Vælg en side

Kokain bivirkninger – Når kroppen og psyken begynder at reagere

Kokain kan give uro, høj puls, søvnproblemer og angst – både under og efter rusen. Det kan påvirke din hverdag, dine relationer og dit overskud.

Hos AlfaRehab kan du og dine pårørende få fortrolig hjælp. Ring på (45) 35 35 35 81 eller send en anonym besked.

Kokainbivirkninger

Landsdækkende behandlinger

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Kort fortalt om kokain bivirkninger

  • Kokain kan give uro, angst og høj puls
  • Mange får søvnproblemer og oplever en markant nedtur bagefter
  • Kokain påvirker både krop og psyke
  • Risikoen for afhængighed vokser ved hyppigt brug
  • Nogle oplever paranoia, depression eller hjerteproblemer

Hvordan virker kokain?

Kokain er et stimulerende stof, der hurtigt sætter gang i både krop og sind. Mange beskriver, at de får et kortvarigt energiboost, føler sig mere selvsikre og fulde af overskud.

Samtidig kan kroppen reagere med hurtigere puls, højere blodtryk og mindre appetit. Nogle bliver mere snakkesalige og impulsive, mens andre mærker uro allerede under rusen.

Men virkningen er kort. Når den aftager, oplever mange træthed, irritabilitet og en stærk trang til at tage mere for at få følelsen tilbage.

Hvad er de mest almindelige bivirkninger ved kokain?

Kokain påvirker mennesker forskelligt. Nogle mærker især uro, søvnproblemer og angst, mens andre oplever kraftige nedture eller problemer med hjertet og kroppen.

  • Hurtig puls og uro: Kokain får dit hjerte til at slå hurtigere og kan give indre uro.
  • Søvnproblemer: Du kan få svært ved at sove og føle dig udmattet.
  • Angst og irritabilitet: Stoffet kan udløse angst og gøre dig mere irritabel.
  • Nedsat appetit: Mange mister lysten til mad og taber sig.
  • Rastløshed: Tankerne kører, og det kan være svært at slappe af.
  • Kraftig nedtur: Når rusen aftager, kan du føle dig trist og energiforladt.

 

Psykiske bivirkninger ved kokain

Kokain påvirker ikke kun kroppen, men rammer også psyken hårdt.

Mange oplever angst, uro og humørsvingninger både under og efter rusen. Det er almindeligt at føle sig mere mistroisk, irritabel eller have svært ved at finde ro.

Når rusen aftager, følger ofte en markant nedtur med lav energi og dårligt humør. Trangen til at tage mere kokain kan blive stærkere for at undgå ubehaget, men det øger risikoen for afhængighed.

Vi ser ofte, at et stort eller hyppigt forbrug af kokain kan føre til alvorlige psykiske problemer som paranoia, depression og i nogle tilfælde kokain psykose, hvor virkelighedsopfattelsen svigter.

Kortvarige kokain bivirkninger

Bivirkninger ved kokain kan komme både under rusen og kort tid efter.

Hvor voldsomme de bliver, afhænger blandt andet af, hvor meget du tager, om du har sovet, og om du samtidig har drukket alkohol eller taget andre stoffer. Også hvor ofte du bruger kokain, spiller en rolle.

Mange oplever uro, angst, hurtig puls, spændinger i kroppen, nedsat appetit og problemer med at slappe af. Det er også almindeligt at få dårligere dømmekraft og tage flere chancer end normalt.

Hos nogle kommer symptomerne hurtigt, mens andre først mærker dem tydeligt, når rusen er aftaget.

Nedturen efter kokain

Mange fortæller, at bivirkningerne dagen efter kokain kan føles mindst lige så voldsomme som selve rusen. Når effekten aftager, oplever du ofte et stort fald i energi og humør.

Det er helt normalt at være træt, trist, irritabel eller rastløs, og flere beskriver en følelse af tomhed eller meningsløshed. For nogle melder der sig også en stærk trang til mere kokain for at slippe væk fra ubehaget.

Den nedtur, der rammer dagen efter, hænger tit sammen med begyndende abstinenser. Hvis det sker igen og igen, kan kokain hurtigt komme til at styre både dine weekender, din økonomi og din hverdag.

Hvad gør kokain ved kroppen?

Kokain sætter kroppen under pres og får hjertet til at arbejde hårdere. Mange oplever, at både søvn, appetit, energi og koncentration bliver påvirket negativt.

Hvis du bruger kokain over længere tid, kan du mærke vægttab, dårlig søvn og mindre overskud. Kroppen kan føles urolig, og det kan være svært at finde ro.

Flere af vores klienter fortæller, at det også går ud over relationer og arbejdsliv.

I alvorlige tilfælde kan kokain føre til forgiftning, forstyrrelser i hjerterytmen eller andre akutte problemer, der kræver hurtig hjælp.

    Langtidseffekter og senfølger af kokainmisbrug

    Når kokain bruges gennem længere tid, ser vi ofte, at flere områder af livet bliver påvirket.

    Mange fortæller om en voksende følelse af depression og angst, som kan gøre det svært at overskue hverdagen. Koncentrationsbesvær er også almindeligt, og det kan gå ud over både arbejde og studier.

