Landsdækkende behandlinger
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Hvad er LSD?
LSD er et syntetisk fremstillet psykedelisk stof. Du hører det ofte omtalt som “syre”. Det indtages typisk på små papirstykker (frimærker), som dråber på tungen eller på en sukkerknald.
Doserne er ekstremt små og måles i mikrogram, og netop derfor kan styrken være svær at vurdere, når du ikke ved, hvad du reelt har fået.
Rusen varer længe. For mange ligger den samlede varighed omkring 10-12 timer, og du kan føle dig “på” i endnu længere tid, fordi søvn og ro kan være svær at finde bagefter.
LSD og “LSD-svampe”: To forskellige ting
Når folk siger “LSD-svampe”, mener de næsten altid psilocybinsvampe (ofte kaldet “magiske svampe”). Det er ikke LSD, selv om oplevelserne kan minde om hinanden.
Psilocybinsvampe er naturbaserede og indeholder stoffet psilocybin, som i kroppen omdannes til psilocin. De doseres i gram, og styrken kan svinge meget fra svamp til svamp og fra art til art.
LSD og svampe bliver tit blandet sammen i samtaler, fordi begge ændrer sanser, tanker og tidsfornemmelse.
Praktisk er der dog tydelige forskelle:
- LSD varer som regel markant længere.
- Svampe giver ofte mere kvalme i starten.
- Begge påvirkes kraftigt af din sindstilstand og dine omgivelser, det mange kalder “set og setting”.
Hvordan virker LSD på dig?
Du kan opleve intense farver, mønstre, ændret dybdesyn, tanker der kører i ring, og en tidsfornemmelse der enten går i slowmotion eller springer rundt i takt med din puls.
Følelser bliver ofte forstørret, også dem du helst vil slippe for, hvilket kan medføre en betydelig psykisk påvirkning. Nogle oplever eufori, ro og en følelse af mening.
Andre rammes af angst, paranoia eller panik, og det kan føles uendeligt, netop fordi rusen kan være lang.
Der er også en mere jordnær risiko, som mange undervurderer: Når din virkelighedsopfattelse er ændret, kan du træffe farlige valg, misforstå situationer og overvurdere dine evner.
En ekstra udfordring er, at LSD på gaden ikke altid er LSD. Der findes stoffer, der kan sælges som “syre”, men som virker anderledes og kan give langt voldsommere reaktioner.
Få hjælp allerede i dag
Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Er LSD afhængighedsskabende?
De klassiske psykedeliske stoffer giver som udgangspunkt ikke fysisk afhængighed på samme måde som alkohol, opioider eller benzodiazepiner. Du får typisk ikke klassiske abstinenser, når du stopper.
Til gengæld kan du stadig få et misbrugsmønster. Ikke fordi kroppen “skriger” efter stoffet, men fordi du kan komme til at bruge rusen som en strategi: Flygte fra pres, dæmpe uro eller slippe for tanker.
Der opstår også hurtigt tolerance. Hvis du tager hallucinogene stoffer som LSD eller svampe flere dage i træk, bliver effekten ofte svagere, og mange holder derfor pauser.
Det kan få det til at se “kontrolleret” ud, selv om stoffet stadig styrer dine weekender, dine relationer eller dit humør.
Kan du genkende noget af det her:
- Du lover dig selv, at det kun bliver “den sidste gang” – men alligevel sker det igen.
- Du begynder at planlægge dine weekender og fridage, så der er plads til “rus”, og aftaler bliver tilpasset, så du kan tage det.
- Du bruger stoffet som en slags pauseknap, når du føler dig presset, trist eller rastløs.
- Du skjuler, hvor meget eller hvor ofte du tager det, både for dig selv og for andre.
- Du mærker ofte en indre uro, tristhed eller tomhed i dagene efter, som kan være svær at ryste af sig.
Når det ikke længere bare er “en oplevelse”
Et psykedelisk stof kan føles som et gennembrud den ene gang og som et mentalt stormvejr den næste. Den uforudsigelighed slider, især hvis du i forvejen har meget at bære på.
Mange beskriver, at problemerne ikke kun handler om selve rusen, men også om skadevirkninger og den psykiske påvirkning og alt rundt om:
Søvn der udebliver, relationer der bliver mere skrøbelige, og en følelse af at være lidt væk fra sig selv i hverdagen.
Hvis du også blander med fx alkohol, hash, eller beroligende medicin, bliver det typisk mere kaotisk.
