Vælg en side

Anonym misbrugsbehandling og stofbehandling

Anonym misbrugsbehandling giver dig muligheden for at få hjælp på dine egne præmisser.

Diskret, trygt og med støtte fra erfarne behandlere, der lytter til dig og tilpasser forløbet efter dine ønsker.

Kontakt os helt fortroligt for gode råd på: (45) 35 35 35 81.

Anonym misbrugsbehandling

Landsdækkende behandlinger

Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Hvorfor anonymitet gør en forskel

Stigma og frygt for at blive dømt kan nemt holde dig tilbage fra at søge hjælp.

Når du vælger anonym behandling, slipper du for det pres, fordi alt, hvad du deler, forbliver mellem dig og din behandler.

Du kan vælge at bruge et andet navn, møde op uden at nogen lægger mærke til det. Du kan også modtage din behandling hjemmefra eller online.

Det giver dig frihed og ro til at fokusere på det, der er vigtigt. Når du ved, at dine oplysninger er beskyttet, bliver det ofte nemmere at åbne op.

Mange oplever, at det først er i trygge rammer, de kan tale ærligt om svære vaner, relationer, tilbagefald og de fristelser, der kan opstå i hverdagen.

Ønsker du behandling derhjemme?

Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?

Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.

Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.

Stofbehandling – Fleksibel og professionel hjælp

Vi er et privat behandlingstilbud med fysiske afdelinger spredt over Danmark. Du vælger, om du vil holde det helt anonymt.

Vi følger din beslutning og deler ikke oplysninger uden dit samtykke, og kan vælge præcis den form, der passer til din hverdag og dit niveau af motivation.

  • Ambulant misbrugsbehandling: Individuelle samtaler og mindre hold, typisk 1 til 3 gange om ugen. Du bor hjemme og passer hverdagens forpligtelser, mens du arbejder struktureret med forandringer.
  • Dagbehandling: Et intenst dagforløb flere dage om ugen, hvor du stadig sover hjemme. Du får tæt støtte, tydelige rammer og konkrete redskaber, der skaber momentum.
  • Udkørende behandling: Vi kommer til dig. I dit eget hjem, på din arbejdsplads eller et andet aftalt sted. Diskret, fleksibelt og effektivt.
  • Digital behandling: Online forløb via video eller telefon. Du kan deltage fra sofaen, fra et mødelokale eller på en gåtur. Nemt, anonymt og lige til.

Betaling, tilskud og dit ønske om anonymitet

Du har flere veje til at få finansieret et forløb. Vælg den løsning, der passer din situation bedst.

  • Kommunal visitation: Er du visiteret af kommunen, kan du få gratis misbrugsbehandling efter §101 i Serviceloven. Vær opmærksom på, at denne model ikke kan garanteres anonym.
  • Sundhedsforsikring: En Sundhedsforsikring kan ofte dække 100% af behandlingen, og det kan være helt anonymt for både din arbejdsplads og dit netværk.
  • Arbejdsgiver: Din arbejdsgiver kan hjælpe helt eller delvist. For virksomheden er det fradragsberettiget og fordelen er stor for begge parter: Du bevarer dit job og din rutine, og virksomheden undgår at miste en loyal medarbejder samt bruge tid og penge på onboarding af nyt personale. Aftalen kan holdes helt anonym.
  • Selvbetaling: Du kan betale selv, uden at nogen andre involveres. Også her kan du være helt anonym.

 

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Sådan kan anonym misbrugsbehandling se ud

Indholdet tilpasses dig, men strukturen er genkendelig og målrettet. Alt kan gennemføres fysisk, online eller via telefon. Du kan skifte format undervejs, hvis din hverdag ændrer sig.

  • Første samtale: Du fortæller, hvad du ønsker at ændre. Vi afklarer mål, rammer og grad af anonymitet.
  • Stabilisering og ro: Søvn, struktur i hverdagen, håndtering af cravings og stress. Små justeringer, stor effekt.
  • Individuelle samtaler: Du får konkrete redskaber til at bryde vaner, styre triggers og forebygge tilbagefald. Vi arbejder både med tanker, krop og relationer.
  • Gruppeforløb (hvis du vil): Fællesskab skaber løft. Du bestemmer, om du vil deltage.
  • Pårørende: Du kan inddrage en nær relation, når det giver mening. Vi tilbyder også selvstændige tilbud til pårørende, helt gratis.
  • Efterforløb: Klare planer for svære perioder, tjek-ind via telefon eller online, og mulighed for udkørende støtte, hvis det hjælper dig bedst.

 

Når du ønsker høj grad af anonymitet

Anonym støtte betyder, at du selv styrer, hvilke oplysninger du deler. Du kan være navneløs hos os. Vi fører fortrolig journalisering, og vores behandlere har fuld tavshedspligt.

Det kan se sådan ud i praksis:

  • Du bruger et alias, når du kontakter os.
  • Du møder op diskret i en af vores afdelinger eller får besøg hjemme.
  • Du deltager online med kamera tændt eller slukket, efter eget valg.
  • Kommunikation kan foregå på et nummer eller en mail, der ikke afslører din identitet.

 

Ønsker du behandling online?

Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling online eller telefonisk?

Ved denne type behandling sidder du hjemme, på din arbejdsplads eller hvor du føler dig tilpas og modtager den støtte og hjælp som du har behov for.

Er du pårørende – også kaldet medafhængig?

Når en, du holder af, kæmper med et rusmiddel- eller stofmisbrug, kan det være utroligt hårdt for dig som pårørende.

Hos os kan du få gratis støtte, uanset om du har brug for en afklarende samtale, et kort forløb med fokus på grænser og kommunikation, eller om du ønsker at deltage i en af vores pårørendegrupper.

Du behøver ikke vente på, at den afhængige selv søger hjælp. Faktisk oplever vi, at over 60% af de personer vi har i behandling, har fået hjælp af en pårørende.

Du har mulighed for at tage det første skridt allerede i dag, uanset hvor den afhængige står. Når du får støtte, kan det også smitte positivt af på den, du holder af.

Hvad med mit arbejde under behandlingen?

Du kan sagtens få behandling, selvom du passer dit arbejde. Med ambulante forløb, online samtaler og mulighed for, at vi kommer hjem til dig, kan du få hjælp uden at det går ud over din hverdag.

Hvis din arbejdsgiver vil støtte dig økonomisk, sørger vi for, at det hele foregår diskret, så ingen behøver at vide noget.

Din arbejdsplads beholder en loyal medarbejder, og du får mulighed for at fokusere på både jobbet og dig selv.

Klar til første skridt?

Et enkelt opkald på (45) 35 35 35 81, eller en anonym besked er alt, der skal til for at komme i gang.

Vi finder sammen den behandlingsform, der passer bedst til dig – om det er ambulant, dagbehandling, hjemmebesøg eller digitalt.

Hvis du kan genkende nogle af disse situationer, er det måske tid til at tage det første skridt:

  • Du ender med at bruge mere, end du havde tænkt dig
  • Du skjuler dit forbrug for andre
  • Du har forsøgt at stoppe eller skære ned, men falder tilbage igen
  • Du længes efter mere ro og en plan, der fungerer i din hverdag

Du kan være helt anonym, og vi har tavshedspligt. Du bestemmer selv, hvordan vi starter, og alt, hvad du deler, bliver mellem os.

Læs også: Hvordan får jeg gratis misbrugsbehandling?

Kontakt os anonymt for hjælp i dag

Du kan starte med en anonym samtale i dag. Skriv anonymt til os eller ring, og få en plan, der passer til dig, din hverdag og dine mål.