Lorazepam – virkning, bivirkninger og afhængighed

Hvad er lorazepam nærmere bestemt?

Lorazepam er et lægemiddel i gruppen af benzodiazepiner. Det har en dæmpende effekt på centralnervesystemet og anvendes blandt andet ved svær angst og uro, når der er behov for en hurtig beroligende virkning.

Lorazepam er også kendt under handelsnavne som Tavor og Temesta.

Medicinen forstærker virkningen af signalstoffet GABA, som er med til at dæmpe aktiviteten i nervesystemet. Det kan reducere angst og uro og få kroppen til at slappe mere af.

Netop den hurtige og tydelige effekt er også en af grundene til, at lorazepam normalt anvendes med forsigtighed. Ved regelmæssig brug kan kroppen vænne sig til medicinen, og der kan udvikles fysisk afhængighed.

Lorazepam kan desuden anvendes i forbindelse med visse undersøgelser eller indgreb, hvor der er behov for beroligende medicin.

Hvordan virker lorazepam?

Lorazepam forstærker virkningen af signalstoffet GABA, som hæmmer aktiviteten mellem nerveceller i hjernen. Det dæmper med andre ord aktiviteten i centralnervesystemet.

Hvis du tager lorazepam mod svær angst eller uro, kan du derfor opleve, at tankemylder og indre uro bliver mindre, spændinger i kroppen aftager, og du føler dig mere afslappet.

Den dæmpende virkning påvirker dog ikke kun angsten. Lorazepam kan også gøre dig træt og mindre opmærksom og påvirke blandt andet hukommelse, koordination og reaktionsevne.

Derfor kan medicinen påvirke din evne til eksempelvis at køre bil eller udføre arbejde, der kræver fuld koncentration.

Lorazepam behandler heller ikke nødvendigvis årsagen til angst eller uro. Ved længerevarende problemer vil der ofte være behov for at se på den underliggende årsag og andre behandlingsmuligheder.

Hvor hurtigt virker lorazepam?

Når lorazepam tages som tablet, kan virkningen ofte mærkes inden for omkring 30–60 minutter. Hvor hurtigt du mærker effekten, kan dog variere.

Det er vigtigt ikke at tage ekstra lorazepam, fordi du oplever, at medicinen ikke virker hurtigt nok. Følg altid den dosis som er aftalt med din læge.

Hvor længe virker lorazepam?

Lorazepams virkningstid afhænger blandt andet af dosis, den enkelte person og hvor ofte medicinen anvendes.

Den mærkbare beroligende virkning kan vare i 6 – 8 timer. Selvom du ikke længere tydeligt mærker effekten, kan lorazepam stadig være i kroppen og fortsat påvirke eksempelvis opmærksomhed og reaktionsevne.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem virkningstid og halveringstid. Virkningstiden fortæller noget om, hvor længe du mærker medicinens effekt, mens halveringstiden beskriver, hvor hurtigt kroppen nedbryder og udskiller stoffet.

Hvilke bivirkninger kan lorazepam give?

Som al anden medicin kan lorazepam give bivirkninger. Fordi medicinen dæmper centralnervesystemet, er mange af bivirkningerne knyttet til den beroligende og sløvende effekt.

Nogle oplever kun få gener som træthed eller svimmelhed, mens andre bliver tydeligt påvirket.

Risikoen og graden af bivirkninger afhænger blandt andet af dosis, hvor længe medicinen bruges, alder, anden medicin og om lorazepam kombineres med alkohol eller andre sløvende stoffer.

Almindelige bivirkninger ved lorazepam

Du kan blandt andet opleve:

• Træthed og søvnighed
• Svimmelhed
• Muskelsvaghed
• Nedsat koncentration
• Langsommere reaktionsevne
• Problemer med koordination og balance

Lorazepam kan også påvirke hukommelsen. Hos nogle kan der opstå perioder, som efterfølgende er svære at huske tydeligt.

Den sløvende effekt kan være særlig vigtig at være opmærksom på i forbindelse med bilkørsel, arbejde med maskiner eller andre situationer, hvor koncentration og hurtig reaktion er nødvendig.

Hvornår skal du reagere på bivirkninger?

Nogle reaktioner kræver større opmærksomhed end almindelig træthed eller svimmelhed.

Lorazepam og andre benzodiazepiner kan i sjældne tilfælde give såkaldte paradoksale reaktioner, hvor virkningen bliver anderledes end forventet. Det kan blandt andet vise sig som stærk uro, irritabilitet, aggressivitet eller ændret adfærd.

