Vælg en side

Psykedeliske svampe: Naturens mystik

Psykedeliske svampe er en gruppe af svampe, der indeholder naturligt forekommende psykoaktive stoffer.

Der findes næsten 200 forskellige psykedeliske svampearter, som hører under fællesbetegnelsen psilocybinsvampe.

Ønsker du viden og hjælp? Ring (45) 35 35 35 81 i dag.

Psykodeliske svampe hvad er det

Landsdækkende behandlinger

Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Hvad er psykedeliske svampe?

Denne type svampe indeholder, som navnet indikerer, det aktive stof psilocybin, som i middel til høje doser kan medføre dybe og komplekse forandringer i tankegang, følelser og sanser samt bevidsthedstilstand og væsen.

Psilocybin påvirker hjernen, så neurotransmittere og receptorer ændrer deres normale aktivitet. Det er disse ændringer, der kan resultere i forandringer i bevidsthed.

Ofte vil personer have positive oplevelser, når de bruger psykedeliske svampe, såsom lettere til latter eller en følelse af en dybere forståelse af verden.

Euforiserende svampe

De “magiske svampe” har i tusinder af år været anvendt af mennesker til religiøse og spirituelle formål, især i Mexico, men også i andre dele af verden som en del af rituelle praksisser.

I dag er psilocybinsvampe stadig blandt de mest populære og let tilgængelige psykedeliske og hallucinogene stoffer.

Der findes mange forskellige typer psilocybinsvampe, hvoraf de fleste er små, brune svampe, der nemt kan forveksles med mange ikke-psykoaktive, uspiselige eller giftige svampe i naturen.

Derfor kan det være risikabelt at samle dem uden den rette træning, da det ofte er udfordrende at identificere de psykedeliske svampe korrekt.

Nøgen spidshat den mest kendte art af psilocybinsvampe i Danmark. Den er kendt for sin stærke psykedeliske effekt på hjernen.

Hvad bruger man psykedeliske svampe til?

Gennem historien har mange kulturer brugt psykoaktive svampe til religiøse, spirituelle og medicinske formål.

I dag bruger mange i den vestlige verden psilocybinsvampe for at få spirituelle oplevelser eller udforske deres bevidsthed på nye måder.

Når du spiser psykedeliske svampe, begynder rusen typisk efter en times tid og kan vare op til seks timer. Hvordan du reagerer, afhænger af typen og mængden af svampe samt din mentale og fysiske tilstand.

Psilocin påvirker hjernen ved at binde sig til bestemte receptorer, hvilket kan ændre hjernens netværk og få den til at arbejde mere i takt.
Det kan give en ustabil, men ikke nødvendigvis dårlig, tilstand.

Mange oplever eufori, opstemthed og en drømmelignende følelse, der kan give klarhed og lykke.

Læs også: Hvad er rusmidler?

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Mikrodosering anvendes i behandling

Mikrodosering handler om at tage meget små mængder psykedeliske svampe, så du ikke oplever hallucinationer. Flere undersøgelser peger på, at denne metode kan hjælpe ved mentale udfordringer.

Mange oplever øget kreativitet, bedre fokus og større følelsesmæssig balance, hvilket viser, at naturens egne midler stadig kan give nye indsigter.

Måske du er interesseret i: Medicin, typer og virkning

Hvordan reagerer man efter at have spist psilocybin svampe?

Reaktioner på psilocybinsvampe varierer; nogle oplever ubehagelige hallucinationer og forstærkede sanser.

Svampene undersøges i forskning for behandling af psykiske lidelser som depression og angst. Selvom relativt sikre, kan bivirkninger som kvalme og psykisk ubehag forekomme.

Psilocybin er ulovligt i mange lande, og ansvarlig brug kræver tilstedeværelse af en ædru person.

Psilocybinsvampe er også blevet undersøgt af læger, forskere og andre sundhedspersonale for deres evne til at behandle en række forskellige psykiske lidelser.

Stoffet kan have en positiv effekt på menneskers mentale helbred, og forskning viser, at de kan have en gavnlig virkning på depression, PTSD og angst.

Kan man blive afhængig af psykedeliske svampe?

Psilocybinsvampe skaber ikke afhængighed og anses generelt for at være sikre. De kan have en positiv effekt på mental sundhed og bruges i behandling af blandt andet depression og PTSD.

Alligevel kan et misbrug udvikle sig, hvis du bruger svampe for ofte eller i store mængder, hvilket kan føre til både psykiske og fysiske problemer.

Har du skizofreni eller psykiske lidelser i familien, bør du være ekstra forsigtig, da svampene kan udløse skjulte problemer.

Tegn på misbrug af psykedeliske svampe

Du kan udvikle et misbrug, hvis du bruger svampe gentagne gange over længere tid. Misbrug viser sig ofte som et ukontrolleret og uhensigtsmæssigt forbrug.

  • Du bruger svampe igen og igen, selvom det har negative konsekvenser
  • Du har svært ved at overholde aftaler og tage ansvar
  • Du oplever, at du skal tage mere for at opnå samme effekt
  • Du føler dig isoleret eller angst, når du ikke tager svampe
  • Du forsømmer dine personlige, sociale eller arbejdsmæssige forpligtelse

 

Ønsker du behandling derhjemme?

Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?

Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.

Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.

Bivirkninger ved misbrug af psykedeliske svampe

Der er ikke dokumenteret fysiologiske bivirkninger forbundet med et misbrug af psykedeliske svampe.

Det er under 1 % af brugerne, der får brug for at opsøge akut medicinsk behandling efter indtag, hvilket gør det til et af de sikreste stoffer at indtage.

Til gengæld er der dokumenterede tilfælde af, at personer har oplevet hallucinationer eller psykoser, som har varet i flere dage efter indtagelse.

Der kan være en række positive bivirkninger forbundet med magiske svampe:

  • Glædesrus, eufori, rus
  • Følelse af (selv)indsigt
  • Kreativitet
  • Filosofisk eller dyb tænkning
  • Livsforandrende åndelige oplevelser.

Psykedeliske svampe kan også give anledning til neutrale eller negative bivirkninger:

  • Følelse af at være mere emotionel sensitiv
  • Forandring af tidsopfattelse (tiden går hurtigere eller langsommere)
  • Øget følsomhed overfor lys
  • Sløvhed
  • Svimmelhed, forvirring
  • Udvidelse af pupiller
  • Kvalme, luft i maven, ubehag i mave/tarm
  • Intense følelser af frygt
  • Mild til alvorlig angst.

 

Har du brug for hjælp?

Hvis du eller nogen, du kender, viser tegn på misbrug af psykedeliske svampe, er det vigtigt at søge hjælp hos en læge eller et behandlingscenter.

Vi er et privat behandlingstilbud med fysiske afdelinger spredt over Danmark. Du kan være anonym, og vi har tavshedspligt.

  • Ambulant behandling passer godt, hvis du skal kunne passe arbejde, studie og familie samtidig.
  • Dagbehandling er til dig, der har brug for tættere støtte og mere struktur i ugen, men stadig vil sove hjemme.
  • Udkørende behandling, hvor vi møder dig fx i dit eget hjem. Det kan være afgørende, hvis du har langt til en afdeling, har svært ved at møde op, eller bare fungerer bedre, når hjælpen kommer til dig.
  • Online behandling: Hvis du ønsker det, tilbyder vi digital behandling via online samtaler eller telefon, så du kan få støtte dér, hvor du er.

 

Vores gratis hjælp til pårørende

Er du pårørende til en, der har problemer med psykedeliske svampe, har du også brug for støtte og vejledning. Vi tilbyder støtte og rådgivning, så du bedre kan håndtere de svære følelser og situationer, du kan stå i.

Sådan kan du som pårørende støtte

Det er vigtigt, at du passer på dig selv, mens du hjælper en, der kæmper med misbrug af psykedeliske svampe. Her er nogle måder, du kan støtte på:

  • Sæt dig ind i emnet: Lær om psykedeliske svampe og deres virkninger, så du kan støtte på et oplyst grundlag.
  • Lyt og vis forståelse: Skab et trygt rum, hvor din nærmeste kan tale åbent om sine oplevelser og følelser uden at blive dømt.
  • Opfordr til professionel hjælp: Støt op om at søge professionel rådgivning og vær der i processen.
  • Tag vare på dig selv: Husk at mærke efter dine egne behov og grænser, så du kan bevare dit eget overskud og velvære.

 

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Ofte stillede spørgsmål om psykedeliske svampe:

Kan man ryge svampe?

Nej, psykedeliske svampe ryges ikke, da det ikke har samme effekt som ved indtagelse. Det aktive stof, psilocybin, nedbrydes ved høje temperaturer.

Findes der psykedeliske svampe i Danmark?

Ja, nøgen spidshat er en kendt psykedelisk svamp i Danmark, ofte fundet på græsmarker.

Hvad er psykedeliske svampe?

Psykedeliske svampe er en gruppe af svampe, der indeholder det psykoaktive stof psilocybin. Psilocybin har en psykedelisk effekt i hjernen, når det indtages, og kan give en oplevelse af eufori. Dog kan det også medføre en række dårlige oplevelser som angst.

Hvilke bivirkninger er der ved svampe?

Ved indtag af psykedeliske svampe kan der være flere positive, neutrale eller negative bivirkninger. Langt de fleste personer oplever en følelse af lykke, (selv)indsigt eller større kreativ eller filosofisk tænkning.

Nogle personer vil dog opleve forandring af tidsopfattelse, sløvhed eller mild til alvorlig angst.

Er psykedeliske svampe farlige?

Psykedeliske svampe er ikke farlige i sig selv, men de har en række bivirkninger, som kan være ubehagelige eller farlige. Det er derfor vigtigt at bruge dem med forsigtighed og kun under opsyn af en ædru person.

Hvordan tager man svampe?

For at få den psykedeliske effekt, skal svampene spises. Sørg altid for at bruge stoffet under kontrollerede forhold sammen med en ædru person, da rusen kan være dårlig og i værste tilfælde føre til psykose.

Kan jeg blive afhængig af psykedeliske svampe?

Nej, du kan ikke blive fysisk afhængig, men du kan udvikle et misbrug, hvis du bruger svampene i store mængder over en længere periode.