Hash abstinenser – når du stopper med hash

Kort fortalt om hash abstinenser

• Hash abstinenser opstår, når kroppen og hjernen skal vænne sig til at fungere uden THC.
• Typiske symptomer er uro, irritabilitet, søvnproblemer, livlige drømme, nedsat appetit, koncentrationsbesvær og trang til hash.
• For mange er symptomerne tydeligst i den første uge.
• Søvnproblemer, uro og trang kan vare længere og udviklingen kan gå lidt op og ned.
• Abstinenser er ikke ens for alle. Forbrug, varighed og den enkeltes situation har betydning.
• Hvis det er svært at komme igennem perioden eller holde fast i et hashstop, kan professionel støtte hjælpe.

Hvad sker der i kroppen og hjernen, når man stopper med hash?

Ved regelmæssigt brug af hash vænner hjernen sig til påvirkningen fra THC. Når du stopper, forsvinder den påvirkning fra den ene dag til den anden, mens hjernen har brug for tid til at finde tilbage til en hverdag uden hash.

Det kan mærkes som uro, irritabilitet, koncentrationsbesvær, humørsvingninger eller trang til at ryge. Har hash været den måde, du normalt falder til ro på, kan uroen føles ekstra tydelig i starten.

Kroppen kan også reagere. Søvnen bliver ofte dårligere, appetitten kan ændre sig, og nogle sveder mere end normalt eller får meget livlige drømme.

For de fleste bliver abstinenserne mindre med tiden. Søvnproblemer, livlige drømme og psykisk uro kan dog hænge ved længere end de øvrige symptomer.

Typiske symptomer på hash abstinenser

Hash abstinenser kan være både psykiske og fysiske. Mange mærker flere symptomer på samme tid, mens andre kun oplever enkelte.

Typiske symptomer er:

• Uro og rastløshed
• Irritabilitet og kortere lunte
• Søvnproblemer
• Livlige eller intense drømme
• Humørsvingninger
• Koncentrationsbesvær
• Nedsat appetit
• Øget svedtendens, især om natten
• Nedtrykthed
• Stærk trang til at ryge hash igen

Det kan være svært at skelne mellem abstinenser og problemer, der allerede var til stede under forbruget.

Nogle af reaktionerne kan derfor ligne de bivirkninger og konsekvenser ved hash, man tidligere har oplevet.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit forbrug har udviklet sig til et problem, kan du også læse om de typiske tegn på hashmisbrug.

Hvad sker der dag for dag efter hashstop?

Der findes ikke ét forløb, der passer på alle. Her kan du se, hvordan den første tid efter et hashstop ofte ser ud.

De første 1 til 3 dage

Her mærker mange uro, søvnproblemer og tydelig trang til hash. Humøret kan svinge mere end normalt, og små ting kan irritere mere end ellers.

Dag 4 til 7

For nogle er denne periode den sværeste. Søvnen kan stadig være dårlig, og uro og trang kan fylde meget. Nogle får også livlige drømme eller føler sig mentalt trætte.

Uge 2

I løbet af anden uge oplever mange, at uro og irritabilitet fylder mindre, og at energien begynder at komme tilbage. Søvnen kan stadig drille.

Efter nogle uger

Mange oplever efterhånden mere overskud, bedre koncentration og et mere stabilt humør. Men udviklingen behøver ikke være helt jævn. Trang, dårlig søvn eller uro kan komme tilbage i perioder.

Hvis du oplever stærk paranoia, alvorlig psykisk uro eller symptomer, der minder om en psykose, bør du søge hjælp.

Hvor længe varer hash abstinenser?

For mange er den første uge den værste. Derefter begynder de fleste symptomer at fylde mindre.

Har du røget meget eller gennem længere tid, kan især søvnproblemer, humørsvingninger og trang hænge ved.

Nogle mærker udsving i flere uger, særligt hvis hash gennem længere tid har været tæt knyttet til bestemte vaner, situationer eller måder at håndtere stress og uro på.

Der er derfor ikke en bestemt dag, hvor hash abstinenser er overstået. Det vigtigste er, at symptomerne med tiden fylder mindre, og at hverdagen bliver lettere.

Hvorfor bliver søvnen ofte dårligere efter hashstop?

Søvnproblemer er noget af det, vi ofte hører om, når mennesker stopper med hash.

Har du været vant til at ryge om aftenen eller brugt hash til at falde til ro og sove, kan forskellen være meget tydelig, når du stopper.

Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne flere gange i løbet af natten eller opleve mere intense og livlige drømme.

Dårlig søvn kan samtidig gøre andre abstinenser mere mærkbare. Når man er træt, kan irritabilitet, uro og koncentrationsbesvær fylde mere.

Søvnen plejer at blive bedre igen, men for nogle tager det længere tid end de øvrige abstinenser.

Kan medicin hjælpe mod hash abstinenser?

