Landsdækkende behandlinger
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Hvor længe kan hash spores i kroppen?
Hash kan normalt spores i kroppen i fire dage efter indtagelse. Hvis man har et massivt forbrug af hash, kan det dog spores i op til otte uger efter sidste indtagelse.
Hvor lang tid hash kan spores i blod, spyt eller urin afhænger blandt andet af den cut-off-værdi, som testen har. Alle tests har en såkaldt cut-off-værdi for det stof, der testes for.
En cut-off-værdi er den grænseværdi, som producenten af testen har angivet, og det er altså grænsen for, hvornår testen viser et positivt resultat.
Cut-off-værdien er næsten den samme, selvom testene er fremstillet af forskellige producenter. Der er dog forskel på, hvordan stoffer som hash og amfetamin optages og nedbrydes i kroppen.
Hvor længe kan hash spores i blodet?
Det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om, hvor lang tid hash kan spores i blodet. Der er nemlig flere forskellige faktorer, som spiller ind i den forbindelse. Derfor er det individuelt, hvor længe man tester positivt for hash i en blodprøve.
Dog mener man, at hash kan spores i blodet i op til syv dage ved dagligt indtag. Hvis man kun har røget hash en enkelt gang, siges det at være muligt at spore det i cirka en dag.
Hvordan tester man om der er hash i blodet?
Når man sporer hash i blodet, gør man det ud fra et aktivt stof i cannabis, der hedder THC.
Hvis du ryger en joint hver dag i en længere tidsperiode, ophober THC sig i kroppens fedtvæv. Det kan i visse tilfælde spores i flere måneder efter, at man har taget en test.
Det kommer altså bag på de fleste mennesker, hvor længe man egentlig har THC i blodet.
Bilkørsel med hash i blodet
Det er ulovligt at køre i bil, hvis du har 0,001 mg THC pr. kilo blod i kroppen. Det vil sige, at det er ulovligt at køre med meget små mængder af THC i blodet.
Hvis du har en lav mængde af THC i dit blod, mens du kører bil, vil du få en halv måneds nettoløn i bøde og et klip i kørekortet.
Har du en høj koncentration i dit blod, får du enten en ubetinget frakendelse af dit kørekort i tre år eller en betinget frakendelse samt en bøde på en måneds nettoløn.
Når det gælder kørsel med hash i blodet, skal man altså passe rigtig meget på. Generelt bør man ikke køre hvis man har røget.
Hvor længe kan hash spores i spyt?
Hash kan som regel spores i spyt op til to dage efter indtagelse. Det er svært at spore hash i spyt, da THC næsten ikke kan måles ved en spyttest. Dette skyldes, at stoffet tager lang tid om at passere fra blodet til spytet.
Når man måler hash i spyt, måler man THC, da det er THC, der frigives i munden, når man ryger en joint. Dog bliver det aktive stof ikke lagret i kroppen. Det betyder, at det hurtigt forsvinder fra spytet og derfor ikke kan måles i lang tid.
Generelt gælder det, at jo større mængde af stoffet man har indtaget, desto længere tid kan det spores i kroppen. Hvis man har et stort forbrug af hash, kan THC derfor spores i kroppen i længere tid end normalt.
Er du i tvivl om, hvad du skal gøre?
Hvis du har et hashmisbrug, kan du kontakte os allerede i dag på (45) 35 35 35 81. Vi er eksperter i behandling af hashmisbrug som du kan læse mere om her.
Hvor længe kan hash spores i urin?
Har du et regelmæssigt forbrug af cannabis, kan THC spores i din urin i op til tre til fire uger efter indtagelse.
Hvis du kun bruger stoffet sjældent, kan det sandsynligvis spores i din urin i fem til syv dage ved en koncentration på 50 ng/ml.
Følgende eksempler er baseret på en koncentration på 50 ng/ml:
- Efter en enkelt indtagelse: 1-4 dage
- Ved sporadisk forbrug: 7-10 dage
- Ved dagligt forbrug: 4-8 uger.
Hvis koncentrationen er 200 ng/ml, gælder følgende:
- Efter en enkelt indtagelse: 1-3 dage
- Ved sporadisk forbrug: 2-4 dage
- Ved dagligt forbrug: 12-16 dage.
Bemærk, at sporingstiden kan variere afhængigt af omfanget af forbruget. Derfor kan sporingstiden være længere end angivet.
Bemærk også, at THC-niveauet i urinen kan være meget højt i visse perioder, selvom stoffet ikke er blevet indtaget igen.
Se også: Så længe bliver kokain i blodet
Bivirkninger ved brug af hash
Hash kan føre til bivirkninger som problemer med hukommelsen, koncentrationsbesvær og angst. Nogle mærker kun disse bivirkninger i kort tid, mens andre kan opleve dem mere vedvarende.
Læs mere om hash bivirkninger og de konsekvenser dit forbrug kan have.
Har du brug for hjælp?
Udviser du, eller en du kender, et eller flere tegn på afhængighed af hash, er det vigtigt at søge hjælp hos egen læge eller et behandlingscenter.
Behandlingen består delvist af afvænning og samtaleterapi, men der kan også være behov for intensiv behandling for at modstå abstinenser og tilbagefald.
Er du blevet bekymret?
Mange rækker ud til os allerede tidligt, inden problemerne vokser sig store. Det kan være netop her, det gør størst forskel at tage kontakt.
Du kan sende en anonym besked eller ringe trygt og fortroligt til os.
Ofte stillede spørgsmål om hvor lang tid hash er i blodet
Mange søger svar på, hvor længe hash kan spores i blodet, hvad en blodprøve viser, og om tidligere brug stadig kan måles.
Svaret afhænger blandt andet af hvor ofte man har røget, mængden, kroppens forbrænding og hvilken test der bruges. Her er fem spørgsmål, vi ofte møder.
Hvor lang tid er hash i blodet?
Hash kan ofte spores i blodet i timer til få dage efter brug, men det varierer meget fra person til person. Ved enkeltstående brug er perioden ofte kortere, mens regelmæssigt forbrug kan gøre, at THC eller nedbrydningsstoffer kan spores længere.
Kan hash spores i blodet dagen efter?
Ja, hash kan godt spores i blodet dagen efter, især hvis der er røget større mængder eller brugt hash sent på aftenen. Hvor længe det kan måles afhænger blandt andet af tolerance, hyppighed og testmetode.
Hvor lang tid er THC i blodet?
THC er det rusgivende stof i hash og cannabis. THC falder ofte hurtigere i blodet end nogle af de stoffer, kroppen nedbryder det til. Derfor vil nogle tests måle THC direkte, mens andre også ser på metabolitter.
Kan man rense blodet hurtigere for hash?
Der findes mange råd på nettet, men ingen sikker genvej. Kroppen nedbryder selv THC over tid. Vand, motion eller forskellige kure ændrer ikke nødvendigvis resultatet af en blodprøve på en pålidelig måde.
Hvad hvis hash fylder for meget i hverdagen?
Hvis tanker om test, brug eller abstinenser fylder meget, kan det være tegn på, at hash har fået for stor plads. Hos AlfaRehab kan du få anonym rådgivning og hjælp, hvis du ønsker at stoppe eller få kontrol igen.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.