Når traumer og misbrug hænger sammen

Gennem de seneste år er traume-bevidste tilgange i stigende grad kommet i fokus på social- og sundhedsområdet – både i Danmark og i udlandet.

I Danmark er der også mere fokus på sammenhængen mellem traumer og rusmiddelafhængighed.

En undersøgelse af forekomsten af traumer på danske behandlingssteder har vist, at 75,4 % af de indskrevne borgere havde været udsat for én eller flere potentielt traumatiserende hændelser, og at hver fjerde borger havde symptomer, der opfylder de diagnostiske kriterier for PTSD.

Et sted, hvor man har erfaring med sammenhængen mellem rusmiddelafhængighed og traumer, er på AlfaRehabs herberg for hjemløse i København.

“Traumer har altid været en del af de borgere, jeg har arbejdet med. De fleste har haft et problematisk forbrug af rusmidler, og så følger der nogle traumer med. Traumerne har enten været forudgående eller en konsekvens af rusmidlerne,” fortæller Martin Peter Larsen, relationsmedarbejder på et AlfaRehab herberg for hjemløse på Roskildevej.

Martin er uddannet socialrådgiver og har mange års erfaring med at arbejde med sårbare borgere med rusmiddelafhængighed.

Han mener, at det er vigtigt at have viden om hvad traumer er, og hvordan mennesker med traumer ser og oplever verden, fordi det skaber bedre forståelse og mulighed for at bygge en tæt relation til de mennesker han møder i sit arbejde.

Herberg for hjemløse i København

AlfaRehabs herberg i København er fordelt på seks matrikler og arbejder med afsæt i Housing First-princippet, hvor egen bolig betragtes som en basal menneskeret, og alle har ret til individuelt tilrettelagt, helhedsorienteret støtte, hvilket hjælper mennesker i social deroute med at komme på benene og etablere sig i egen bolig.

Beboerne repræsenterer en bred målgruppe, fra højtuddannede og succesfulde karrieremennesker, der efter en livskrise er havnet i social deroute, til mere socialt udsatte borgere med en langvarig historie med stof-, spil- eller alkoholmisbrug.

Men uanset hvilket ståsted de kommer fra i livet, deler de fleste en historik med rusmiddelafhængighed og næsten alle har været udsat for én eller flere traumatiserende hændelser.

Traumer og rusmiddelafhængighed

”Det er meget forskelligt, hvilke traumer folk har med sig. Det kan være lige fra et overgreb til det at bo på gaden. Det, at bo på gaden, eller at have et misbrug, kan være et traume i sig selv. Folk har oplevet alle mulige kaotiske ting, fordi de har været på alkohol eller stoffer, og ikke har været sig selv. Mange har gjort nogle vilde ting mod deres nærmeste familie for at skaffe penge til stoffer eller for at få lov til at se deres børn,” fortæller Martin.

”For rigtig mange er rusmidler ikke problemet, men løsningen på de problemer de har med sig. Det kan for eksempel være traumer,” tilføjer Dorthe Bastian, uddannet pædagog og teamleder for AlfaRehabs herberg.

”Det at have et misbrug, betyder også, at man skal skaffe en masse penge. Nogen må prostituere sig selv, lave kriminalitet eller stjæle fra familien. Det kan være traumatiserende for nogen,” forklarer Dorthe.

Hun understreger samtidigt, at det er forskelligt fra person til person hvad man oplever som traumatiserende og hvor dybe spor det sætter. Derfor er det heller ikke relationsmedarbejdernes opgave at vurdere hvad der er et traume, men at kunne rumme det liv og de oplevelser som beboerne kommer med.

Derfor ser Dorthe det som positivt, at forståelsen af, hvad der kan karakteriseres som traumatiserende, udvides – blandt andet med indførelsen af diagnosen kompleks PTSD, hvor traumekriteriet er justeret.

Trygge rammer for udsatte borgere

Før en borger bliver indskrevet på et herberg, har der været en visitations samtale, der giver indblik i vedkommendes omstændigheder. Borgeren bliver spurgt ind til mange ting, heriblandt sin misbrugshistorik, og om vedkommende har nogle diagnoser.

Hvis borgeren har en diagnose, er det op til vedkommende selv, om de ønsker at dele det, men ofte er det her, personalet først bliver opmærksomme på, om der er en traumehistorik eller andre diagnoser som ADHD/ADD.

For at sikre de tryggeste rammer for at beboeren igen kan stå på egne ben og blive etableret i en bolig, tager personalet i deres relationelle arbejde hensyn til, at en borger potentielt er traumatiseret.

For eksempel er de opmærksomme på at spørge ind til borgerens behov frem for at fortælle dem, hvad de skal gøre. Det kan for eksempel være til et møde, hvor de spørger borgeren, hvor vedkommende selv har lyst til at sidde, frem for at beordre det.

