Anonym rådgivning og behandling
Mulighed for betaling via din Sundhedsforsikring
Erfarne behandlere med specialviden
Vores tilbud til pårørende
Gratis pårørendeforløb
6 mødegange i en fast gruppe med op til 10 deltagere. Vi åber døren kl. 15.00.
Tirsdage kl. 15.30 til 17.30
Individuelle samtaler
Få hjælp med udgangspunkt i din eller familiens konkrete situation.
Fra 600 kr. pr. samtale
Leder du efter tider og ændringer?
Hvis du allerede er tilknyttet et pårørendeforløb hos os, kan du finde opdaterede tider, ændringer og praktisk information på siden pårørende tider. – Vi anbefaler, at du tjekker siden inden fremmøde, hvis du er i tvivl.
Gratis pårørendeforløb
Vores gratis pårørendeforløb er for dig, der er over 18 år og er tæt på et menneske med afhængighed eller et problematisk forbrug.
Forløbet består af seks mødegange i en fast gruppe med op til 10 deltagere. I følges ad gennem hele forløbet og har mulighed for at opbygge et trygt og fortroligt fællesskab.
Gruppen ledes af erfarne behandlere med særlig viden om afhængighed og om de udfordringer, der kan opstå, når man står tæt på.
Du behøver ikke have en pårørende i behandling hos AlfaRehab for at deltage.
Næste pårørendeforløb
- Tid: Tirsdage kl. 15.30–17.30
- Antal mødegange: 6
- Deltagere: Op til 10 personer
- Pris: Gratis
Fra kl. 15.00 serverer vi kaffe og te. Du er velkommen til at komme lidt før, hilse på de øvrige deltagere og få en rolig start inden dagens program.
Hvad arbejder vi med?
De seks mødegange tager udgangspunkt i nogle af de udfordringer, mange pårørende oplever. Forløbet veksler mellem faglig viden, refleksion, konkrete redskaber og dialog.
Vi arbejder blandt andet med:
- Forståelse af afhængighed og hvordan den påvirker familien
- Følelsesmæssige reaktioner ved at være pårørende
- Stress og kroppens reaktioner på længerevarende belastning
- Grænser og ansvar – hvad er dit ansvar, og hvad er ikke?
- Kommunikation og relationer
- Skyld, skam og bekymringer
- Egenomsorg og selvmedfølelse
- Håb, handlemuligheder og vejen videre
Fokus er på dig – ikke på at ændre den anden
Som pårørende kan det være naturligt at bruge meget energi på at forsøge at hjælpe den, man holder af. Men du kan ikke altid kontrollere den andens valg eller få vedkommende til at ændre sit forbrug.
Derfor handler forløbet først og fremmest om dig og din situation.
Målet er, at du får større forståelse for dine egne reaktioner og flere muligheder for at passe på dig selv, sætte grænser og håndtere relationen til den, du er pårørende til.
Tilmelding til næste pårørendeforløb
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Vil du med på næste hold, eller er du i tvivl om, hvorvidt forløbet passer til dig, kan du kontakte vores koordinator her:
Individuelle samtaler, par- og familiesamtaler
Du kan også få hjælp i samtaler, hvor vi tager udgangspunkt i netop din eller jeres situation.
AlfaRehab tilbyder individuelle samtaler for pårørende samt par- og familiesamtaler. Det kan være den rigtige løsning, hvis du ønsker et mere individuelt forløb.
Det kan også være relevant, hvis I har brug for at arbejde med de udfordringer, afhængigheden har skabt i familien eller parforholdet.
Du behøver ikke have en pårørende i behandling hos AlfaRehab for at benytte tilbuddet.
Individuelle samtaler
I en individuel samtale er fokus på dig og det, du står i.
Det kan blandt andet handle om bekymringer, konflikter, grænser, skyldfølelse eller usikkerhed om, hvordan du skal håndtere relationen til den, du er pårørende til.
Samtalerne giver dig mulighed for at arbejde mere konkret med din egen situation sammen med en erfaren behandler.
Par- og familiesamtaler
Afhængighed kan påvirke relationerne i hele familien. Kommunikation kan blive vanskelig, konflikter kan fylde mere, og rollerne i familien kan ændre sig over tid.
I par- og familiesamtalerne arbejder vi med de udfordringer, I oplever sammen.
Formålet er blandt andet at skabe større forståelse, styrke kommunikationen og finde nye handlemuligheder i familien eller parforholdet.
Pris for samtaler
Hvis din pårørende er indskrevet hos AlfaRehab: 600 kr. pr. samtale.
Hvis din pårørende ikke er indskrevet hos AlfaRehab: 800 kr. pr. samtale.
Kontakt os hvis du ønsker at høre mere, eller booke en samtale.
Du kan få hjælp, selvom den anden ikke er klar
Du behøver ikke vente på, at den person, du er pårørende til, erkender problemet eller begynder i behandling.
Både det gratis pårørendeforløb og vores individuelle tilbud kan bruges, uanset hvor den anden person befinder sig i forhold til sit forbrug eller sin afhængighed.
Det betyder, at du kan begynde at få hjælp til din egen situation allerede nu.
Vil du i stedet blive klogere på, hvordan du kan håndtere relationen til et menneske med afhængighed eller motivere vedkommende til at søge hjælp, kan du læse mere på vores side om at være pårørende til en person med misbrug.
Du behøver ikke stå alene
Mange pårørende bruger lang tid og meget energi på at hjælpe, bekymre sig og holde hverdagen sammen. Undervejs kan egne behov let komme i baggrunden.
Hos AlfaRehab får du et sted, hvor der også er fokus på dig.
Vores opgave er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre, men at give dig viden, støtte og redskaber, så du står bedre rustet til at træffe de valg, der er rigtige for dig og dine nærmeste.
Ring på 35 35 35 81
– Eller send os en besked. Det er fortroligt og uforpligtende.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.