Menu

Hvad gør alkohol ved hjernen?

Alkoholismens 10 følgeskader

Hos AlfaRehab tilbyder vi effektiv hjælp til overforbrug af alkohol, og vi tilbyder også professionel støtte til dig der er pårørende.

Kontakt os hele døgnet på: telefon 35 35 35 81

Landsdækkende behandlinger

Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Alkoholismens følgeskader

Alkohol er for mange forbundet med hygge, sociale relationer eller afslapning.

Desværre kan alkohol påvirkning være meget skadelig, fordi det bl.a. ændrer balancen af neurotransmittere i hjernen, og selv en lav promille kan have alvorlige konsekvenser for helbredet.

Læs mere om, hvordan kroppen påvirkes af alkohol, og hvordan alkoholisme kan resultere i følgeskader.

Hvordan påvirkes hjernen af alkohol?

Alkohol er det mest almindelige rusmiddel i Danmark, og mange er ikke klar over, hvor hurtigt promillen kan stige. For mange er det en hyggelig del af sociale aktiviteter og et afslappende middel ved dagligdagens stress, men de glemmer ofte, hvordan deres promille påvirker dem.

Men alkohol kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet, idet promillegrænser ofte overskrides, hvilket øger risikoen for ulykker og helbredsmæssige problemer.

Alkohol er et giftstof, der gennem alkohol påvirkning skader alle organer i kroppen, og derfor kan selv mindre mængder have skadelige virkninger. Det gælder især hjernen.

Selvom det er et af de mest almindelige rusmidler, er alkohol et af de mest skadelige rusmidler og kan føre op til 200 forskellige skadevirkninger og sygdomme, herunder på hjernen, hvor langtidseffekter af alkohol kan være særligt markante.

Risikoen øges yderligere ved hyppigt indtag, men det er ikke kun ved alkoholmisbrug, at man risikerer sygdomme og skadevirkninger.

Kroppen bliver udsat for alkohol påvirkning på flere forskellige måder, når man indtager alkohol, især når promillen stiger dramatisk.

Særligt er det dog påvirkningen på hjernen, man først bemærker. Alkohol optages hurtigt i blodet, og derfor når det hurtigt hjernen.

Hjernens signalstoffer påvirkes

Alkohol påvirker hjernes produktion af signalstoffer, også kaldet neurotransmittere eller transmitterstoffer, som er med til at videregive hjernecellernes elektriske impulser. Alkohol øger bl.a. mængden af dopamin i hjernen, hvilket bl.a. får os til at føle os gladere, når vi drikker alkohol.

Virkningen vil stige, jo højere promille man har i blodet. Det vil sige, at jo flere genstande, man drikker, desto større virkning har alkoholen på hjernen.

Effekten af et fortsat indtag af alkohol vil være, at man bliver mere ukritisk og risikovillig, og man vil også opleve at humøret bliver forstærket – uanset om man er i godt eller dårligt humør.

Tab af hæmninger

Dertil vil man opleve et betydeligt tab af hæmninger, man bliver træt og sløv, og man vil få tiltagende svært ved at styre sin balance og sine bevægelser. Det er et resultat af alkoholens virkning på hjernen.

Indtager man en stor mængde alkohol på en gang, kan der ske en forgiftning af kroppen, som gør, at man får det dårligt med bl.a. hovedpine, kvalme, opkast, og ens søvnkvalitet vil blive forringet på grund af en høj promille. I nogle tilfælde resulterer alkoholforgiftning desuden i bevidstløshed, da alkohol har en bedøvende effekt på hjernen, og i visse tilfælde kan det være livsfarligt.

Lad os hjælpe

Har du brug for hjælp til at håndtere et alkoholmisbrug eller en afhængighed af alkohol?

Måske er du pårørende og har behov for gode råd og effektiv støtte?

Kontakt os helt uforpligtende og hør mere om vores tilbud for hjælp og behandling – til både dig der drikker, og til dig der er pårørende.

Hvad gør alkohol ved hjernen

Tømmermænd er et symptom på høj indtagelse af alkohol

De fleste af os har oplevet at have “tømmermænd” efter en bytur, hvor vi har indtaget for meget alkohol. Man kan opleve symptomer som fx:

  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Opkast
  • Diarré, fordi alkohol øger mængden af sure stoffer i blodet.

