Vælg en side

Opioider: Forstå virkning, misbrug og behandling

Overforbrug eller misbrug af opioider er desværre et stort emne for tiden, især blandt unge mennesker.

Hos AlfaRehab tilbyder vi skræddersyet hjælp og rådgivning til både dig, der har et misbrug af opioider, og dine pårørende.

Ring trygt på telefon 35 35 35 81 allerede i dag.

Opioider hvad er det

Landsdækkende behandlinger

Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Hvad er opioider?

Opioider er stoffer, der har en smertestillende effekt, og de udvindes fra opiumsvalmuen. Når du bruger dem, lindrer de smerter ved at påvirke dit centralnervesystem. De fungerer altså som smertestillende lægemidler.

Der findes mange forskellige typer opioider. Nogle anvendes som lægemidler, mens andre bruges som rusmidler.

Styrken varierer i præparaterne, så nogle midler bruges til at lindre svage til moderate smerter, mens andre er til moderate til stærke smerter. Det er altså smertestillende medicin, vi taler om.

Læs også: Unge og opioider

De mest kendte opioider, du måske har hørt om:

Morfin

Morfin er et af de mest anvendte midler til at lindre både akutte og kroniske smerter på hospitaler. Det virker ved at påvirke bestemte receptorer i hjernen og dæmper dermed smerteoplevelsen.

Morfin kan give en følelse af velvære, hvis det ikke bruges rigtigt, og derfor skal det altid tages under lægelig opsyn for at undgå afhængighed og bivirkninger.

5

Kodein

Kodein er et mildt opioid, der typisk bruges mod lette smerter og hoste. I kroppen omdannes det til små mængder morfin.

Selvom kodein ikke er så stærkt, kan det stadig give bivirkninger og føre til afhængighed.

Tramadol

Tramadol er et smertestillende middel, der anvendes ved moderate til stærke smerter.

Det virker ved at påvirke opioidreceptorerne i hjernen. Tramadol kan føre til afhængighed, så det er vigtigt kun at bruge det efter lægens anvisning.

Metadon

Metadon er et syntetisk opioid, der bruges både til at lindre smerter og som en del af behandlingen for opioidafhængighed.

Det mindsker abstinenssymptomer, men giver ikke den euforiske rus, som mange andre opioider kan forårsage.

Oxycontin

Oxycontin er et stærkt opioid, der bruges til at behandle kraftige, langvarige smerter. Det indeholder oxycodon, som ændrer din oplevelse af smerte.

Oxycontin skal altid tages præcis som lægen foreskriver, da det har stor risiko for afhængighed og alvorlige bivirkninger ved misbrug.

Oxycodon

Oxycodon er det aktive stof i flere smertestillende lægemidler, herunder Oxycontin, og bruges mod moderate til stærke smerter.

Det påvirker nervesystemet og ændrer din smerteoplevelse, hvilket kan give en følelse af velvære, hvis det ikke bruges rigtigt.

Fentanyl

Fentanyl er et kraftfuldt, syntetisk opioid, der typisk anvendes til at lindre meget voldsomme smerter, især hos kræftpatienter.

Stoffet er ekstremt potent, og derfor er tæt medicinsk kontrol nødvendig for at undgå overdosis og afhængighed.

Dolol

Dolol er et smertestillende middel med tramadol som aktivt stof og bruges mod moderate smerter.

Det virker ved at påvirke centralnervesystemet og giver ofte hurtig lindring. Dolol bør altid tages med forsigtighed og kun efter lægens anvisning

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Hvad bruger vi opioider til?

Opioider bruges først og fremmest til at lindre smerter i forbindelse med medicinsk behandling.

Smertestillende medicin kan hjælpe dig, uanset om du har lette, moderate eller meget stærke smerter. Nogle typer er beregnet til akutte smerter, mens andre er udviklet til længerevarende eller kroniske smerter.

Svage opioider anvendes typisk ved:

  • Hovedpine
  • Smerter i muskler og led
  • Tandpine
  • Menstruationssmerter

Stærkere opioider ordineres af læger og bruges blandt andet:

  • Efter operationer eller ved skader, hvor smerterne er kraftige
  • Hvis du har behov for smertelindring over længere tid

HUSK, at opioider kan føre til både fysisk og psykisk afhængighed. Derfor skal du altid tage medicinen præcis som lægen anbefaler og aldrig overskride den ordinerede dosis.

Nogle vælger desværre at bruge opioider som rusmiddel – især heroin, som er ulovligt. Når du tager heroin, kan du opleve en kortvarig følelse af eufori, efterfulgt af en rus, der giver sløvhed og en følelse af velvære på grund af stoffets bedøvende virkning.