Kraftig sløvhed, bevidsthedspåvirkning eller problemer med vejrtrækningen skal også tages alvorligt. Risikoen kan være større, hvis lorazepam kombineres med alkohol, opioider eller andre lægemidler, der dæmper centralnervesystemet.

Ved alvorlige eller pludseligt opståede symptomer bør du søge lægehjælp.

Er du i tvivl om bivirkninger ved din ordinerede medicin, bør du tale med den læge, der har ordineret lorazepam, frem for selv at ændre dosis eller stoppe behandlingen.

Lorazepam sammen med alkohol og andre stoffer

Lorazepam dæmper centralnervesystemet. Det samme gør alkohol, opioider og flere andre typer beroligende eller sløvende medicin.

Når flere sløvende stoffer kombineres, kan virkningen blive kraftigere og mere uforudsigelig. Du kan blandt andet blive mere træt, få dårligere balance og reaktionsevne og blive mere påvirket, end du havde forventet.

Særligt kombinationen med opioider kan være farlig, fordi begge typer medicin kan påvirke bevidsthed og vejrtrækning. Alkohol kan også forstærke den sløvende virkning af lorazepam.

Hvis du får lorazepam på recept, er det derfor vigtigt, at din læge ved, hvilken anden medicin du tager.

Bruger du lorazepam sammen med alkohol, opioider eller andre rusmidler, er det også relevant at fortælle det, hvis du søger hjælp.

Kan man blive afhængig af lorazepam?

Ja. Lorazepam kan føre til fysisk afhængighed, især når medicinen bruges regelmæssigt over længere tid.

Det betyder ikke, at alle, der udvikler fysisk afhængighed, har et medicinmisbrug.

Kroppen kan vænne sig til et benzodiazepin, selvom medicinen er taget som ordineret. Hvis du derefter reducerer dosis eller stopper, kan kroppen reagere med abstinenser.

Problemet bliver større, hvis du samtidig oplever, at det bliver svært at kontrollere brugen, eller at lorazepam begynder at få en stadig større rolle i din hverdag.

Tolerance og fysisk afhængighed

Ved regelmæssig brug kan kroppen tilpasse sig lorazepam, hvilket resulterer i tolerans. Hos nogle betyder det, at den samme dosis ikke længere opleves på samme måde som tidligere.

Fysisk afhængighed betyder, at kroppen har vænnet sig så meget til medicinen, at en reduktion eller et stop kan udløse abstinenser.

Tolerance, fysisk afhængighed og afhængighed er altså ikke helt det samme. Du kan være fysisk afhængig af lorazepam uden at have mistet kontrollen over dit forbrug.

Omvendt er det vigtigt at reagere, hvis du begynder at tage mere end aftalt, har svært ved at skære ned eller oplever, at medicinen fylder mere og mere.

Tegn på at lorazepam er blevet et problem

Det kan være svært at vurdere sit eget forbrug, især hvis lorazepam oprindeligt blev ordineret for et reelt problem med angst eller uro.

Et vigtigt spørgsmål er derfor ikke kun, hvor meget du tager, men også hvilken rolle medicinen efterhånden har fået i dit liv.

Tegn på et problem kan blandt andet være, at:

• Du tager lorazepam oftere eller i større mængder end aftalt
• Du har forsøgt at skære ned, men har svært ved det
• Du bliver meget optaget af, om du har tabletter nok
• Du tager medicinen i flere situationer end oprindeligt
• Du oplever uro eller andre symptomer, når du ikke tager den
• Du fortsætter, selvom medicinen påvirker hukommelse, arbejde eller relationer
• Du kombinerer lorazepam med alkohol eller andre rusmidler

For nogle sker udviklingen løbende. En tablet mod akut uro kan med tiden blive noget, man føler, man skal have med sig eller tage for at kunne sove, arbejde eller komme igennem bestemte situationer.

Det er værd at reagere på, også selvom du ikke selv er sikker på, om der er tale om afhængighed.

Kan man stoppe med lorazepam fra den ene dag til den anden?

Efter regelmæssig eller længerevarende brug bør du ikke stoppe pludseligt med lorazepam uden først at tale med en læge.

Et brat stop kan give kraftige abstinenser, og i alvorlige tilfælde kan der opstå komplikationer som kramper.

Det betyder ikke, at alle får et svært abstinensforløb. Risikoen er individuel, og derfor bør den vurderes ud fra blandt andet din dosis, hvor længe du har taget lorazepam, og om du samtidig bruger andre lægemidler eller rusmidler.

