Forpulede forbandede tilbagefald

Af: Nicola Voss

”Jeg væltede for en måneds tid siden. Det tog nogle dage, ja, og så efterfølgende nogle uger, hvor kroppen og sjælen må kæmpe hårdt for at komme tilbage på ret køl. Men det var sgu lidt ærgerligt for jeg havde ellers haft et fantastisk ædru 2022.”

Ordene falder sidst i december og tilhører musikeren og kunstneren Morten Kærså. Han har et imponerende CV og er sikkert misundt af mange. Men det som de færreste ved er, at han i årevis har levet med et glas antabus på badeværelset:

”Jeg ved godt, at man ikke anbefaler det, men vi har alle hver vores vej at gå, og for mig virker det. Jeg tager måske et tilbagefald – det som andre kalder en solid druktur – én til to gange om året.

De varer aldrig mere end fire eller fem dage; jeg drikker tæt – ud til grænsen for, hvor meget man kan egentlig kan fylde i sig.. – men jeg når næsten altid at tænke – i tågerne – at nu er det nu! – som regel fordi, det er ved at køre fuldstændig af sporet.

Og fordi jeg er så heldig at have en kæreste der ved, hvad det er der sker med mig i de der absolut kaotiske og rædselsfulde dage, åbner jeg – nej, åbner VI antabussen, og efter et par dage er jeg tilbage; ædru…

– Men man har en lang sej kamp foran sig, efter sådan en tur. Det er selvfølgelig fint at være ædru igen, men mange skår skal klinkes; tillidsbrud, usikkerheden der skal vendes og drejes – og frygten for, at det sker igen der skal manes i jorden, samtidig med at der går mindst to uger, før drikketrang og søvnløshed forsvinder bare sådan nogenlunde…”

Erkendelse og den livslange kamp

Morten ved udmærket godt hvad faresignalerne er; ”trickerne” – dem som kan starte en lavine, selv når han har det allerbedst.

Alligevel er livet, og især livet som tidligere afhængig, meget mere komplekst end logisk:

”Erkendelse er en livslang kamp. Jeg har det uforklarligt meget bedre, når jeg er ædru, end når jeg er på den. Alligevel er det svært at håndtere.

Den der tilstand, hvor man er beruset, er enormt dragende; mindet om rusen; den ligger altid et sted, dybt i en misbruger-sjæl.

Men der går jo ikke lang tid, før det går helt galt, hvis man – mod al fornuft – lige skulle prøve om den gik én gang til…”

Det gør ondt. Det gør FOR ondt

Som de fleste, der har kæmpet eller kæmper med en afhængighed, så ved Morten også, at erkendelse er et meget vigtigt element:

”At være alkoholiker eller misbruger er noget man altid bærer rundt på. Man er nødt til at forholde sig til det. Hvis jeg er lidt skrøbelig, tager jeg en dyb indånding og husker mig selv på, at jeg klarer det bedst, hvis jeg er ædru. For det er jo sandheden,” siger han.

Man fristes til at spørge hvordan det så kan være så stor en udfordring at blive ædru, som det jo er for mange. Til den undren svarer Morten prompte:

”Det gør jo ondt at blive ædru. Jeg havde et alt for højt forbrug i 10-12 år, og det gør – ganske enkelt – mere og mere ondt at ændre på det, jo længere tid der går med et overforbrug, som det jeg havde. Det gør for ondt. Den kamp…. den er…,” svarer han med det et ganske særligt suk.

Livets udfordringer

Bag sukket ligger mange års smerte. Måske er det det såkaldte ”skylds-spørgsmål,” som mange tidligere afhængige kender til der presser sig på…

Men livet byder på udfordringer, uanset om du er alkoholiker eller ej.

For Morten var en af udfordringerne, da han for seks år siden kæmpede sig igennem en svær og meget alvorlig omgang prostatakræft som bevirkede operation og mange tunge tanker:

”I dag jeg føler jeg mig rask, men jeg skal være på livsforlængende medicin resten af livet – så min prostatacancer er jo i princippet uhelbredelig, hvis man vil se nøgternt på det”.

Uro, søvnløshed og ro

At mærke sine følelser kan være smertefuldt, akkurat som en konstant uro kan være enormt stressende. For Morten har musikken altid levet i ham, på godt og på ondt:

”Hvis jeg sætter mig ved et klaver, er det som om musikken strømmer igennem mig. Jeg har svært ved at falde til ro.

Der er altid en hel symfoni, der kører inde mellem tankerne. Ny musik hele tiden. Det er larmende, og flot og smukt, men det fylder. Meget. Jeg har heller aldrig kunnet sove.

Derfor er alkohol også så dragende. Beroligende. Nemt.”

Naturens elementer

Morten fortæller, at det tog ham lang tid at lære at falde i søvn uden at være påvirket og at søvnen stadig driller ham.

Til gengæld har han med tiden fundet frem til flere og flere nydelser i livet, som gavner hans krop og sjæl:

”Det der med at være i naturens elementer. At sejle og blive et med hav og vind. Sol og regn – det er fantastisk. Jeg glemmer alt andet når jeg er i elementerne. Det er som om jeg bedre kan glemme mig selv og give mig selv fri, lige der, lige midt i nuet”

Længsler, anledninger og det man vil

Derfor bor Morten dybt inde i den svenske skov. Det var faktisk efter at have været i behandling, at han indså, at naturen kaldte på ham.

En længsel han erkendte og eftergav, og som han ikke har fortrudt en eneste dag siden:

”Jeg elsker at bo heroppe. Det er helt fantastisk og så bor min søde kæreste her jo heldigvis også, så det er skønt.

Jeg tror også det var derfor jeg tog det sidste tilbagefald. Jeg blev så stresset af alt det med krig, overlevelse og elregninger.

De der ufattelige høje elpriser… jeg blev bange for om vi overhovedet kunne betale regningerne. Så jeg væltede. I fire eller fem dage.

Men det er måske det der med ”misbruger-sindet” der bor i mig. Man leder altid efter en anledning til at falde i – også selvom man ikke vil.

Det er meget komplekst, men jeg ved én ting, jeg kommer altid tilbage igen. Altid. For jeg har det så ufattelig meget bedre, når jeg er ædru.”