Der er forskellige grunde, der forårsager tømmermænd, og oplevelsen er meget individuel. Typisk skyldes det giftstofferne, der dannes ved alkoholforbrænding, men det kan også skyldes en inflammatorisk respons.

Det er en slags betændelsesreaktion i kroppen pga. alkoholen, hvilket resulterer i, at nogle personer vil få feber, når de har tømmermænd.

Nogle af symptomerne på tømmermænd skyldes dertil, at man er dehydreret og lider af væskemangel, da alkohol er vanddrivende. Hvis man drikker rigeligt med vand eller anden alkoholfri væske samtidig med, at man drikker alkohol, kan man mindske symptomerne ved tømmermænd.

Til gengæld påvirker alkohol også vores søvnmønster, fordi produktionen af søvnhormoner forstyrres ved indtaget af alkohol, og dette kan også medføre tømmermænd.

Alkohol påvirker hukommelsen – både på kort og lang sigt

Alkohol kan også føre til hukommelsesbesvær eller endda “black outs”, hvilket betyder, at der er store dele af din aften, som du ikke kan huske. Dette skyldes også en forgiftning af hjernen, hvor hukommelsescentret i hjernen bliver påvirket.

Ofte er hukommelsesbesværet midlertidigt, og i mange tilfælde vil man ikke have et fuldt hukommelsestab, men blot et tab af detaljerne. Nogle gange kan man få hukommelsen tilbage f.eks. ved at se videoer fra aftenen, eller at andre udfylder de tomme huller, men tit vil alkoholen være skyld i et permanent hul i hukommelsen.

Hvis man indtager en større mængde alkohol – eller drikker meget alkohol over længere tid – kan der ske permanente skader på hukommelsen og på de andre mentale funktioner, hvilket kan inkluderer hjerneskader af alkohol.

Det kan i sidste ende betyde, at man får brug for professionel hjælp eller støtte for at få hverdagen til at fungere, fordi basale hjernefunktioner skal genoptrænes eller læres på ny.

Teenagehjernen rammes hårdt af alkohol

Alkoholindtag er særligt skadeligt for børn og unge, da deres hjerne ikke er færdigudviklet.

kort sigt kan alkoholen gøre børn og unge uoplagte og trætte, give dem hovedpine og kvalme. På længere sigt kan alkoholindtaget have indvirkning på de unges evner i skolen, fordi alkoholen påvirker deres hukommelse og koncentrationsevne.

Ligeledes kan en alkoholforgiftning påvirke præstationsevnen i flere dage efterfølgende på grund af de negative virkninger ved forgiftningen.

Når man drikker alkohol, bliver risikovilligheden desuden forstærket. Det er særligt uhensigtsmæssigt for unge, da de endnu ikke er så gode til at konsekvensberegne, fordi deres hjerne ikke er færdigudviklet.

Dette kan resultere i flere ulykker og voldsepisoder.

Alkohol og dopamin

Alkohol har indvirkning på belønningscentret i hjernen, hvor dopamin frigives. Når dopamin frigives, giver det en følelse af tilfredsstillelse.

Det er blandt andet derfor, at man kan udvikle en psykisk afhængighed og et problematisk forbrug af alkohol.

En tidlig alkoholdebut eller et stort alkoholforbrug i teenageårene øger risikoen for, at man drikker mere end andre voksne, eller at man udvikler en alkoholafhængighed senere i livet.

Eventuelle skader på teenagehjernen – enten direkte forbundet af et alkoholmisbrug eller medførte følgeskader fra misbruget – kan desuden resultere i fysiologiske problemer, skader eller sygdomme hos børn og unge.

Netop fordi hjernen ikke kan regulere væksthormoner eller kønshormoner.

Er du pårørende?

Er du pårørende til en person med alkoholproblemer, og har du brug for hjælp og støtte til at håndtere hverdagen?

Kontakt os helt uforpligtende og hør mere om vores tilbud til pårørende.

Hvad gør alkohol ved hjernen hos din pårørende

Sådan påvirker alkohol kroppen: 10 følgesygdomme ved alkoholmisbrug

Alkoholmisbrug er en alvorlig sygdom kaldet alkoholisme. Som alkoholiker har man mistet kontrollen over sit forbrug, og man indtager en større mængde alkohol, end man har lyst til, fordi man har trang til det eller behov for det.

