Landsdækkende behandlinger
Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Hurtig, intensiv og skræddersyet behandling til alle afhængigheder
I Danmark har alle borgere ret til behandling for afhængighed af alkohol, stoffer og medicin.
Men valget af betalingsform kan dog have betydning for, hvilket behandlingsforløb man modtager.
Ud over egenbetaling og kommunal bevilling kan man også få dækket sit forløb hos AlfaRehab, hvis man har en aktiv sundhedsforsikring, som dækker misbrugsbehandling.
Hvad er forsikringsgodkendt misbrugsbehandling?
“Hvis man har udviklet et problematisk forbrug af alkohol, stoffer eller medicin, kan vi sammensætte et specialiseret behandlingsforløb, som man kan undersøge, om man kan få dækket af sin sundhedsforsikring,” fortæller Olivia Grotkjær, souschef hos AlfaRehab.
En række af landets største forsikringsselskaber bruger AlfaRehab som leverandør, fordi de anerkender kvaliteten, dokumentationen og fagligheden af behandlingen.
Sådan bruger du din forsikring til behandling
Hvis man overvejer at bruge sin forsikring, er der et par ting, man skal være opmærksom på.
”Det første skridt er at sikre sig, at man har en aktiv sundhedsforsikring, som dækker misbrugsbehandling. Rigtig mange mennesker har en sundhedsforsikring gennem deres arbejde, men hvis de bliver opsagt, mister de også forsikringen, fordi den er knyttet til ansættelsen. Derfor er det vigtigt at undersøge, om den stadig er gældende,” forklarer Olivia.
Det næste skridt er at læse sin forsikringspolice og se, om den dækker misbrugsbehandling.
Her skal man være opmærksom på, hvad der konkret står, da nogle selskaber kræver, at man først afprøver det offentlige tilbud, før man kan anvende sin forsikring.
Hvis man er i tvivl, er det en god idé at kontakte sit forsikringsselskab og få en forklaring på sit dækningsområde.
Bliver min arbejdsgiver informeret?
Det er vigtigt at understrege, at selvom sundhedsforsikringen er tegnet gennem ens arbejdsgiver, bliver arbejdsgiveren ikke informeret om, hvordan forsikringen anvendes. Forsikringen er personlig og står i dit eget navn.
Det betyder, at du trygt kan kontakte dit forsikringsselskab uden at være bekymret for, om din arbejdsgiver bliver underrettet.
Det skal du være opmærksom på
En vigtig faktor at være opmærksom på er, at afhængighed i en forsikringskontekst betegnes som en skade. Når man vil bruge sin sundhedsforsikring til behandling, skal man derfor anmelde en skade.
For at få denne ”skade” dækket er det et krav, at man ikke tidligere har brugt sin forsikring til samme formål.
”Man skal have en begyndende eller etableret afhængighed, som man ikke tidligere har modtaget behandling for via sin forsikring,” siger Olivia.
Hvis man er i tvivl, er det igen en god idé at kontakte sit forsikringsselskab.
Har man mere generelle spørgsmål, eller er man usikker på, om dette er den rette løsning for en selv eller en pårørende, er man altid velkommen til at ringe til AlfaRehab for en uforpligtende samtale.
”Vi giver altid gerne råd og vejledning til alle, der ringer ind – uanset om de har en forsikring eller ej,” understreger Olivia.
Få hjælp allerede i dag
Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Sådan foregår behandlingen hos AlfaRehab
Hvis man ønsker at bruge sin sundhedsforsikring til behandling hos AlfaRehab, starter man med en afdækningssamtale.
I København er det Stine Fischer man møder, behandler og koordinator hos AlfaRehab, som har årtiers erfaring på misbrugsområdet.
”Jeg undersøger blandt andet, hvilken rusmiddelproblematik der er tale om, hvad forbruget hjælper med, hvordan det påvirker dig negativt, og hvad du håber at få ud af et liv uden afhængighed. Vi taler også om dine ressourcer, og hvad vi kan bygge videre på,” fortæller hun.
