I dag leder jeg efter win-win-situationer

Som ung var hun en ægte tennisstjerne og spillede på meget højt niveau. Som voksen blev hun vicepræsident i et stort firma. Hun blev gift, fik børn og var nærmest lykkelig i 37 år.

Men så fik hendes mand cancer i maven, hun selv en diskusprolaps og et smerteligt forhold til alkohol, der varede i næsten ti år

Af: Nicola Voss

Alkohol og selvmedicnering

”Jeg har siddet som leder og sendt adskillige medarbejdere afsted i Minnesota behandling gennem årene. Så jeg vidste godt, at alkoholafhængighed fandtes alle vegne,” fortæller Jana.
Alligevel så hun det ikke, at det var hende selv, der var fanget i afhængighedens destruktive spiral.

Efter et langt og lykkeligt ægteskab blev hendes mand, og far til parrets to døtre, syg med kræft. Samtidig fik Jana en diskurs i ryggen og måtte stoppe med at arbejde.

I stedet brugte hun to år på at passe sin mand, håndtere egne smerter og den nye livssituation som hun befandt sig i. En livssituation, hvor alkohol blev selvmedicinering mod smerte og sorg og frygten for at være alene.

”Vi havde sådan et godt ægteskab i 37 år. Vi fik to dejlige piger og oplevede så meget sammen. Vi havde et meget godt liv,” siger Jana oprigtigt.

Anti-kommunisme og håbet om det gode liv

Jana ved om nogen, at det gode liv ikke er en selvfølge. Hun blev født i Tjekkiet og var bare en stor pige, da hun flygtede fra landet sammen med sine forældre og bror. Det var i 1968 da Sovjetunionen okkuperede landet.

Familien som var antikommunister måtte derfor flygte. Jana var bare 12 år gammel og det, der skulle blive et bedre liv, var ikke ensbetydende med at det var et sorgfrit liv:

”Jeg blev meget hurtigt voksen. Min mor var ked af at forlade landet og det eneste hun fandt lidt glæde i, var hendes job som mikrobiolog. Men hun savnede Tjekkiet virkelig meget.

Så jeg prøvede at holde sammen på familien og dyrkede min tennis. Jeg gik først et år på en international skole og bagefter kom jeg i en dansk klasse, men på det tidspunkt talte jeg ikke sproget og det var en meget ensom tid,” fortæller Jana.

Tyndere end luft

At være 12 år gammel er i forvejen en svær tid, især for piger. Hormoner, kropslige forandringer og store tanker presser sig på. Man føler sig let usikker og alene, og for Jana var det bestemt også en virkelighed hun ikke savner:

”Jeg havde ingen venner og ingen, der talte til mig. Jeg følte mig tyndere end luft,” fortæller Jana hudløst ærligt. Hun beskriver sin ungdom som tre-delt med lufttætte skodder imellem. Hjemmelivet, som drejede sig om at gøre moderen glad og være mini-voksen i hjemmet.

Livet på tennisbanen, hvor hun i nogens øjne måske var en lille primadonna hvis mål var at præstere og endelig livet i skolen, hvor hun følte sig tyndere end luft.
”Det var en konstant kamp at finde balance mellem selvværd og selvtillid. Jeg skulle altid præstere, bevise mit værd og være den bedste til det hele.”

Årene gik og utrolig nok formåede Jana at holde fast i sig selv. Hun en fin studentereksamen og videreuddannede sig godt. Midt 20’erne måtte hun opgive sin tenniskarriere, da knæene ikke ville mere.

37 års kærlighed

Heldigvis havde lykken netop tilsmilet Jana. Hun havde mødt en tjekkisk jødisk mand i Danmark og mødet blev til 37 års kærlighed.

”Han var en meget dejlig mand og vi havde sådan et godt liv sammen,” siger Jana med tydelig længsel efter det, der var.
For i 2013 rammes manden af cancer i maven. Jana får selv en diskusprolaps i ryggen og må stoppe med at arbejde. I stedet passede hun manden og navigerede forvirret i den barske virkelighed:

”I nogle situationer havde jeg tidligere brugt alkohol til at dulme. Det var mest hvis jeg havde lidt præstationsproblemer på arbejde. Typisk sådan nogle dumme udfordringer og misforståelser.

Men jeg har aldrig drukket på arbejdet. Det var først da min mand blev syg i 2013 at det tog til og frem til 2016, hvor jeg generelt holdt en promille. Årene siden da har været præget af lange ædru perioder, men også bump på vejen hvor jeg er snublet,” fortæller Jana ærligt.

Mine døtre satte stolen for døren

I de små 10 år har Jana været i alkoholbehandling flere gange. Det startede kort efter mandens død hvor døtrene havde opfanget alkoholens tag i moderen og derfor tog de fat i hende:

”Mine piger satte stolen for døren og fik mig i behandling. Det var godt, men jeg havde ikke indrømmet det overfor mig selv,” indrømmer Jana. Måske var det derfor hun faldt i efter 8 måneder.

Samtidig mødte Jana en ny mand og håbede at kærligheden og lykken vendte for hende:
”Jeg mødte en ny mand, som var en god mand, men desværre var han anonym alkoholiker og han faldt i… Og så faldt jeg også i,” fortæller hun roligt.

