Vælg en side

Benzodiazepiner og afhængighed

Benzodiazepin er et receptpligtigt middel som anvendes til fx. søvnforstyrrelser og angstbehandling, og det har en sløvende virkning.

Men brugen indebærer risiko for afhængighed og misbrug.

Hvis du eller en nær kæmper med afhængighed, er der hjælp at få hos os. Ring trygt på telefon 35 35 35 81 allerede i dag.

Benzodiazepiner og bivirkninger

Landsdækkende behandlinger

Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Hvad er benzodiazepiner?

Benzodiazepiner anvendes typisk til behandling af tre ting: Til at dæmpe angst, som sovemedicin og mod epilepsi og kramper. Det udskrives af læger, og det er derfor en receptpligtig medicin.

Benzodiazepiner er en stor gruppe af stoffer, hvis virkning minder utroligt meget om hinanden, og de er kendt under navnene benzoer, rohypnol, stesolid, tabs, bzd, xanax og stesoer.

Den primære forskel på de forskellige præparater er faktisk kun, hvor hurtigt stoffet optages og nedbrydes i kroppen.

Afhængighed af benzodiazepiner er en voksende bekymring i Danmark. Omkring hver femte danskere, der anvender benzodiazepiner, risikerer at udvikle afhængighed efter få måneders brug.

Virkning af benzodiazepiner og dosering

Benzodiazepiner får dig til at slappe af, dæmper angst og hjælper dig med at falde i søvn, fordi de påvirker dit centralnervesystem.

Du mærker ofte en hurtig effekt, især hvis du kæmper med uro eller angst. De er dog bedst til kortvarig brug, for hvis du tager dem over længere tid, kan du blive afhængig og få svært ved at stoppe igen.

Der findes både benzodiazepiner, der virker i få timer, og nogle der har effekt i flere dage.

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Bivirkninger ved Benzodiazepiner

Når du tager benzodiazepiner, kan du opleve bivirkninger som døsighed, der kan gøre det svært at fungere i hverdagen og gøre det farligt at køre bil.

Du kan også blive svimmel, hvilket øger risikoen for at falde, og have svært ved at koncentrere dig, så det bliver sværere at klare arbejde eller studier.

Hold øje med, hvordan du har det, og tal med din læge, hvis du oplever gener, så du får den bedst mulige behandling.

Læs også mere om: Hvad er et blandingsmisbrug?

Benzodiazepiner liste – kendte præparater

Der findes en bred vifte af benzodiazepiner, som næsten alle har identiske virkninger og bivirkninger.

Overordnet kaldes hele gruppen af benzodiazepiner også benzoer, benzo piller, tabs og bzd og er angstdæmpende medicin, som primært anvendes til behandlingen af angsttilstande og søvnløshed.

Nedenfor finder du en liste over de mest almindelige benzodiazepin-præparater og -lægemidler, der anvendes i Danmark:

Mest anvendte benzo præparater:

  • Diazepam (Stesolid)
  • Flunitrazepam (Rohypnol)
  • Hexalid
  • Lorazepam
  • Oxazepam
  • Oxabenz
  • Nitrazepam
  • Triazolam
  • Zolpidem
  • Zopiclon

Symptomer på afhængighed af benzodiazepin og diazepam

Hvis du bliver afhængig af benzodiazepiner, vil du ofte mærke en stærk trang til at tage mere medicin, end du egentlig har fået ordineret.

Måske føler du, at du skal tage større doser for at få samme effekt som før, fordi din krop vænner sig til stoffet. Det kan føre til, at du mister kontrollen over dit forbrug og risikerer alvorlige bivirkninger.

Prøver du at skære ned eller stoppe, kan du opleve ubehagelige abstinenser som angst, rysten, søvnproblemer og irritabilitet. Det kan føles svært at komme ud af, men vi er her for at hjælpe dig hele vejen.

Ønsker du behandling derhjemme?

Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?

Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.

Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.

Hvornår er det et misbrug?

Det kan være udfordrende at skelne mellem overforbrug og misbrug af benzodiazepiner.

Vær opmærksom på tegn som at bruge dem som rusmiddel eller kombinere dem med alkohol og andre stoffer.

Dette kan indikere misbrug. Vi fraråder kraftigt at blande benzodiazepiner med alkohol, da det kan forstærke den sløvende effekt og øge risikoen for farlige reaktioner.

Et blandingsmisbrug er en farlig cocktail, der kan føre til alvorlige sundhedsproblemer.

Læs også: Hvad er medicin?

Er du pårørende til pillemisbrug?

Vi tilbyder gratis hjælp til dig som pårørende.

Afhængighed påvirker hele familien, især ægtefæller og børn. Misbrug kan føre til skilsmisser, vold og stress. Forskning viser, at behandling er mere effektiv, når hele familien inddrages. Derfor fokuserer vi på familieorienteret terapi.

