Landsdækkende behandlinger
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Kokain abstinenser kort fortalt
Mange, der stopper eller skærer ned på kokain, oplever abstinenser. Symptomerne er ofte mest psykiske og kan opstå allerede få timer efter sidste gang du tog kokain.
For langt de fleste er symptomerne mest intense i de første dage, men de aftager som regel over de følgende uger. For mange er de psykiske symptomer mere udfordrende end de fysiske.
De mest almindelige symptomer er:
- Træthed og udmattelse
- Nedtrykthed
- Søvnproblemer
- Angst og uro
- Irritabilitet
- Stærk trang til kokain
Hvad er kokain abstinenser?
Kokain påvirker hjernens belønningssystem ved at øge mængden af dopamin, som er et signalstof, der giver dig energi, motivation og en følelse af glæde.
Når du har brugt kokain gennem længere tid, vænner hjernen sig til det høje dopaminniveau. Når du så stopper, falder dopaminniveauet, og hjernen skal arbejde for at finde tilbage til sin naturlige balance.
Det er denne proces, der fører til abstinenser. Mange oplever i denne periode en stærk trang til kokain, også kaldet cravings, fordi hjernen savner den kunstige stimulering, kokain giver.
Hvornår starter kokain abstinenser?
Kokainabstinenser begynder som regel inden for 6 til 24 timer efter, du har taget kokain.
Mange oplever først en voldsom træthed eller et decideret “crash”, når rusen aftager, og kroppen skal til at omstille sig.
De første tegn på abstinenser kan være lav energi, et stort behov for søvn, nedtrykthed, irritabilitet og en stærk trang til kokain.
Hvor hurtigt og hvor kraftigt symptomerne opstår, afhænger af, hvor meget og hvor længe du har brugt kokain.
Hvor længe varer kokain abstinenser?
Kokain abstinenser kan vare fra nogle dage til flere uger.
Et typisk forløb ser sådan ud:
De første 1-3 dage
Mange oplever en kraftig kokain nedtur med træthed og depression.
Efter 1-2 uger
Humøret begynder ofte at stabilisere sig, men trangen til kokain kan stadig være ret kraftig.
Efter flere uger
De fleste oplever fremgang, men cravings kan fortsat dukke op i perioder.
Selvom de mest intense abstinenser har lagt sig, kan lysten til kokain stadig dukke op. Det er helt normalt, at trangen vender tilbage i perioder, selv efter en længere pause.
Derfor har mange vi taler med, brug for støtte og professionel hjælp efter de er stoppet med at tage kokain. Afvænning kan være en god løsning for at undgå tilbagefald.
Tal med en rådgiver
Det kan være udfordrende at håndtere kokain abstinenser på egen hånd.
Hos AlfaRehab kan du få støtte og vejledning, så du ikke skal stå alene med dine udfordringer.
Du er velkommen til at ringe til os eller sende en besked – helt uforpligtende.
Hvad er de værste abstinenser fra kokain?
For mange handler de største udfordringer ved kokain abstinenser ikke om de fysiske symptomer, men om de psykiske reaktioner, der kan være svære.
Det er ofte følelser som depression, angst, rastløshed, tankemylder, irritabilitet, paranoia, og en stærk trang til kokain, der fylder mest.
Flere vi taler med, beskriver også en tomhedsfølelse eller manglende glæde ved ting, der normalt giver dem energi og gør dem glade.
Disse psykiske symptomer kan gøre det ekstra svært at holde sig fra at tage kokain igen.
Jeg prøver at fortælle ham, at jeg elsker ham, men at jeg ikke elsker uhyret, der næsten dagligt overtager hans krop. For det kan jeg aldrig acceptere
Typiske symptomer på kokain abstinenser
Kokainabstinenser mærkes ofte mest på det psykiske plan, men kan også give fysiske symptomer. Du kan blandt andet opleve:
- Stærk trang til kokain
- Træthed og udmattelse
- Tristhed eller depression
- Irritabilitet
- Søvnproblemer
- Øget appetit
- Koncentrationsbesvær
Hvis du kan genkende flere af disse symptomer hos dig selv, kan det være et tegn på kokainafhængighed.
Hvorfor får man kokain abstinenser?
Når du har brugt kokain over en længere periode, vænner hjernen sig til stoffets påvirkning.
Når du så stopper, skal hjernen finde tilbage til sin normale balance igen. Det kan give abstinenser som træthed, tristhed og en stærk trang til kokain.
Kokain nedtur og bivirkninger dagen efter
En kokain nedtur mærkes ofte, når rusen aftager, og mange oplever, at energien forsvinder, mens humøret hurtigt bliver dårligere.
For nogle varer denne nedtur kun kort tid, men hvis du bruger kokain ofte, kan det udvikle sig til egentlige abstinenser.
I den fase kan både psyken og kroppen reagere med bivirkninger, som kan gøre det svært at fungere i hverdagen.
Tegn på at du har et misbrug af kokain
Det kan være svært selv at opdage, hvornår brugen af kokain udvikler sig til et misbrug. Derfor kan det være en hjælp at kende de typiske tegn på kokainmisbrug.