    Økonomiske problemer opstår let, fordi forbruget ofte stiger, og det kræver større mængder kokain for at opnå samme virkning som før.

    Det kan skabe afstand til familie og venner, da relationerne bliver belastet af både forbruget og de psykiske bivirkninger.

      Er kokain begyndt at fylde for meget?

      Du behøver ikke vente på, at problemerne vokser sig store, før du søger hjælp.

      Hos AlfaRehab kan du få anonym og fortrolig støtte til kokainproblemer – enten ambulant, online eller hjemme hos dig, alt efter hvad der passer dig bedst.

      Kontakt os trygt med en anonym besked, eller et uforpligtende opkald for gode råd og sparring.

      {

      Der er ofte også følelser af skyld og skam, og der kan være stor frygt forbundet med både at have et misbrug og at gå i behandling.

      Læs interview med misbrugsbehandler Kia fra AlfaRehab

      Hvornår bliver bivirkninger tegn på et kokainmisbrug?

      Du kan være på vej ind i et kokainmisbrug, når bivirkningerne begynder at fylde mere i din hverdag.

      Mange, vi taler med, fortæller, at det starter med enkelte symptomer som træthed, uro eller humørsvingninger, men at de hurtigt bliver mere markante.

      Mange oplever også, at der gradvist skal mere kokain til for at få samme rus som før, og et misbrug bliver sværere at ignorere.

      Vi hører ofte, at forsøg på at skjule forbruget skaber stress og afstand til familie og venner. Det kan også gå ud over arbejde og sociale relationer, fordi kokainens påvirkning gør det svært at være til stede og fungere som før.

      Når bivirkningerne begynder at styre din dagligdag, er det et tydeligt tegn på, at kokain fylder for meget og, at du kan have brug for professionel hjælp.

      Kan man dø af kokain?

      Ja, kokain kan i værste fald være livstruende. Stoffet øger risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og alvorlige rytmeforstyrrelser i hjertet.

      Risikoen bliver endnu større, hvis du tager store mængder, bruger kokain ofte, eller blander det med alkohol eller andre stoffer.

      Det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis du eller en anden får brystsmerter, besvimer, får lammelser, talebesvær eller reagerer voldsomt psykisk. I sådanne situationer skal du straks søge akut hjælp.

      Kan man komme ud af kokainmisbrug?

      Ja, det er muligt at komme ud af et kokainmisbrug. Mange opdager først, at kokain er blevet et problem, når de mærker uro, nedture eller at der skal tages mere kokain ad gangen for at opnå samme rus som tidligere.

      Vi møder både mennesker, der kun har brugt kokain i en kort periode, og andre hvor forbruget har stået på i længere tid. For de fleste begynder hjælpen og vejen ud af misbruget, med en fortrolig samtale, hvor vi sammen finder ud af, hvad der skal til.

      Behandlingen bliver tilpasset din hverdag og kan fx. foregå ambulant, online eller hjemme hos dig, alt efter hvad der passer dig bedst. Det er heller ikke ualmindeligt, at det er en pårørende, der først tager kontakt for at få hjælp til en, de holder af.

      {

      Den gamle Dan vidste godt hvad, der var rigtigt, men jeg ignorerede det. I dag ved jeg, at følelser er dit moralske kompas og i dag lytter jeg til dem.

      Læs historien om Dan der er tidligere misbruger

      Ofte stillede spørgsmål om kokain bivirkninger

      Mange opdager først bivirkningerne ved kokain, når kroppen eller hverdagen begynder at sige fra. Her har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi ofte får om kokain, bivirkninger og tegn på, at forbruget er ved at tage overhånd.

      Hvad er de mest almindelige bivirkninger ved kokain?

      De mest almindelige bivirkninger er hurtig puls, uro, søvnproblemer, angst, irritabilitet og nedsat appetit. Mange oplever også en psykisk nedtur, når rusen forsvinder.

      Kan kokain give angst og paranoia?

      Ja, kokain kan påvirke din psyke og give både angst, tankemylder og paranoia. Nogle mærker det under rusen, mens andre især oplever det bagefter eller ved længere tids brug.

      Hvad gør kokain ved kroppen?

      Kokain belaster både hjerte og nervesystem. Du kan opleve forhøjet puls, højt blodtryk, spændinger, søvnproblemer og mindre appetit.

      Hvornår er bivirkninger tegn på kokainmisbrug?

      Hvis kokain begynder at fylde mere i din hverdag, påvirker dit humør, dine relationer eller gør det svært at stoppe, kan det være tegn på et misbrug.

      Kan man få hjælp til at stoppe med kokain?

      Ja, du kan få anonym og fortrolig hjælp hos AlfaRehab. Behandlingen tilpasses din hverdag og kan foregå ambulant, online eller hjemme hos dig.

      Har du brug for hjælp nu?


      Kontakt os anonymt og fortroligt


      Få en uforpligtende forsamtale


      Vi tilpasser forløbet til din hverdag – hjemme, online eller hos os


      Du kan få anonym og gratis hjælp


      Tag første skridt – vi hjælper dig i gang