Du er ikke alene – vi støtter dig

Vi tilbyder familiesamtaler og gratis pårørendegrupper, hvor du kan møde andre i samme situation. Vi har også gratis pårørendeterapi.

Over 60% får hjælp gennem dig som pårørende

Hos AlfaRehab hjælper vi din familie med at håndtere misbrug og styrke jeres relationer. Over 60% af vores klienter starter behandling med støtte fra en pårørende.

Læs også: Gode råd til pårørende

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Nedtrapning frem for kold tyrker, når misbrug skal stoppes

Har du, eller én i din omgangskreds, benyttet benzodiazepiner regelmæssigt i længere tid, kan det være svært at stoppe med at tage medicinen.

Der kan opstå symptomer på abstinenser, som kan være livsfarlige, og derfor må man aldrig tage en ”kold tyrker”. Du skal i stedet på en nedtrapning af benzodiazepiner, som lægen skal være med til at facilitere.

Sammen med lægen laves der en plan for nedtrapning, som sørger for, at du langsomt får lavere og lavere doser af medicinen.

Hvis der er tale om et misbrug gennem længere tid, kan en nedtrapning af benzodiazepiner tage lang tid.

Og patienter kan risikere tilbagefald af den oprindelige sygdom – angst eller søvnløshed – uden korrekt tilbagetrækning.

Læs også: 17 sløvende og stimulerende stoffer

Abstinenser og abstinenssymptomer

Der kan opstå en række abstinenser, når du mindsker dine doser af benzodiazepiner, og derfor er det vigtigt, du kommer på en nedtrapning, når du skal stoppe på medicinen.

Abstinenserne opstår ikke kun ved personer, som har et decideret misbrug af benzodiazepiner.

Men derimod også ved patienter, hvor benzodiazepiner f.eks. er blevet benyttet ved alkoholabstinensbehandling samt akut angst og uro.

Abstinenser som følge af benzodiazepiner kan være angst og uro, søvnløshed, mareridt, depression, forvirring, hvileløshed, svimmelhed, rystelser, hjertebanken og kramper.

Det er vigtigt, at der tages hånd om disse i en behandling under lægeligt opsyn, hvor der følges op med professionel afhængighedsbehandling.

    Har du brug for hjælp til nedtrapning af benzodiazepin?

    Mistænker du, at du, eller én i din nære omgangskreds, har et overforbrug eller misbrug, som kræver hjælp? Så må du ikke tøve med at kontakte AlfaRehab.

    Vi står klar til at hjælpe, uanset om du har eventuelle spørgsmål omkring benzodiazepiner eller brug for hjælp til at komme i behandling med en tryg og sikker nedtrapning.

    Hos AlfaRehab hjælper vi nedtrapning som ambulant behandling. Her har du mulighed for at bo hjemme og passe en hverdag, mens du langsomt lærer at stoppe med brugen af benzodiazepin.

      Ønsker du behandling online?

      Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling online eller telefonisk?

      Ved denne type behandling sidder du hjemme, på din arbejdsplads eller hvor du føler dig tilpas og modtager den støtte og hjælp som du har behov for.

      Ofte stillede spørgsmål om benzodiazepiner

        Hvad gør benzoer?

        Benzoer øger GABA-aktiviteten i hjernen, hvilket giver beroligende effekter. Det er vigtigt at bruge dem ansvarligt og under lægens vejledning.

        Hvad er benzo?

        Benzoer, som er en forkortelse for benzodiazepiner, anvendes ofte kortvarigt til at håndtere angst, søvnproblemer og kramper. De skal bruges ansvarligt, og altid i samråd med en læge for at undgå afhængighed.

        Hvilke lægemidler er benzodiazepiner?

        De bruges til at mindske angst, søvnløshed og muskelspændinger. Almindelige typer inkluderer Diazepam og Lorazepam. Ved langvarig brug skal du være opmærksom på afhængighedsrisici.

        Er quetiapin et benzodiazepin?

        Quetiapin er ikke et benzodiazepin. Det er et antipsykotisk middel, der bruges til behandling af skizofreni og bipolar lidelse. Som altid bør det anvendes under nøje lægeligt opsyn og i henhold til lægens anvisninger.

        Hvad er krydser stoffer?

        Krydser-stoffer er andre stoffer, du enten tager sammen med eller i stedet for benzodiazepiner. Det øger risikoen for både afhængighed og skadelige bivirkninger.

        Hvilken medicin hjælper mod tankemylder?

        Mindfulness, yoga og samtaler med en psykolog kan hjælpe mod tankemylder. Tal med din læge om medicin eller andre muligheder, hvis tankerne fylder for meget.