Ludomani: Det skjulte misbrug

Artikel om begrebet ludomani

Malene Uhre har i mere end 5 år hjulpet folk til at blive fri fra spillenes klør.

I denne artikel deler hun sin ekspertise om en afhængighed, der ikke kun handler om penge, men også om følelser, relationer og selvværd i et moderne samfund, hvor pengespil er let tilgængeligt.

”Ludomani er en adfærd og en afhængighed som ofte udspiller sig gennem penge. Men konsekvenserne går langt videre end økonomien. De rammer også familieliv, arbejde og psykisk trivsel.” Det fortæller Malene Uhre, der arbejder som behandler hos AlfaRehab.

I modsætning til andre afhængigheder, er det ikke et stof, der indtages og giver en rus.

Spilafhængighed hænger i stedet tæt sammen med vores forhold til penge og de belønningsmekanismer der aktiveres i hjernen, men også med de følelser af spænding, kontrol og håb, som spillene vækker.

Ifølge en landsdækkende undersøgelse fra Spillemyndigheden i 2021 lider op mod 10,9 % af den voksne danske befolkning i mindre grad eller større grad af problemer med pengespil. Det er mere end dobbelt så mange som i 2016.

Alligevel kan problemet være svært at opdage. Ludomani kaldes netop ”det skjulte misbrug”, fordi de adfærdsmønstre, der følger med, nemt kan forveksles med stress, økonomiske udfordringer eller psykiske problemer.

Sætter følelserne på pause

Ifølge Uhre handler ludomani ikke kun om pengene, men også om, hvad spillet gør ved hjernen.

”Der er mange af vores klienter, der beskriver, at når de sidder og spiller, er det ligesom at træde ind i en boble, hvor de kan sætte livet på pause. De behøver ikke at forholde sig til deres følelser og tanker. Når de spiller, er der ikke rigtigt andet,” fortæller hun.

Det hænger sammen med, hvordan mennesker er biologisk programmeret. Vores hjerne belønner handlinger, der sikrer overlevelse og artens videreførelse.

Når vi spiser, får vi energi til at overleve. Når vi har sex, sikrer vi reproduktion. Begge dele udløser en kraftig belønningsreaktion i hjernen, så vi bliver motiveret til at gentage handlingen.

Spil udnytter præcis den samme mekanisme. Selvom det ikke har noget med overlevelse at gøre, føles en mulig gevinst som en potentiel belønning.

Dopamin og adrenalin

Allerede forventningen om, at man kan vinde, udløser dopamin og adrenalin i hjernen – de samme stoffer, der normalt driver os til at opsøge mad eller sex.

Det, der gør spil særligt vanedannende, er den uforudsigelige belønning. Vi ved aldrig, hvornår eller om gevinsten kommer, og netop det usikre udfald holder hjernen fanget i spænding.

”Så hjernen snyder dig til at tro, at du skal gentage handlingen – for lige om lidt venter belønningen,” forklarer Malene Uhre.

Når man mærker denne belønning af at spille, er der andre følelser der træder i baggrunden. For mange kan spillet derfor blive en flugt fra svære følelser i hverdagen.

”Mange spiller, når de har det svært følelsesmæssigt. Måske er de ensomme, kede af det eller har konflikter i relationer. Selve spillet bliver løsningen, fordi de svære følelser træder i baggrunden, når man kan få en belønning – uanset om man vinder eller ej,” forklarer Uhre.

Når afhængigheden slider på kroppen

Selv om ludomani først og fremmest er en psykisk afhængighed, kan den have fysiske følger.

“Mange beskriver en uro, rastløshed og trang i kroppen, som slipper når man spiller. Det er hjernen der snyder dig til at ville gentage en handling for at opnå en belønning,” siger Uhre.

”Jeg har nogle der har udviklet en form for magisk tænkning, hvor de føler at de hvis de sidder på en bestemt måde, eller trykker på en bestemt måde, så vinder de. Så får de ondt i skulderne, armene eller ryggen. Mange bruger rigtig mange timer på at spille i løbet af dagen og natten, det går ud over søvnen og ofte også kosten, hvilket går ud over funktionsniveauet,” uddyber hun.

Den livsstil får konsekvenser. Mange trækker sig fra sociale relationer, melder sig syge på arbejdet og mister til sidst jobbet.

Ifølge Uhre lever mange med angst, depression og selvmordstanker. En del af de klienter hun møder, har allerede forsøgt at tage deres eget liv.

De alvorlige konsekvenser af ludomani

For de fleste rammer afhængigheden også hårdt på økonomien.

”Når de kommer ind, har de som regel fået oparbejdet en masse gæld, og har spillet rigtig mange penge op. Måske har de spillet hele deres opsparing op, eller de har taget så mange lån, at de mistet deres lejlighed,” forklarer Uhre.

Andre ender med at begå kriminalitet for at finansiere spillet, eksempelvis bedrageri eller misbrug af pårørendes NemID.

Ifølge Malene Uhre er det ikke kun spilleren selv, der betaler prisen, men også de pårørende.

”Man er fyldt med bekymringer, for den man elsker, fordi man kan mærke at de forandrer sig. De isolerer sig, bliver kortluntede og der opstår flere skænderier,” siger hun.

Håbløshed og selvmordstanker

For mange spilafhængige kan afhængigheden udvikle sig til en ond spiral, hvor gæld og psykiske problemer vokser sig uoverskuelige.

I en rundspørge blandt klienter i behandling hos AlfaRehab, svarede 68 % at de på et tidspunkt havde haft selvmordstanker.

”Det hele bliver så uoverskueligt, at man bliver ved med at gentage en handling med håb om at der kommer et mirakuløst resultat, at man vinder så meget at man kan betale sin gæld,” forklarer hun.

Men når den store gevinst udebliver, eller ender med at blive spillet op igen, forværres situationen.

”Når det ikke sker, bliver din situation mere og mere uoverskuelig. Man trækker sig fra sociale relationer, får det mere og mere dårligt psykisk, og nogle har desværre været ude og låne penge til ublu renter på det sorte marked, og kan have nogle ubehagelige oplevelser med nogle grimme mennesker der kommer og truer dem og gerne vil have deres penge tilbage.”

Mange mister håbet, fordi de gang på gang har forsøgt selv at stoppe uden held.

”Folk har som regel prøvet at løse det selv rigtig mange gange, før de søger behandling. Når de ikke lykkes, mister de troen på at det kan lade sig gøre. Det fører til dårligt selvværd og livskvalitet, og ultimativt selvmordstanker.”

Følelseshåndtering på skoleskemaet

Selvom ludomani er en vanskelig lidelse, der kan have store konsekvenser, har Uhre i mere end 5 år set hvordan man kan komme ud på den anden side med den rette behandling.

Derfor så hun også gerne at der bliver afsat flere penge til behandling, viden og forebyggelse på området. Der må ikke findes ventelister for folk der ringer ind til landets behandlingssteder, understreger hun.

“Fordi når du først tager telefonen og ringer ind, har det krævet rigtig meget af en, og så skal man bare helst have hjælp lige med det samme.”

Hun så også gerne, at der var flere forebyggende tiltag målrettet børn og unge på ungdomsuddannelserne.

“Det er vigtigt at vi snakker mere om det, og at alle ved at der er mulighed for at få behandling.”

“Generelt ville det være godt med noget følelseshåndtering på skoleskemaet. Det tror jeg faktisk også at de nogle steder er blevet bedre til. Jeg så at min lille niece havde noget på skemaet der handler om grænser og grænsesætninger, og det blev jeg så glad og rørt over at de allerede arbejdede med i 1. klasse,” siger hun.