samtaler og struktur, mens du passer arbejde og familie og bor hjemme i eget hjem.
- Dagbehandling: Et mere intensivt forløb på 3 eller 5 dage, men hvor du stadig sover hjemme og kan passe dine forpligtelser.
- Udkørende behandling: Hvis du føler dig mere tryg fx. hjemme, eller har udfordringer ved at møde op på et behandlingscenter.
- Digital behandling: Få din hjælp online eller via. telefon - en meget fleksibel løsning og til dig som ikke har behov for intensiv behandling.
Gratis hjælp til pårørende og medafhængige
Det kan være svært at stå tæt på én, der kæmper med kodein. Måske føler du dig magtesløs eller er i tvivl om, hvordan du bedst hjælper.
Hos os kan du som pårørende eller medafhængig få gratis støtte – også selvom den, du holder af, ikke er klar til behandling.
Tag det første skridt og få nogen at tale med, der forstår din situation og kan give dig råd til at passe på dig selv. Du kan altid være anonym hos os.
Ofte stillede spørgsmål om kodein
Er kodein vanedannende – også når det er ordineret af lægen?
Ja. Kodein er et opioid og kan skabe afhængighed, selv ved ordineret brug. Kroppen vænner sig til stoffet, og mange oplever, at de skal tage mere for at opnå samme effekt. Hvis du er i tvivl om dit forbrug, kan du altid ringe anonymt og uforpligtende på (45) 35 35 35 81.
Hvor hurtigt kan man blive afhængig af kodein?
For nogle udvikler afhængigheden sig efter få ugers daglig brug – især ved højere doser. Andre mærker det først senere. Risikoen afhænger af dosis, varighed og personlige faktorer. Oplever du, at du har mistet kontrollen, er det vigtigt at reagere tidligt.
Hvad er tegnene på kodeinmisbrug?
Typiske tegn er øget forbrug, stærk trang til medicinen og ubehag, hvis du forsøger at stoppe. Humørsvingninger, søvnproblemer og social tilbagetrækning er også almindelige signaler. Hvis kodein fylder mere i din hverdag, end det burde, kan det være et advarselstegn.
Hvad sker der, hvis man stopper med kodein?
Stopper man brat, kan der opstå abstinenser som uro, kvalme, svedeture og smerter i kroppen. Symptomerne er sjældent farlige, men kan være så ubehagelige, at mange begynder igen. En kontrolleret nedtrapning øger chancen for at lykkes.
Hvornår bør man søge behandling for kodeinafhængighed?
Hvis du ikke kan trappe ned selv, oplever abstinenser eller føler, at medicinen styrer din hverdag, bør du søge hjælp. Jo tidligere du tager fat i problemet, desto lettere er det at komme ud af det. Du kan kontakte os i dag på (45) 35 35 35 81 og få en fortrolig samtale.
Få hjælp til medicinmisbrug i dag
Medicinmisbrug kan behandles. Jo tidligere du søger hjælp, jo større er chancen for varig bedring.
Hos AlfaRehab tilbyder vi gratis og uforpligtende rådgivning.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.