Vælg en side

Anonym afvænning af stoffer: Hjælpen er fortrolig

Du kan få hjælp til din afhængighed uden at andre behøver at vide noget.

Du kan ringe, skrive og starte et diskret forløb, hvor du bestemmer tempoet, rammen og graden af anonymitet.

Kontakt os helt fortroligt for gode råd på: (45) 35 35 35 81.

Anonym afvænning af stoffer

Landsdækkende behandlinger

Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Hvorfor anonymitet gør det lettere at tage første skridt

Vi møder dig med ro, respekt og klare aftaler, så du kan fokusere på at få stofferne ud af hverdagen og livet tilbage i dine egne hænder.

Anonym misbrugsbehandling tager presset af skuldrene. Når du ikke skal forklare dig over for chefen, familien eller netværket, bliver der plads til ærlighed og forandring.

Anonymitet er ikke et skjul. Det er et trygt rum, der gør det muligt at handle, i stedet for at vente.

Det oplever du typisk:

  • Mindre skam og mindre frygt. Du kan tale åbent om det, der fylder.
  • Mere ro. Du bruger kræfterne på konkrete skridt i stedet for tankemylder.
  • Bedre greb om hverdagen. Du kan få hjælp på tidspunkter og måder, der passer til dit liv.

 

Omfattende anonym afvænning af stoffer

Vi har flere fysiske afdelinger i Danmark og kan tilrettelægge terapi-forløb, der passer til både dig og din kalender.

Du vælger selv hvor diskret du vil være – du kan være helt anonym, eller kun inddrage få personer.

 

Ønsker du behandling online?

Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling online eller telefonisk?

Ved denne type behandling sidder du hjemme, på din arbejdsplads eller hvor du føler dig tilpas og modtager den støtte og hjælp som du har behov for.

Sådan kan et anonymt forløb se ud

  • Første kontakt: Du kan kontakte os uden at oplyse cpr-nummer eller navn. Du får svar fra en erfaren behandler, der sammen med dig afklarer dine ønsker og behov.
  • Opstart: Du kan få en individuel plan med en kombination af fx samtaler, online sessioner og eventuelt deltage i en støtte gruppe, der kan hjælpe dig.
  • Rammen om anonymitet: I private, selvbetalte forløb kan vi holde din sag uden for offentlige registre. Ved anvendelse af offentlig finansiering under Serviceloven §101 følger vi de gældende muligheder for anonymitet.
  • Hjemmebehandling: Vores udkørende team kan komme til dig. Det er muligt at gennemføre et forløb i hjemmet på tidspunkter, der passer dig, og uden at andre skal involveres.

Offentlig betaling og tilskud efter §101 i Serviceloven

Du kan få rusmiddelbehandling, herunder afvænning fra stoffer, med offentlig betaling gennem Serviceloven §101. Det betyder, at kommunen kan betale dit behandlingsforløb.

  • Anonym ambulant indsats er mulig efter §101a for voksne, der ellers klarer sig selv og ønsker at trappe ned eller stoppe.
  • Vi hjælper dig med dialogen med kommunen, så du kan få et forløb, der passer til din situation.
  • Du kan også starte hos os og drøfte finansiering med kommunen. Vi rådgiver om næste skridt, uden at du forpligter dig til noget.

Vil du høre om din mulighed for offentlig betaling? Tag kontakt på (45) 35 35 35 81, så får du en klar plan for, hvordan du kommer i gang.

Forsikring og arbejdsgiverbetalt hjælp

Mange har en privat sundhedsforsikring via jobbet eller sin partner, der kan dække misbrugsbehandling.

Vi samarbejder med de fleste forsikringsselskaber og hjælper gerne med afklaring og papirarbejde. Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, tager vi gerne en anonym snak og skitserer dine muligheder.

  • Forsikring: Dækning afhænger af din ordning. Selskabet håndterer dine oplysninger fortroligt, og din arbejdsplads informeres som udgangspunkt ikke om din brug af ordningen.
  • Arbejdsgiver: Mange virksomheder vil gerne hjælpe medarbejdere i gang og kan finansiere forløb. For virksomheden er udgiften normalt fuldt fradragsberettiget.
  • Fleksibilitet: Du kan kombinere private samtaler, online sessioner og møder uden for arbejdstid, så det ikke forstyrrer dit arbejde.

 

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Pårørende og medafhængighed

Du er måske partner, forælder eller ven til én, der kæmper med stoffer. Måske føler du dig fanget mellem håb, bekymring og udmattelse.

Det er helt normalt at have det sådan, og du behøver ikke stå alene med det. Vi er her for at støtte dig – også selvom den, du holder af, ikke er klar til at tage imod hjælp endnu.