Hun holder en lille pause og siger så: ”Desværre drak han sig selv ihjel. Jeg holdt faktisk meget af ham,” fortæller Jana, som igen stod alene med en sorg og et ensomt hjerte:

”Det jo det med alkohol. Det kommer ofte snigende, så man ikke opdager hvor magtfuldt det er,” siger Jana, som dog altid har haft fokus på at rejse sig hver gang hun er snublet.

Se også: Hvordan motiverer jeg til at søge hjælp?

Hvor der er vilje…

Men nogle gange er lyset gemt i mørket, for der er noget med det gode gamle ordsprog om at ”hvor der er vilje, er der vej.” Janas nedtur blev det, der gjorde, at hun frivilligt vendte tilbage til afvænning i 2021.

”Fordi jeg selv ville det, fik jeg meget mere ud af det. Det hjalp meget og jeg fandt ud af mange ting om mig selv, mine mønstre etc.”

Bagefter gik det også fremad og Jana siger selv: ”Jeg har kæmpet for ikke at falde i. Virkelig – for det er jo ikke det, jeg vil.”

Derfor tog Jana selv kontakt til AlfaRehab sommeren 22, da hendes mor lå for døden.

”Det var en hård tid og jeg følte, jeg skulle prøve noget andet end de behandlinger, jeg havde fået før. Jeg tog kontakt i juni, men så døde min mor, og i august tog jeg det sidste tilbagefald.”

En fyldt kalender og det at sige “pyt”

Siden da har Jana været ædru. I dag er lever hun et liv med en meget fyldt kalender:

”Det er så skønt og dejligt. Det værste, der kan ske for mig er, at jeg sidder alene og ikke har noget at lave Det er frygteligt. I dag hjælper jeg som frivillig flere steder og er meget glad for det”.

“Flere af stederne hjælper jeg med ansøgninger og CV’er. Samtidig tager jeg til workshops hos Alfa og går stadig fast til AA møder. Jeg ser det lidt som diabetikeren, der skal tage sin insulin”.

“Jeg skal øve mig i at sige pyt og gå til mine møder. Det hjælper mig. Og så holder jeg utrolig meget af sindsrobønnen.”

(Sindsrobønnen er en bøn, der er kendt fra blandt andet AA, men indgår ikke i behandlingen hos AlfaRehab, da AlfaRehab er religiøst neutrale. Men den enkeltes vej til det gode liv er ganske unik).

Generelt fortæller Jana, at hun i dag bruger de forskellige værktøjer hun har lært i behandlingerne og føler de hjælper hende. Hun har ikke længere trang til alkohol, men tankerne kan hun ikke benægte:

”Selvfølgelig er jeg bange for at falde i. Det skal jeg bare ikke,” siger hun bestemt og kommer med et eksempel på en sund håndtering af livet:

”Hvis jeg skal være alene en fredag, er jeg blevet bedre til at række ud efter nogen. Jeg er ikke så glad for at være alene. Heldigvis har jeg min hund og den og naturen betyder også utrolig meget for mig.”

Generelt er Janas tilstedeværelse i livet vendt retur på flere måder. Hun beskriver det selv så smukt:

”Det er som om jeg de sidste 9 år har set ud af et is-belagt vindue, hvor man ikke kan se noget klart. Nu ånder jeg på det og kan se noget tydeligt. Og den cirkel bliver bredere og bredere. Jeg ser mere og mere.”

Familien og jagten på win-win-situationer

Generelt er det positivt at tale med Jana og hun fortæller glædeligt om al det hun er taknemmelig for: ”Jeg er så dybt taknemmelig for at jeg igen er tættere på mine piger. Vi har stadig lang vej, men vi gør alle tre hvad vi kan, men det er klart, det tager tid. Jeg ved, at alt hvad de har gjort, har de gjort af kærlighed”. “Jeg ville måske ikke være her uden deres hjælp og støtte og jeg håber inderligt, at vi kan fortsætte med at have det godt sammen resten af vores liv”. “Jeg er glad for de har nogle gode mænd, der støtter dem og alle mine dejlige børnebørn. Jeg føler virkelig, at vi er på rette vej. Jeg er på rette vej,” siger Jana med stolthed, ømhed og dedikation i stemmen.

Opskrift på glæde

Jana har mange glæder i sit liv i dag, men fortiden har naturligvis en pris i alle relationer: ”Min kæreste prøver at forstå det, men det er svært for ham. Til gengæld støtter han mig og drikker fx aldrig alkohol foran mig,” fortæller Jana, der virker til at have fundet en god opskrift på mere glæde i livet:

”Medlidenhed er så farligt, man skal væk fra den og hen imod taknemmeligheden. Livet slår dig nogle gange omkuld og man kan opleve frygtelige uretfærdigheder, det gjorde jeg både på mine jobs og privat og det er frygtelige skuffelser og smerter, men man skal håndtere dem,” siger Jana og uddyber sin inspirerende filosofi:

”I dag leder jeg altid efter win-win-situationer. Jeg kigger konstant efter dem, for de giver så meget igen”.

(Jana’s fulde navn er redaktionen bekendt. Hele fortællingen beror på kildens opfattelse af egen livssituation de sidste 10 år)