Alkohol afrusning

Få professionel lægeovervåget afrusning af alkohol.

Alkohol afrusning

Få professionel og effektiv hjælp til afrusning af alkohol – enten ambulant eller ved indlæggelse i døgnbehandling.

Ambulant alkoholafrusning er 100% gratis, da du, ifølge lovgivningen på sundhedsområdet, frit kan søge ambulant behandling, hvis du lider af alkoholproblemer.

Alkohol afrusning
Anmeldelse-Alfa-Kobenhavn

Taknemmelig!

Jeg kan ikke sige med sikkerhed hvilke del af indsatsen der har været udslagsgivende.

Men summen af kardemommen er, at  jeg i dag ikke længere har behov for at drikke på daglig basis som jeg havde den dag, da jeg ringede.

Anmeldelse-Alfa-Kobenhavn

Fri for alkohol!

Jeg var dybt ulykkelig den dag jeg ringede første gang og jeg drak som en hest! uden at forstå at den sorg jeg søgte glemsel for på bunden af en flaske, blot blev forstærket af  den forpulede alkohol.

Det ved jeg i dag. Og det er helt sikkert takket være mit forløb.

Anmeldelse-Alfa-Kobenhavn

Nu er jeg ædru!

Jeg var på AlfaRehab og fik en fantastisk hjælp. Personalet er super dygtige, og omsorgsfulde,jeg har nu været ædru i 5 et halvt år.

Og uden den mulighed havde jeg ikke været ædru, det er et varmt og trygt sted. De gør det så godt!!

Hvad er alkohol-afrusning?

Når man er afhængig af alkohol og vælger at stoppe med at drikke, vil kroppen reagere med alkoholabstinenser som fx delirium tremens.

En del af alkoholafrusningen er derfor at igangsætte en behandling, der modvirker abstinenser. Derfor bør afrusning altid foregå i professionelle rammer – enten på en klinik, et behandlingssted eller et sygehus, så professionelle fagfolk kan overvåge den alkoholafhængige mens kroppen afruses.

Læs også: Ønsker du at blive afvænnet af alkohol?

Hvad er delirium tremens?

Delirium tremens er en meget alvorlig og ofte livstruende tilstand af alkoholabstinens. I daglig tale omtales tilstanden som drankergalskab, men det er misvisende fordi det er en meget farlig tilstand.

Har du et problem med alkohol?

Det kan være svært selv at afgøre om der findes et problem med alkohol.

I denne test kan du måske få en bedre idé om det tid til at bede om hjælp.

Alkoholafvænning

Sådan foregår ambulant alkoholafrusning

Du får en tid hos vores egen læge, som tilser dig og ordinerer den medicin du har brug for.

Du vil blive fulgt tæt igennem din afrusning, og efterfølgende vil du få alkoholbehandling i ambulant regi.

På den måde vil du tilegne dig den nødvendige viden, så du kan fravælge alkohol og komme ud af dit alkoholmisbrug.

*Bemærk at du har mulighed for at være anonym, hvis du ønsker det.

Sådan foregår alkoholafrusning i døgnbehandling

Hvis det viser sig at du har behov for at blive skærmet for fristelser i din alkoholafrusning, har vi mulighed for at tilbyde en døgnindlæggelse på behandlingscenter.

En døgnindlæggelse er ikke gratis, men det kan være en god investering. Det at komme væk fra sine vante omgivelser og rutiner kan være en rigtig god start på livet som ædru.

Vores døgnbehandling vil hjælpe dig igennem den første tid i din afrusning . Typisk tager en døgnbehandling for alkohol mellem 14-30 dage.

Behandlingstiden varierer fra person til person, da det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkeltes unikke livssituation og alkoholmisbrug.

Hos AlfaRehab vil vores læge og sygeplejersker hjælpe dig med din alkohol afrusning. Efterfølgende vil vores psykolog, misbrugsbehandlere og psykoterapeuter hjælpe dig til at fastholde ædrueligheden.

Hvordan får man behandling for sit alkoholforbrug?

Vil du gerne ændre dit forbrug af alkohol og dine alkoholvaner?

Vores dygtige team står klar til at hjælpe dig.

Uanset om du har stort forbrug, problematisk forbrug eller er afhængig.