Sådan kommer du ud af et misbrug
Du behøver ikke vente på, at det ramler, før du gør noget. Du skal heller ikke have “bevis” for, at det er slemt nok. Hvis du er træt af mønstret, er det grund nok.
Start enkelt og konkret:
- Giv dig selv et ægte pusterum – aftal med dig selv, at du holder helt pause fra rusmidler i en periode, i stedet for bare at skrue lidt ned.
- Fjern de ting eller personer, der næsten altid trækker dig i retning af at tage noget. Det kan være bestemte venner, steder eller vaner.
- Lav en konkret plan for weekenden, så du ikke ender med for meget tom tid, hvor fristelsen vokser. Find på noget, du faktisk har lyst til og kan overskue.
- Del dine tanker med nogen, du stoler på – det kan være en ven, en pårørende, en behandler eller et anonymt tilbud. Du behøver ikke klare det alene.
- Prøv at kigge på, hvad der ligger bag trangen. Ofte handler det om stress, ensomhed, gamle sår eller lavt selvværd – og de ting forsvinder sjældent af sig selv.
Ønsker du behandling derhjemme?
Vidste du, at du faktisk kan modtage din behandling der hvor du føler dig bedst tilpas?
Det kan være i dit eget hjem, på din arbejdslads eller et helt 3. sted.
Kvaliteten af din behandling er den samme som hvis du kommer til ét af vores behandlingscentre.
Behandling, der passer ind i dit liv
Hvis du vil have professionel hjælp, kan du få et forløb, hvor du bor hjemme og stadig passer job, studie og familie.
Vi er et privat behandlingstilbud med fysiske afdelinger flere steder i Danmark. Du kan være anonym, og vi har tavshedspligt.
- Ambulant behandling passer godt, hvis du skal kunne passe arbejde, studie og familie samtidig.
- Dagbehandling er til dig, der har brug for tættere støtte og mere struktur i ugen, men stadig vil sove hjemme.
- Udkørende behandling, hvor vi møder dig fx i dit eget hjem. Det kan være afgørende, hvis du har langt til en afdeling, har svært ved at møde op, eller bare fungerer bedre, når hjælpen kommer til dig.
- Online behandling: Hvis du ønsker det, tilbyder vi digital behandling via online samtaler eller telefon, så du kan få støtte dér, hvor du er.
Anonymitet og betaling: dine muligheder
Du kan være 100% anonym hos os, og vi har tavshedspligt. Hvilken betalingsvej du vælger, har dog betydning for anonymiteten.
Her er de typiske muligheder for finansiering:
- Kommunal visitation efter §101 i Serviceloven: Gratis misbrugsbehandling, men ikke anonym
- Forsikringsdækning: Samarbejde med forsikringsselskaber kan betyde, at en privat forsikringsordning dækker 100% af behandlingen, og det kan være helt anonymt
- Arbejdsgiverbetaling: kan være helt anonymt, helt eller delvist betalt, og udgiften er fradragsberettiget for virksomheden
- Selvbetaling kan være helt anonym
Gratis hjælp til pårørende og medafhængige
Når du bruger LSD, svampe eller andet rusmiddel på en måde, der skaber problemer, rammer det sjældent kun dig.
Derfor kan dine pårørende også få gratis hjælp, både hvis de er bekymrede, trætte, vrede, forvirrede eller føler, at de har mistet sig selv i forsøget på at hjælpe dig.
Det kan være starten på et mere roligt samarbejde, hvor du ikke står alene med ansvaret, og hvor dine nærmeste får redskaber, der faktisk virker.
Få hjælp allerede i dag
Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.
Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.
Ofte stillede spørgsmål om LSD og behandling
Bruger man LSD i behandling?
Man undersøger via omhyggelig forskning LSDs potentiale til at hjælpe med mentale lidelser som PTSD og depression. Behandling med LSD må kun foregå i kontrollerede forskningsprojekter i Danmark, og det er underlagt streng lovgivning om LSD.
Hvad står LSD for?
LSD står for LysergSyreDiethylamid og er et syntetisk stof, der første gang blev udviklet i 1938. Stoffet har sin oprindelse i meldrøje-svampen, hvorfra de kemiske forbindelser blev udvundet.
Hvad er LSD virkning?
LSD virker ved at ændre opfattelse, humør og kognitive processer, ofte gennem interaktion med serotoninreceptorer i hjernen. Effekten varierer afhængigt af mange faktorer.
Er lsd farligt?
LSD kan være farligt, især fordi det kan trigge psykiske problemer eller føre til farlige situationer som følge af dets psykiske påvirkning.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.