Landsdækkende behandlinger
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Afhængighed og misbrug er et tabubelagt emne i Danmark, på trods af at det er en udbredt psykisk lidelse, som hvert år rammer tusindvis af danskere på tværs af alle samfundslag.
Ud over hjemmet, parforholdet og familien er arbejdslivet et af de områder, hvor afhængighedens konsekvenser ofte viser sig først, uanset om det er alkohol, stoffer eller spil, der har taget overhånd.
Men det kan være svært at tage en samtale om noget, der er så behæftet med stigma, og det kan være med til at skabe utryghed, forvirring og konflikter på arbejdspladsen.
For hvilke regler gælder egentlig for de ansatte omkring brugen af rusmidler på jobbet, og hvad er din rolle og dit ansvar som leder, hvis du har mistanke om, at en af dine kolleger har en rusmiddelproblematik?
Genkend tegn på mistrivsel
Det er nogle af de spørgsmål og dilemmaer, som AlfaRehab kan være med til at skabe klarhed og ro om i vores workshops til ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og andre nøglepersoner på arbejdspladsen.
Workshoppen kan tilpasses den enkelte virksomheds, organisations eller forenings ønsker og behov, men det overordnede formål er at skabe viden om, hvad misbrug er, hvordan det påvirker det enkelte menneske i hverdagen, og hvilke former for adfærd man skal holde øje med, hvis en kollega udviser tegn på mistrivsel.
“Mange på en arbejdsplads vil forsøge at benægte det og sige: ‘Nej, der er ikke noget problem.’ Derfor underviser vi i, hvilke former for adfærd man skal være opmærksom på. Misbrug og overforbrug af rusmidler kan ofte ligne andre belastningsreaktioner, f.eks. stress og angst, så mit budskab er, at man skal være nysgerrig og ikke konfliktsky. Se det ud fra et trivselsperspektiv, og tal med medarbejderen, hvis du oplever en ændret adfærd,” siger Jeanette Lindén, chef for rusmiddelbehandling, kunder og marketing, som afholder oplæggene.
Mange på en arbejdsplads vil forsøge at benægte det og sige: ‘Nej, der er ikke noget problem.’ Derfor underviser vi i, hvilke former for adfærd man skal være opmærksom på
Forstå årsagerne til afhængighed
En vigtig, men ofte overset indsigt om rusmiddelafhængighed er, at den ikke opstår på grund af manglende selvkontrol eller egoistisk adfærd.
Fysisk og psykisk afhængighed opstår, når en person over længere tid har brugt rusmidler som en uhensigtsmæssig overlevelsesstrategi til at håndtere noget, der er svært.
“Vi kan ikke forstå eller hjælpe nogen, hvis vi ikke forstår de bagvedliggende årsager. De fleste, som bruger rusmidler, har en rigtig god grund til at gøre det. På sigt bliver det et problem, men i øjeblikket kan det være en løsning på at håndtere tristhed og smerte,” understreger Jeanette.
Få styr på, hvor hjælpen er
I workshoppen får man desuden information om de mange forskellige gratis behandlingsmuligheder, der findes i Danmark, hvor alle har ret til gratis alkohol- og stofbehandling, uanset om det er gennem kommunen eller via deres private sundhedsforsikring.
Mange ansatte har en sundhedsforsikring gennem deres arbejde, men hvad den dækker, og hvordan man bruger den, afhænger af, hvad der står i den enkelte forsikringspolice.
“Hvis man ikke i forvejen arbejder på området, kan det være ret komplekst at finde rundt i. Derfor har vi lavet nogle slides, som man kan lægge på sit intranet med en god forklaring på, hvor man kan ringe hen, så det bliver meget nemt at eksekvere på,” fortæller Jeanette.
Hjælp til rusmiddelpolitikken
Samtidig kan workshoppen hjælpe med at sikre, at virksomheden har en klar og tydelig rusmiddelpolitik, så hverken ledere eller ansatte er i tvivl om, hvilke regler der gælder for brug af rusmidler på arbejdspladsen.
Det kan man bl.a. gøre ved at sikre, at alle i virksomheden hurtigt og nemt har adgang til klare og tydelige retningslinjer for, hvilke procedurer man skal følge, hvis man opdager eller har mistanke om en rusmiddelproblematik.
Vi kan ikke forstå eller hjælpe nogen, hvis vi ikke forstår de bagvedliggende årsager. De fleste, som bruger rusmidler, har en rigtig god grund til at gøre det
Arbejdspladsens rolle
Forskning viser, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle i at støtte og motivere mennesker til at få et bedre og sundere liv uden rusmiddelafhængighed.
Studier blandt tidligere misbrugere viser, at fællesskabet på arbejdspladsen og motivationen for at holde fast i sit job ofte bliver fremhævet som nogle af de vigtigste faktorer for at fastholde en ædru livsstil.
Derfor er der god grund til at sikre, at ens arbejdsplads har en god og transparent rusmiddelpolitik.
Det understøtter et sundt og trygt arbejdsmiljø, og det kan have afgørende betydning for kolleger, der befinder sig et svært sted i livet og har behov for støtte og hjælp.
Har du brug for hjælp nu?
✓
Kontakt os anonymt og fortroligt
✓
Få en uforpligtende forsamtale
✓
Vi tilpasser forløbet til din hverdag – hjemme, online eller hos os
✓
Du kan få anonym og gratis hjælp
✓
Tag første skridt – vi hjælper dig i gang
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.