Alternativ til antabus
Information og hjælp til alkoholikere og pårørende
Få hjælp i dag
4 alternative behandlingsmetoder mod alkoholmisbrug
Antabus er symptombehandling og virker ikke helbredende mod alkoholafhængighed.
Vil man misbruget til livs, er det derfor nødvendigt at kombinere med anden misbrugsbehandling eller se sig om efter et alternativ til antabus.
Hvad er antabus?
Antabus er et receptpligtigt medikament, som indeholder det aktive stof Disulfiram, og er en brusetablet, som opløses i vand.
Antabus er en dansk opfindelse og anvendes stort set udelukkende i Danmark.
Antabus indeholder et kemisk stof mod alkoholafhængighed, som blev opdaget efter Anden Verdenskrig. Det er altså et gammelt gennemprøvet lægemiddel, som har både fordele og ulemper.
Netop på grund af sin lange historiske brug er det svært at gøre op med den forkerte forståelse, som fejlagtigt siger, at alkoholbehandling er lig med antabusbehandling. I dag findes der nemlig andre og mere effektive behandlingsmetoder mod kronisk alkoholisme.
Lad os hjælpe
Har du brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller overforbrug af alkohol?
Måske du har brug for hjælp til en pårørende?
Kontakt os helt uforpligtende og hør mere om vores tilbud for hjælp og behandling.
Dette kan du opnå i alkoholbehandling
Indsigt
Når du får større indsigt i dine adfærdsmønstre, kan du arbejde med at forebygge dit alkoholindtag.
Adfærd
Lær at leve på en ny måde, hvor du fravælger alkohol og får et liv uden rusmidler og stofmisbrug.
Livet
Du får nye strategier til at løse de bagvedliggende problemer, så du ikke længere har brug for at drikke.
Hvad gør antabus?
Hvis man drikker alkohol efter at have indtaget antabus, vil det medføre hovedpine, ansigtsrødme, angst, svimmelhed, øget blodtryk, hurtig puls, kvalme, opkastning og opkastningsfornemmelser. I værste tilfælde kan man risikere kollaps eller dødsfald.
Symptomerne kommer allerede efter 5 til 10 minutter efter man har drukket alkohol.
Det er altså en fysisk og meget ubehagelig oplevelse, som i sig selv afholder mange fra at drikke.
Hvor længe er antabus i kroppen?
Antabus har en lang såkaldt halveringstid, hvilket er udtryk for, at det er i kroppen meget længe.
Er man i antabusbehandling vil man derfor skulle vente flere uger med at drikke alkohol, for at undgå at blive syg.
Når man beslutter sig for at modtage behandling med antabus, er det derfor nødvendigt at det er en grundig gennemtænkt beslutning. Det er ikke muligt blot at stoppe og drikke videre med det samme.
Hvordan virker antabus?
Når du bruger antabus og samtidig indtager alkohol, får du en forøget koncentration af acetaldehyd i blodet. Acetaldehyd er en af de væsentligste årsager til ”tømmermænd”.
Når koncentrationen forøges sker der en negativ reaktion i kroppen, og det er derfor vigtigt at kunne kontrollere sin drikketrang, hvis man er på antabus.
Kan antabus benyttes som eneste behandling mod alkoholisme?
På trods af sin høje udbredelse, så har antabus kun en umiddelbart forebyggende effekt.
Det kan give mening at benytte antabus som støtte til alkohol afrusning, men det helbreder ikke årsagen til misbruget.
Antabus er altså ikke en mirakelmedicin mod alkoholisme i sig selv, og skal kombineres med anden behandling for at give et varigt resultat.
Hvordan stopper man med at drikke?
At standse et alkoholforbrug der har taget overhånd, er en proces som indebærer flere faktorer og hjælpeforanstaltninger. Nogle af de parametre, der vil kunne indgå i et personligt misbrugsbehandlingsforløb er:
- Motivation hos misbrugeren er afgørende, hvordan motivationen findes er individuelt
- Medicinsk hjælp som kan være antabus og andre præparater i kombination
- Psykologisk behandling og støtte
- Inddragelse af pårørende
Fire alternativer til antabus
1. Medicinske alternativer til antabus
Antabus er langt det mest anvendte præparat mod alkoholmisbrug, men der findes en række alternativer som virker forskelligt i kroppen. I nogle tilfælde vil lægen udskrive flere midler samtidig.
- Selincro er en morfin antagonist, som modvirker trangen til alkohol. Antagonist betyder modstander til, og præparatet kan modvirke de fysiske abstinenser ved ophør med alkohol.
- Naltrexon er ligesom Campral en morfin antagonist som modvirker trangen til alkohol.
- Campral virker ved at mindske risikoen for tilbagefald efter afvænning af alkoholmisbrug.
- Acamprosatcalcium indeholder det samme virksomme stof som Campral, og mindsker risikoen for tilbagefald efter afvænning af alkoholmisbrug.
- Risolid er et beroligende middel, som indeholder benzodiazepin. Det anvendes kortvarigt ved afvænning og trappes langsomt ud igen, da der er fare for afhængighed.
- Truxal er et middel mod psykoser, som kan bruges ved afvænning.
2. Helhedsorienteret indsats som alternativ til antabus
Vi har i dag grundige behandlingsformer, som ikke indebærer medicin, men som også kan kombineres med præparater, der understøtter den terapeutiske behandling.
Behandlingen i form af terapi og samtaler kan ske i samarbejde med fx:
- behandler
- psykolog
- psykiater
- gruppeterapi
- terapi for pårørende.
3. Alkoholafvænning ved døgnbehandling
Ved døgnbehandling mod alkoholisme opnår man støtte og tid til fordybelse. At flytte sig fysisk fra sine daglige omgivelser, kan også være en stor fordel for at undgå rutinemæssigt misbrug.
Afrusning i trygge omgivelser kan være afgørende for at nogle opnår succes.
Ved døgnbehandling indgår man i et længere afrusnings- og behandlingsforløb, der er tilrettelagt ud fra ens personlige behov.
Forløbet indebærer også inddragelse af pårørende og et længere efterforløb, så man kan blive alkoholen helt kvit uden at stå alene med sygdommen.
4. Psykoedukation og undervisning
Psykoedukation er undervisning, som giver indsigt i, hvordan det er at leve med misbrugstendens og sikrer en stor selvindsigt.
Formålet er at fremme sygdomsforståelsen hos den enkelte, og øge det personlige ansvar for aktivt at deltage i mestring og forebyggelse af alkoholindtag.
Efter et veludført undervisningsforløb vil man blandt andet have opnået et større kendskab til sig selv og de mekanismer i psyken, som udløser alkoholtrangen.

Lad os hjælpe dig med effektiv behandling
Har du selv brug for hjælp til at håndtere et hashmisbrug eller har du brug for hjælp til at få hjælp til en pårørende?
Kontakt os helt anonymt og vi hjælper dig videre i processen.