Landsdækkende behandlinger
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Hvad er kokainmisbrug?
Et kokainmisbrug er en af de afhængigheder, hvor man utrolig hurtigt kan gå fra at prøve stoffet til rent faktisk at blive afhængig. For nogle begynder kokain som et stof, der bruges i sociale sammenhænge.
Med tiden kan brugen dog udvikle sig til kokain afhængighed, hvor stoffet begynder at fylde mere og mere i hverdagen.
Rigtig mange af dem, der er afhængige af kokain har startet med at prøve det til fester. De har oplevet en stor lykkerus og eufori, som har gjort, at de er blevet ved med at tage det.
For nogle kan forbruget hurtigt tage fart, og det kan blive sværere at stoppe, end man havde regnet med.
Hvordan starter et kokainmisbrug?
For mange begynder et kokain misbrug relativt uskyldigt. Stoffet bliver ofte prøvet første gang i sociale sammenhænge som fester, byture eller andre situationer, hvor energien og stemningen i forvejen er høj.
I starten oplever mange en følelse af øget selvtillid, energi og eufori. Det kan gøre det fristende at tage kokain igen i lignende situationer.
Over tid kan brugen dog udvikle sig fra lejlighedsvis indtag til et mere regelmæssigt forbrug. Når kroppen og hjernen vænner sig til stoffet, kan trangen til kokain blive stærkere, og det kan være svært at stoppe uden hjælp.
For nogle sker udviklingen hurtigt, mens den for andre sker mere gradvist. Hvis du vil vide mere om de tidlige signaler, kan du om læse mere om tegn på kokainmisbrug her.
Hvem bruger kokain?
I Danmark oplever vi, at kokainmisbrug ikke længere er begrænset til bestemte sociale grupper, men tværtimod ses på tværs af aldersgrupper og samfundslag.
Unge eksperimenterer ofte med kokain og alkohol i festmiljøer, hvor stofferne bruges til at øge energiniveauet, føle sig mere udadvendt og holde sig vågen længere.
Samtidig ser vi en stigende tendens blandt voksne, især i erhvervslivet, hvor kokain anvendes som et middel til at håndtere et højt arbejdspres, stress og krav om konstant præstation.
For mange bliver kokain en hurtig løsning til at opretholde et højt tempo i både arbejdsliv og sociale sammenhænge.
Men det kan føre til, at de har behov for beroligende midler, som fx. benzodiazepiner, til at håndtere de efterfølgende bivirkninger.
Tal fortroligt med en rådgiver
Du behøver ikke have alle svarene, før du tager kontakt. Vi lytter til din situation og hjælper dig med at finde den rigtige løsning.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Hvorfor bliver kokain så hurtigt vanedannende?
Kokain er stærkt vanedannende, og du kan hurtigt udvikle afhængighed af den opkvikkende effekt. Risikoen for at blive afhængig stiger, hvis du bruger kokain ofte eller over længere tid.
Når virkningen af kokain aftager, føler du dig typisk træt, uoplagt og i dårligt humør. Det kan gøre det fristende at tage en ny dosis for at få energien og den gode følelse tilbage.
Det er ofte set, at personer, der bruger steroider, også har et misbrug af kokain. Mange kombinerer de to stoffer for at opnå både øget energi og fysisk styrke.
Kokain og steroider kan forstærke hinandens negative virkninger, både fysisk og psykisk, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på denne sammenhæng.
Hvad er der i kokain?
Kokain er et stimulerende stof, der laves af bladene fra cocaplanten ved hjælp af forskellige kemikalier.
Det er et ulovligt rusmiddel, som findes i flere former, for eksempel som pulver, “crack” og “shufi”.
Oftest ses kokain som et hvidt pulver, der typisk bliver sniffet gennem næsen. Nogle vælger også at sprøjte det direkte ind i blodårerne eller opløse det i vand og drikke det.
I mere koncentrerede former, som crack eller freebase, kan kokain ryges.
Kokain kan gøre dig både fysisk og psykisk afhængig. Særligt crack og freebase er meget vanedannende og ekstra farlige for kroppen.
Tidligere kokainafhængig: Jeg følte mig aldrig god nok
Hvad koster kokain?
Prisen på kokain varierer afhængigt af kvalitet, mængde og hvor det købes. På det illegale marked kan prisen være høj, og mange oplever, at et stigende forbrug hurtigt bliver meget dyrt.
For personer med kokainmisbrug kan udgifterne til stoffet derfor vokse betydeligt over tid og skabe økonomiske problemer.
