Lykkepiller – når behandling bliver svær at slippe

Hvad er “lykkepiller”?

Lykkepiller er et ord, mange bruger i daglig tale. I virkeligheden taler vi om antidepressiv medicin – oftest SSRI-præparater. For mange mennesker er de en vigtig del af behandling mod depression og angst.

De kan skabe ro. Stabilitet. Overskud.

Men for nogle udvikler brugen sig. Ikke fordi man søger en rus. Men fordi kroppen vænner sig til medicinen. Fordi det bliver svært at trappe ned. Fordi frygten for at miste fodfæste tager over.

Denne side kan du læse om lykkepiller, udtrapning og situationer, hvor brugen kan bevæge sig over i afhængighed eller medicinmisbrug.

Hvad dækker begrebet lykkepiller over?

De fleste, der taler om lykkepiller, mener “SSRI-antidepressiva”. De påvirker signalstoffet serotonin i hjernen og anvendes primært mod depression og angstlidelser.

For mange er de en stabil støtte i en svær periode – for andre kan de med tiden blive svære at undvære.

De mest anvendte præparater i Danmark er blandt andet Citalopram, Sertralin, Fluoxetin og Escitalopram.

På vores sider om Citalopram, Sertralin, Fluoxetin og Escitalopram gennemgår vi virkning, bivirkninger og de udfordringer, der kan opstå ved længere tids brug og udtrapning.

Selvom præparaterne tilhører samme gruppe, opleves de forskelligt. Nogle mærker tydelig forbedring. Andre føler sig følelsesmæssigt flade eller får bivirkninger i opstarten.

Og nogle oplever først problemer, når de forsøger at stoppe.

Når det bliver svært at stoppe

Antidepressiv medicin giver ikke eufori i klassisk forstand. Alligevel kan kroppen tilpasse sig.

Mange oplever ved nedtrapning:

• Svimmelhed
• Søvnproblemer
• Uro og angst
• Humørsvingninger
• “Brain zaps”

Det kan føre til, at man genoptager medicinen – ikke fordi depressionen er vendt tilbage, men fordi abstinenserne føles uoverskuelige.

Hvis du overvejer at stoppe, kan du læse mere om processen og risiciene ved at stoppe med antidepressiv medicin. Her gennemgår vi, hvorfor udtrapning skal ske gradvist og med støtte.

Det er her, tvivlen opstår: Har jeg stadig brug for medicinen – eller er jeg blevet afhængig af den?

Lykkepiller og alkohol

Mange kombinerer antidepressiv medicin med alkohol. Nogle for at dæmpe uro. Andre for at mærke noget igen.

Kombinationen kan forstærke bivirkninger og skabe følelsesmæssig ustabilitet. For nogle bliver det begyndelsen på et dobbeltforbrug.

På siden om antidepressiv og alkohol beskriver vi, hvorfor samspillet kan være problematisk – både fysisk og psykisk.

Når medicin og alkohol bruges til at regulere følelser, er det ofte et tegn på, at der ligger noget dybere bag.

Hvornår taler vi om medicinmisbrug?

Langvarig brug er ikke i sig selv misbrug. Men det kan udvikle sig i den retning, hvis:

• Dosis ændres uden lægelig opfølgning
• Medicinen bruges til at håndtere almindelige følelsesmæssige udsving
• Man oplever stærk angst ved tanken om at undvære den
• Forbruget kombineres med andre afhængighedsskabende stoffer

På vores side om medicinmisbrug beskriver vi, hvordan afhængighed kan opstå – også af ordineret medicin.

Hos AlfaRehab møder vi mennesker, der startede i behandling med gode intentioner. De fulgte anvisningerne. Men over tid blev medicinen en nødvendighed.

Afhængighed handler sjældent kun om kemi. Det handler om belastninger, relationer og det, der ligger bag.

For pårørende og medafhængige

Det er hårdt at stå ved siden af.

Måske oplever du en partner, der ikke længere er sig selv.Måske et voksent barn, der har været på antidepressiv medicin i årevis. Måske en ægtefælle, der reagerer voldsomt ved små ændringer.

Som pårørende kan du føle:

• Magtesløshed
• Skyld
• Kontrolbehov
• Konflikter
• Medafhængighed

Medafhængighed opstår, når ens eget liv begynder at dreje sig om den andens forbrug. Man tilpasser sig stemninger. Dækker over problemer. Tager ansvar for noget, man ikke kan kontrollere.

Hos AlfaRehab tilbyder vi gratis støtte til pårørende. Du må gerne søge hjælp for din egen skyld – også selvom den, du er bekymret for, ikke er klar endnu.

Behandling ved afhængighed af lykkepiller

Hvis brugen har udviklet sig til afhængighed, arbejder vi helhedsorienteret og med respekt for både kroppen og det menneske, der står midt i det.

Udtrapning skal ske trygt og gradvist, så abstinenser ikke bliver unødigt voldsomme, og så du ikke står alene med uroen.

Samtidig ser vi på det, der ligger bag forbruget. For mange er medicinen blevet en måde at håndtere angst, pres eller gamle belastninger på.

Derfor arbejder vi med både det fysiske og det psykiske – og inddrager familien, når det giver mening. Målet er ikke kun at stoppe et præparat, men at skabe en stabil hverdag uden afhængighed.

FAQ om lykkepiller