Eller hvis der er en, som ikke kan holde ud at sidde til et møde i en time, så holder de gerne flere korte møder på 15 minutter i stedet.

Tværfagligt team

Generelt er det kendetegnende for personalegruppen, at de kommer med en meget stor erfaringsrygsæk, og at mange har arbejdet i årtier med sårbare mennesker.

Det betyder, at de har en stor værktøjskasse med redskaber som KAT, MI og LØFT, som de kan vælge at trække på i deres daglige omgang med borgerne.

Martin fortæller, at det kan være svært at sætte en finger på præcis, hvornår han bruger en specifik metode i sit arbejde, da meget af det relationelle arbejde er en naturlig og intuitiv proces, hvor man bringer sin egen personlighed og erfaring i spil.

Men nogle gange får han et pejlemærke i en samtale, hvor han vælger at trække på sin erfaring med MI og LØFT:

“Nogle gange mærker jeg, at der er brug for at spørge lidt mere løsningsfokuseret. At jeg ikke roser for meget, men at jeg stiller spørgsmål som: hvad fik dig til at komme derhen, hvad fik dig til at komme op og afsted i morges, eller hvad er gået godt, siden vi talte sammen sidst?”

“Det handler om at få borgeren til at se lidt mere positivt på sig selv og sin verden, hvis der er en tendens til, at samtalen er meget negativ,” forklarer han.

Selvom det på ingen måde er relationsmedarbejdernes rolle at diagnosticere eller behandle borgerne eller deres potentielle traumer, så trækker det relationelle arbejdes metodiske grundlag tråde til ny dansk viden om integreret traume- og rusmiddelbehandling, som også fremhæver det positive i at støtte borgeren i at få blik for egne ressourcer, mestringsstrategier og håb.

Samarbejdet med F-ACT

Herberget har desuden et samarbejde med F-ACT, der besøger matriklerne en gang om måneden. F-ACT er en opsøgende indsats, hvor et tværfagligt behandlingsteam støtter borgeren i deres nærmiljø.

Det betyder, at borgerne har mulighed for at få en samtale med en sygeplejerske og en socialrådgiver en gang om måneden dér, hvor de bor. Det er især en fordel for de borgere, der allerede har en PTSD-diagnose, og som tager medicin.

For dem kan F-ACT samarbejdet tjene som en vedligeholdende konsultation, hvor de for eksempel kan få afklaret eventuelle forhold omkring deres medicin.

Ønsket om klarhed

Teamlederen Dorthe fortæller, at det kan være en udfordring og mental belastning for nogle af de mennesker, hun møder, at de ikke har klarhed over deres egne diagnoser og mentale helbred.

Her kan målgruppen af mennesker, der kæmper med hjemløshed og stofmisbrug, være særligt sårbar, fordi stofferne kan være en udfordring i forhold til at få den hjælp, man har brug for. I lang tid har det været sådan, at man først skal være clean og ædru i minimum tre måneder, før man for eksempel kan blive udredt for PTSD.

I dag fortæller Dorthe dog, at der er ved at ske en opblødning på området, hvilket også afspejler sig i den nye faglitteratur, der lægger vægt på en integreret behandling af samtidige traumer og rusmiddelafhængighed.

Samtidig fortæller Dorthe, at traumer og PTSD i mange år har været et tabubelagt emne, hvor mange har brugt alkohol og stoffer som selvmedicinering og mestringsstrategi.

Også her peger hun på en gradvis, men positiv udvikling, hvor det i stigende grad bliver lettere at tale åbent om, at man har det svært. Hendes håb er, at det vil gøre det lettere at få hjælp og at leve i en verden, hvor man ikke har behov for at selvmedicinere sig.

Omfattende kendskab til støttemulighederne

Selvom personalet på herberget ikke har mulighed for at indstille eller henvise borgere til for eksempel psykiatrien eller andre offentlige instanser for at blive udredt, så har medarbejderne et omfattende og indgående kendskab til det eksisterende støttelandskab, som borgerne kan have gavn af at henvende sig til.

De kan rådgive og vejlede borgerne om de forskellige indsatser, der findes målrettet mennesker med traumer – som for eksempel Veterancentret og Stolpegården – og de kan motivere borgerne til at række ud og tage kontakt.

På den måde kan herberget være et trygt og støttende midlertidigt hjem, hvor mennesker, der befinder sig et sårbart sted i livet, kan blive samlet op og få ro på tilværelsen, så de er i en bedre position til at tage fat om roden på problemerne og bygge det gode og meningsfulde liv, som alle fortjener.

Læs mere

• 85 a: Fra hjemløshed til egen bolig med sammenhængende bostøtte
• Misbrugsfrit herberg hos AlfaRehab