Stine forklarer, at AlfaRehab arbejder ud fra en forståelse af, at alle former for afhængighed – uanset om det handler om alkohol, stoffer, medicin eller ludomani – ofte er strategier til at håndtere noget svært.
”Det handler ikke kun om at stoppe med at tage noget, men om at gøre noget andet. Vi arbejder med de bagvedliggende årsager til misbruget.”
”Når man først starter i behandling, handler samtalerne ikke om stoffer eller forbrug, men om fremtiden. Vi taler om hvad der skal til for at nå sine mål og drømme,” siger Stine.
På baggrund af samtalen sammensætter hun et individuelt behandlingsforløb, som sendes til forsikringsselskabet til godkendelse, før behandlingen kan starte.
Hvad er fordelene?
Der kan være flere fordele ved at bruge sin sundhedsforsikring til misbrugsbehandling.
Ifølge Olivia får man adgang til et helhedsorienteret forløb, der varetages af specialiserede behandlere – helt uden egenbetaling.
Olivia fremhæver også, at man typisk kan komme hurtigere i gang med behandlingen. I nogle tilfælde kan man starte allerede efter få dage. Faktisk er det den hurtigste vej til behandling, kun overgået af egenbetaling.
”Vi tilrettelægger forløbet, så man kan passe sit arbejde ved siden af. Behandlingen tilpasses det liv, man har, så man stadig kan opretholde en god livskvalitet,” siger Olivia.
”Det er en tryg, effektiv og skånsom vej til forandring, hvor man får kvalificeret støtte til at tage kontrol over sit liv og få styr på sin afhængighed, uden at sætte sig i økonomisk gæld.”
Samtidig giver forsikringsbehandling ofte adgang til mere intensive og specialiserede forløb end man får tilbudt gennem det offentlige system.
Hvad får du ud af behandlingen?
For mange mennesker har rusmiddelbehandling været en livsforandrende beslutning, som har givet dem mulighed for at genvinde friheden og kontrollen over deres liv.
Men samtidig understreger Stine, at det ikke er en mirakelkur.
Det kræver nemlig at man har modet og viljen til at se indad og arbejde med de grundlæggende årsager til problemerne.
”De fleste reagerer positivt på oplevelsen af at blive taget seriøst. At der er nogen, der spørger, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigt for dig,” siger hun.
Stine peger på, at mange mennesker med afhængighed har været vant til at prioritere andres behov frem for deres egne. Vi lever nemlig i et samfund, hvor det ofte handler om hvordan alle mulige andre har det: Hvad har min arbejdsplads brug for, og hvad med mine børn og min familie?
At lære at lytte til sig selv kan være grænseoverskridende i starten, men for de fleste har det en stærkt helende effekt.
Gode råd til dig, der er i tvivl
Hvert år starter tusindvis af mennesker i Danmark i rusmiddelbehandling. Men samtidig er der mange, som venter i årevis med at søge den hjælp, de har brug for.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man selv eller en pårørende kunne have gavn af en samtale, er det bedste råd at tage kontakt og få en gratis, anonym og uforpligtende snak.
”Hvis man ikke spørger, så får man heller aldrig noget. Så ring ind og spørg. Det at ringe er bare første skridt, og det behøver ikke betyde, at man forpligter sig til noget,” siger Stine.
”Man behøver ikke engang at oplyse sit navn. Det kan bare være for at få et lille skub i den rigtige retning.”
Olivia Grotkjær supplerer:
”Hvis man er klar og motiveret, vil jeg opfordre til at bruge sin sundhedsforsikring.”
Hun understreger dog vigtigheden af at være mentalt klar, da man som udgangspunkt kun kan bruge forsikringen til samme ”skade” én gang.
”Derfor er det vigtigt at mærke efter, hvor man står i forhold til motivation og parathed. Det kan man altid få hjælp til at afklare gennem en uforpligtende samtale,” afslutter hun.
Få hjælp allerede i dag
Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.