Alkoholisme medfører til gengæld en øget risiko for visse alvorlige følgesygdomme. Det er tilstande, som kræver medicinsk behandling og professionel hjælp.

Her er 10 typiske følgesygdomme ved alkoholmisbrug:

1) Hjerte-kar-sygdomme og kredsløbsproblemer

Et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug kan resultere i forhøjet blodtryk, åreforkalkning og hjerteanfald. Et forbrug af alkohol over tid kan desuden give skader på hjertemusklen, der igen kan føre til kredsløbsproblemer som blodprop eller hjertesvækkelse.

2) Leversygdomme

Leveren er det første organ, der påvirkes af alkohol, selvom man ikke bemærker det, når indtaget påbegyndes. Leveren renser nemlig blodet og fungerer altså som en rensningscentral.

Den nedbryder og forbrænder alkoholen, og den danner derefter stoffet acetaldehyd af alkoholen. Stoffet omdannes dernæst til acetat, der kan laves om til energi eller fedt.

Alkoholikere kan udvikle mange forskellige leverskader og -sygdomme. Den hyppigste skade er fedtlever, hvor der sker en overophobning af fedt i leveren, grundet en høj produktion af acetat. Dette kan man typisk modvirke ved at stoppe sin alkoholindtagelse.

Andre sjældnere sygdomme er f.eks. skrumpelever og leversvigt.

Skrumpelever er en kronisk tilstand, der kan give alvorlige problemer og i værste fald “leversvigtshjerne”. Leversvigthjerne er en tilstand med nedsat bevidsthedsniveau, som kan føre til koma og død.

3) Sygdomme i hjerne og centralnervesystem

Det bemærkes ofte hurtigt, når man drikker alkohol, da det hurtigt går i blodet og øger promillen, som påvirker neurotransmittere i hjernen og derved nedsætter ens dømmekraft.

Først og fremmest skaber det ubalance i signalstofferne ved at stimulere dopaminudskillelsen, så man bliver gladere.

Men alkohol nedsætter også reaktionsevnen samt påvirker koordinationsevnen og balanceevnen. Nogle af virkningerne kan være kortvarige, mens andre kan vare længere tid. Dette er en af de primære årsager til, at det er forbudt at køre bil, hvis man er beruset.

Centralnervesystemet påvirkes på længere sigt også af et forbrug af alkohol, især hvis der er tale om et hyppigt og langvarigt overforbrug, som kan resultere i hjerneskader af alkohol og andre langtidseffekter af alkohol.

Det øger blandt andet risikoen for Wernicke-Korsakoffs syndrom, der er skader i hjernen, som medfører synsforstyrrelser, balancebesvær og nedsat bevidsthed.

4) Demens

Det er muligt, at man pga. sit alkoholmisbrug skader hjernen, hvilket kan føre til demenssygdomme. Dog er det ikke en veldefineret følgesygdom.

Har man et lavt til moderat forbrug, kan det have en beskyttende effekt på hjernen og dermed mindske risikoen for kognitiv svækkelse og demens.

Omvendt kan et højt forbrug have en skadelig effekt på hjernen og i nogle tilfælde medføre demens.

5) Betændelse i bugspytkirtlen

Der kan opstå akut betændelse i bugspytkirtlen pga. et alkoholmisbrug. Hos alkoholikere opstår akut betændelse i bugspytkirtlen ofte efter 4-8 års misbrug.

Det akutte anfald indtræder normalvis efter en episode med et stort forbrug af alkohol, og det sker typisk 6-12 timer efter indtaget.

Bugspytkirtlen udskiller enzymer, som blandt andet nedbryder fedt i mindre stykker, så den kan optages i tarmen. Alkohol forstyrrer dog denne proces, og det kan give bugspytkirtlen besvær med at udføre sin funktion.

Dog er det de færreste personer med et højt forbrug af alkohol, der får akut betændelse i bugspytkirtlen.

6) Kræft

Det er påvist, at der er en sammenhæng mellem alkohol og kræft.

Et overforbrug af alkohol øger risikoen for at udvikle en kræftsygdom; særligt gælder det brystkræft, tyktarmskræft, leverkræft samt kræft i mundhulen og spiserøret.

Indtager man flere end 15 genstande om ugen, øger man risikoen for at få brystkræft med 29 %.