Ofte begynder man at bruge kokain oftere eller har brug for større mængder for at opnå samme effekt. Trangen til stoffet kan fylde mere i hverdagen, og mange oplever, at forholdet til venner og familie bliver påvirket.
Det kan også gå ud over arbejde eller studie, hvor det bliver sværere at koncentrere sig og passe sine opgaver. Derudover kan der opstå både fysiske og psykiske symptomer som vægttab, søvnproblemer, uro, angst eller irritabilitet.
Behandling for kokain abstinenser
Mange oplever, at kokain abstinenser bliver lettere at håndtere med professionel støtte.
Når kroppen og hjernen skal vænne sig til at fungere uden kokain, kan det være en stor hjælp at have nogen at tale med og få vejledning undervejs.
Behandling af kokainmisbrug handler ikke kun om at stoppe med stoffet, men også om at forstå de mønstre og situationer, der har ført til misbruget.
Et behandlingsforløb kan blandt andet indeholde:
- Samtaler med erfarne behandlere, der hjælper dig med at forstå og bearbejde dine udfordringer
- Støtte til at håndtere cravings og forebygge tilbagefald
- Hjælp til at ændre vaner og skabe en mere stabil og tryg hverdag
Hos AlfaRehab tilbyder vi forskellige former for kokainbehandling, der bliver tilpasset den enkelte persons behov og livssituation.
Vores erfaring viser, at en individuel tilgang og løbende støtte kan gøre en stor forskel for at opbygge en fremtid uden kokain og rusmidler.
Støtte til pårørende til kokainmisbrug
Er du pårørende til en person med kokainmisbrug? Det er helt naturligt at føle magtesløshed, bekymring eller frustration, når en du holder af kæmper med afhængighed.
Mange er i tvivl om, hvordan de bedst kan hjælpe, og hvor deres egne grænser går. Hos AlfaRehab tilbyder vi støtte og rådgivning til pårørende til kokainmisbrug, så du ikke står alene.
Her kan du få viden om afhængighed, konkrete råd til at håndtere situationen og plads til dine egne tanker og følelser.
Flere af de pårørende vi møder, fortæller, at det giver ro og perspektiv at tale med nogen, der har erfaring med misbrug og behandling.
Hvornår bør man søge hjælp?
Det kan føles næsten umuligt at komme igennem kokain abstinenser alene.
Hvis du mærker, at abstinenserne bliver for svære, at trangen til kokain fylder for meget, eller at dit arbejde og dit forhold begynder at lide under misbruget, er det værd at overveje at søge hjælp.
Det samme gælder, hvis du har prøvet at stoppe flere gange uden held. Jo før du får støtte, jo nemmere bliver det at komme videre uden kokain og genopbygge en stabil hverdag.
Få støtte allerede i dag
Har du udfordringer med kokain eller oplever du abstinenser? Hos AlfaRehab kan du få en fortrolig samtale om dine muligheder for hjælp og behandling.
Du er velkommen til at ringe til os eller sende en besked – helt uforpligtende.
Ofte stillede spørgsmål om kokain abstinenser
Mange har spørgsmål om kokain abstinenser, hvor længe de varer, og hvad man kan gøre for at komme igennem dem. Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.
Hvor længe varer kokain abstinenser?
Kokain abstinenser kan vare fra få dage til flere uger. De første dage er som regel de hårdeste, hvor mange oplever træthed, tristhed og en stærk trang til kokain. Hos nogle kan trangen vende tilbage i perioder, selv efter de værste abstinenser er aftaget.
Hvordan føles kokain abstinenser?
Mange beskriver abstinenser som en voldsom nedtur, hvor energien forsvinder, og humøret daler. Typiske symptomer er træthed, lavt energiniveau, tristhed, irritabilitet og en stærk trang til kokain. Nogle oplever også søvnproblemer eller uro i kroppen.
Er kokain abstinenser farlige?
Kokain abstinenser er som udgangspunkt ikke fysisk farlige, men de kan være psykisk meget belastende. Det er almindeligt at opleve stærk trang til stoffet eller tristhed i en periode efter stop. Derfor kan støtte og behandling gøre det lettere at komme igennem.
Kan man dø af kokain abstinenser?
Kokain abstinenser er normalt ikke livstruende, men de psykiske symptomer kan være svære at håndtere. Nogle oplever kraftig tristhed, angst og stærk trang til kokain, når de stopper.
Kan kokain abstinenser give depression?
Ja, det er ikke unormalt at opleve tristhed eller depressive symptomer, fordi hjernen skal genoprette balancen i dopaminsystemet efter man er stoppet med at tage kokain.
Hvornår bør man søge hjælp for kokainmisbrug?
Hvis kokain begynder at påvirke dit arbejde, dine relationer, økonomi eller helbred, er det en god idé at søge hjælp. Jo tidligere du reagerer, desto nemmere er det at komme ud af et kokainmisbrug.
Har du brug for hjælp nu?
✓
Kontakt os anonymt og fortroligt
✓
Få en uforpligtende forsamtale
✓
Vi tilpasser forløbet til din hverdag – hjemme, online eller hos os
✓
Du kan få anonym og gratis hjælp
✓
Tag første skridt – vi hjælper dig i gang
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.