Ny rapport: Flere unge fravælger alkohol og stoffer

UngMap-undersøgelserne

Den nye rapport er en del af de såkaldte UngMap-undersøgelser, der giver indblik i sammenhængen mellem de unges brug af rusmidler og deres generelle trivsel i hverdagen.

Undersøgelsen består af et spørgeskema, som Center for Rusmiddelforskning har sendt ud til unge i alderen 15-25 år siden 2014.

I alt har 2.166 unge deltaget i den nye undersøgelse fra 2025.

Flere unge vælger alkohol fra

Danske unge har et stort forbrug af alkohol sammenlignet med deres europæiske jævnaldrende. De debuterer tidligere, drikker i større mængder, og deres druk er i højere grad orienteret mod fuldskab.

Men sammenligner man med for 10 år siden, ser det ud til, at der er godt nyt. I dag er der færre unge, der har drukket alkohol – nogensinde og i det sidste år, som er det, forskerne måler efter.

I 2014 svarede 95 procent af de unge i alderen 15-25 år, at de havde prøvet at drikke alkohol nogensinde.

I dag er det tal faldet med 2 procent, så 93 procent af de unge nogensinde har prøvet at drikke alkohol.

Det gælder især for de helt unge (15-17 år), hvor 85,5 procent nu svarer, at de har drukket nogensinde, sammenlignet med 90 procent i 2014.

Det er dog stadig et højt tal, lyder det i rapporten, hvor det også fremgår, at debutalderen fortsat ligger stabilt lavt på 14-15 år.

Der er også færre unge, der har drukket i det seneste år. I dag svarer 88,7 procent af de unge, at de har drukket i det seneste år, mod 92,1 procent i 2014.

Det vil altså sige, at der overordnet set er flere unge, der fravælger alkohol i dag sammenlignet med 2014.

Unges forbrug af ulovlige rusmidler

Over de sidste 10 år er der sket et signifikant fald i antallet af unge, der har prøvet at tage stoffer. Flere unge siger, at de aldrig har prøvet at tage stoffer, og blandt unge, som har prøvet at tage stoffer, er der færre, der har gjort det i det seneste år.

I dag har 31,6 procent af de unge i alderen 15-25 år prøvet at tage stoffer på et tidspunkt. For 10 år siden var det tal helt oppe på 44,8 procent.

Den store reduktion i antallet af unge, der har prøvet at tage stoffer, skyldes især, at der er langt færre, der har prøvet cannabis.

I dag har 31,6 procent af de unge prøvet at ryge cannabis, mod 44 procent for 10 år siden.

Der findes dog stadig en kønsforskel, hvor flere drenge og mænd (37,5 procent) nogensinde har prøvet at tage stoffer, sammenlignet med piger og kvinder (29,2 procent).

Da man spurgte de unge i 2014, om de havde prøvet at tage stoffer i det seneste år, svarede 23,8 procent ja.

Når man spørger dem i 2025, er der kun 12,6 procent, der svarer ja.

De unges trivsel

Siden 2019 har antallet af unge, der mistrives, været støt stigende. Men i 2025 ses der nu en lille forbedring, hvor 3,6 procent af de adspurgte unge viser tegn på meget svær mistrivsel mod 4,4 procent i 2022.

Ifølge forskerne er der en sammenhæng mellem de unges brug af rusmidler og, i hvor høj grad de trives i hverdagen. Her tager man både højde for deres hverdagsfunktion og psykiske mistrivsel.

Det vil altså sige, i hvor høj grad de har en struktureret hverdag, hvor de passer aktiviteter som skole, arbejde og fritidsinteresser, og om de døjer med personlige problemer som angst, depression eller ensomhed.

Struktur i hverdagen

Undersøgelsen viser, at jo mere ustruktureret de unges hverdag er, jo mere sandsynligt er det, at de har et skadeligt overforbrug af enten alkohol eller stoffer.

Blandt de unge, der har en meget struktureret hverdag, er der 16,3 procent, der har et for stort forbrug af alkohol. Hos unge med en kaotisk og ustruktureret hverdag har dobbelt så mange (32,8 procent) et overforbrug af alkohol.

Denne forskel er endnu mere udtalt i brugen af illegale rusmidler. Kun 3,5 procent af de unge med en meget struktureret hverdag har prøvet at tage stoffer i den seneste måned, hvorimod dette tal er fem gange større (18,5 procent) for de unge, der har en meget ustruktureret og kaotisk hverdag.

Ifølge forskerne kan forholdet forstås begge veje: Et højt forbrug af rusmidler kan føre til, at man får en ustruktureret og kaotisk hverdag, og omvendt kan en ustruktureret og kaotisk hverdag være en årsag til, at man begynder at bruge rusmidler.

Psykisk mistrivsel

Når man kigger på sammenhængen mellem de unges psykiske velvære og deres brug af rusmidler, har forskerne gjort sig et interessant fund.

Unge, der trives og ikke døjer med psykiske problemer som ensomhed eller angst, er faktisk mere tilbøjelige til at have et skadeligt overforbrug af alkohol.

Det skyldes simpelthen, at alkohol er så stor en del af den danske ungdomskultur, at unge, der er en del af det sociale fællesskab, har en tilbøjelighed til at drikke mere.

For stoffer er det dog omvendt. Unge med meget svær mistrivsel har i højere grad taget stoffer i den seneste måned sammenlignet med dem, der har ingen til moderat mistrivsel.

Det kan skyldes, at unge, der i høj grad mistrives, er mere tilbøjelige til at søge mod alternative sociale fællesskaber, hvor der kan være en større accept af brugen af ulovlige rusmidler.

Lidt sat på spidsen kan man altså sige, at man ser et højere forbrug af alkohol blandt unge, der trives – og et højere forbrug af stoffer blandt unge, der mistrives.