Effekten af heroin varer typisk 3-4 timer.

Se artiklen: Nitazener: Farlige syntetiske opioider med høj overdosisrisiko

At overdosere sin smertelindring:

Der er altid en risiko for at udvikle et misbrug og afhængighed af lægemidler, uanset om de er receptpligtige eller kan købes i håndkøb. Opioider er særligt vanedannende, hvilket betyder, at du kan blive både fysisk og psykisk afhængig af dem.

Ofte kan vi blive afhængige af stoffets virkning, så vi føler, at vi har brug for det for at kunne fungere normalt i hverdagen – som for eksempel at kunne passe vores arbejde.

De mildere smertestillende midler er let tilgængelige, fordi de ofte kan købes i håndkøb. Dette gør det nemmere for os at udvikle og understøtte et misbrug og afhængighed.

Hvis du er i en længere behandlingsperiode med stærkere smertestillende, kan det også være nemt at understøtte et misbrug, især hvis du får forlænget din recept.

Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på disse risici og iværksætter en forebyggende indsats for at søge hjælp, hvis vi føler, at vi er ved at miste kontrollen.

Ring og få en samtale med en misbrugsrådgiver på (45) 35 35 35 81.

Ønsker du behandling derhjemme?

Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?

Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.

Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.

Symptomer på overdosering og misbrug af opioider

Når vi taler om overdosering og misbrug af opioider, er det vigtigt at kende symptomerne, så du kan handle hurtigt, hvis du eller nogen omkring dig er i fare.

Symptomer på overdosering kan være:

  • Ualmindelig træthed eller at man ikke kan vækkes
  • Langsom eller besværet vejrtrækning
  • Meget små pupiller
  • Kvalme eller opkastninger
  • Kold, fugtig eller klam hud

Tegn på misbrug kan vise sig som:

  • En vedvarende trang til at tage stoffet, selv når der ikke er behov for det
  • At du skal tage større mængder for at opnå samme virkning som før
  • Humørsvingninger eller ændret adfærd, for eksempel irritabilitet eller at du trækker dig fra sociale sammenhænge
  • Vanskeligheder med at passe arbejde, skole eller andre daglige forpligtelser

Læs også: Hvordan fungerer behandling af medicinmisbrug?

Abstinenser ved ophør af opioider

Når du beslutter dig for at droppe opioider, er det vigtigt at vide, at abstinenser kan blive en del af processen. Jo bedre du forstår, hvad der venter, jo stærkere står du.

Abstinenser er en naturlig del af at komme sig, og hvor voldsomme de bliver, afhænger af dig og din situation. Du kan opleve alt fra lette til mere kraftige symptomer.

Typiske abstinenssymptomer er:

  • Angst og uro
  • Søvnproblemer
  • Muskelsmerter og kramper
  • Svedeture og gåsehud
  • Kvalme, opkast og diarré

 

Vores gratis hjælp til pårørende

Hos AlfaRehab forstår vi, hvor svært det kan være at stå på sidelinjen, når en, du holder af, kæmper med et misbrug af opioider.

Derfor tilbyder vi gratis hjælp og rådgivning til pårørende, så du ikke skal stå alene med dine bekymringer. Vi er her for at støtte dig og din familie gennem hele processen.

Misbrug kan skabe uro og bekymringer i familien, og det kan være svært at vide, hvordan man bedst hjælper. Hos os får I støtte, konkrete redskaber og strategier, der kan styrke jer som familie og hjælpe jer med at håndtere situationen.

Vores erfarne rådgivere lytter og guider jer til de næste skridt, så din pårørende kan få hjælp til at komme ud af sit pillemisbrug. Har I brug for mere viden eller støtte, kan I læse om bekymringer i en familie og finde hjælp til at komme videre.

Det kræver både styrke og støtte at komme igennem de udfordringer, der følger med et opioidmisbrug – ikke kun for den, der er ramt, men også for dig som pårørende.

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Behandling og støtte med AlfaRehab

Du kan få hjælp på en måde, der passer ind i dit liv. Hos os får du misbrugsbehandling for afhængighed af medicin og rusmidler, og du kan vælge det format, der giver dig størst chance for at holde fast.

Vi er et privat behandlingstilbud med fysiske afdelinger spredt over Danmark. Du kan være anonym, og vi har tavshedspligt.