Hos os kan pårørende få:

  • Gratis individuel støtte og rådgivning
  • Viden om mønstre, grænser og kommunikation
  • Hjælp til at passe på dig selv, mens du støtter en, du holder af

Ofte gør små justeringer en stor forskel: klare aftaler, mindre kontrol, mere ro i et stoffrit liv.

Du kan starte anonymt og få konkrete råd til næste skridt. Inviter gerne din nærmeste med, når og hvis det giver mening for jer begge.

Udkørende behandling i hjemmet

Hvis du har særlige sociale eller psykiske udfordringer og har fået bevilget rusmiddelbehandling, kan vi komme til dig.

Måske passer det ikke ind i din hverdag at møde op et bestemt sted, eller måske føles det utrygt. Vores udkørende behandling er fleksibel og tilpasses din situation.

Vi kan mødes hjemme hos dig eller et andet sted, hvor du føler dig tryg. Samtaler og støtte kan foregå på dine præmisser, så du får den professionelle hjælp, der giver mening for dig.

Fordele ved hjemmeforløb:

  • Ingen transporttid og minimal forstyrrelse af din hverdag
  • Til borgere der ønsker en større grad af anonymitet.
  • Tæt kontakt med behandler og tættere kobling til de udfordringer, du møder derhjemme

 

Ønsker du behandling derhjemme?

Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?

Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.

Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.

Det første møde handler om dig

Du behøver ikke have styr på alt. Du fortæller, hvordan du har det lige nu, og hvad du ønsker at ændre. Vi giver dig et overskueligt overblik over dine muligheder for misbrugsbehandling.

Herunder behandling af et hashmisbrug, og en plan, der gør det muligt at starte i dag.

Du får en kontaktperson, du kan skrive til, også mellem møder. Små justeringer kan gøre en stor forskel – især søvn, kost, bevægelse og rutiner.

Værktøjer, der virker i hverdagen

Når behandling gør det hele overskueligt, er det lettere at holde fast. Vi arbejder med metoder, som er lette at bruge i praksis:

  • Trangkurver, så du kan se, at trangen topper og falder
  • Triggere og plan B, så du ikke bliver fanget på det forkerte ben
  • Struktur for søvn, måltider og mikro-pauser
  • Øvelser, der dæmper uro i kroppen

 

Online behandling, når du vil være helt diskret

Online behandling giver dig mulighed for at arbejde med dine udfordringer i trygge rammer, hvor du selv bestemmer, hvor og hvornår det passer dig.

Du kan deltage hjemmefra eller et andet sted, hvor du føler dig godt tilpas, og du vælger selv, hvor meget du vil dele.

Forløbet kan bestå af individuelle samtaler, digitale øvelser og gruppesamtaler, hvor fortrolighed altid er i fokus. Det giver dig ro til at tage næste skridt på dine egne vilkår.

Læs mere på: Online og anonym rusmiddelbehandling

Hvad med arbejde, familie og hverdag?

En stærk behandlingsplan tager højde for dit liv, ikke omvendt. Sammen lægger vi en realistisk struktur, der kan overholde i netop din hverdag.

  • Arbejde: Vi planlægger forløbene, så de ligger uden for dine arbejdstider, eller fx i pauser hvor det kan passe.
  • Familie: Vi kan inddrage dine nærmeste, eller hvem du ønsker at involvere – altid på dine præmisser. Ingen får oplysninger uden dit samtykke.
  • Tilbagefald: Skulle du få en svipser, taler vi om det uden at pege fingre eller virke skuffede. Fokus er på at komme tilbage på sporet.

 

Ofte stillede spørgsmål om anonym afvænning af stoffer:

Kan jeg være anonym hele vejen?

Ja, i private forløb kan du holde din sag uden for offentlige registre. Ved offentlig finansiering følger vi lovens muligheder for anonym ambulant indsats.

Kan I komme hjem til mig?

Ja, vi tilbyder udkørende behandling i hele landet, aftalt efter dit behov.

Finder min arbejdsplads ud af det?

Ikke gennem os. Hvis du bruger en privat forsikring, håndterer selskabet og AlfaRehab, qua tavshedspligt, dine oplysninger fortroligt. Ønsker du total diskretion, kan du vælge et selvbetalt forløb eller et anonymt kommunalt tilbud der tillader det.

Hvad hvis jeg ikke er klar til at stoppe helt?

Vi møder dig, hvor du er. Målet er varige ændringer. Det kan være nedtrapning, stop eller stabilisering, aftalt i fællesskab.

Klar til at tage det første skridt

Du kan starte med en anonym samtale i dag. Skriv anonymt til os eller ring, og få en plan, der passer til dig, din hverdag og dine mål.