Vælg en side

Gratis misbrugsbehandling: Sådan får du hjælp

Har du brug for hjælp til misbrug af rusmidler, men er i tvivl om økonomien?

Gratis misbrugsbehandling kan ske gennem kommunen, et støtte program, men også via forsikring eller arbejdsgiver.

Du kan starte anonymt og få overblik, før du tager stilling. Ring fortroligt på (45) 35 35 35 81 eller send en anonym besked.

Gratis misbrugsbehandling hos AlfaRehab

Landsdækkende behandlinger

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Sådan fungerer gratis misbrugsbehandling

Der er flere veje ind i behandling, uanset om det handler om rusmiddelmisbrug eller ludomani, og det har betydning for både anonymitet, fleksibilitet og hvor hurtigt du kan komme i gang.

Nogle bliver visiteret gennem kommunen. Andre får et forløb dækket via sundhedsforsikring eller deres arbejde. Samtidig er der mange, der starter med en anonym samtale, fordi de har brug for ro og overblik, før de tager stilling til noget større.

Kommunal behandling er gratis, men ikke anonym, men der findes også tilbud om gratis hjælp til stofmisbrug, som kan tilpasses dine behov.

Hvis behandlingen bliver dækket på anden vis, kan du ofte være anonym hele vejen.

Hvis du har brug for at mærke efter i dit eget tempo, vælger mange at starte med en anonym misbrugsbehandling, mens andre orienterer sig i mulighederne for misbrugsbehandling i Nordsjælland.

Et alternativ til misbrugscenter

Når man begynder at lede efter hjælp, falder mange over det klassiske misbrugscenter. For nogle giver det mening, mens andre har brug for en løsning, der passer bedre ind i deres hverdag.

Hos AlfaRehab tager vi udgangspunkt i det liv, du allerede står i.

Det kan være dagbehandling for misbrug med faste rammer eller ambulant misbrugsbehandling, hvor samtalerne bliver tilpasset arbejde og familie.

Flere vælger også udkørende behandling, hvor vi møder dig i dine egne omgivelser, fordi det giver en ro og gør det lettere at arbejde med det, der fylder i hverdagen.

Nogle undersøger også døgnbehandling for stofmisbrug. Det kan være relevant i svære situationer, men mange oplever, at en fleksibel løsning gør det lettere at skabe en forandring, der holder.

Hvis du vil forstå mulighederne bedre, kan du se, hvordan misbrugsbehandling og misbrugsrådgivning kan tilpasses dig.

Få overblik over dine muligheder

Send en anonym besked, så bliver du kontaktet af en behandler, der hjælper dig med næste skridt.

Du kan også ringe fortroligt, hvis det føles bedre for dig.

Fleksibel og skræddersyet misbrugsbehandling

Der er stor forskel på, hvorfor et misbrug opstår, og derfor giver standardforløb sjældent mening. Hos AlfaRehab tager vi udgangspunkt i din situation. Din hverdag, det der fylder, og det du gerne vil ændre.

For nogle er anonymitet afgørende, mens andre har brug for fleksibilitet og hjælp til at motivere sig selv for at få det til at hænge sammen med arbejde eller familie.

Behandlingen bliver justeret undervejs, så den bliver ved med at give mening.

En grundig start gør en forskel

Vi begynder med at forstå, hvad der ligger bag.

Det indebærer en grundig udredning af din situation – både fysisk og psykisk. Det er her, retningen bliver lagt, og det gør det lettere at arbejde med det, der skal ændres.

AlfaRehab fysiske behandlingssteder

København Ø

Sankt Kjelds Plads 12
2100 København Ø

Odense

Vestergade 48, 4 th
5000 Odense C

Aarhus

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3, 1 th
8000 Aarhus C

Behandling der passer ind i dit liv

For de fleste er det vigtigt, at behandlingen kan fungere sammen med resten af livet for at undgå negative konsekvenser.

Mange vælger et ambulant forløb, hvor samtalerne bliver lagt ind i hverdagen, mens andre har brug for en periode med mere støtte og starter i dagbehandling.

Flere vælger i dag udkørende behandling, hvor hjælpen foregår hjemme eller i trygge rammer, fordi det gør det lettere at arbejde med det, der faktisk sker.

Hvilke typer misbrug kan du få hjælp til?

Misbrug kan tage mange former, og det er ikke altid tydeligt, hvornår det har udviklet sig til noget, der kræver hjælp.

Hos AlfaRehab arbejder vi blandt andet med medicinmisbrug, hvor afhængighed af opioider og smertestillende ofte opstår gradvist og kan være svær at få øje på.

Vi møder også mange med et forbrug af kokain, hvor ønsket om at stoppe ofte kommer snigende, og hvor flere begynder at undersøge mulighederne for gratis behandling af kokainmisbrug, før de tager det første skridt.

For nogle er det hash, der fylder mere og mere i hverdagen og begynder at påvirke energi, relationer og trivsel.

Derudover hjælper vi også med spilafhængighed, hvor mønstret kan være lige så fastlåst som ved rusmidler.

Fælles er, at behandlingen ikke kun handler om det, man tager, men om det, der ligger bag. Du kan få et indblik i vores tilgang til rusmiddelbehandling, hvis du vil forstå det bedre.

Anonym misbrugsbehandling

For mange er det tanken om at blive opdaget, der fylder mest.

Hos AlfaRehab kan du starte anonymt og tage det i dit eget tempo.