  • Ambulant behandling passer godt, hvis du skal kunne passe arbejde, studie og familie samtidig.
  • Dagbehandling er til dig, der har brug for tættere støtte og mere struktur i ugen, men stadig vil sove hjemme.
  • Udkørende behandling, hvor vi møder dig fx i dit eget hjem. Det kan være afgørende, hvis du har langt til en afdeling, har svært ved at møde op, eller bare fungerer bedre, når hjælpen kommer til dig.
  • Online behandling: Hvis du ønsker det, tilbyder vi digital behandling via online samtaler eller telefon, så du kan få støtte dér, hvor du er.

 

Betaling og anonymitet

Der findes flere veje ind i behandling, og du kan vælge den, der passer til din økonomi og dit behov for diskretion.

  • Kommunal visitation (§101 i Serviceloven): Gratis misbrugsbehandling, hvis du bliver visiteret af kommunen, men det er ikke anonymt.
  • Sundhedsforsikring: Mange forsikringsselskaber kan dække 100% af behandlingen, og det kan være helt anonymt.
  • Arbejdsgiver: Din arbejdsplads kan betale helt eller delvist, det er fradragsberettiget for virksomheden, og det kan være helt anonymt. For arbejdsgiveren kan det give mening at beholde en loyal medarbejder frem for at bruge tid og penge på rekruttering og onboarding af en ny.
  • Selvbetaling: Kan være helt anonymt.

 

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Hvordan fremstilles opioider?

Generelt fremstilles opioider af et naturligt stof fra valmuens frøkapsel, som er den stærkeste del af planten. Morfin er den stærkeste medicinske opioid, mens tramadol og kodein findes i markant mindre doser. Kodein kan du f.eks. finde i det stærkeste smertestillende i håndkøb.

Heroin er et ulovligt rusmiddel, der fremstilles gennem kemiske processer af valmuen. Fordi stoffet manipuleres, optages det hurtigere i kroppen end f.eks. morfin, og det har en kraftigere virkning. Derfor kan det også medføre større skadevirkninger.

Metadon er et syntetisk opioid, som vi bruger til medicinsk behandling af misbrug og afvænning. Det fremstilles i et laboratorium og har en længere virkningstid med mindre risiko for tilvænning.

Fentanyl er en anden type syntetisk opioid. Denne type stof er ekstra stærk, og der er en særlig høj risiko for forgiftning. Disse stoffer er ikke registreret som lægemidler, og derfor reguleres de ikke.

Se også det nye tiltag: Ny kampagne skal hjælpe unge til at sige nej til stoffer på festival

Ofte stillede spørgsmål om opioider og misbrug

Hvilken medicin er der opioider i?

Opioider findes i medicin som morfin, kodein og oxycodon, der bruges mod moderate til stærke smerter. Kodein findes også i visse hostemidler. Brug dem kun efter lægens anvisning for at undgå afhængighed og bivirkninger.

Er paracetamol et opioid?

Nej, paracetamol er ikke et opioid. Det lindrer smerter og feber, men virker anderledes og giver ikke afhængighed som opioider kan. Paracetamol er ofte et sikkert valg ved moderate smerter.

Er ibuprofen et opioid?

Ibuprofen er ikke et opioid, men et NSAID, der lindrer smerter og dæmper betændelse. Det bruges til milde smerter og har ikke den afhængighedsrisiko, som opioider har.

Hvordan bliver man afhængig af opioider?

Opioider kan hurtigt føre til afhængighed, fordi de virker beroligende og giver velvære. Over tid kan du få brug for stoffet for at fungere normalt, både fysisk og psykisk.

Hvordan virker opioider?

Opioider dæmper smerter ved at påvirke centralnervesystemet. De kan give bivirkninger som forstoppelse, kvalme, hallucinationer eller organsvigt, hvis de ikke bruges korrekt.

Hvordan ved jeg, om jeg misbruger opioider?

Du misbruger opioider, hvis du tager dem oftere eller i større mængder end nødvendigt, eller hvis du bruger dem til andre formål end smertelindring.

Må jeg blande opioider med anden medicin?

Opioider bør ikke blandes med andre sløvende midler, da det kan være livsfarligt. Spørg altid din læge, før du kombinerer medicin.

Må jeg tage opioider, når jeg er gravid?

Gravide og ammende bør undgå opioider, da de kan skade barnet. Tal altid med din læge, før du tager smertestillende medicin under graviditet eller amning.

Ønsker du behandling online?

Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling online eller telefonisk?

Ved denne type behandling sidder du hjemme, på din arbejdsplads eller hvor du føler dig tilpas og modtager den støtte og hjælp som du har behov for.