Forskning nuancerer fortællingen om unges opioiddebut

– Af Seth Marvin Andersen

I Danmark har det vakt stor bekymring og affødt en offentlig debat, at unge har let adgang til stærkt vanedannende receptpligtige opioider som Tramadol og Oxycondon gennem internettet, sociale medier og i visse kiosker i hovedstaden.

For at komme de unges stigende opioidforbrug til livs har regeringen lovet at skærpe straffen for ulovligt salg, og der er blevet iværksat en national forebyggende indsats under navnet Ungdom uden opioider. 

I en rundspørgen blandt danske unge i alderen 15-25 år, svarer 0,7 % at de har prøvet at tage ulovlige opioider inden for det seneste år, og 18 % af unge i rusmiddelbehandling svarede i 2025, at de havde taget opioider uden recept i månederne op til de blev indskrevet – en stigning fra 11 % i 2021.

Fra politikere og i medierne har man ofte hørt, at de sårbare unge bliver udnyttet af nogle skruppelløse kriminelle bagmænd i jagten på profit.

En mere nuanceret forståelse

Men hvis den forebyggende indsats skal være effektiv, er der behov for en mere nuanceret og empirisk funderet forståelse for, hvor unge får deres opioider fra.

Sådan lyder meldingen i et research paper fra en gruppe forskere fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Deres undersøgelse udfordrer fortællingen om, at de unges stigende forbrug af opioider skyldes, at opioider “altid kun er ét klik væk”, og at det at anskaffe sig opioider er “lige så nemt som at bestille pizza”.

De peger i stedet på, at sociale netværk spiller en mere afgørende rolle for de unges debut, og at internettet, sociale medier og kiosker i hovedstaden først kommer ind i billedet senere for unge, hvor forbruget allerede har taget overhånd.

Unges opioiddebut udspringer af deres eget miljø

For at blive klogere på, hvordan danske unge bliver introduceret til og anskaffer sig opioider, har forskerne fra Aarhus Universitet interviewet tredive danske unge i alderen 18-32 år, som er indskrevet i afhængighedsbehandling for opioider i otte forskellige kommuner.

Et fællestræk ved de unge deltagere var, at de allerede var en del af et risikovilligt og eksperimenterende miljø, da de første gang blev introduceret til opioider. Da de første gang prøvede opioider, ofte helt ned i 15-årsalderen, havde de allerede eksperimenteret med andre stoffer – især hash, men i nogle tilfælde også anden medicin, stimulanser og psykedelika. De fleste beretter også, at de har psykiske udfordringer med angst, depression og overtænkning.

Deltagerne, som også omfattede etniske minoriteter, fortalte, at de brugte opioider af forskellige årsager: som selvmedicinering, for at regulere humøret, rekreativt og på en mere kaotisk måde i kombination med andre rusmidler.

Unge foretrækker at købe fra venner

De unge fortalte, at de ofte kunne anskaffe sig opioider gennem deres sociale netværk, fordi nogen havde en ven eller partner, som fik udskrevet opioider på recept. På den måde kunne de unge let anskaffe sig billige opioider.

Det er denne pointe, som forskerne mener, det er vigtigt at have øje for i de eksisterende forebyggelsesindsatser.

I de aktuelle debatter har der været meget fokus på, at de kriminelle bagmænd kan række helt ind i de unges soveværelser og forsøge at sælge dem opioider direkte på de sociale medier, hvor de unge begår sig.

Men ifølge dette studie er denne fortælling en forsimpling. Mange af de unge, viser studiet, debuterer ikke over internettet, men gennem deres egen omgangskreds.

Forskerne pointerer også, at hvis man skal lykkes med at forebygge og udskyde unges introduktion til stoffer som opioider, er det vigtigt at huske på, at ikke alle, der sælger stoffer, tilhører store organiserede kriminelle netværk.

Mange af dem er selv brugere, som sælger i små kvantiteter for at finansiere deres eget forbrug, eller brugere, som kun sælger til venner og bekendte i deres eget netværk.

Unge vender sig mod internettet senere, når forbruget er vokset

I undersøgelsen fortæller de unge, at det først var senere i deres opioidforbrug, at de begyndte at købe på internettet eller på sociale medier – enten fordi de havde mistet kontakten til de venner og bekendte, som gav dem adgang til opioider før, eller fordi deres forbrug var begyndt at tage så meget overhånd, at det var nødvendigt at supplere med andre kilder.

En af deltagerne, som i dag er i trediverne, beskriver, hvordan han udviklede en afhængighed af opioider, da han boede i udlandet og kunne købe dem i håndkøb uden recept. Da han kom tilbage til Danmark, havde han intet netværk, så han vendte sig mod Dark Web – et krypteret internet, hvor man ikke efterlader digitale spor – hvor han betalte med kryptovaluta og fik stofferne sendt direkte til døren i en lille, diskret konvolut.

Nogle af de unge fortæller også, at de har prøvet at købe opioider i en kiosk, fordi de ikke længere kunne anskaffe dem andre steder. Men kioskerne sælger ikke til alle, siger de unge. Det kræver, at man kender de rigtige folk og bliver introduceret gennem venner.

Studiets begrænsninger

Forskerne medgiver, at deres fund ikke nødvendigvis kan generaliseres, da deltagergruppen er relativt lille. De peger desuden på, at resultaterne muligvis havde set anderledes ud, hvis studiet også havde omfattet flere unge under 15 år.

Studiet er dog stadig interessant, fordi mange af deltagerne var helt ned til 15 år, da de prøvede opioider for første gang. Ved at tale med dem, efter de er blevet ældre, får forskerne et bedre indblik i, hvordan deres opioidforbrug opstod, og hvordan det har udviklet sig over tid.

Effektiv forebyggelse

På baggrund af den nuancerede forståelse af, hvem nogle af de unge, der udvikler et problematisk opioidforbrug, er, og hvordan deres forbrug opstår og udvikler sig over tid, kommer forskerne med en række anbefalinger til, hvordan forebyggende indsatser bedst kan tilrettelægges.

Forskerne understreger blandt andet, at forebyggelsen skal tage udgangspunkt i de unges egne erfaringer og perspektiver. Samtidig skal indsatserne være til stede i de sociale miljøer, hvor de unge færdes, og aktivt engagere sig i de fællesskaber, de indgår i.

De anbefaler også, at man møder de unge på de platforme og kanaler, de allerede bruger, med konkrete råd om skadesreduktion og information om, hvor de kan få hjælp. For at gøre det lettere for de unge at søge støtte anbefaler forskerne desuden, at der tilbydes mulighed for anonym rådgivning.

Læs mere

• Young adults’ sourcing and supply of opioids in a changing drug market
• Ungdom og opioider: en voksende bekymring
• Unge og opioider – nyt tiltag skal stoppe udviklingen