Stop med antidepressiv medicin på en sikker måde

Stop med antidepressiv – sådan trapper du sikkert ned

At stoppe med antidepressiv medicin er for mange en stor beslutning.

• Måske har du det bedre og ønsker at stå på egne ben.
• Måske oplever du bivirkninger, der fylder for meget.
• Eller måske er du i tvivl om, hvorvidt medicinen stadig er nødvendig.

Uanset årsagen er det vigtigt at vide: Antidepressiv medicin bør ikke stoppes brat. En tryg og planlagt nedtrapning er afgørende for både din fysiske og psykiske stabilitet.

Hvorfor vil man stoppe med antidepressiv medicin?

Der kan være mange grunde til at overveje at stoppe:

• Symptomerne er aftaget
• Du oplever bivirkninger
• Du føler dig følelsesmæssigt “flad”
• Du ønsker at prøve uden medicin
• Du planlægger graviditet

For nogle handler det også om identitet og selvstændighed – et ønske om ikke at være afhængig af medicin i hverdagen.

Det er helt legitimt at stille spørgsmålet: Har jeg stadig brug for det her?

Hvad sker der, hvis man stopper brat?

Pludseligt ophør med antidepressiv medicin kan føre til det, man kalder seponeringssymptomer. Det er ikke det samme som tilbagefald af depression – men det kan føles voldsomt.

Typiske symptomer kan være:

• Svimmelhed
• “Elektriske stød” i kroppen
• Kvalme
• Søvnproblemer
• Angst og uro
• Irritabilitet
• Influenzalignende symptomer

Symptomerne kan opstå få dage efter stop og vare fra dage til uger – i nogle tilfælde længere. Derfor anbefales altid gradvis nedtrapning.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine symptomer skyldes abstinenser, kan du læse mere på vores samlede side om lykkepiller.

Sådan foregår en sikker nedtrapning

En sikker nedtrapning sker i samarbejde med læge. Tempoet afhænger af:

• Hvilket præparat du tager
• Hvor længe du har været i behandling
• Hvilken dosis du får
• Din tidligere sygdomshistorik

Ofte reduceres dosis i små trin over uger eller måneder.

Hvis du for eksempel tager citalopram eller et andet SSRI-præparat, vil nedtrapningen typisk ske gradvist med justeringer undervejs.

Det vigtigste er, at kroppen får tid til at tilpasse sig.

Tilbagefald eller nedtrapningssymptomer?

Det kan være svært at skelne mellem:

• Et reelt tilbagefald af depression
• Midlertidige nedtrapningssymptomer

Nedtrapningssymptomer kommer ofte hurtigt efter dosisreduktion og kan svinge i intensitet. Et tilbagefald udvikler sig typisk mere gradvist og ledsages af de oprindelige symptomer.

Hvis du er i tvivl, er det vigtigt at søge lægefaglig vurdering fremfor selv at justere dosis.

Hvor lang tid tager det at stoppe?

Der findes ikke én rigtig tidsramme. Nogle kan trappe ud over 6–8 uger, mens andre har brug for flere måneder. Jo længere tid man har taget medicinen, desto langsommere bør nedtrapningen ofte foregå.

Psykologisk afhængighed – når det føles umuligt at stoppe

Antidepressiv medicin er ikke klassisk vanedannende. Der opstår ikke rus eller fysisk craving som ved benzodiazepiner eller opioider.

Men nogle oplever:

• Angst ved tanken om at undvære medicinen
• Frygt for at “falde sammen” uden den
• Gentagne mislykkede nedtrapningsforsøg
• Egen justering af dosis

Her bevæger vi os ind i et område, hvor forholdet til medicinen begynder at fylde mere end selve behandlingen.

I sjældne tilfælde kan antidepressiv medicin også indgå i et bredere forbrugsmønster sammen med alkohol eller andre præparater. Hvis brugen udvikler sig uhensigtsmæssigt, kan det være relevant at læse mere om medicinmisbrug og behandling.

Antidepressiv og alkohol under nedtrapning

Alkohol kan forstærke:

• Uro
• Søvnproblemer
• Humørsvingninger

Under nedtrapning er nervesystemet mere følsomt. Derfor kan selv mindre mængder alkohol påvirke dig kraftigere end normalt.

Hvis alkohol begynder at blive en måde at “regulere” ubehag på under nedtrapningen, er det vigtigt at tage det alvorligt.

Hvad kan støtte dig under nedtrapning?

Medicinen er ofte kun én del af behandlingen. Når den fjernes, bliver det endnu vigtigere at have andre støttende elementer:

• Samtaleterapi
• Struktur i hverdagen
• Motion
• Regelmæssig søvn
• Støtte fra pårørende

Hvornår bør man søge hjælp?

Du bør søge professionel hjælp, hvis:

• Du gentagne gange forsøger at stoppe uden at lykkes
• Du øger dosis igen uden lægelig aftale
• Du kombinerer medicinen med alkohol eller andre stoffer
• Du oplever kontroltab

Hvis forholdet til medicinen har udviklet sig til afhængighed eller indgår i et bredere medicinmisbrug, findes der hjælp.

Hos AlfaRehab arbejder vi med behandling af medicinmisbrug, herunder situationer hvor antidepressiv medicin er blevet en del af et problematisk forbrugsmønster.

Her handler det ikke om skyld – men om at genoprette balance og kontrol.

Er det altid rigtigt at stoppe?

Nej.

For nogle mennesker er antidepressiv medicin en nødvendig og stabiliserende del af livet – på samme måde som insulin kan være det for en diabetiker. At stoppe bør ikke være et mål i sig selv.

Det rigtige spørgsmål er ikke: “Kan jeg klare mig uden?” Men: “Hvad giver mig mest stabilitet og livskvalitet?”

FAQ – Stop med antidepressiv medicin