7) Gigt

Alkohol er en af de mest afgørende risikofaktorer for at udvikle urinsyregigt. Det er en betændelse i led, som følge af krystaller af urinsyre i leddene. Lider man af urinsyregigt, vil man opleve inflammatorisk tilstand i leddene: altså betændelsen er skyld i, at leddet bliver hævet, varmt, rødt og smertende.

Urinsyre udskilles normalt i kroppen gennem nedbrydning af proteinrige næringsstoffer. Under normale omstændigheder håndterer kroppen selv balancen mellem dannelse og udskillelse af urinsyre.

Denne balance forstyrres af alkohol, så der enten dannes for meget urinsyre, eller udskillelsen gennem nyrerne ikke er så effektiv som normalt. På den måde ophobes der således urinsyre, og risikoen for et anfald øges.

8) Type 2-diabetes

Sukkersyge er en kronisk sygdom, uanset om du har type 1 eller type 2.

Alkoholindtag kan enten udløse type 2-sukkersyge eller forværre tilstanden. Det sker, fordi leveren – der også har travlt med at nedbryde alkohol – ikke får tid til at regulere det normale blodsukkerniveau.

Så længe leveren er i gang med at nedbryde og forbrænde alkohol, har glukagon-indsprøjtning begrænset eller slet ingen effekt.

9) Epilepsi

Epilepsi er en af de hyppigste forekommende kroniske neurologiske lidelser. Alkohol kan fremprovokere anfald og er en kendt faktor for personer med epilepsi.

Med alkohol påvirkes hjernen således, at der skal mindre til for at udløse et anfald, men samtidig gør alkohol det også sværere at få en god søvn og lettere at glemme sin medicin, to andre vigtige faktorer til at fremprovokere anfald.

10) Psykiske sygdomme

Det er ikke nok at forholde sig til fysiske følgeskader og sygdomme, når man taler om alkoholskader. Der er nemlig også en række psykiske sygdomme, der er forbundet med et stort alkoholforbrug.

Alkohol har ikke kun indvirkning på kroppen, men også på det mentale helbred.

Ved et længere tids overforbrug af alkohol øger man risikoen for at udvikle forskellige psykiske lidelser; herunder depression, angst og paranoia, som er de mest alvorlige.

Psykisk sygdom kan medføre selvmordsforsøg eller selvmord, og alkoholmisbrug er en af de primære årsager til selvmord i Danmark.

Det estimeres, at op mod 15 % af alle selvmord skyldes alkoholisme eller den nedtrykthed og fortvivlelse, der er forbundet med sygdommen.

Lad os hjælpe

Har du brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller en afhængighed?

Måske du har brug for hjælp til en pårørende?

Kontakt os helt uforpligtende og hør mere om vores tilbud for hjælp og behandling.

Abstinenser

Andre bivirkninger ved alkoholindtag:

  • Ens nattesøvn forstyrres eller ødelægges
  • Forstyrret hukommelsescenter, der kan resultere i længere eller permanent hukommelses- eller koncentrationsbesvær
  • Betændelsestilstand i huden pga. udtørring og irritation, som kan resultere i bl.a. bumser eller rosacea
  • Gravide kan føde alkoholskadede børn (føtalt alkoholsyndrom)
  • Selvmord eller selvmordsforsøg
  • Tendens til voldsomme humørsvingninger og irritabilitet evt. voldelige udbrud
  • Man kan udvikle kroniske smerter og hovedpine eller migræne
  • Øget risiko for bl.a. forkølelser og infektioner pga. nedsat immunforsvar.

Ofte stillede spørgsmål omkring hjernen og alkohol:

Hvordan skader alkohol unges hjerne?

Alkohol kan have alvorlige konsekvenser for unges hjerner, da hjernen endnu er under udvikling på dette tidspunkt. Unge er særligt sårbare over for alkoholens neurotoksiske effekter, hvilket kan føre til varige skader.

Alkohol påvirker hjernens belønningssystem. Dette kan øge risikoen for udvikling af afhængighed senere i livet.

Desuden kan alkohol forringe kognitive funktioner som hukommelse og læringsevne. Disse nedsatte funktioner kan have langvarige konsekvenser for uddannelse og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Unge, der drikker alkohol regelmæssigt, har større risiko for at udvikle psykiske lidelser. Depression og angst er særligt almindelige blandt denne gruppe.

