Fortælling fra en pårørende mor:
Papvin, kærlighed og bekymringer
Sønnens misbrug har medført en konstant smerte i Elisabeths liv, som betyder, at hun altid vil bekymre sig lidt ekstra om ham og hans trivsel.
AlfaRehab tilbyder effektiv alkoholrådgivning til pårørende. Hjælpen er gratis – Kontakt os døgnet rundt: 35 35 35 81
Landsdækkende behandlinger
Behandling 24/7 alle ugens dage
Vi hjælper flere hundrede årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Af Nicola Voss
Elisabeth gjorde alt hvad hun kunne for at være en god mor. Men al hjælpen og støtten endte med at støtte hendes søn i hans misbrug, samtidig med hun blev mindre og mindre mor for ham.
– Det startede med at han mistede sit job og kort efter var hans kæreste ham utro. Jeg hjalp med at ordne lidt i lejligheden og købte nogle gange en dunk rødvin til ham. Ligesom jeg købte en bøtte lakridser. Jeg ville jo bare forkæle ham lidt.
Siger Elisabeth om sin søn. På daværende tidspunkt var han 32 år og en voksen mand.
– Det er jo ligegyldigt hvor gammel han er. Jeg er hans mor og jeg kunne se, han var ked af det og som mor vil man jo bare gerne have glade, raske børn.
Angst og OCD
Netop det med at være rask, var endnu en udfordring. Sønnen led af angst og OCD. Psykiske lidelser, der kun blev værre som livet blev sværere:
– Hans husleje var pludselig doblet op fordi kæresten flyttede, samtidig med at han var på dagpenge. Så alt gik ham jo imod og det betød, at angsten og ocd’en også blev værre.
Bad og rødvin
Elisabeth fortæller, at hun ikke så de mange tegn, mens hun stod i det. Den ene dag tager som bekendt den anden og så vænner man sig til de små skift – om end de går i den forkerte retning.
– I dag ved jeg, at jeg skulle have reageret, da rødvinsdunken stod inde i stuen på bordet ved siden af sofaen. Den stod jo normalt i køkkenet, men altså, man ser det bare ikke, når man er i det. For når jeg besøgte ham, var det jo blevet til en succes, hvis han havde været i bad og luftet ud, så alt skred lige så langsomt under ham.
Køleskab og rejsekort
– Jeg startede med at finde ud af hvad min rolle som mor var og hvad jeg kunne og ville gå med til. Jeg ville faktisk ikke betale for hans rødvin, men jeg ville gerne gå med ham til lægen og søge hjælp.
– Jeg ville også gere fylde hans køleskab op med mad og putte penge på hans rejsekort. Så det gjorde jeg naturligvis.
Lægen og lejligheden
Nogle gange skal situationen som bekendt blive rigtig svær, før man reagerer. Sådan var det også for Elisabeth, der først virkelig fik øjnene op for sønnens mistrivsel, da han pludselig ikke ville ud af sin bolig:
– Jeg kan huske noget med at han skulle til lægen og så fortalte han, at lægen skulle hjem til ham. Det undrede mig, for læger tager jo ikke på hjemmebesøg mere, så jeg ringede til sekretæren som fortalte, at han havde fortalt, at han ikke kunne komme ud af sin lejlighed.
– Jeg troede først det var fordi, han havde for meget rod, men jeg indså, at det jo drejede sig om hans hoved. Altså nogle stemmer eller noget frygt, der gjorde, at han ikke ville forlade lejligheden. Jeg tror på, han ikke følte, han kunne.
Siger hun og fortæller hvordan sønnen ellers havde været lidt af en globetrotter som ung og altid nysgerrig på eventyr:
– Han var sådan en eventyrlysten ung dreng, der havde boet i 4 forskellige lande.
Medmisbrug
Elisabeths mand havde flere gange stukket til hende og påpeget om ikke hun købte lige nok rødvin til sønnen, men som bonusfar vidste han også, at han skulle passe på med at blande sig.
– Jeg var blevet suget ind i min søns mistrivsel på en måde, hvor jeg selv skjulte hvad jeg gjorde for ham. Jeg tog hans vasketøj med hjem og skiftede han sengetøj, når jeg besøgte ham. Jeg huskede ham på aftaler og gav ham penge til basale ting, som frisør og lignende.
Fortæller Elisabeth om den hårde periode, der faktisk varede næsten 6 år.
De mange roller
Det var først, da Elisabeth selv fik noget terapi som pårørende mor, at hun indså, at sønnen havde et overforbrug og led af afhængighed:
– Jeg havde ikke ville se det, så jeg så det ikke. Men da jeg kom til psykoterapeut, indså jeg, at jeg havde alle mulige andre roller end at være mor.
– Det var mig selv, der havde påtaget mig dem, men ikke desto mindre var jeg både personlig assistent, rengøringsdame, revisor, jobformidler, chauffør og mor.
At sige fra
Men der var også ting, der var svære at få sagt fra overfor.
– Han er min søn og verdens dejligste menneske. Så sådan noget som at sige, at jeg ikke brød mig om at han ringede sent om aftenen, var svært. Jeg ville jo være der for ham.
– Men jeg ville også gerne være der for min mand og endelig burde jeg mest af alt være der for mig selv, men det overvejede jeg slet, slet ikke dengang.
Solgte urer og lånte penge
Langsomt øvede Elisabeth sig dog i at markere grænser og passe på sig selv. Flere nederlag meldte sig – fx da sønnen solgte et ur, han havde arvet fra sin morfar.
– Han havde altid været glad for ure og i de år solgte han også hele sin samling for at finansiere forbruget. Han lånte penge af venner og bekendte, som jeg betalte tilbage og jeg gav ham endda ting han kunne sælge.
– Som sagt, så mærker man ikke hvor forkert det hele er, mens man står i det.
Efter regn kommer sol
Alligevel endte det hele godt. Sønnen startede i alkoholbehandling og fik hjælp med hans psykiske udfordringer.
Han flyttede i en billigere bolig og har i dag et arbejde på en tank, hvor han generelt trives.
Dagkvoter for omsorg og kærlighed
Elisabeth øver sig stadig i kun at være mor:
– Det sjove er, at det egentlig er rigeligt for jeg bekymrer mig jo stadig enorm meget om ham. Man elsker jo sine børn, så man kan ikke rationalisere det og sige, at nu er dagskvoten for omsorg og kærlighed brugt op.
– Sådan fungerer det ikke. Man elsker og kæmper og lider sammen. Og selvom han er et meget bedre sted i dag, så er der nok flyttet en smerte og usikkerhed ind i mig, som altid vil bo der – Det må jo så være prisen for kærlighed.
Slutter Elisabeth, som opfordrer alle pårørende til at søge professionel hjælp til dem selv, så de husker at holde fast i dem de er.
Har du selv brug for hjælp?
AlfaRehab tilbyder dedikeret og professionel pårørendehjælp – helt gratis.
OBS: Elisabeths er ikke Elisabeths rigtige navn. Redaktionen er bekendt med kildens fulde navn.
Få hjælp til hele familien
Læs mere her
Anonymt
Send besked
Gratis og uforpligtende
Ring 35 35 35 81
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.