Hvis du har taget lorazepam regelmæssigt og ønsker at stoppe, er det derfor en god idé at få lagt en plan frem for selv at forsøge at komme hurtigt ud af medicinen.

Hvordan foregår nedtrapning af lorazepam?

Hvis du har taget lorazepam regelmæssigt gennem længere tid, vil et stop ofte skulle ske gennem en gradvis nedtrapning efter lægefaglig vurdering.

Formålet er at reducere medicinen i et tempo, som tager hensyn til både abstinenser og din samlede situation.

Der findes ikke én nedtrapningsplan, der passer til alle. Forløbet skal vurderes individuelt og kan blandt andet afhænge af:

• Hvor meget lorazepam du tager
• Hvor længe du har taget det
• Om du tidligere har forsøgt at stoppe
• Anden medicin eller brug af rusmidler
• Dit fysiske og psykiske helbred

I nogle forløb kan en læge vurdere, at der er grund til at ændre medicinen som led i nedtrapningen. Det er en lægefaglig beslutning og ikke noget, du selv bør forsøge at styre.

Samtidig er det vigtigt at se på årsagen til, at lorazepam er blevet nødvendig. Hvis medicinen eksempelvis har været en måde at håndtere angst, søvnproblemer eller belastninger på, kan støtte til disse problemer være en vigtig del af et holdbart forløb.

En nedtrapning handler derfor ikke kun om at få dosis ned. Den handler også om at gøre det muligt at fungere uden, at lorazepam igen bliver den løsning, du er afhængig af.

Behandling ved afhængighed af lorazepam

Hvis lorazepam er blevet svært at undvære eller styre, kan der være brug for mere end selve nedtrapningen.

For nogle begyndte medicinen som behandling af angst eller uro. For andre er brugen ændret, så lorazepam også bliver taget for at kunne sove, håndtere pres eller komme igennem bestemte situationer.

Et behandlingsforløb bør derfor tage udgangspunkt i både medicinen og det, der ligger bag brugen. Det er her AlfaRehab kan hjælpe, da vi arbejder med behandling af afhængighed af medicin.

Forløbet tilpasses den enkelte og kan blandt andet omfatte støtte til at ændre vaner og forbrugsmønstre, forebygge tilbagefald og håndtere de situationer, hvor trangen til medicinen typisk opstår.

Hvis der er behov for medicinsk vurdering eller nedtrapning, skal det ske i samarbejde med relevante sundhedsfaglige personer.

Behandling kan tilpasses din hverdag

Hvor meget støtte der er behov for, er forskelligt fra person til person.

Hos AlfaRehab tilbyder vi blandt andet ambulant misbrugsbehandling, hvor du bor hjemme og deltager i et behandlingsforløb, der kan tilrettelægges omkring arbejde og familie.

Har du brug for et mere intensivt og struktureret forløb, kan dagbehandling være en mulighed.

Det er også muligt at få udkørende behandling eller deltage i online behandling, hvis det passer bedre til din situation.

Hvilken løsning der er relevant, afhænger blandt andet af dit forbrug, din hverdag og hvor meget støtte du har brug for.

Er du pårørende til en, der bruger lorazepam?

Det kan være svært at vurdere, hvornår brug af receptpligtig medicin er blevet et problem.

Måske har du bemærket, at personen tager mere medicin end tidligere, ofte virker påvirket eller bliver meget urolig ved tanken om at løbe tør. Du kan også opleve, at samtaler om medicinen ender i konflikter eller bliver undgået helt.

Som pårørende kan du være en vigtig støtte, men du kan ikke styre et andet menneskes forbrug. Det kan derfor være en hjælp at få rådgivning om, hvordan du tager samtalen, sætter grænser og motiverer til at søge hjælp.

Hos AlfaRehab kan du få hjælp og rådgivning som pårørende, også selvom personen, du er bekymret for, endnu ikke ønsker behandling.

Ofte stillede spørgsmål om lorazepam

Her finder du korte svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om lorazepam.

Er du bekymret for lorazepam?

Det er ikke altid let at afgøre, hvornår brug af medicin er gået fra behandling til noget, der er svært at styre.

Hvis du tager mere lorazepam end planlagt, har svært ved at undvære det eller er bekymret for, hvad der sker, hvis du stopper, behøver du ikke selv afgøre, om det skal kaldes afhængighed.

Du kan kontakte altid AlfaRehab og få en fortrolig samtale om din situation, hvor vi sammen ser på, hvilke muligheder der findes for hjælp.