Destruktionen af hjernens frontallapper, som styrer beslutningstagning og impulskontrol, kan også forekomme. Dette kan føre til risikofyldt adfærd og en manglende evne til at træffe sunde beslutninger.

Derfor er tidlig intervention og forebyggelse afgørende for at beskytte unges hjerner. Professionelle misbrugsbehandlingscentre spiller en vigtig rolle i denne indsats ved at tilbyde støtte og vejledning.

Hvordan reagerer hjernen på alkohol?

Hjernen påvirkes betydeligt af alkohol.

Når alkohol indtages, påvirker det flere neurotransmittere, herunder GABA og glutamat. Dette resulterer i en dæmpende effekt på centralnervesystemet, hvilket medfører nedsat hæmning og forøget afslapning. De euforiske virkninger af alkohol skyldes primært dets indvirkning på dopaminsystemet, som øger følelsen af belønning.

Desuden kan overdrevet alkoholforbrug forårsage skade.

Ved langvarigt misbrug af alkohol sker der neuroadaptationer. Hjernen begynder at tilpasse sig den konstante tilstedeværelse af alkohol, hvilket leder til tolerance og afhængighed.

Kronisk alkoholindtag kan føre til strukturelle ændringer i hjernen. Disse ændringer kan omfatte skader på hippocampus, som er involveret i hukommelse og læring, samt nedsat hjernebarktykkelse. Disse neurologiske skader kan have varige konsekvenser for kognitive og emotionelle funktioner.

Er alkohol farligt for hjernen?

Alkoholens påvirkning på hjernen kan være betydelig og langvarig, især ved kronisk misbrug. Over tid kan alkoholforbrug føre til strukturelle og funktionelle ændringer i hjernen, hvilket kan resultere i nedsatte kognitive funktioner.

Akut alkoholindtag kan medføre sløret tænkning og nedsatte beslutningsevner. Det skyldes alkoholens indvirkning på neurotransmitterne i hjernen, som er ansvarlige for at sende signaler mellem nerveceller.

Langvarigt alkoholmisbrug kan føre til neurodegenerative sygdomme som f.eks. Wernicke-Korsakoff syndromet. Denne tilstand er karakteriseret ved alvorlige mangler i hukommelse og motoriske færdigheder, som kan kræve intensiv medicinsk behandling.

Forskning viser også, at alkohol kan påvirke den præfrontale cortex, som styrer impulskontrol og dømmekraft. Dette kan øge risikoen for risikobetonet adfærd og yderligere forstærke misbruget. Derfor er det essentielt, at misbrugsbehandlingscentre er bevidste om alkoholens komplekse indvirkninger på hjernen og tilbyder holistiske behandlingsprogrammer, der adresserer både de kognitive og psykologiske aspekter af afhængighed.

Hvordan påvirker alkohol hukommelse?

Alkoholens Indvirkning på Hukommelse

Langvarig og omfattende alkoholkonsumtion kan have alvorlige konsekvenser for hukommelsen og kognitive funktioner. Alkoholen virker som et depressivt middel på centralnervesystemet, hvilket påvirker hjernens evne til at lagre og genkalde information.

Når man indtager store mængder alkohol, især over længere tid, kan det føre til skade på hippocampus, den del af hjernen, der er central for hukommelsesdannelse og indlæring. Kronisk alkoholmisbrug kan resultere i strukturelle ændringer i hjernen, hvilket kan gøre det vanskeligt at udføre dagligdags opgaver, som kræver koncentration og hukommelse.

Herudover kan alkohol også inducere kortvarige hukommelsesproblemer, kendt som “blackouts.” Under en blackout vil personen ikke kunne genkalde begivenheder, som fandt sted under påvirkningen af alkohol, selvom de tilsyneladende var ved fuld bevidsthed på tidspunktet.

For at opsummere: alkoholens påvirkning på hukommelsen kan være både akut og kronisk, og konsekvenserne kan være alt fra forbigående hukommelsestab ved engangsmisbrug til vedvarende kognitive svækkelser ved langvarig eksponering. Det er yderst vigtigt for misbrugsbehandlingscentre at være opmærksomme på disse aspekter, når de udformer behandlingsplaner for personer med alkoholmisbrug.