Medarbejdere undervises i Motiverende Samtaler

Af: Nicola Voss

Du har helt sikkert prøvet at have et mål, som alligevel var svært at overholde. Måske havde du lovet dig selv at skrue ned for kalorierne, men finder alligevel dig selv fredag i aften i sofaen med en pose chips.

Måske havde du lovet dig selv at cykle på arbejde, men alligevel sidder du i bilen. Eksemplerne er uendelige og noget vi alle kender til.

Men hvorfor er det så svært at overholde de aftaler vi laver med os selv om noget vi rent faktisk gerne vil, og hvordan ændrer vi på det?

Ambivalens og alt det vi vil

Svaret er langt mere enkelt end du måske tror. Du dropper dit mål, falder i og giver slip fordi, du er ambivalent. For selvom du gerne vil skrue ned for kalorierne, så smager chips bare dejligt.

Selvom du gerne vil cykle og bevæge dig mere, er lysten bare ikke stærk nok til at holde dig væk fra bilen og slet ikke i regnvejr.

Det er nemlig helt vildt menneskeligt at være ambivalent. Der er altid noget, der trækker i forskellige retninger. Det betyder ikke, at vi ikke vil det, vi vil – vi vil som regel bare også gerne noget andet.

Sådan er virkeligheden for alle. Når vi taler om målgruppen af rusmiddelafhængige, er virkeligheden endnu mere kompleks.

Årsag, motivation og handling

– Hvis du ved, at pillerne gør at du ikke mærker din ADHD i to timer, så du kan sidde i sofaen sammen med din kæreste og se en film og føle dig helt normal, så det forståeligt at det er svært at overholde det mål man har sat om ikke at tage de piller. Der er jo altid en årsag bag.

Siger Benn Abramovvitz, leder af Alfas forskellige herberg. Derudover er han psykoterapeut og medlem af MINT, der er en international organisation for trænere i ”Den Motiverende Samtale. (Motivational Interviewing Network of Trainers)

– Det kan også være at et menneske i stor sorg oplever at få en ti minutters pause fra smerten, når personen tager heroin, og derfor kan det være ekstra svært ikke at falde i, når sorgen brager derudaf, forklarer Benn.

Udviklet til alkoholbehandling

Den motiverende samtale er et redskab, der er udviklet til at højne motivationen, så man nemmere kan handle på beslutningen om at ændre vaner og skabe forandring.

Metoden er oprindeligt udviklet i forhold til alkoholbehandling og bruges i dag verden over af fagerpersoner, blandt andet indenfor det sociale- og pædagogiske felt.

Et ikke-konfronterende samarbejde

– Det er et utrolig effektivt redskab og jeg bruger det i alle aspekter af mit liv. Særlig på arbejdet hvor det fuldstændigt har minimeret og nærmest elimineret konflikter. Hvis jeg fx har en beboer, der synes det er meget tarveligt, at han skal levere rene urinprøver, så diskuterer jeg det ikke med ham. I stedet anerkender jeg hans frustration og tilbyder at hjælpe ham alt jeg kan ud fra vores regler. Fx ved at lede efter et herberg der ikke tager urinprøver.

Udtaler Benn og forklarer, at klienterne oftest får et chok. De havde regnet med en diskussion, men bliver i stedet mødt af forståelse.
Når de så siger, de ikke vil flytte, kan Benn sammen med dem tale ind til deres motivation for at blive på herberget og på den måde højne og bibeholde den. ´MI´ er nemlig en ikke-konfronterende tilgang og altid et samarbejde mellem behandler og klient:

– Det er aldrig bare mig, der er ekspert overfor klienten. Jeg er måske en slags ekspert indenfor den motiverende samtale, men klienten er eksperten i deres liv. Derfor er vi altid to eksperter, der har en samtale sammen, siger Benn.

Fikse-trang og problemløsning

Benn forklarer, at mange fagpersoner i det sociale/pædagogiske felt har en lyst og et ønske om at hjælpe de mennesker de kommer i kontakt med. Det genkender han også selv:

– Vi er rigtig mange, der gerne vil fikse andre menneskers problemer. Intentionen fejler intet, men det nytter ikke noget, og du opnår sjældent succes.

– For når du fixer andres problemer løser du dét som du synes er problemet i deres liv. Men – det er jo slet ikke sikkert, at det er det, som de selv synes er problemet. Så længe man ikke har afstemt hvad problemet er, kan man faktisk ikke rigtig hjælpe med at løse det, siger Benn og fortæller, at han også bruger denne viden i alle andres aspekter af hans liv. Med stor fordel:

– Jeg har fuldstændig styr på hvad der er mit ansvar og hvad der ikke er. Jeg skal ikke have intentioner på andres vegne, men jeg kan hjælpe dem med at holde fast i deres egen motivation og så må de udrette det de kan og vil med den. Det er meget mindre stressfyldt for mig selv at være i og det er naturligvis også meget rarere for mine omgivelser at jeg respekterer, at de er eksperterne i deres egne liv. For det er vi jo alle, konstaterer Benn.