Tegn og symptomer på kokainmisbrug
Kokain er et hurtigtvirkende stof, som påvirker hjernens og kroppens nervesystem. Når man tager kokain, stiger blodtrykket, og mange oplever, at naturlige behov som søvn og sult midlertidigt forsvinder.
Et af de mest tydelige tegn på kokainmisbrug er en stærk trang – også kaldet cravings – efter stoffet.
Trangen kan blive så intens, at det bliver svært at kontrollere forbruget. For nogle begynder kokainen gradvist at fylde mere end arbejde, relationer og andre vigtige dele af livet.
Kokain og psykisk sygdom kan også have en sammenhæng, hvorfor brugen af kokain er yderst risikabel hvis du i forvejen oplever psykiske problemer.
Kokain er samtidig et af de stoffer, der kan skabe en meget stærk psykisk afhængighed. Derfor oplever mange, at misbruget over tid udvikler sig til en negativ spiral med både personlige og sociale problemer.
Selvom kokain i starten kan give en kortvarig følelse af energi, selvtillid og eufori, bliver rusen ofte hurtigt efterfulgt af ubehagelige symptomer som:
- Anspændthed og rastløshed
- Angst eller uro
- Stærk trang til kokain
- Irritabilitet og kort lunte
- Søvnproblemer
- Nedsat sexlyst eller rejsningsproblemer
Vil du læse mere om de typiske signaler, kan du se vores guide om tegn på kokainmisbrug, eller du kan kontakte os helt uforpligtende på (45) 35 35 35 81.
Hvad gør kokain ved kroppen og hjernen?
Kokain påvirker både kroppen og hjernen kraftigt, fordi stoffet stimulerer centralnervesystemet, hvilket ofte får mange til at spørge: er kokain farligt?
Når man indtager kokain, øges aktiviteten i hjernen, hvilket blandt andet får puls og vejrtrækning til at stige. Samtidig bliver blodtrykket højere, og kropstemperaturen kan også stige.
Mange oplever i starten en intens rus med en følelse af energi, selvtillid og opstemthed. Rusen fra kokain minder på nogle måder om virkningen fra andre stimulerende stoffer som amfetamin, men den varer ofte kortere tid.
Typisk varer rusen mellem en halv og en hel time. Når virkningen aftager, oplever mange en såkaldt “nedtur”, hvor man kan føle sig træt, irritabel eller nedtrykt.
Denne kontrast mellem rus og nedtur kan føre til, at nogle tager kokain igen for at genopnå følelsen af energi. Det øger dog risikoen for både forgiftning og alvorlige helbredsmæssige problemer ved længerevarende kokainmisbrug.
Vil du vide mere om, hvor længe stoffet kan spores i kroppen, kan du læse artiklen hvor længe bliver kokain i blodet.
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan brug af illegale stoffer føre til både personlige, helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Et stofmisbrug påvirker ikke kun den enkelte, men også familie, relationer og samfundet omkring.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Konsekvenser ved kokainmisbrug
Et kokainmisbrug kan få store konsekvenser for både krop og psyke. Konsekvenserne kan vise sig både fysisk, psykisk og socialt og udvikler sig ofte gradvist, hvis misbruget fortsætter over længere tid.
Når kokain bruges gentagne gange, bliver kroppen udsat for en betydelig belastning, som i nogle tilfælde kan føre til alvorlige helbredsproblemer.
Fysiske konsekvenser
Kokain påvirker blandt andet hjertet og blodkarrene. Det kan øge risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og andre farlige tilstande – også hos mennesker, der ellers er unge og raske.
Langvarigt brug kan også føre til forhøjet blodtryk og andre belastninger af kroppens kredsløb, som i værste fald kan blive livstruende.
Psykiske konsekvenser
Samtidig kan kokain påvirke hjernen og den mentale trivsel, hvilket kan føre til symptomer på misbrug.
Mange oplever symptomer som angst, depression, hukommelsesproblemer og paranoia. Nogle bliver også mere irritable og reagerer stærkere i konflikter end tidligere.
Ved længere tids misbrug kan de psykiske problemer blive mere udtalte og i nogle tilfælde udvikle sig til alvorlige psykiske tilstande.
Sociale konsekvenser
Over tid kan disse udfordringer gøre det sværere at fungere i hverdagen. Arbejde, uddannelse og relationer til familie og venner kan blive påvirket.
For nogle udvikler misbruget sig til en negativ spiral, hvor både økonomi, relationer og livskvalitet gradvist bliver forringet.
Du kan læse mere om de helbredsmæssige risici i artiklen om kokain bivirkninger.
Er du bekymret for dit kokainforbrug?