Hvis du vælger behandling gennem kommunen og Servicelovens §101, vil det ikke være anonymt. Hvis behandlingen derimod bliver dækket via forsikring, arbejdsgiver eller egen betaling, kan du ofte være anonym hele vejen.

Det kan give ro at forstå, hvordan anonym misbrugsbehandling fungerer, før du tager stilling.

Unge og opioider

Vi ser flere unge, der får problemer med opioider, uden at det nødvendigvis starter med en skade. Ofte begynder det som et eksperiment med piller fra netværk eller det ulovlige marked, og som langsomt fylder mere.

Her gør det en forskel at reagere tidligt. I nogle tilfælde kan substitutionsbehandling indgå som en del af løsningen.

I denne artikel kan du desuden læse hvordan stofmarkedet ændrer sig.

Bekymret for en du holder af?

Send en anonym besked og få sparring på, hvad du kan gøre.

Du kan også ringe fortroligt og tale med en behandler.

Hvordan kommer man ud af et misbrug?

Vejen ud ser forskellig ud fra person til person. For mange starter det med en samtale, hvor tingene bliver sagt højt for første gang.

Hos AlfaRehab arbejder vi med det, der ligger bag misbruget, uanset om det drejer sig om alkohol eller andre stoffer, så det ikke kun handler om at stoppe, men om at skabe en hverdag, der hænger sammen.

Du kan læse mere om afvænning af stoffer og hvad der typisk hjælper.

Pårørende til misbruger

Hvis du er tæt på én med et misbrug, mærker du det ofte tidligt.

Mange begynder at tilpasse sig, tage hensyn og få tingene til at hænge sammen, og det kan udvikle sig til medafhængighed.

Vi oplever, at det ofte er en pårørende, der tager første skridt.

Som pårørende til misbruger kan det være svært at vide, hvad der hjælper, men en samtale kan give retning.

Vores behandlingstyper

Du kan starte med en fortrolig afklaring og få et forløb, der passer til dit liv, ikke omvendt, og du kan vælge mellem flere muligheder, alt efter hvor meget støtte du har brug for:

  • Ambulant misbrugsbehandling: Samtaler og struktur, mens du passer arbejde og familie og bor hjemme i eget hjem.
  • Dagbehandling: Et mere intensivt forløb på 3 eller 5 dage, men hvor du stadig sover hjemme og kan passe dine forpligtelser.
  • Udkørende behandling: Hvis du føler dig mere tryg fx. hjemme, eller har udfordringer ved at møde op på et behandlingscenter.
  • Digital behandling: Få din hjælp online eller via. telefon - en meget fleksibel løsning og til dig som ikke har behov for intensiv behandling.

 

Ofte stillede spørgsmål om gratis misbrugsbehandling

Mange søger hjælp, længe før de føler sig klar til behandling. Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der ofte dukker op først.

Kan man få gratis misbrugsbehandling i Danmark?

Ja, det kan man. Gratis misbrugsbehandling tilbydes gennem kommunen, men det er ikke den eneste mulighed. I nogle tilfælde kan et forløb også blive dækket gennem sundhedsforsikring eller arbejdsgiver, og det gør en forskel for både anonymitet og fleksibilitet.

Er gratis misbrugsbehandling anonym?

Det afhænger af, hvordan behandlingen bliver betalt. Kommunal misbrugsbehandling er ikke anonym, fordi du bliver registreret i systemet. Hvis behandlingen derimod bliver dækket via forsikring, arbejdsgiver eller egen betaling, kan du som regel være anonym hele vejen.

Hvordan får man gratis behandling for stofmisbrug?

Mange starter med at kontakte kommunen, men nogle får også hjælp gennem forsikring eller arbejde. Den bedste vej afhænger af din situation. For mange giver det mening at starte med en samtale, hvor de får overblik over mulighederne, før de vælger retning.

Kan jeg få misbrugsbehandling uden at gå gennem kommunen?

Ja, det kan du godt. Mange vælger behandling uden om kommunen, fordi de ønsker mere anonymitet, mere fleksibilitet eller en hurtigere start. Det kan for eksempel være gennem sundhedsforsikring, arbejdsgiver eller egen betaling.

Kan jeg få hjælp til misbrug, mens jeg passer arbejde eller studie?

Ja. Mange forløb bliver lagt, så de kan fungere sammen med hverdagen. Det gælder især ambulant behandling, online forløb og udkørende behandling, hvor hjælpen bliver tilpasset dine rammer i stedet for omvendt.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er klar til behandling endnu?

Så er det helt normalt. Mange starter ikke med et behandlingsforløb, men med en samtale. Det giver ro, overblik og en mulighed for at finde ud af, hvad der føles rigtigt, uden at du behøver beslutte det hele med det samme.

Kan pårørende hjælpe en misbruger i behandling?

Ja, og det gør de ofte. Mange, der kommer i behandling, har haft en pårørende, som rakte ud først. Som pårørende kan du være den, der får sat ord på det, der ellers bliver skubbet væk, og du kan også selv få rådgivning om, hvordan du bedst hjælper uden at stå alene med det.

Hvordan tager man første skridt mod misbrugsbehandling?

Det første skridt er ofte mindre, end man forestiller sig. For de fleste begynder det med en besked eller en kort samtale. Det behøver ikke være mere end det. Formålet er først at skabe overblik og finde ud af, hvad der giver mening herfra

Tag første skridt

Send en anonym besked og få hjælp til at finde ud af, hvad der giver mening for dig.

Du kan også ringe fortroligt.