Når søvnen er dårlig, uroen fylder, eller angsten tager til efter et hashstop, spørger mange, om medicin kan hjælpe mod abstinenserne.

Der findes ikke en bestemt medicin, der som standard fjerner hash abstinenser. Medicin er derfor ikke en fast del af et hashstop.

I nogle tilfælde kan en lægefaglig vurdering være relevant, især hvis du oplever svær søvnmangel, kraftig angst, depression eller andre psykiske symptomer. Eventuel medicinsk behandling bør altid vurderes individuelt af en læge.

Faste søvnvaner, struktur i hverdagen, bevægelse og støtte kan samtidig gøre abstinensperioden lettere at komme igennem.

Trang til hash efter man er stoppet

Trang kommer ikke nødvendigvis, fordi du har fysiske abstinenser. Den kan også dukke op i de situationer, hvor du normalt ville have røget.

Det kan for eksempel være om aftenen, efter arbejde, når man er alene, sammen med bestemte venner eller i perioder med stress og uro.

Derfor kan trangen også dukke op, efter de mest tydelige abstinenser er blevet mindre.

Vi møder ofte mennesker, der godt kan stoppe i en periode, men som oplever, at det er sværere at ændre de situationer og vaner, hvor hash tidligere havde en funktion.

Struktur i hverdagen, søvn, bevægelse og afstand til situationer, der udløser trang, kan gøre den første periode lettere.

Hvis du gentagne gange ender med at ryge igen, kan det være et tegn på, at du har brug for mere end bare at komme gennem selve abstinenserne.

Kan man stoppe med hash selv?

Ja, nogle kan stoppe med hash uden professionel behandling.

Men det kan være sværere, hvis du har røget regelmæssigt gennem længere tid, oplever kraftige abstinenser eller tidligere har forsøgt at stoppe og er begyndt igen.

Mange tænker, at de bare burde kunne stoppe. I praksis handler hashafhængighed sjældent kun om viljestyrke.

Hash kan være blevet en del af bestemte rutiner eller en måde at håndtere stress, uro, ensomhed eller andre problemer på. Når hashen forsvinder, står de situationer stadig tilbage.

Hvis du gerne vil have hjælp til selve forandringen og ikke kun information om abstinenserne, kan du læse om behandling af hashmisbrug.

Hvad mener man med udrensning af hash?

Mange bruger ordet udrensning om tiden efter et hashstop. Det er ikke en medicinsk behandling, men en almindelig måde at beskrive perioden efter, at man er stoppet med at ryge.

THC og dets nedbrydningsprodukter kan spores i kroppen længe efter sidste indtagelse, blandt andet fordi THC er fedtopløseligt. Det er ikke det samme som, at man har abstinenser, så længe THC kan spores i kroppen.

Hash abstinenser skyldes først og fremmest kroppens reaktion på, at et regelmæssigt forbrug stopper.

Hvis du med udrensning mener hjælp til at komme gennem selve stoppet og abstinenserne, kan du læse mere om anonym hashafvænning.

Hvornår bør man søge hjælp?

Det kan være en god idé at søge hjælp, hvis abstinenserne gør det svært at fungere i hverdagen, eller hvis du igen og igen begynder at ryge hash for at få uro, søvnproblemer eller trang til at forsvinde.

Du bør også reagere, hvis du oplever kraftig angst, paranoia, alvorlig psykisk uro eller andre symptomer, som bekymrer dig.

Hos AlfaRehab møder vi både mennesker, der allerede har forsøgt at stoppe flere gange, og mennesker, der kontakter os tidligt, fordi de gerne vil undgå, at hash kommer til at fylde mere.

Du behøver ikke vente, til situationen er blevet alvorlig, før du beder om hjælp.

Til pårørende

Det kan være hårdt at stå tæt på en person, der prøver at stoppe med hash.

Humøret kan svinge, tålmodigheden kan være mindre, og konflikter kan lettere opstå i den første periode. Det kan være svært at vide, om du skal presse på, hjælpe mere, trække dig eller lade personen være i fred.

Det hjælper ofte mere at være rolig og tydelig end at kontrollere, overvåge eller diskutere, når personen er påvirket af uro og søvnmangel.

Samtidig er det vigtigt, at du ikke kommer til at tage hele ansvaret for, om den anden stopper med hash. Du må gerne sætte grænser og passe på dig selv.

Hvis hashforbruget har påvirket hele familien eller relationen gennem længere tid, kan du læse mere om hjælp til pårørende til hashmisbrug.

Få hjælp til at stoppe med hash

Mange af dem, vi møder, passer stadig arbejde, studie eller familieliv udadtil, men kæmper med hash, abstinenser eller gentagne tilbagefald.

Du behøver ikke vente, til det bliver værre.

Ofte stillede spørgsmål om hash abstinenser

Her finder du korte svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte møder om hash abstinenser og perioden efter et hashstop.