Hvis kokain begynder at fylde for meget i dit liv, kan det være svært at håndtere alene. En samtale kan være første skridt mod forandring.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Abstinenser fra kokain
Når du forsøger at skære ned eller stoppe, vil du ofte opleve abstinenser fra kokain. Det er en naturlig del af processen, når kroppen vænner sig til at undvære stoffet.
Kokain abstinenser kan være både fysiske og psykiske, og mange oplever, at symptomerne kommer i dagene efter, at man er stoppet med at tage kokain.
Typiske symptomer på kokainabstinenser kan være:
- intens trang til kokain
- træthed og udmattelse
- søvnproblemer eller urolige nætter
- depression og angst
- irritabilitet og humørsvingninger
- nedsat appetit
For mange kan disse symptomer føles overvældende. Derfor kan det være en stor hjælp at få professionel støtte og kokainbehandling, når man ønsker at stoppe med kokain.
Den rette hjælp kan gøre processen mere tryg og øge chancen for at bryde afhængigheden.
Hvor længe varer et kokainmisbrug?
Hvor længe et kokainmisbrug varer, kan variere meget fra person til person. For nogle udvikler brugen sig hurtigt fra lejlighedsvis indtag til et egentligt misbrug, mens det for andre sker mere gradvist over længere tid.
Kokain er et stof, der kan skabe en stærk psykisk afhængighed. Derfor oplever mange, at det bliver sværere at stoppe, jo længere tid misbruget har stået på.
Det skyldes blandt andet, at kroppen og hjernen vænner sig til stoffets påvirkning, og at trangen til kokain kan blive mere intens.
Et kokainmisbrug kan vare fra måneder til flere år, især hvis man ikke får hjælp til at bryde mønstret.
Mange forsøger flere gange at stoppe på egen hånd, men oplever tilbagefald, fordi både vaner, sociale situationer og abstinenser kan gøre det svært at holde fast i beslutningen.
Jo tidligere man reagerer på tegnene, desto større er chancen for at bryde misbruget. Hvis du ønsker at stoppe med kokain og få støtte i processen, kan du læse mere om mulighederne for behandling af kokainmisbrug.
Kan man stoppe med kokain selv?
Nogle mennesker kan stoppe med kokain på egen hånd, men for mange er det svært uden støtte.
Kokain kan skabe en stærk psykisk afhængighed, og trangen til stoffet kan gøre det svært at holde fast i beslutningen om at stoppe.
Mange oplever derfor tilbagefald, især hvis de står alene med udfordringerne. Hvis du ønsker at få hjælp til kokainmisbrug, kan du her læse mere om mulighederne.
Hvis du genkender nogle af tegnene på kokainmisbrug hos dig selv eller en du holder af, kan professionel hjælp gøre en stor forskel.
Mange oplever, at det er lettere at bryde afhængigheden med støtte og struktur.
Tal fortroligt med en rådgiver
Mange oplever, at det første skridt er det sværeste. Hos AlfaRehab kan du få fortrolig rådgivning og støtte til at bryde et kokainmisbrug.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Behandling af kokainmisbrug
Vi tilbyder omfattende og individualiserede behandlingsforløb, som er målrettet dig, der ønsker at bryde et kokainmisbrug.
Ønsker du at se priser eller undersøge mulighederne for at bruge din sundhedsforsikring, kan du læse mere under priser på rusmiddelbehandling.
Hvis du er i tvivl om, hvor alvorligt dit eller en nærtståendes kokainmisbrug er, kan du altid kontakte os for en fortrolig og uforpligtende samtale. Sammen kan vi vurdere, hvilken hjælp der giver bedst mening.
Indledende samtale
Behandlingen starter med en grundig vurdering af din situation og dine behov. Sammen lægger vi en plan for et behandlingsforløb, der passer til dig.
Psykologisk støtte
Gennem samtaler og terapi med erfarne behandlere arbejder vi med de bagvedliggende årsager til misbruget og hjælper dig med at udvikle sunde strategier til at håndtere udfordringer i hverdagen.
Individuel og gruppeterapi
Behandlingen kan bestå af både individuelle samtaler og gruppeterapi. Her får du mulighed for at dele erfaringer, få støtte og lære af andre, der står i en lignende situation.
Livsstilsændringer og tilbagefaldsforebyggelse
Vi arbejder med at skabe stabile og sunde vaner i hverdagen. Samtidig lærer du metoder til at håndtere cravings og forebygge tilbagefald.
Støtte til pårørende
Vi tilbyder også rådgivning og samtaler til dine pårørende, da et stærkt netværk ofte spiller en vigtig rolle i et behandlingsforløb.
Efterbehandling og opfølgning
Når behandlingen afsluttes, følger vi fortsat op på din udvikling og støtter dig i at fastholde de positive forandringer.
Vores behandlingstyper
Du kan starte med en fortrolig afklaring og få et forløb, der passer til dit liv, ikke omvendt, og du kan vælge mellem flere muligheder, alt efter hvor meget støtte du har brug for:
- Ambulant misbrugsbehandling: Samtaler og struktur, mens du passer arbejde og familie og bor hjemme i eget hjem.
- Dagbehandling: Et mere intensivt forløb på 3 eller 5 dage, men hvor du stadig sover hjemme og kan passe dine forpligtelser.
- Udkørende behandling: Hvis du føler dig mere tryg fx. hjemme, eller har udfordringer ved at møde op på et behandlingscenter.
- Digital behandling: Få din hjælp online eller via. telefon - en meget fleksibel løsning og til dig som ikke har behov for intensiv behandling.
Få hjælp til kokainmisbrug
Hvis du oplever, at kokain er begyndt at fylde for meget i dit liv, kan det være svært at bryde mønstret alene. Mange oplever, at det første skridt er det sværeste – men du behøver ikke stå med det selv.
Hos AlfaRehab tilbyder vi fortrolig rådgivning og professionel hjælp til mennesker med kokainmisbrug. Sammen kan vi finde ud af, hvilken støtte eller behandling der giver bedst mening i din situation.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale på (45) 35 35 35 81.
Mange oplever, at det er svært at stoppe alene. Derfor kan kokain afvænning med professionel støtte være en vigtig del af processen mod et liv uden afhængighed.
Du kan også læse mere om mulighederne for kokainafvænning.
Er du pårørende til en kokainmisbruger?
Et kokainmisbrug påvirker ikke kun personen selv, men også familie og venner. Hvis du er pårørende til kokainmisbruger, kan det være svært at vide, hvordan du bedst hjælper.
I mange tilfælde er det faktisk en pårørende, der tager det første skridt mod forandring. Hos AlfaRehab oplever vi, at over 60 % af dem, der starter i behandling, har fået støtte fra en pårørende til at søge hjælp.
Samtidig kan det at være tæt på et misbrug også påvirke ens egen trivsel. Nogle pårørende udvikler mønstre, hvor de i høj grad forsøger at kontrollere eller kompensere for misbruget – noget der ofte beskrives som tegn på medafhængighed.
Derfor tilbyder AlfaRehab gratis rådgivning og støtte til pårørende – uanset om personen med misbrug er i behandling hos os eller endnu ikke har søgt hjælp.
Ønsker du behandling derhjemme?
Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?
Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.
Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.
Ofte stillede spørgsmål om kokainmisbrug
Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om kokainmisbrug, symptomer, abstinenser og muligheder for behandling.
Hvor længe er kokain i kroppen?
Kokain kan typisk spores i blod og spyt i op til et døgn efter indtagelse, mens det i urin ofte kan spores i 2-4 dage. Hvor længe stoffet kan måles, afhænger blandt andet af mængden, hvor ofte det bruges, og kroppens stofskifte.
Hvor længe varer en kokainrus?
En kokainrus varer normalt mellem 20 og 60 minutter. Når rusen aftager, oplever mange en såkaldt nedtur, hvor man kan føle sig træt, irritabel eller nedtrykt.
Hvad er de typiske tegn på kokainmisbrug?
Tegn på kokainmisbrug kan være stærk trang til kokain, søvnproblemer, irritabilitet, humørsvingninger og ændringer i adfærd. Mange oplever også, at arbejde, økonomi eller relationer begynder at blive påvirket.
Hvilke abstinenser får man, når man stopper med kokain?
Når man stopper med kokain, kan man opleve abstinenser som stærk stoftrang, træthed, søvnproblemer, irritabilitet, angst og depression. Symptomerne kan gøre det svært at stoppe uden støtte.
Kan man stoppe med kokain selv?
Nogle kan stoppe på egen hånd, men mange oplever tilbagefald, fordi både trangen til stoffet og vaner kan være svære at bryde alene. Professionel støtte kan gøre processen mere tryg og øge chancen for at lykkes.
Klar til at tage næste skridt?
Hvis kokainmisbrug fylder i dit liv – eller hos en du holder af – kan det være svært at vide, hvad man skal gøre. En fortrolig samtale kan være første skridt mod forandring.
Ring, eller send os en besked, i dag og få en uforpligtende vurdering af din situation.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.